Ansvarsgrundlaget. Sagsøger har som hovedentreprenør ikke deltaget i projekteringen af arbejderne og der er ikke i udbuds-materialet eller på anden vis givet sagsøger nogen op- lysninger om, at der på sagsøgtes ejendom skulle være lyst byrder hhv. servi- tutter som kunne medføre særlige begrænsninger eller påbud ift. retten til at udføre de bestilte arbejder på og omkring ejendommen. Sagsøger har ej heller som hovedentreprenør haft nogen forpligtelse eller anled- ning i øvrigt til at gennemgå bl.a. Tingbogen forud for opstart af arbejderne, som for sagsøger er en typisk renoveringsopgave. Sagsøger har derimod som hovedentreprenør kunnet henholde sig til det af sagsøgte udleverede udbuds-grundlag og projektmateriale, og har ikke som ho- vedentreprenør ift. entreprisearbejder med tag og vinduer, nogen pligt til eller ansvar for at undersøge byrder på ejendommen, naboejendommen eller det om- kringliggende område, herunder forhold under jorden. Der har herudover ikke været forhold på pladsen, som skulle have foranlediget sagsøger til at foretage nærmere undersøgelser af sådanne forhold. Det er alene sagsøgte, der som ejer af ejendommen og som repræsenteret ved dennes rådgi- ver burde have undersøgt hhv. fremhævet eventuelle forhold til hinder for ar- bejdernes udførelse. Sagsøgte hhv. dennes rådgiver burde således have oplyst sagsøger, at der ikke kunne opsættes stillads på den ene side af bygningen, jf. AB 92 § 2, stk. 2, jf. også AB 92 § 15, stk. 1 og 4 (omhandlende andre hindringer). Det er alene sagsøgtes ansvar og risiko, at Metro Selskabet efter opstart på plad- sen meddelte, at stilladset var hhv. ville være i strid med en tinglyst servitut, hvorfor denne hindring for fremdriften af sagsøgers arbejder i henhold til den gældende tidsplan alene kan henføres til sagsøgtes egne forhold. Sagsøger havde modtaget en tilladelse fra Frederiksberg Kommune (E 89-94) til at opstille stilladset på de omhandlede matrikler, uden anmærkninger, jf. sa- gens bilag 5 (E 131-133). Stilladset blev på det grundlag stillet op præcis hvor dette var planlagt og pro- jekteret fra sagsøgtes rådgivers side, jf. plantegning udarbejdet af sagsøgtes råd- giver fremlagt som bilag 8 (E 253). Det fremgår klart af denne tilladelse, at opstillingen ligeledes vedrørte opstil- ling ”rundt hjørnet” og at der er ansøgt om tilladelse til opstilling på både og på . I tilladelsen er det blandt andet an- givet: Det fastholdes derfor, at det alene er sagsøgte (bygherre) og dennes bygherrerå- dgiver der som projekter...
Ansvarsgrundlaget. SL § 367 regulerer en direkte overtrædelse af blandt andet SL § 108 og §§ 113-119. I henhold til SL § 367 vil en overtrædelse af blandt andet SL § 108b og §§ 113-119 blive straffet med bøde. Erstat- ningsansvaret bliver reguleret i SL § 361, stk. 1, 2 og 3 som fastslår at medlemmer af bestyrelsen, kan ifalde et erstatningsansvar såfremt medlemmer af bestyrelsen har handlet forsætligt eller uagt- somt. SL § 361, stk. 1, kan betegnes som en kodificering af culpareglen, idet bestemmelsen ikke bidrager til fastlæggelse af bestyrelsens pligter og ansvar.70 I henhold til SL § 361, stk. 1, 2 og 3, bærer alle medlemmer af bestyrelsen et ansvar for, at udøvelsen af deres hverv ikke sker på sådan vis
Ansvarsgrundlaget advokater, revisorer og ejendomsmæglere i deres erhverv. I deliktsretten sker vurdering efter culpareglen i almindelighed ud fra en almindelig bonus pater- standard – eller sund fornuft – jf. f.eks. U 1978.399 Ø om en tilfældig forbi- passerendes ansvar. Også i deliktsretten kan der dog være tale om ansvar for mangelfuld opfyldelse af særlige pligter, som skadevolderen har påtaget sig, eller som naturligt påhviler ham, jf. U 1977.751 H og U 1983.691 H om an- svar for ejeren af en fast ejendom over for en gæst i ejendommen. En husejers ansvar er næppe i almindelighed forskelligt over for en lejer, en inviteret gæst eller en uindbudt besøgende, f.eks. en person, der samler ind til et godt formål, eller et bud, der bringer varer eller reklamer ud. Personer uden lovligt ærinde – eller måske ligefrem i ulovligt ærinde – vil derimod have vanskeligere ved at få erstatning, jf. Xx xxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxx: Erstatningsret s. 106, der som eksempler nævner en vagabond, et kærestepar og en selvbygger på jagt efter gode ideer. En indbrudstyv kunne være et yderligere eksem- pel. Enhver skade har en årsag, og ansvar for skadeforvoldelse forudsætter en forbindelse mellem skadevolder og skadelidte som årsag og virkning. Mange skader indtræder i tilfælde, hvor der før uheldet var en eller anden kontakt mellem skadevolder og skadelidte personligt eller deres ejendele. Vurderin- gen af beviset for, om skaden må anses for at være forvoldt af skadevolderen ved et uforsvarligt forhold, påvirkes af karakteren af denne kontakt, jf. f.eks. U 1984.483 H.
Ansvarsgrundlaget