Tilregnelse eksempelklausuler

Tilregnelse. For de tiltalte har under alle omstændigheder ikke haft den fornødne tilregnelse til at overtræde KRL. Der har utvivlsomt ikke været forsæt, for som vi har fået forklaret var hele formålet med samarbejdet jo at skabe konkurrence, ikke at begrænse den. Og der kan heller ikke være tale om grov uagtsomhed. I kravet om uagtsomhed ligger generelt, at den pågældende har tilsidesat den agtpågivenhed, som kan kræves af vedkommende under de givne for- hold. Målestokken i uagtsomhedsbegrebet er individuel i den forstand, at der skal tages hensyn til den handlendes situation og hans personlige forudsætninger for at kunne erkende situationen og handle derefter. KRL § 23, stk. 1, stiller krav om grov uagtsomhed, som må afgrænses over for simpel uagt- somhed, der ikke er strafbart i konkurrencelovens forstand. Grov uagtsomhed kræver, at der er udvist en særligt høj grad af uagtsomhed, dvs. at man helt klart har afveget fra den standard for pligtmæssig optræden, man sædvanligvis kunne tænkes at skulle leve op til. Og det er ikke bare et spørgsmål om kendskab til reglerne, som Anklagemyndigheden forsimplet fremfører. Hverken PKA eller Danica vurderede ud fra deres kendskab til markedet, at de var konkur- renter i forhold til Dansk Supermarkeds udbud. Derfor var der ikke et problem. Parterne kan jo ikke selv lave de omfattende markedsanalyser, som KFST kan, herunder fx høringer af kunder og konkurrenter. Så det, der må forventes, er, at man laver en vurdering ud fra den viden, man har. Netop det gjorde man – og den vurdering var, at man ikke var konkurrenter. Og som omfanget af denne sag er et tydeligt eksempel på, så er grænsen mellem hvornår der er tale om lovlige (konkurrencefremmende) konsortiesamarbejder og ulovlige (konkurrencebegrænsende) karteller, på ingen måde klar. Med andre ord burde de tiltalte ikke have vidst, at det her var et pro- blem. Men det vil mine kollegaer her komme meget mere ind på. Jeg vil nu gå videre til at behandle Anklagemyndigheden bødepåstand.