Tvang. Reglerne om tvang som ugyldighedsgrund findes i aftalelovens §§ 28-29. § 28 omhandler den såkaldt voldelige tvang, dvs. personlig vold eller trussel om øje- blikkelig anvendelse af sådan, mens § 29 omhandler andre former for tvang, så- kaldt simpel tvang, f.eks. trussel om skandalisering, boykot el. lign. Med hensyn til løftets virkning over for den, der har udøvet tvangen, er reglerne imidlertid ens, idet begge arter af tvang medfører, at løftet ikke er bindende for den tvung- ne. Det er dog en betingelse for løftets ugyldighed, at den anvendte tvang er rets- stridig, hvilket f.eks. ikke er tilfældet, hvis en kreditor truer sin debitor med rets- forfølgning, eller hvis den bestjålne truer tyven med anmeldelse. Hvis tvangen er udøvet af en anden person end løftemodtageren, og denne er uvidende herom, opstår der imidlertid en konflikt mellem hensynet til den tvung- ne løftegiver og den godtroende løftemodtager. Det kan f.eks. tænkes, at en skyldner for at opnå et banklån måtte skaffe en kautionist, og at skyldneren da anvendte ulovlig tvang over for kautionisten for at få denne til at underskrive kautionserklæringen, og at banken hverken kendte eller burde kende til tvangen. Denne konflikt løser dansk ret til fordel for den godtroende løftemodtager, idet man lægger hovedvægten på løfternes betydning for den almindelige omsætning. Det vil sige, at tvangsindsigelsen fortabes til fordel for en tredjemand i god tro. Reglen gælder ubetinget ved simpel tvang, jf. § 29. Ved voldelig tvang fortabes indsigelsen over for en løftemodtager i god tro, medmindre løftegiveren, så snart tvangen er ophørt, underretter løftemodtageren om, at løftet er fremtvunget, jf. § 28, stk. 2. Indsigelsen om voldelig tvang bevares således selv over for en løfte- modtager i god tro, men kun hvis indsigelsen fremsættes i tide. Indsigelserne falsk/forfalskning, umyndighed og voldelig tvang kaldes ofte »stærke indsigelser«, fordi de bevares selv over for en løftemodtager i god tro, mens de indsigelser, der fortabes over for en løftemodtager i god tro, kaldes »svage indsigelser«. Hertil hører simpel tvang og de ugyldighedsgrunde, der be- handles i det følgende, bortset fra § 32, stk. 2. Se under 5 om, hvad der nærmere forstås ved en svag ugyldighedsgrund.
Tvang. Såfremt pt. ikke spiser tilfredsstillende inden for de første 1-2 døgn, anlægges nasogastrisk sonde. Såfremt pt. modsætter sig behandling, kan tvangsbehandling være indiceret med tvangsindlæggelse og udstationering på medicinsk afdeling. Der udfærdiges i så fald journalnotat og relevante papirer i henhold til tvangsforanstaltning. Tvangsbehandling kan kun iværksættes efter aftale med somatisk overlæge og psykiatrisk overlæge, se særskilt vejledning vedrørende tvangsbehandling.