Stikledninger 5.1 Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af vandforsyningens per- sonale, jf. bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1046 af 5.2 Ejer har pligt til at sørge for at stophanedæksel – henholdsvis dæksel på målerbrønd - til enhver tid er synlig og tilgængeligt. 5.3 Hver ejendom skal have sin særskilte stikledning. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejen- dommen har facade (adgangsvej). 5.4 Vandforsyningen kan omlægge en stikledning ved udstykning, om- eller tilbygningsbygningsarbejder, ændringer i forbruget eller lignende, som inde- bærer, at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde udgifterne til omlægningen. Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt. 5.5 Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejers regning. 5.6 Ejer af en ejendom skal omgående give vandforsyningen meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner.
Forsyningsledninger Vandforsyningen beslutter inden for vandforsyningsplanen, hvornår forsyningsledningerne skal anlægges og renoveres. Herudover kan vandforsyningen af myndighederne blive pålagt at anlægge nye forsyningsledninger, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vand- forsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 29 samt §§ 45-48. Vandforsyningen må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsynings- lovens § 14 a, stk. 2.
Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.
Bygninger De på forsikringsstedet beliggende bygninger og hobbydrivhuse på fundament af muret eller støbt sokkel, sokkelsten samt bygninger opført på nedgravede, trykimprægnerede stolper. De forsikrede bygninger indtil 1 meter under jordlinje, kældergulv eller bunden i indendørs swimmingpool. Bemærk: Bygninger, der er i så dårlig stand, at de ikke er nævnt i eller undtaget af huseftersynet eller tilstandsrapporten, er ikke omfattet af forsikringen. Følgende betragtes ikke som bygninger: Teltlignende kon- struktioner, legetårne, hundehuse, løbegårde, gyngestativer, legehuse og lignende. Faste installationer og faste bygningsdele: • Installationer, herunder rør, kabel og stikledning. • Elinstallationer, herunder lysinstallationer, faste armaturer, el-stikledninger og hovedtavler, dog ikke lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte. • Kraftinstallationer frem til styretavle eller motorværn, dog ikke styretavle og motorværn. • Bygningstilbehør, fx elektriske sikringsanlæg, tyverialarm og antenner, når de er tilsluttet bygningens faste installationer. • Bygningsdele, fx markiser, baldakiner, solafskærmninger (ikke solsejl og lignende), grundvandspumper, indendørs swimmingpool og spa. • Gulvbelægninger, herunder tæpper, der enten er limet fast til et underlag eller er lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som et færdigt gulv. Faste installationer i Øvrige bygninger, kun når installationerne er i drift. Staldindretning, som anvendes til dyrehold, er kun dækket når det fremgår af policen. Teknisk anlæg, landbrugsanlæg og tilhørende installationer, som aktivt anvendes i driften af hobbylandbruget, fx fodrings- og udmugningsanlæg, beholdere, ventilations- og udluftningsanlæg, der befinder sig i og på bygningen, er kun dækket når det fremgår af policen. Siloer, der er i drift, er kun dækket når de fremgår af policen. Faste installationer i Øvrige bygninger, kun når installationerne er i drift. Elskade i skjulte elkabler til rumopvarmning, er ikke dækket. (Kan være dækket, hvis der er købt Rør og kabel). Elskade i stikledninger, er ikke dækket. (Kan være dækket, hvis der er købt Stikledning). Staldindretning, som anvendes til dyrehold, er kun dækket når det fremgår af policen. Teknisk anlæg, landbrugsanlæg og tilhørende installationer, som aktivt anvendes i driften af hobbylandbruget, fx fodrings- og udmugningsanlæg, beholdere, ventilations- og udluftningsanlæg, der befinder sig i og på bygningen, er kun dækket når det fremgår af policen. Siloer, der er i drift, er kun dækket når de fremgår af policen.
Begrænsninger Det er en forudsætning for dækningen, at en tidligere hjemrejse/ hjemtransport medfører ankomst til Danmark tidligere end 72 timer før oprindeligt planlagt.
Generelle bemærkninger Virksomhederne inden for overenskomstens område er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsre- præsentanter er udformet, så de tager højde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og han- dicaphjælpere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanterne har hidtil været handicaphjælpernes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræ- sentanterne ændret, og tillidsrepræsentanterne vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for virksomheden.
Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Klagevejledning Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89, stk. 1, i lov om elforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger ef- ter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt. Klagen indgives til: E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.
Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.
Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.