Udbudsmaterialets klarhed og entydighed eksempelklausuler

Udbudsmaterialets klarhed og entydighed. AB 92 bruges ved entrepriser, hvor bygherren projekterer, mens entreprenørens rolle som ud- gangspunkt alene er af udførende karakter. I entrepriser, hvor entreprenøren også har påtaget sig at forestå projekteringen, vil ABT 93 som regel være vedtaget. Ifølge hhv. AB 92 og ABT 93, § 2, stk. 2, 2. pkt., skal udbudsmaterialet være »entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydel- sernes omfang og indhold«. Ordlyden i de to ovenfor refererede bestemmelser om udbudsmateriale er identiske. Ved totalen- treprise er det - som udgangspunkt - fortsat bygherrens risiko, at udbudsmaterialet opfylder klar- hedskravet115. Uklarheder eller forglemmelser i grundlaget kan ubestridt være ansvarspådragende for en rådgiver, men det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at bygherren får medhold i sit krav om er- statning. Ofte vil fx uklarheder ikke udmønte sig i et tab for bygherren116. Det er bygherren, der skal bevise, at fejlen har medført et adækvat tab, og praksis indikerer, at bevisbyrden er svær af løfte117. Desuden må det selvstændigt overvejes, om uklarheder er udtryk for ansvarspådragende adfærd fra rådgiverens side118. I KFE 2010.061 blev en rådgiver, I, fundet ansvarlig for en uklar entreprisekontrakt, men uklarheder- ne havde ikke medført tab. Der var mellem en entreprenør, E, og en bygherre, BH, opstået uenig- hed om, hvilke ydelser entreprisekontrakten pålagde E og dermed om, hvilket betalingskrav E kun- ne fremsætte. Voldgiftsretten udtalte i hovedsagen (mellem E og BH), at »entreprisegrundlaget [skal] være entydigt beskrevet«. BH gjorde gældende, at I skulle erstatte det beløb, som BH måtte blive pålagt at betale, udover hvad BH havde anerkendt, idet det var I, der havde udarbejdet entre- prisekontrakten. Entreprisen fandtes ikke i kontrakten beskrevet klart og entydigt, og I fandtes at hæfte herfor. Imidlertid havde BH ikke godtgjort at have lidt et tab som følge af rådgiveransvaret, idet entreprisesummen, såfremt kontrakten havde været udformet korrekt, ville have været tilsva- rende højere. Kendelsen forudsætter, at udarbejdelsen af entreprisekontrakten er et led i rådgivers projekteringsopgave119. I KFE 1975.15DIV blev bygherren pålagt ekstraudgifter til pudsning, da arkitektens murerbeskrivelse og murernes forståelse, af de deri anvendte udtryk, ikke var identiske. Årsagen til at bygherren ikke 114 Jf. Hørlycks redaktionelle note til kendelsen. 115 Jf. Hørlyck, Totalentreprise s. 34. 116 Jf. ABR 89 s. 194.