Sammenfatning eksempelklausuler
Sammenfatning. Når Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018 aktualiseres en række spørgsmål om ansvarsfordeling og -regulering mellem den dataansvarlige og databehandleren. I denne artikel sondres der mellem tre former for tab og økonomisk ansvar, nemlig (i) bødeansvar, (ii) inter partes ansvar, og (ii) krav fra datasubjekter. Bødeansvaret har den dataansvarlige og databehandleren i henhold til dansk ret ikke mulighed for regulere og fordele mellem sig som følge af straffelovens § 50, stk. 3. Det skal samtidig nævnes, at bøder (kun) vil blive udstedt til den part, der har forsømt sine forpligtelser, og at parterne ikke hæfter for hinandens bøder. Såfremt et bødeansvar kan overvæltes efter udenlandsk ret, kan en dansk domstol sandsynlig- vis afvise at fuldbyrde et sådant krav ud fra ordre public betragtninger. Da inter partes ansvaret falder uden for Forordningen, vil det være de almindelige regler for ansvarsfordeling og -regulering, der gælder. I dansk ret er udgangspunktet, at parterne i kommercielle forhold frit kan aftale en sådan regulering og fordeling, dog med forbehold for eksempelvis grov uagtsomhed og fortsæt. Kravene fra datasubjekter giver anledning til de fleste uafklarede spørgsmål og overvejelser. Det er således blandt andet uklart (i) om tortgodtgørelse er omfattet af Forordningens artikel 82, stk. 1, og (ii) hvad der ligger i begrebet ”andres del af ansvaret” i artikel 82, stk. 5, i tilfælde af solidarisk ansvar, herunder om der – som tilfældet er i dansk ret – kan tages hensyn til ansvarsforsikringsdækning, jf. erstatningsan- svarslovens § 25, stk. 2, 2. pkt. Der er endvidere ikke i Forordningen taget stilling til, om artikel 82, stk. 5, kan fraviges ved aftale mellem den dataansvarlige og databehandleren. Det er dog forfatternes vur- dering, at en sådan regresaftale om fordeling af det solidariske ansvar over for datasubjekterne formentlig er mulig. I de tilfælde, hvor kun én af parterne er ansvarlig, har parterne i princippet også mulighed for at aftale en overvæltning af ansvaret over for datasubjekterne, men det må forventes, at domstolene vil nære stor betænkelighed ved at lægge vilkår om overvæltning til grund, medmindre grundlaget er tilstrækkeligt klart og rimeligt. De ”almindelige” begrænsninger i hen- hold til dansk ret vedrørende grov uagtsomhed og fortsæt samt om incitament til at opfylde sine forpligtelser vil fortsat gælde. Når parterne regulerer og fordeler ansvaret imellem sig, bør de nøje holde sig betydningen og virkningen a...
Sammenfatning. Det fremgår af pbl. § 17-3, 3. led, at grundejers bidrag i en udbygningsaftale alene kan angå tiltag der er nødvendiggjort af og forholdsmæssigt med grundejers udbygning. De hensyn der sagligt kan varetages i vurderingen af, om et anlæg er nødvendigt, er interesserne i området eller ønsket om at afhjælpe skadevirkninger eller ulemper. Hertil må tiltaget være ”funksjonelt og planfaglig nødven- dig”. Udbygningen må skabe et direkte behov for tiltaget sådan, at der består en ”relevant og nær” sammenhæng mellem den konkrete udbygning og tiltaget. Også nærmiljøets behov og øvrige su- meffekter kan indgå i vurderingen af, hvilke tiltag der som følge af udbygningen er behov for, men behovet må enten udløses eller forstærkes af den konkrete udbygning. Hertil kan tiltagets art og placering i forhold til udbygningen få betydning for, om anlægget kan anses for nødvendigt. At kommunen på forhånd har planlagt tiltaget, kan både tale imod at der er foretaget en konkret vurde- ring, men tale for, at der består et nødvendigt behov. Hvis også kommunen bidrager til projektet og ydelserne således kan anses for ”gensidige” får nødvendighedskravet mindre betydning. Hertil har kommunen formentlig også et vidt skøn når det kommer til at vurdere, om et tiltag er nødvendigt - blot behovet for tiltaget synes at have en saglig sammenhæng med udbygningen og vurderingen sker på et oplyst grundlag. Grundejers bidrag må også være forholdsmæssigt med udbygningen og kommunens bidrag og belastning af kommunen. Dette krav er dog formentlig også hurtigt opfyldt, hvor kommunen bidrager til anlægget. Set i forhold til norsk ret er det i dansk ret langt mere uklart, hvilke grænser der kan sættes for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. De her fremhævede retlige argumenter vil dog for- mentlig tilsvarende kunne tillægges vægt ved vurdering af grænserne for grundejers hovedydelse efter dansk ret.
Sammenfatning. Sammenfattende må selskabet konstatere, at der fortsat ikke fra klagers side er frem- kommet en tilfredsstillende sandsynliggørelse af, at bilen er bortkommet ved en dæk- ningsberettiget forsikringsbegivenhed. Klagers forklaring omkring placeringen af bilen i kolonihaven og den efterfølgende anmel- delse om mandagen af, at bilen skulle være blevet stjålet, har ved efterprøvelse (herunder særligt indhentelse af telefonoplysninger) ikke kunnet dokumenteres. Klagers efterfølgen- de angivelser af både forvirring og dårlig hukommelse i relation til telefonopkaldene til [klagers ven] fredag aften, samt klagers angivelse af, at der de facto skulle være blevet fo- retaget anmeldelse (og forsøg herpå) af tyveriet af bilen den 30. november 2015, kan ikke tillægges vægt, allerede fordi det modsiges af de faktuelle oplysninger i sagen. Særligt, for så vidt angår bilens nøgle, kan selskabet ikke udtale sig om, hvorvidt klager de facto var i besiddelse af en eller to nøgler. Selskabet kan imidlertid blot konstatere, at den af klager til den lokale klub afleverede nøgle er 'afbrændt' i elektronikken, og ikke ville kunne have været anvendt til at starte eller køre med bilen. Det kan tillige konstateres, at det som følge af afbrænding af elektronik- ken er umuligt at udlæse data fra nøglen, herunder om sidste kilometertal for anvendelse af nøglen og sidste dato for anvendelsen. Der henvises i den forbindelse til de tekniske oplysninger, der fremgår af vedlagte østre Landsretsdom af 4. juli 2013 tillige relaterende sig til [samme bilmodelserie], hvor der efter det anmeldte tyveri blev foretaget udlæsning af nøglernes stamdata. Trods grundige undersøgelser har det på ingen måde kunnet sandsynliggøres, at 'af- brændingen' af nøglens elektronik skulle være sket, medens nøglen var i Postdanmarks eller GF Forsikrings besiddelse. Selskabet må herefter konklusivt lægge til grund, at nøg- lens elektronik har været 'afbrændt' forud for overgivelsen til selskabet. Om klager var be- kendt hermed, kan selskabet ikke udtale sig om. Det bemærkes endeligt, at klagers bil umiddelbart forud for det anmeldte tyveri var udsat for en frontskade, der medførte, at bilen ikke kunne køre. Bilen skulle efter det oplyste væ- re blevet repareret umiddelbart herefter, uden at selskabet dog med sikkerhed har kunnet verificere dette, herunder reparationens omfang og kvalitet. Det kan samtidig konstateres, at klager umiddelbart efter det anmeldte tyveri gav møde i fogedretten og erklærede sig ude af stan...
Sammenfatning. Kystbeskyttelsesanlægget fra 1982-83 på den 1.100 m lange strækning ud for Lønstrup har virket efter hensigten. Skrænten er fastholdt, og dermed er risikoen for bebyggelsen indenfor forsvundet. Baggrunden for virkningen er den løbende kystfodring, der er udført siden 1984. Kystfodrin- gen opretholder en strand foran skråningsbeskyttelsen og forhindrer, at der bliver dybere foran bølgebryderne. Derved forbliver kystbeskyttelseskonstruktionerne intakte, men en del af dem trænger til istandsættelse. På grundlag af Kystdirektoratets oplæg er statens bidrag til fællesaftalen for 2020-24 lagt fast på 2,1 mio. kr./år i prisniveau 2019. Hjørring Kommune har givet tilsagn om at bidrage med det samme årlige beløb. Derfor bliver den samlede økonomiske ramme for fællesaftalen 4,2 mio. kr./år i prisniveau 2019. Det beregnede fodringsbehov er 27.200 m³/år. Fodringssandet kan være oprensningssand fra indsejlingskorridoren til Hirtshals Havn. Sandet sejles til Lønstrup, og der regnes med, at sandet pumpes direkte ind til den endelige placering på stranden eller placeres uden for kyst- linjen som kystnær fodring. Hvis fodringssandet ikke kan hentes i Hirtshals, kan sandet indvindes i fællesområde 580-AA nord for Lild Strand. Endelig er der den mulighed, at der skaffes en indvindingstilladelse til et område med veleg- net fodringssand ud for Lønstrup. Hvis fodringssandet hentes i Hirtshals eller i et nyt indvindingsområde ved Lønstrup, vil der kunne fodres med en større mængde end det beregnede behov. Dermed vil det fodrings- efterslæb, der er opbygget gennem årene, kunne udlignes. Resultatet vil være en højere og bredere strand, end der er nu.
Sammenfatning. På baggrund af ovenstående vurdering, tager Forsyningstilsynet den anmeldte stan- dardiserede vejledning af 2. februar 2021 som tilpasset ved opdateret anmeldelse den 17. marts 2021 vedrørende nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktionsan- læg til efterretning. Forsyningstilsynets tilkendegivelse er tidsbegrænset indtil den 1. januar 2023. For så vidt angår vejledningens punkt 2.3 vedrørende sikkerhedsstillelse, lægger tilsy- net til grund, at bestemmelsen alene gælder for produktionsanlæg på 1,5 MW eller derover. Vejledningens punkt 5.12 benytter begrebet ”skærpede driftssituationer”. Forsyningstil- synet har ved sin tilkendegivelse om at tage vejledningen punkt 5.12 til efterretning, lagt til grund, at begrebet ”skærpede driftssituationer” er sammenfaldende med begre- bet ”alarmtilstand” som defineret i forordning (EU) 2017/1485 om fastsættelse af ret- ningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer artikel 18, stk. 2. Forsyningstilsynets tilkendegivelse om at tage vejledningens punkt 5.12 til efterretning, bygger endvidere på det grundlag, at regulering af produktionsanlæg i eldistributions- nettet som beskrevet i vejledningens punkt 5.12 kan ske ved enten 1) meddelelse fra Energinet, eller 2) som led i netvirksomhedens forpligtigelser til at opretholde den tek- niske kvalitet i nettet i medfør af elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 1. Til at opretholde den tekniske kvalitet i nettet, fastsætter bekendtgørelse om vareta- gelse af netvirksomhedsaktiviteter8 i kapitel 5 regler for netvirksomhedernes anskaf- felse af ikke-frekvensrelaterede systembærende ydelser, og fastsætter i kapitel 6 reg- ler for netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Sådanne metoder i med- før af bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter kapitel 5 og 6 skal godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan finde anvendelse i medfør af vejlednin- gens punkt 5.12.
Sammenfatning. Det gøres gældende, at Spørgers vederlæggelse afhænger af resultatet i Selskabet, og at Spørger som deltager i Selskabet har påtaget sig en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt må anses for usædvanligt og uforeneligt med lønmodtagerstatus. Som konsekvens heraf, og selv om Skatterådet måtte konstatere, at Xxxxxxx alene har en vis indflydelse i selskabet, skal Spørger anses for selvstændigt erhvervsdrivende, da der er en række tungtvejende forhold, der taler afgørende for dette resultat.
Sammenfatning. Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med fødsel og adoption. Ydelsesgrund- laget under barselsorlov består af barselsdagpenge og i mange tilfælde løn under barselsorlov. I kapitel 2 er barselsvilkårene gennemgået. Kapitlet gennemgår udviklingen i bar- selsreglerne og udviklingen i løn under barselsorlov på de store overenskomstom- råder. Uden for overenskomsterne er det særligt funktionærloven og individuelle aftaler, der kan have betydning for den enkelte lønmodtagers barselsvilkår. Bortset fra funktionærlovens bestemmelser om løn under xxxxxxxxxxxx startede indførelsen af løn under barselsorlov i 1985 i finanssektoren. På det (amts)kommunale område var der lønret fra 1987]. Staten kom til i 1989 og LO/DA–området kom til i 1995 og 1997. I bilag A tegnes der et billede over udvik- lingen i de toneangivende overenskomster. Kapitlet viser, at løn under barselsorlov dækker over meget forskellige vilkår. Det er sjældent, der er fuld løn i hele den periode, der er ret til barselsdagpenge. De toneangivende overenskomster giver fuld løn i 20 uger (heraf 18 til mødre og 2 til fædre), og overenskomsterne på det offentlige område og i finanssektoren giver fuld løn i en del af forældreorlovsperioden. Andre overenskomster har et loft over ydelsen i denne periode. Nogle overenskomster har også karensbestemmelser, der medfører, at der skal gå en aftalt periode, inden forældrene er berettiget til løn un- der barselsorlov. Endelig er der overenskomster, der betinger retten til løn under barselsorlov af, at orloven holdes i overenskomstfastsatte perioder eller perioder, der er aftalt med arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne får delvist deres lønudgifter refunderet gennem barselsdagpenge og de forskellige barselsudligningsordninger.
Sammenfatning. Boehringer Ingelheim Danmark A/S anser på baggrund af ovenstående fortsat reklamen fra GSK som ikke-fyldestgørende samt illoyal og indstiller derfor til, at den sanktioneres gerne med krav om tilbagetrækning.”
Sammenfatning. Der er både efter dansk og EU-konkurrenceret et rum for fritagelse af samar- bejde mellem rettighedshavere om fælles licensering af ophavsrettigheder. Hvis samarbejdet ikke resulterer i, at der kan udbydes et nyt licensprodukt på markedet, er det klare udgangspunkt, at samarbejdet ikke må omfatte pri- ser, medmindre samarbejdet falder ind under bagatelgrænsen i konkurrence- lovens § 7, eller en anden undtagelse i konkurrenceloven, fx § 3, 1. pkt. Medfører samarbejdet, at der kan udbydes et nyt licensprodukt, viser EU- praksis fra musikområdet, at der i en indledende fase vil kunne opnås fritagelse for et samarbejde, der også omfatter priser, men det vil være i strid med kon- kurrenceretten at etablere et fast, længevarende samarbejde om fælles priser. Det er i en vis grad paradoksalt, at de mest omfattende prissamarbejder mel- lem de mest omfattende sammenslutninger af rettighedshavere via forvalt- ningsorganisationer godkendt i henhold til ophavsretsloven er undtaget fra for- buddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TFEU artikel 101, stk. 1, mens min- dre vidtrækkende prissamarbejder (som udgangspunkt) er ulovlige. Hertil må blot konstateres, at lovgivningen generelt anser prissamarbejder mellem konkurrenter for at være samfundsskadelig, at der er særlige grunde til, at kollektiv licensering af ophavsret er et samfundsmæssigt gode, og at konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling gælder for forvaltningsorganisationerne i andre sammenhænge, fx når de udøver deres virksomhed i forhold til brugerne, eller i forhold til individuelle rettigheds- havere. Efter vedtagelsen af direktivet om kollektiv forvaltning i 2016 har spørgs- målet om adgangen til direkte licensering endvidere fået en ny vinkel. Forvaltningsselskabsloven tilsigter i nogen grad at begrænse de uhensigts- mæssige konsekvenser af den monopolisering, de nationale kollektive forvalt- ningsorganisationer er udtryk for, blandt andet fordi direktivet pålægger for- valtningsorganisationer at acceptere rettighedshaveres (medlemmers) ønsker om at trække repertoire fra én forvaltningsorganisation og lade det forvalte af en anden, og indfører regler om licensering af multiterritorielicenser.355 Et eksempel på, hvordan nationale forvaltningsorganisationer kan gå sam- men om at licensere multiterritoriallicenser, og dermed udbyde et nyt licens- produkt på markedet, findes på området for musikværker, hvor de nordiske forvaltningsorganisationer Koda, STIM og TONO via samarbejdet Polaris Hu...
Sammenfatning. Mindre end halvdelen af kommuner- ne – to ud af fem – har en egentlig idrætspolitik, forstået som et skrift- ligt dokument, som kommunalbe- styrelsen eller et stående udvalg har vedtaget. To ud af fem kommuner har en overordnet plan for udbyg- ning, renovering og ombygning af idrætsanlæg. Langt de fleste kommuner har dog inden for de seneste fem år for- ud for spørgeskemaets besvarelse iværksat særlige aktiviteter og gjort en særlig indsats for at fremme idræt for særlige grupper og specifikke for- mål. Otte ud af ti kommuner har på mindst et af de områder, som der er spurgt om, gjort en særlig indsats. • Det er især aktiviteter, som tager sigte på børn og unge, som kom- munerne har iværksat (aktiviteter for fysisk inaktive børn, idræt i institutioner, samarbejde mellem idrætsforeninger, SFO eller skole samt aktiviteter for børn i ferierne). Sådanne aktiviteter har syv ud af ti kommuner haft på programmet de seneste år. • Efter børnene og de unge er det især idrætsligt set dårligt stillede grupper, som kommunerne har gjort en særlig indsats for. Halvdelen af kommunerne har inden for de sene- ste fem år haft særlige aktiviteter for ældre, handicappede, indvandrere og flygtninge eller andre vanskeligt stillede grupper. Det er især ældrei- dræt, som har haft kommunernes bevågenhed. • Noget mindre opmærksomhed har de fysisk inaktive voksne haft (motion på arbejdspladsen, aftale med privat fitnesscenter og lignende træningstilbud, Motion på Recept mv.). Godt fyrre procent af kommu- nerne har gjort en særlig indsats af denne slags for voksne. • Mindst opmærksomhed har elite- idrætten fået, hvis vi ser på andelen af kommunerne, som har en særlig eliteidrætspolitik, har stræbt efter at blive Team Danmark kommune eller har ydet økonomisk støtte til eliteidræt under en eller anden form. Hver fjerde kommune har på denne måde gjort noget for at fremme eliteidrætten i den pågældende kom- mune. • Hver tredje kommune har gjort en særlig indsats for at bekæmpe doping, pædofili samt rygning i for- bindelse med idræt. På alle disse sider af idrætspolitikken skiller kommunerne omkring Køben- havn samt Roskilde og Frederiksborg Amt sig ud ved i højere grad end kommunerne i resten af landet at føre en aktiv idrætspolitik i form af en særlig politik på området og sær- lige aktiviteter til fremme af idræt. Det er da også i denne del af landet, at vi finder de højeste kommunale udgifter pr. indbygger til idræt og an- den fritid (folkeoplysning). Fra 1993 til 2005 var de kommunale...