Sammenfatning. Indgåelsen af driftsoverenskomster mellem kommuner og selvejende in- stitutioner er som udgangspunkt omfattet af tilbudslovens annoncerings- pligt samt udbudsdirektivets artikel 23 og 35, stk. 4. Såfremt de opgaver, der udføres af de selvejende institutioner, kan karak- teriseres som opgaver, der udføres in-house i kommunen, vil indgåelsen af driftsoverenskomster imidlertid ikke være omfattet af hverken tilbuds- loven eller udbudsdirektivet. Dette vil kræve opfyldelsen af in-house be- grebets virksomheds- og kontrolkriterium. Opfyldelsen af virksomhedskriteriet vil indebære, at den selvejende insti- tutions aktiviteter hovedsagligt udføres for den kommune, den selvejen- de institution kontrolleres af. Opfyldelsen af dette kriterium beror på en konkret vurdering. Opfyldelsen af kontrolkriteriet indebærer, at en ordregivende myndighed skal udøve en kontrol med en selvejende institutioner, der svarer til den kontrol, myndigheden fører med sine egne tjenestegrene. Ved bedøm- melsen skal samtlige relevante lovbestemmelser og faktiske omstændig- heder tages i betragtning. Det er ikke fastslået i praksis, nøjagtig hvilke omstændigheder der med- fører, at en ordregivende myndighed har den nødvendige kontrol over en selvejende institution at kontrolkriteriet er opfyldt. Bedømmelsen heraf må derfor inddrage kontrol via ejerskab eller kontrol over kommercielle dispositioner, budgetforhold, fastsættelse af strategi og kompetence til at foretage ansættelse af medarbejder mv. Det kan konstateres, at selvejende institutioner er karakteriseret ved at eje sig selv og således ikke af den myndighed, de indgår driftsoverens- komster med. En ordregivende myndigheds hele, delvise eller endog me- get begrænsede ejerskab over den selvstændige juridiske enhed er imid- lertid ikke en forudsætning for at kunne statuere, at in house begrebets kontrolkriterium konkret er opfyldt. Herudover medfører tilsynspraksis, at en kommune ikke har mulighed for at opnå flertal i den selvejende in- stitutions bestyrelse. Kommunen vil dog stadig kunne deltage i bestyrel- sen. Domstolen har inddraget betragtninger om karakteren af de aktiviteter, den selvstændige enhed udfører. Såfremt disse ikke er markedsorientere- de eller har erhvervs- eller forretningsmæssig karakter, styrkes formod- ningen for kontrol. Det samme er tilfældet, hvis enheden er stiftet med det formål at udføre en opgave, der har kommunal interesse, og såfremt enheden forfølger samme mål som den offentlige myndighed. Det er Konkur...
Sammenfatning. Da vurderingen af, om kommunen har varetaget saglige hensyn, i udgangspunktet er objektiv, bliver det afgørende, om kommunen kan påvise en saglig begrundelse, der kan bære udbygningsaftalens vilkår. For det første må kommunens ønske om at indgå udbygningsaftalen med vilkår om grund- ejers bidrag være båret af et planlægningsmæssigt relevant hensyn. Kommunens privatøkonomiske interesser kan derimod ikke begrunde et vilkår om grundejers bidrag i en udbygningsaftale. Hvad der udgør saglige hensyn i relation til udbygningsaftaler må ses i sammenhæng med kravet i planlo- vens § 21 b, stk. 3, hvorefter grundejer alene kan bidrage til anlæg der er nødvendige for at virke- liggøre planlægningen. Det er således alene et planlægningsmæssigt relevant hensyn, der samtidig er nødvendigt for at sikre den konkrete udbygning, der kan varetages ved vilkår om grundejers bi- drag i en udbygningsaftale. Hvor en udbygningsaftale indgås efter planlovens § 21 b, stk. 2, nr. 2 og 3, kan kommunen således ikke kræve bidrag til kvalitetsmæssig forbedring af infrastruktur, der ikke er nødvendigt som følge af den aktuelle udbygning, uden selv at bidrage til denne del af anlægget. Hvis et anlæg består i en kvalitetsmæssig opgradering, der ikke samtidig kan anses for nødvendig, må dette være et ønske fra grundejer selv efter § 21 b, stk. 2, nr. 1. 404 Se om begrebet ”normativ modvægt” i Xxxxxxx Xxxxxxx, Forvaltningskontrakter, 2021, s. 427 405 Se princippet i aftalelovens § 1, 1. pkt smh. § 36. Se hertil for princippernes anvendelse udenfor aftalelovens anven- delsesområde, Xxxxxx og Ulfbeck, Lærebog i aftaleret, 2014, s. 115 Lighedsgrundsætningen, forbuddet mod skøn under regel og proportionalitetsprincippet sætter også grænser for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. Efter lighedsgrundsætningen må det kræves, at kommunen har en konsistent praksis for indgåelsen af udbygningsaftaler og vægter sine hensyn på ensartet måde. Det er dog muligt for kommunen at ændre praksis. Hensynet til at sikre både den nødvendige sammenhæng mellem grundejers udbygning og infrastrukturanlægget og pro- portionalitetsprincippets overholdelse medfører formentlig, at kommunen er afskåret fra helt at sæt- te sit skøn mht. udbygningsaftalers indhold under regel. Hensyn til forudsigelighed, ligebehandling og administrativ konveniens taler omvendt for, at kommunen kan have en intern praksis for, hvor- dan den anvender udbygningsaftaler i kommunen. Proportionalitetsprincippet skal også overholdes ved komm...
Sammenfatning. Med baggrund i argumentationen ovenfor og bilag 7 og 8 skal vi fra Sikkerhedsstyrelsen fortsat understrege, at de to domænenavne xxxxxxxxxxx.xx og xxxxxxxxxx.xx er Sikkerhedsstyrelsens ejendom og bør overføres til Sikkerhedsstyrelsen.” tidligere kampagnematerialer, der fortsat efterspørges og anvendes i grundskolerne. SIKs melding kommer på baggrund af 24 års samarbejde omkring en forebyggende fyrværkerikampagne, som har skabt gode resultater og er positivt anerkendt af målgrupper og samarbejdspartnere. Senest har Fyrværkerikampagnen som nævnt etableret en helt ny og innovativ platform, der anvender brugergenereret indhold. Vi har været glade for samarbejdet med SIK, Sundhedsstyrelsen, Tryg Fonden og en lang række andre aktører, og det er vores indtryk, at samarbejdet har været gensidigt positivt. […] Full-stop betyder at vi dags dato må indstille og aflyse alle planlagte aktiviteter. […] Samtidig må vi fremadrettet overgive ansvar og evt. afvikling af Fyrværkerikampagnens kommunikationsplatforme; domæner, mailadresser, xxxxxxxxxxx.xx, Facebook og YouTube til SIK ligesom vi naturligvis på ansvarlig vis vil henvise forespørgsler til SIK.” ”OPENING besvarer herunder de enkelte argumentationer fremført i Sikkerhedsstyrelsens replik i ovenstående sag af 15.08. 2019. ”Sikkerhedsstyrelsen har sammen med andre parter finansieret fyrværkerikampagnen fuldt ud, siden den blev udskilt fra Vejle Amts forebyggelsesindsats for at blive drevet videre af private kommunikationsbureauer. Derfor kan Sikkerhedsstyrelsen ikke blot betragtes som en tilskudsgiver, men har stået bag den finansiering, der har været en forudsætning for gennemførelse af fyrværkerikampagnen, de seneste år som eneste bidragyder.” ”Det har betydet, at der udelukkende er udført ydelser, der har været beskrevet i kontrakter mellem Opening og Sikkerhedsstyrelsen (tidligere også andre aktører) og at virksomhedens ydelser er blevet betalt efter regning, ikke som et tilskud. Det understreges i svarskriftet fra Opening A/S af, at Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx beskriver Opening A/S som en virksomhed, der udfører opgaver på konsulent- og kontraktbasis.” ”Det har tidligere været på tale, at samarbejdet mellem Opening og Sikkerhedsstyrelsen skulle ophøre, som det fremgår af bilag 7. I en e-mail til Sikkerhedsstyrelsens daværende pressechef Xxxxxx Xxxxxxxxx, dateret 13. maj 2014, opsummerer Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx fra Opening processen, hvis fyrværkerikampagnen ophører. Han nævner aflysning af planlagte aktiviteter og beskriv...
Sammenfatning. Sammenfattende må selskabet konstatere, at der fortsat ikke fra klagers side er frem- kommet en tilfredsstillende sandsynliggørelse af, at bilen er bortkommet ved en dæk- ningsberettiget forsikringsbegivenhed. Klagers forklaring omkring placeringen af bilen i kolonihaven og den efterfølgende anmel- delse om mandagen af, at bilen skulle være blevet stjålet, har ved efterprøvelse (herunder særligt indhentelse af telefonoplysninger) ikke kunnet dokumenteres. Klagers efterfølgen- de angivelser af både forvirring og dårlig hukommelse i relation til telefonopkaldene til [klagers ven] fredag aften, samt klagers angivelse af, at der de facto skulle være blevet fo- retaget anmeldelse (og forsøg herpå) af tyveriet af bilen den 30. november 2015, kan ikke tillægges vægt, allerede fordi det modsiges af de faktuelle oplysninger i sagen. Særligt, for så vidt angår bilens nøgle, kan selskabet ikke udtale sig om, hvorvidt klager de facto var i besiddelse af en eller to nøgler. Selskabet kan imidlertid blot konstatere, at den af klager til den lokale klub afleverede nøgle er 'afbrændt' i elektronikken, og ikke ville kunne have været anvendt til at starte eller køre med bilen. Det kan tillige konstateres, at det som følge af afbrænding af elektronik- ken er umuligt at udlæse data fra nøglen, herunder om sidste kilometertal for anvendelse af nøglen og sidste dato for anvendelsen. Der henvises i den forbindelse til de tekniske oplysninger, der fremgår af vedlagte østre Landsretsdom af 4. juli 2013 tillige relaterende sig til [samme bilmodelserie], hvor der efter det anmeldte tyveri blev foretaget udlæsning af nøglernes stamdata. Trods grundige undersøgelser har det på ingen måde kunnet sandsynliggøres, at 'af- brændingen' af nøglens elektronik skulle være sket, medens nøglen var i Postdanmarks eller GF Forsikrings besiddelse. Selskabet må herefter konklusivt lægge til grund, at nøg- lens elektronik har været 'afbrændt' forud for overgivelsen til selskabet. Om klager var be- kendt hermed, kan selskabet ikke udtale sig om. Det bemærkes endeligt, at klagers bil umiddelbart forud for det anmeldte tyveri var udsat for en frontskade, der medførte, at bilen ikke kunne køre. Bilen skulle efter det oplyste væ- re blevet repareret umiddelbart herefter, uden at selskabet dog med sikkerhed har kunnet verificere dette, herunder reparationens omfang og kvalitet. Det kan samtidig konstateres, at klager umiddelbart efter det anmeldte tyveri gav møde i fogedretten og erklærede sig ude af stan...
Sammenfatning. Det gøres gældende, at Spørgers vederlæggelse afhænger af resultatet i Selskabet, og at Spørger som deltager i Selskabet har påtaget sig en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt må anses for usædvanligt og uforeneligt med lønmodtagerstatus. Som konsekvens heraf, og selv om Skatterådet måtte konstatere, at Xxxxxxx alene har en vis indflydelse i selskabet, skal Spørger anses for selvstændigt erhvervsdrivende, da der er en række tungtvejende forhold, der taler afgørende for dette resultat.
Sammenfatning. På baggrund af ovenstående vurdering, tager Forsyningstilsynet den anmeldte stan- dardiserede vejledning af 2. februar 2021 som tilpasset ved opdateret anmeldelse den 17. marts 2021 vedrørende nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktionsan- læg til efterretning. Forsyningstilsynets tilkendegivelse er tidsbegrænset indtil den 1. januar 2023. For så vidt angår vejledningens punkt 2.3 vedrørende sikkerhedsstillelse, lægger tilsy- net til grund, at bestemmelsen alene gælder for produktionsanlæg på 1,5 MW eller derover. Vejledningens punkt 5.12 benytter begrebet ”skærpede driftssituationer”. Forsyningstil- synet har ved sin tilkendegivelse om at tage vejledningen punkt 5.12 til efterretning, lagt til grund, at begrebet ”skærpede driftssituationer” er sammenfaldende med begre- bet ”alarmtilstand” som defineret i forordning (EU) 2017/1485 om fastsættelse af ret- ningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer artikel 18, stk. 2. Forsyningstilsynets tilkendegivelse om at tage vejledningens punkt 5.12 til efterretning, bygger endvidere på det grundlag, at regulering af produktionsanlæg i eldistributions- nettet som beskrevet i vejledningens punkt 5.12 kan ske ved enten 1) meddelelse fra Energinet, eller 2) som led i netvirksomhedens forpligtigelser til at opretholde den tek- niske kvalitet i nettet i medfør af elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 1. Til at opretholde den tekniske kvalitet i nettet, fastsætter bekendtgørelse om vareta- gelse af netvirksomhedsaktiviteter8 i kapitel 5 regler for netvirksomhedernes anskaf- felse af ikke-frekvensrelaterede systembærende ydelser, og fastsætter i kapitel 6 reg- ler for netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Sådanne metoder i med- før af bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter kapitel 5 og 6 skal godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan finde anvendelse i medfør af vejlednin- gens punkt 5.12.
Sammenfatning. Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med fødsel og adoption. Ydelsesgrund- laget under barselsorlov består af barselsdagpenge og i mange tilfælde løn under barselsorlov. I kapitel 2 er barselsvilkårene gennemgået. Kapitlet gennemgår udviklingen i bar- selsreglerne og udviklingen i løn under barselsorlov på de store overenskomstom- råder. Uden for overenskomsterne er det særligt funktionærloven og individuelle aftaler, der kan have betydning for den enkelte lønmodtagers barselsvilkår. Bortset fra funktionærlovens bestemmelser om løn under xxxxxxxxxxxx startede indførelsen af løn under barselsorlov i 1985 i finanssektoren. På det (amts)kommunale område var der lønret fra 1987]. Staten kom til i 1989 og LO/DA–området kom til i 1995 og 1997. I bilag A tegnes der et billede over udvik- lingen i de toneangivende overenskomster. Kapitlet viser, at løn under barselsorlov dækker over meget forskellige vilkår. Det er sjældent, der er fuld løn i hele den periode, der er ret til barselsdagpenge. De toneangivende overenskomster giver fuld løn i 20 uger (heraf 18 til mødre og 2 til fædre), og overenskomsterne på det offentlige område og i finanssektoren giver fuld løn i en del af forældreorlovsperioden. Andre overenskomster har et loft over ydelsen i denne periode. Nogle overenskomster har også karensbestemmelser, der medfører, at der skal gå en aftalt periode, inden forældrene er berettiget til løn un- der barselsorlov. Endelig er der overenskomster, der betinger retten til løn under barselsorlov af, at orloven holdes i overenskomstfastsatte perioder eller perioder, der er aftalt med arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne får delvist deres lønudgifter refunderet gennem barselsdagpenge og de forskellige barselsudligningsordninger.
Sammenfatning. Analysen viser, at der er et sammen- fald mellem idrætspolitikken – eller dele af politikken på området – og de fem faktorer, der her er undersøgt. På alle sider af idrætspolitikken skiller kommunerne omkring Køben- havn samt Roskilde og Frederiks- borg Amt sig ud ved i højere grad end kommunerne i resten af landet at føre en aktiv idrætspolitik i form af en særlig politik på området og sær- lige aktiviteter til fremme af idræt. Det er da også i denne del af landet, at vi finder de højeste kommunale udgifter pr. indbygger til idræt og anden fritid (folkeoplysning). Men selvom kommunerne omkring Kø- benhavn således fører en mere aktiv idrætspolitik og bruger flere penge på idræt og fritid, end kommunerne i resten af landet gør i gennemsnit, er facilitetsdækningen betydeligt dårlige i kommunerne i Nordøstsjælland. Disse kommuner har også en relativ større forvaltning på idrætsområdet, og man benytter sig i højere grad af akademiske medarbejdere end i re- sten af landet. Socialdemokratiske og konserva- tivt dominerede kommuner fører i højere grad en eksplicit idrætspolitik med en række aktiviteter og initiati- ver til fremme af idrætsdeltagelsen for forskellige grupper samt støtte til eliteidræt. Det afspejler sig også i den økonomiske prioritering af idræt og fritid, idet de socialdemokratiske og konservative kommuner i gen- nemsnit har brugt omkring 25 pct. mere pr. indbygger på idræt og fritid siden begyndelsen af 1990erne, end de øvrige kommuner har. Ser vi imid- lertid på facilitetsdækningen, har Venstre-dominerede kommuner og lokal-liste-kommunerne i gennem- snit en bedre facilitetsdækning end de socialdemokratiske og konserva- tive kommuner. Der er også forskelle på den kommunale forvaltning af idrætten mellem Venstre-kommuner på den ene side og socialdemokra- tiske og konservative kommuner på den anden side. De socialdemokrati- ske kommuner har i højere grad end de øvrige kommuner et idrætssam- virke, og sammen med de konserva- tivt dominerede kommuner bruger de flere arbejdstimer på idrætspolitik litiske og regionale forskelle er der kun en svag sammenhæng mellem idrætspolitikken og idrætsinteressen, her målt ved andelen af kommunens børn og unge som er medlem af en idrætsforening. Der er dog et interes- sant sammenfald med den økonomi- ske støtte samt antallet af faciliteter. Jo forholdsvis flere børn og unge, som går til idræt i en idrætsforening, jo bedre er facilitetsdækningen i kommunerne, og jo bedre er tilskud- det til børn og unge (i forhold ...
Sammenfatning. Boehringer Ingelheim Danmark A/S anser på baggrund af ovenstående fortsat reklamen fra GSK som ikke-fyldestgørende samt illoyal og indstiller derfor til, at den sanktioneres gerne med krav om tilbagetrækning.”
Sammenfatning. Finanstilsynet erfarer, at de fleste virksomheder, der kontakter Finanstilsynet, ikke er omfattet af undtagelsen om handelsagenter i § 5, nr. 2, i betalingslo- ven. Det skyldes, at de ikke opfylder betingelserne for at være handelsagent. Finanstilsynet erfarer derimod, at mange af disse virksomheder har fuldmagt til at tage imod betalinger på vegne af sælger. Derved er de legitimeret som rette betalingsmodtager, jf. § 7, nr. 11, i betalingsloven. Det er nærmere be- skrevet nedenfor i bilag 1, afsnit 3. Det betyder, at virksomhederne falder helt udenfor betalingslovens anvendelsesområde. Bestemmelsen i betalingslovens § 5, nr. 2, er en undtagelsesbestemmelse, og skal fortolkes snævert. Hvorvidt en virksomhed udgør en handelsagent, beror på den enkelte virksomheds konkrete aftaler med dennes kunder, dvs. hvorvidt virksomheden har påtaget sig rollen som handelsagent gennem af- taleforholdet. Virksomheden skal påvise, at den reelt agerer som handels- agent for enten køber eller sælger. Det indbefatter bl.a., at virksomheden op- fylder kravene i handelsagentloven.2 Udover at være handelsagent i handelsagentlovens forstand, skal virksomhe- den have fuldmagt til at forhandle eller afslutte salg eller køb af de konkrete varer eller tjenesteydelser. Det indebærer, at virksomheden skal have fuld- magt til at forhandle eller indgå aftaler, der binder sælger eller køber til et salg eller et køb af en vare eller tjenesteydelse. Når en virksomhed kontakter Finanstilsynet vedrørende undtagelsen for han- delsagenter, skal virksomheden beskrive følgende:
1. Har virksomheden fuldmagt til at tage imod betalinger på vegne af sælger, og er den derved legitimeret som rette betalingsmodtager?
2. Hvis ikke virksomheden har fuldmagt til at tage imod betalinger på vegne af sælger, udgør virksomheden så en handelsagent efter handelsagent- loven, jf. afsnit 4?
3. Hvis virksomheden udgør en handelsagent efter handelsagentloven, har virksomheden så herudover også fuldmagt fra enten betaler eller beta- lingsmodtager til at forhandle eller afslutte salg, jf. afsnit 5? Finanstilsynet uddyber i afsnit 4 og 5 betingelserne for at være omfattet af § 5, nr. 2, i betalingsloven. Finanstilsynet er bekendt med forskellige typer af