We use cookies on our site to analyze traffic, enhance your experience, and provide you with tailored content.

For more information visit our privacy policy.

Udslusningsboliger eksempelklausuler

Udslusningsboliger. I almenboliglovens § 63 gives der mulighed for at etablere udslusningsboliger for borgere, som ellers har ophold på herberger eller på midlertidige botilbud. I en udslusningsperiode på op til 2 år betaler borgeren samme beløb i husleje, som vedkommende betalte for at bo på botilbud eller herberg. Differencen i forhold til den reelle husleje betales af kommunen. Ordningen indebærer altså et indirekte huslejetilskud til målgruppen. Efter udslusningsperioden er det meningen, at borgeren skal være i stand til at overtage boligen på ordinære vilkår, herunder også til almindelige husleje. Københavns Kommunen indgår i frikommunenetværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger. Kommunen har i den forbindelse fået en række fritagelser til rammerne i den nuværende bestemmelse. Kommunen kan til udslusningsboliger i en forsøgsperiode indtil udgangen af 2021 anvise en noget bredere målgruppe til udslusningsboliger, i form af borgere med sociale problemer og behov for hjælp til at få og fastholde en bolig. Kommunen ønsker at benytte muligheden for at etablere udslusningsboliger til at opbygge et projekt, hvor relevante målgrupper får en udslusningsbolig i kombination med tilbud om støtte til enten at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Boligen udvælges ud fra, hvilken indtægt, den pågældende borger forventes at kunne opnå på sigt. I frikommuneforsøg kan både familie-, ungdoms- og ældreboliger i princippet indgå. Kommunen har pr. 1. juli 2018 hjemmel til at forlænge den 2-årige tilskudsperiode med op til 3 år, hvorfor et samlet forløb nu kan vare op til i alt 5 år. Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen har tilkendegivet, at beboerne i udslusningsboliger kan opsiges fra boligen, hvis de ved afslutning af tilskudsperioden ikke har gennemgået en udvikling, der har ført til uddannelse og beskæftigelse og dermed til muligheden for at fastholde boligen på ordinære vilkår. Til forsøget benytter kommunen boliger, som er indsendt til boligsocial anvisning. Der er dermed ikke tale om, at der er behov for indsendelse af yderligere boliger, men alene om, at de boliger, som i forvejen er reserveret til boligsocial anvendes i højere grad. Målgruppen for boligsocial anvisning udvides ikke. Kommunens Socialforvaltning og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning vil sammen identificere relevante målgrupper og visitere borgere til projektet.
Udslusningsboliger. Udslusningsboliger, som etableres i familieboliger efter almenboliglo- ven § 63 giver mulighed for at den anviste borger får en øget beta- lingsevne via et tilskud til huslejen i en midlertidig periode. Som led i frikommuneforsøg kan kommunen benytte udslusningsboligerne til en udvidet målgruppe og i en udvidet periode. Herudover kan familiebo- liger, ungdomsboliger og ældreboliger alle indgå i forsøget. Der er i kommunens budget for 2019 afsat midler til huslejetilskud, visitation og beskæftigelsesindsatser for i alt 75 borger pr. år. Som led i denne aftale kan udslusningsboliger udpeges blandt de boli- ger, som kommunen får til rådighed via boligsocial anvisning. Fri- kommuneforsøg evalueres i samarbejde med de øvrige netværkskommuner. Evalueringen følges af Vive og skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Evalueringen vil blive forelagt for Samarbejdsforum. Der vil i evalueringen være fokus på, om det lykkes at forbedre borgernes betalingsevne, og i hvilket omfang borgerne evt. må flyttes til andre boligtyper, når forsøget udløber.
Udslusningsboliger. KØBENHAVNS KOMMUNE Almenboliglovens § 62a giver mulighed for oprettelse af inklusionsboliger. I inklusionsboliger kan kommunen yde et huslejetilskud. Inklusionsboliger er en midlertidig boligmulighed, hvor borgeren højst kan bo i 2 år og efterfølgende skal fraflytte til anden bolig. Perioden kan dog undtagelsesvis forlænges, hvis lejeren fortsat skønnes at have behov for inklusionsboligen. Kommunen er efter lejeperiodens udløb forpligtet til at anvise lejeren en anden bolig. Målgruppen for inklusionsboliger er socialt sårbare grupper. Efter den almindelige lovbestemmelse kan kommune og boligorganisation alene etablere inklusionsboliger efter ansøgning til ministeriet, som samtidig kan støtte projekter økonomisk. Som led i frikommuneforsøg om flere billige boliger og fleksible boligløsninger har Københavns Kommune adgang til at etablere inklusionsboliger i samarbejde med den almene sektor og uden involvering af ministeriet. I aftaleperioden har kommunen derfor mulighed for at udpege inklusionsboliger blandt de boliger, som stilles til rådighed for den boligsociale anvisning. Dermed kan de boliger, som stilles til rådighed for boligsocial anvisning, udnyttes i højere grad, og muligheden underbygger, at den boligsociale anvisning kan spredes i hele byen. Kommunen vil i boperioden understøtte de borgere, som anvises til inklusionsboliger og sikre, at der tages hånd om boligsøgning, så borgeren ikke blot bliver boligløs, når boperioden udløber. Inklusionsboliger, som etableres efter frikommuneforsøget, kan oprettes i både familie- og ungdomsboliger. I kommunens budget for 2019 er der afsat midler til huslejetilskud til i alt 75 borgere pr. år til enten inklusions- eller udslusningsboliger. Kommunen ønsker i første omgang at prioritere udslusningsboliger frem for inklusionsboliger, da udslusningsboliger overgår til at blive en varig bolig efter en tilskudsperiode, hvis borgeren får forbedret betalingsevne. Udslusningsboliger er derfor en bedre løsning for borgeren og i bedre tråd med kommunens housing first-tilgang. Såfremt det i særlige tilfælde vil være relevant, kan der dog blive tale om at benytte de afsatte midler i forhold til inklusionsboliger. I så fald skal der desuden findes midler til boligsocial medarbejder, der skal yde støtte i forhold til inklusionsboligerne. Sagsnr. Dokumentnr. 0000-0000000-0 KØBENHAVNS KOMMUNE Startboliger (almenboliglovens § 101a, stk. 1) er ungdomsboliger, som anvises til unge med særligt behov for støtte, mens de er i alderen...
Udslusningsboliger. HTK har udtrykt ønske om at etablere et antal udslusningsboliger i henhold til frikommuneforsøget. Boligorganisationerne er indstillet på, at der kan etableres op til 10 udslusningsboliger om året i aftaleperioden. Udslusningsboliger etableres i boliger med en månedlig leje op til 6.000 kr. inkl. forbrug. • HTK sikrer via visitation, at de rette borgere anvises herunder opfølgning og mentorer 5 197 Listen er en oversigt over potentielle udsatte boligområder. Listen føres af Boligministeriet • Målgruppe anvises fra både et servicelovstilbud samt kriterier fastlagt i frikommuneforsøget • HTK vurderer et halvt år før udslusningsperiodens ophør om beboeren er i stand til at betale den reelle huslejen uden tilskud. Hvis det ikke er tilfældet, anmoder kommunen boligorganisationen om at opsige den pågældende beboer. Eventuelle omkostninger i forbindelse med en opsigelse afholdes af HTK. På baggrund af årsagen til en eventuel opsigelse kan den opsagte beboer visiteres til et servicelovstilbud eller kommunalt anvises til fx en bolig med en billigere husleje. Dele- og udslusningsboliger udpeges af boligorganisationen jf. bilag 1.

Related to Udslusningsboliger

  • Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.

  • Oplysningspligt Bortforpagter, eller en af bortforpagter dertil bemyndiget person, har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til det bortforpagtede areal med henblik på at foretage tilsyn, vedligeholdelse, undersøgelser eller tilsvarende. Til brug for bedømmelse af, om forpagteren overholder sine forpligtelser, er bortforpagter til enhver tid berettiget til at foretage eller lade foretage de fornødne undersøgelser og til at kræve fremlagt relevant dokumentation herfor. Dokumentationen skal være Bortforpagter i hænde senest fem arbejdsdage efter påkravets modtagelse.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Bagageforsinkelse Hvis sikredes indskrevne bagage er forsinket i mere end 3 timer i forhold til sikredes ankomst til bestem- melsesstedet, dækker forsikringen rimelige og nød- vendige udgifter til erstatningskøb (se pkt. 43.17). For eksempel medicin, almindelige beklædningsgenstande og toiletartikler. Hvis sikredes indskrevne bagage i forhold til forventet hjemkomst til bopælslandet bliver forsinket med over 24 timer, og sikrede skal påbegynde ny udlandsrejse indenfor 72 timer efter hjemkomsten, dækker forsik- ringen udgifter til nødvendige erstatningskøb med op til 1.000 kr. pr. person. I de tilfælde hvor der er tale om en erhvervsrejse, kan If kontakte arbejdsgiveren for at få rejsen og rejsepla- nen bekræftet. Erstatningskøb skal ses i relation til den tid bagagen er forsinket og kan kun vedrøre rimelige og nødvendige ud- gifter til almindelige beklædningsgenstande, toiletartikler og samt medicin.

  • Indberetning til kreditoplysningsbureau Hvis der er afsagt dom over kortholder/kontoholder for manglende betaling, eller første fogedrets møde har været afholdt, kan kortholders/kontoholders navn og adresse blive indberettet til Experian Information Solutions (tidligere RKI – Ribers Kreditinformation) og evt. andre kreditoplysningsbureauer.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Ansvarsbegrænsning Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddel- bart foregående kalenderår. Ansvarsbe- grænsningen gælder ikke, hvis Virksomhe- den har handlet forsætligt eller groft uagt- somt.

  • Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.