Boligsocial anvisning. Som udgangspunkt har kommunen sædvanlig anvisningsret til de boli- ger, der indgår i bofællesskabet. Boligsocial anvisning skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et bofællesskab. Socialforvaltningen formidler et indledende møde mellem ventelisteudvalget og den bor- ger, som forvaltningen påtænker at anvise en bolig, med henblik på gensidig forventningsafstemning inden anvisningen effektueres, her- under afklaring af borgerens evt. behov for særlig støtte. Kommunens anvisningsret vil evt. kunne suspenderes ved aftale mod kompensation efter nærmere forhandling mellem Socialforvaltningen og boligorganisationen.
Boligsocial anvisning. Socialforvaltningen har anvisningsret til hver tredje ledige bolig i Bofællesskabet/afdelingen. Boligsocial anvisning skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et bofællesskab ligesom de anviste skal opfylde de udlejningskriterier, der i øvrigt gælder for bofællesskabet. Socialforvaltnin- gen formidler et indledende møde mellem ventelisteudvalget og borgeren. [Tekst ved afkald på anvisningsret: Socialforvaltningen kan konkret give afkald på anvisningsretten til hver tredje ledige bolig i en pe- riode mod kompensation i andre afdelinger.]
Boligsocial anvisning. Kommunen har anvisningsret til almene familieboliger, ungdomsboli- ger, almenbolig+ og almene bofællesskaber. Kommunen benytter sin anvisningsret til borgere, som opfylder de kri- terier, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Målgruppen for kommunal anvisning er familier og enlige, som har påtrængende bo- ligsociale problemer. Det betyder at målgruppen dels har et påtræn- gende boligproblem, dels har en social problematik. Løsningen af bor- gerens boligproblem skal bidrage til løsningen af det sociale problem. Herudover stiller kommunen aktuelt permanente boliger til rådighed for de nyankomne flygtninge, som kommunen modtager som led i kommunekvoter fastsat af udlændingestyrelsen. Generelt gælder det, at kommunen i sin anvisning af borgere respekte- rer særlige forhold omkring boligformen, f.eks. krav til deltagelse i fællesskabet i almenbolig+, i almene bofællesskaber og om borgerne formår at bo i den pågældende bolig, eventuelt med bostøtte. Kommu- nen forpligter sig til at informere anviste beboere om forventninger til havehold, hvis boligen har have. Det er hensigten, at kommunen søger at sprede anvisningen af borgere til flest mulige områder og boligtyper, fordi det understøtter inklusion, integration og den overordnede målsætning om en blandet by.
Boligsocial anvisning. Som udgangspunkt vil der være anvisningsret til en tredjedel af boli- gerne. Ved etablering af nye bofællesskaber, skal der konkret tages stilling til spørgsmålet. Anvisningsretten vil kunne suspenderes ved aftale eventuelt mod kompensation efter nærmere forhandling mellem kommunen og boligorganisationen. Evt. boligsocial anvisning skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et bofællesskab ligesom de anviste skal opfylde de udlejningskriterier, der i øvrigt gælder for bo- fællesskabet. I forbindelse med genforhandlingen af konkrete udlejningsaftaler vur- deres spørgsmålet om boligsocial anvisning til eksisterende bofælles- skaber, jf. ovenstående.
Boligsocial anvisning. Flygtninge er nye københavnere, og boliganvisning af flygtninge foregår efter de retningslinjer, som gælder for boligsocial anvisning i øvrigt. Det betyder, at kommunen forventer, at flygtningen kan klare sig i egen bolig, eventuelt med personalestøtte. Københavns Kommune har udviklet en liste over forhold, som altid vil være gennemgået med den enkelte, enten forud for udflytning til egen bolig eller i forbindelse med udflytningen.
Boligsocial anvisning. Boliger til særlige grupper med behov for boligsocial anvisning
Boligsocial anvisning. Parterne betragter det som en fælles opgave at sikre borgere, der opfylder de af Borgerrepræsentationen vedtagne boligsociale kriterier, en passende bolig. De almene boligorganisationer vil således fortsat bidrage solidarisk til opfyldelsen af kommunens boligsociale forpligtelser. • Antallet af leverede særboliger2 i henhold til BL-aftalen skal nå op på 500 inden udgangen af 2011. Parterne er derfor enige om, at ommærkning3 af små familieboliger til ungdomsboliger i henhold til modstående aftaler skal ske under behørig hensyntagen hertil, hvilket kan betyde at ommærkningerne vil strække sig over en længere periode (10 - 15 år) end ellers muligt. • Den boligsociale venteliste må ikke stige4. Der skal fortsat være fælles fokus på, at der er boliger til rådighed på tværs af boligorganisationer og afdelinger, som den boligsociale anvisnings målgrupper kan betale.
Boligsocial anvisning. Det er aftalt, at der i en midlertidig periode stilles en ekstra niendedel anvis- ning til rådighed for boligsocial anvisning på trin 1, ligeledes gennem boliger, der ellers er reserveret til kommunal genhusning i forbindelse med byforny- else. Dette for at øge antallet af boliger til boligsocial anvisning fra afdelinger, som vurderes at kunne bære det. Formålet med den ekstra anvisning er, at kommunen dermed skal få større mulighed for at få stillet boliger til rådig- hed, som matcher borgernes betalingsevne. Det er ikke hensigten, at de eks- tra boliger skal føre til en højere anvisningsgrad i de enkelte boligafdelinger, da det er et bærende princip for aftalen, at den realiserede anvisning ikke må udgøre mere end hver tredje ledige bolig. Med aftalen antages det således, at Socialforvaltningen vil modtage et øget antal boliger til boligsocial anvisning, og at forvaltningen antageligvis vil kunne anvise til flere af de ledige almene boliger. Samtidig peger kommu- nens beregninger på, at returneringsprocenten også vil stige en smule, da en del af de boliger, som Socialforvaltningen modtager i den boligsociale anvis- ning, vil være for dyre til målgruppen.
Boligsocial anvisning. Boligorganisationerne stiller en andel af de ledige boliger til rådighed for kommunen. Kommunen anviser boligerne til personer, der opfylder de krite- rier, som Borgerrepræsentationen har fastlagt for boligsocial anvisning. Med de undtagelser, der følger af denne aftale, jf. afsnit 6 – 7 og 11 nedenfor, vil Københavns Kommune som hidtil få tilbudt hver tredje ledige familie- og ungdomsbolig til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Målgruppen for boligsocial anvisning er personer, der både har et akut boligproblem og sociale problemer, som afhjælpes helt eller delvist ved anvisning af en bolig, jf. afsnit 8 nedenfor. Den præcise andel af boligsocial anvisning fastlægges ud fra den enkelte af- delings indplacering i trappemodellen, jf. afsnit 6 nedenfor.
Boligsocial anvisning. Det kan aftales, at der ikke er boligsocial anvisning mod kompenserende an- visning til boligorganisationens øvrige afdelinger.