Vandselskaber. Bestemmelser om forholdet mellem en vandforsyning omfattet af vandsektorloven (vandselskab) og kommunen er i overensstemmelse med lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
Vandselskaber. Bestemmelser om forholdet mellem en vandforsyning omfattet af vandsektorloven (vandselskab) og kommunen er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 52 af 23. januar 2020 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
Vandselskaber. Bestemmelser om forholdet mellem en vandforsyning omfattet af vandsektorloven (vandselskab) og kommunen er i overensstemmelse med lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når en bestemmelse ikke specifikt angiver, at ejerlejlighedsforhold eller specielle forhold, som nævnt i punkt 14.1.2, også er omfattet af den pågældende bestemmelse. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for vandforsyningen, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser. Ved betegnelsen bruger forstås en person, som ikke ejer den til vandselskabet tilsluttede ejendom, men er den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed eksempelvis lejeren af en lejlighed, beboeren af en andelslejlighed eller anden ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer og beboeren af en tjenestebolig. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19.
Vandselskaber. 7 1.12 Ejer og bruger 7 1.13 Leje- eller andelsbolig 8
Vandselskaber. Regeringens forsyningsstrategi peger på, at det er regeringens mål at indhente et effektiviseringspotentiale på 2,5 mia. kr. i 2025 drikkevands- og spildevandssektoren. Samtidig vil regeringen sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed under hensyntagen til sundhed, miljø, service og klima. Regeringen peger yderligere på, at det er afgørende, at der fortsat er en høj forsyningssikkerhed i vandsektoren. Og har igangsat en række undersøgelser, der skal understøtte en effektiv sektor med høj forsyningssikkerhed. Ved at bruge aftalebaseret regulering for vandselskaberne giver det mulighed for at bringe viden fra markedet mere i spil. Det giver mulighed for at komme tættere på en reel markedsløsning end under den nuværende regulering. I den nuværende regulering er der en række minimumskrav for fx kvaliteten af vandbehandlingen eller spildevandsrensningen. I kombination med betydelige effektiviseringskrav kan det betyde, at forsyningerne skærer kvaliteten ned til et absolut minimum. Og holder kundeservicen på et lavt niveau. En konsekvens kan være, at kundeservice og/eller kvaliteten af forsyningens leverancer er på et lavere niveau, end kunder ønsker, og også på et niveau, hvor kunderne faktisk gerne vil betale mere for bedre kvalitet. Eller vil betale det samme, men prioritere højere kvalitet og lavere service, Med en aftalebaseret regulering giver det forbrugere – der både kan være grupper af husholdninger eller store erhvervsforbrugere – mulighed for at forhandle et bedre miks af kvalitet, service og variation af ydelser til kunder. Forsyningerne har så mulighed for at tage det med ind i deres forretningsplaner, som så kan godkendes af Forsyningssekretariatet. En aftalebaseret regulering giver også mulighed for at håndtere særlige tillæg eller såkaldte mål i samråd mellem kunder, myndighed, selskab og regulator. Det betyder, at fx ansøgninger om mål og medfinansiering af klimainvesteringer ikke er et vedhæng til den økonomiske regulering, som det er i den nuværende regulering, men er en integreret del af den økonomiske regulering under aftalebaseret regulering. Endelig kan den aftale baserede regulering have den fordel, at det kan gøre det lettere for forsyningerne at deltage i projekter med private virksomheder, som ønsker at udvikle nye produkter eller ydelser, som kan føre til højere innovation, større eksport og bedre beskæftigelse. Omvendt kan det også medføre en risiko for tab, hvis projektet slår fejl. Og det kan medføre risiko for, at der sker konkurre...