Fast ejendom eksempelklausuler

Fast ejendom. Hvis sikrede er part i tvisten som ejer eller tidligere ejer af den forsikrede ejendom eller bruger af ejendommen i sin helhed, kan tvisten som udgangspunkt kun dækkes af retshjælpsforsikringen tilknyttet bygningsforsikringen. Hvis der ikke er tegnet kaskoforsikring for den faste ejendom, kan der - med nedenstående undtagelser - ikke opnås retshjælpsdækning til denne type tvister. I følgende tilfælde kan retshjælpsforsikringen tilknyttet indboforsikringen dække tvister vedrørende fast ejendom:
Fast ejendom. Udvalget foreslår, at der skal samtykke til afhændelse, bortforpagtning eller udleje af fast ejendom »i det omfang den er bestemt til familiens bolig«, se skitsens § 5, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen skal omfatte ikke alene salg, men også f. eks. afhændelse ved gave. Ved formuleringen foreslås anvendt krite- riet »bestemt til familiens bolig«. kravet skal ikke begrænses til enfamiliehuse. Der skal således som i dag kræves samtykke ved salg af en stor udlejningsejendom, hvis familien bor i en af lejlighederne, og sam- tykke må også kræves ved salg af en land- brugsejendom, hvis familien bor på ejen- dommen. Reglen omfatter ejerlejligheder, idet hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom. Den vil også gælde for sommer- huse, der jævnligt bruges af ægtefællerne, eks. i ferier og week-ends. Af anvendelsen af ordene »bestemt til« i stedet for den gældende lovs »tjener til« føl- ger, at det ikke er nødvendigt, at ejendom- men tjener til familiens bolig i selve delsesøjeblikket. Bestemmelsen må anven- des, selv om ægtefællerne lever adskilt, hvis de tidligere har boet i boligen, og den må også gælde med hensyn til en ejendom, ægte- fællerne endnu ikke har beboet, f. eks. et ny- opført hus, når blot det har været meningen at anvende huset til familiens bolig. Det har givet anledning til en vis tvivl, i hvilket omfang der efter den gældende lov kræves samtykke ved afhændelse af en del af en fast ejendom. Derimod er den gæl- dende regel om samtykke til udleje og bort- forpagtning udtrykkelig begrænset til til- fælde, hvor udlejningen eller bortforpagtnin- gen vil medføre, at ejendommen ikke læn- gere kan tjene til fælles bolig. Baggrunden for samtykkekravet er et ønske om at beskytte boligen, og det er ud- valgets opfattelse, at beskyttelsen ikke skal udstrækkes videre end nødvendigt for at opnå dette formål. Så længe den bolig, der er bestemt til familien, ikke er i fare, bør samtykke derfor ikke kræves. Dette tilken- degives gennem udtrykket »i det omfang«. Som eksempler kan nævnes, at en ægtefælle skal kunne sælge en eller flere byggegrunde fra sin landbrugsejendom, eventuelt endog sælge al jorden fra gården, bortset fra stue- huset og haven, sælge hovedbygningen til et gods, hvis familien bor i forpagterboligen, eller sælge en ejerlejlighed i et ejendoms- kompleks, hvis ægtefællen blot fortsat ejer den del af ejendommen, hvor boligen med eventuel have og andre rimelige bekvemme- ligheder ligger. Det vil derfor ikke være nød- vendigt at udforme en særr...
Fast ejendom. Som hovedregel, jf. cirkulærets punkt 6, anerkendes en ejendom for at være overdraget til markedsværdi, såfremt den kontante købesum er indenfor +/- 15 % af den senest offentlige ejendomsvurdering, og denne svarer til den faktiske status/benyttelse på overdragelsestidspunktet. Er der samtidig lån/gæld i den faste ejendom, som også overdrages, skal disse omregnes til kontantværdi efter kursværdien på overdragelsestidspunktet. Forudsætningen for at anvende +/- 15 % er, at denne vurdering er retvisende. Undtagelser fra det retvisende billede er fx, hvis der efter ejendomsvurderingen er foretaget større ombygninger og renoveringer, som har forøget værdien af den faste ejendom. Andre undtagelser kan være, hvis benyttelsen af ejendommen er ændret, hvis der er ufordelagtige byrder, der tages hensyn til som leje- og forpagtningskontrakter, forkøbs- og tilbagekøbsrettigheder24. Herudover kan der være tale om udtrykket ”særlige omstændigheder”, som blev indført i retspraksissen af Højesteretten. Jf. XXX0000.000.XX fandt Højesteret at TSS-Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 pkt. 6,2 efter sammenhængen med pkt. 48, tidligere afgørelser fra Skattedepartementet i 23 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 83-84
Fast ejendom. Købsaftale • Lejeaftale • Miljøforhold • IT, licenser mv.
Fast ejendom. Selskabets hovedkontor er beliggende på Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, hvor Selskabet lejer et samlet kontorareal på 4.585 kvadratmeter. Ejeren kan ikke opsige lejemålet før 1. juli 2030 og Selskabet kan ikke opsige lejemålet før 1. juli 2020. Den samlede årlige husleje er på DKK 4.587.400, ekskl. moms. Derudover lejer Selskabet mindre kontor- og salgslokaler på andre markeder, hvor Selskabet er repræsenteret. Selskabet planlægger at sælge eller alternativt at udleje sit tidligere hovedkontor beliggende på Xxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxx, hvis der opstår en passende mulighed. Ingen af Selskabets vigtigste ejendomme er underlagt servitutter, som forhindrer eller begrænser den nuværende virksomhed eller menes at kræve større investeringer eller være forbundet med større omkostninger i fremtiden. Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over de væsentligste ejendomme ejet af Selskabet pr. 30. juni 2010: Beliggenhed Anvendelse Areal(1) ––––––––– –––––––––––––––––––––– ––––––––– Xxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxx . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forhenværende hovedkontor 3 88 Soi Sukhapiban 2 Soi 31, Kwaeng Dokmai, Khet Praves, Bangkok 10250, Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Produktionsanlæg 4 19 Soi Sukhapiban 2 Soi 31, Kwaeng Dokmai, Khet Praves Bangkok 10250, Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Produktionsanlæg 4 5, 7 and 11 Soi Sukhapiban 2 Soi 31, Kwaeng Dokmai, Xxxx Praves, Bangkok 10250, Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Produktionsanlæg 4 90 Soi Sukhapiban 2 Soi 31, Kwaeng Dokmai, Khet Praves, Bangkok 10250, Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fast ejendom 

Related to Fast ejendom

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Overenskomstens varighed Denne overenskomst træder i kraft med virkning fra 1. marts 2017 og vil være gældende, indtil den efter forudgående skriftlig opsigelse fra en af parterne med 3 måneders varsel bringes til ophør med udgangen af februar måned, dog tidligst med udgangen af februar måned 2020.

  • Feriefridage 12. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

  • Tredjemands rettigheder Ingen person er berettiget til at påberåbe sig noget vilkår eller nogen Betingelse vedrørende et Ka- pitalbevis i henhold til den engelske lov Contracts (Rights of Third Parties) Act 1999.

  • Aftalens varighed Kreditaftalen/kreditmaksimum er gældende indtil videre. For bestemmelser omkring aftalens opsigelse henvises til punkt 2.17.

  • Tabel 6. Planlagte og nye opgaver fordelt på indsatsområder (indsæt antal)

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. marts 2014 1,3 % pr. 1. marts 2015 1,7 % pr. 1. marts 2016 2,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Faglig voldgift a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.