Varsling af kollektive kampskridt. I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med mindst én måneds varsel. Dvs. at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres, jf. forligsmandslovens § 2, stk. 4. Såfremt der iværksættes kampskridt som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som overenskomststridige kampskridt og dermed brud på hovedaftalen, hvorfor den part, kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er CO10, der på vegne af medlemsorganisationerne kan vedtage at varsle kollektive kampskridt, som herefter iværksættes af den enkelte medlemsorganisation. Beslutningen herom træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer henter sine mandater i den/de medlemsorganisation(er), som den/de repræsenterer i bestyrelsen. Det er endvidere den enkelte medlemsorganisation, der i tæt koordination med SKAF’s sekretariat fremsætter forslag til hvilke grupper/arbejdspladser, der konkret skal varsles konflikt for. Det er den enkelte medlemsorganisation, der forestår det praktiske arbejde i forbindelse med konflikten. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse er – selvom den er kortvarig – et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse til at betale bod til modparten.
Varsling af kollektive kampskridt. I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med én måneds varsel. Dvs. at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidig med, at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres. Såfremt der iværksættes kampskridt, som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som brud på hovedaftalen, hvorfor den part, kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er vigtigt at bemærke, at kun de faglige organisationer kan varsle kampskridt. Det vil sige, at valg af kampskridt og omfanget af disse besluttes af de faglige organisationer. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse, er – selvom den er kortvarig – et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse til at betale bod til modparten.