Vedtægter / Interessentskabskontrakten eksempelklausuler

Vedtægter / Interessentskabskontrakten. Som det fremgår af overstående afsnit, skal der foreligge en aftale selskabsdeltagerne imellem for, at et interessentskab kan stiftes. Aftalen kan enten foreligge som en skriftlig aftale, hvilket ofte betegnes som en interessentskabskontrakt eller vedtægter, eller ved mundtlig aftale, eller ved konkludent adfærd. Dette skyldes, at der som udgangspunkt ikke stilles nogle formkrav til udformningen af personselskabers vedtægter. Ligeledes er der som udgangspunkt intet krav om, at personselskabers vedtægter skal offentliggøres, eller at vedtægtsændringer skal anmeldes til erhvervsstyrelsen. Der er således ikke et klart afgrænset begreb for interessentskabers vedtægter, grundet den manglende regulering af formkrav i dansk personselskabsret, og ej heller noget lovkrav til proceduren for vedtægtsændringer. Herved kan en vedtægtsændring gennemføres ved en mundtlig aftale imellem interessenterne, eller endda ved konkludent adfærd fra selskabsdeltagerne. Således kan selskabets vedtægter ikke blot forstås ved de aftaler der er indgået skriftligt imellem interessenterne, men skal sammenholdes med de aftaler der evt. er indgået ved mundtlig aftale eller ved konkludent adfærd, jf. Xxxxxx og Xxxxxxxx (2015) s. 323 og 324. Dog påpeges det at de rådgivere der hjælper iværksættere med at stifte et interessentskab, bør tilstræbe at der udformes en gennemarbejdet interessentskabskontrakt, som danner et retsligt grundlag for virksomheden. Dette er ikke kun for en bevismæssig funktion, men også for at forebygge konflikter imellem interessenterne, og til at løse uundgåelige konflikter. For registreringspligtige personselskaber gælder det, jf. LEV § 10, stk. 4, at der ved anmeldelse om registrering af stiftelsen skal vedlægges selskabets vedtægter. Ydermere gælder det, at selskabet skal indsende bevis for, at disse er lovligt vedtaget. Som dokumentation herfor kan eksempelvis et stiftelsesdokument eller lignende bruges, jf. ANBKG § 37, stk. 2, nr. 2. Som beskrevet i afsnit 3.2.3 offentliggøres virksomhedsdokumenter modtaget af Erhvervsstyrelsen, jf. ANBKG § 14, stk. 1. hvilket medfører, at et registreringspligtigt personselskabs vedtægter, jf. LEV § 15 stk. 2 og 3, uden videre anses for at være kommet tredjemand til kendskab, og derved tillægges selskabsretlig gyldighed. Det forholder sig dog således, at et registreringspligtigt personselskab kan undlade at offentliggøre deres vedtægter i sin helhed, og i stedet alene registrere et ekstrakt heraf, indeholdende visse grundlæggende...

Related to Vedtægter / Interessentskabskontrakten

  • Kontraktperiode 2.1 Kontraktperioden løber fra den 18. november 2019 til 30. april 2020 (”Kontraktperioden”). Medmindre Parterne skriftligt aftaler ændringer, jf. Almindelige Bestemmelser pkt. 19, ophører Kontrakten uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør.

  • Kontakt Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos salonen/klinikken, skal du rette henvendelse til Xxxxxxxx Xxxxxx på e-mail: x-xxxxxx.xxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, skal du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig. Hvis du ønsker at klage over salonen/klinikkens behandling af dine personoplysninger kan dette ske til Datatilsynet: Datatilsynet Borgergade 28, 5 1300 København K Telefon: 00 00 00 00 E-mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx Med venlig hilsen Salon/klinik: M-Schack Senest revideret: 28-06-2018

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • NemKonto Vi bruger hovedsageligt din NemKonto, når vi udbetaler penge til dig. Din NemKonto er den lovpligtige bankkonto, som de offentlige myndigheder bruger til at overføre penge til dig. Er du i tvivl om, hvilken konto der er din NemKonto, skal du kontakte dit pengeinstitut eller ringe til NemKonto Support på telefon 00 00 00 00. Du kan læse mere om NemKonto på xxxxxxxx.xx. Ønsker du ikke, at udbetalinger fra os bliver overført til din NemKonto, skal du meddele os dette skriftligt. Når vi bruger din NemKonto, sker der en elektronisk udveksling af dit cpr-nr. mellem LB Forsikring og NemKonto-systemet. Der- for har LB Forsikring pligt til at oplyse dig om følgende: Økonomistyrelsen er ansvarlig for at oprette og drive NemKonto. Den egentlige drift af NemKonto-systemet varetager KMD A/S. LB Forsikring udveksler kun oplysninger om dig med det ene formål at udbetale et eller flere beløb til din NemKonto. Rent praktisk sker en udbetaling ved, at LB Forsikring sender en betalingsmeddelelse med dit cpr-nr. til Nets, der påfører dit NemKonto-nr., hvorefter betalingen gennemføres. Du kan kontakte XxxXxxxx Support for at få oplyst, hvilke oplysninger XxxXxxxx har registreret om dig. Er oplysningerne forkerte, kan du få dem rettet. Du kan selv se og eventuelt rette oplysningerne på xxxxxxxx.xx Det kræver dog, at du har en Digital Signatur eller NemID.

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Dødsfald (17.1) I tilfælde af en andelshavers død skal den pågældendes eventuelle ægtefælle være berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af boligen.

  • Kontaktpersoner Operatøren skal sikre, at alle beboere tildeles en primær og sekundær kontaktperson.