VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER. Ifølge Xxxx (1962) styres forskningspraksis af et videnskabeligt paradigme eller forskningsfilosofi, hvoraf kriterier for metoden etableres. Forskningsfilosofien bestemmer, hvordan data indsamles, analyseres og anvendes. Det er derfor relevant og vigtigt for afhandlingen at beslutte, hvilken videnskabelig tilgang der gøres brug af (Holm, 2018). Da dette speciale undersøger, hvordan man kvantificerer og estimerer en opti- mal portefølje fra en investors synsvinkel, vil en signifikant størrelse af finansielle data blive analyseret, og derfor vil data primært være af kvantitativ form. Afhandlingen tager afsæt i det neo-positivistiske paradigme. Ontologien i det neo-positivistiske paradigme er kritisk realistisk og beskriver, hvordan virkeligheden findes, hvor vi som forskere konstant påvirkes af egne subjektive holdninger og værdier. Neo-positivismen erkender således, at virkeligheden eksisterer, hvor det er forfatterens formål at nærme sig virkeligheden så vidt muligt. Epistemologien er modificeret objektiv, hvor forskerens bias bør søges at minimeres mest muligt ved erkendelsen af sandheden, hvilket gøres ved at behandle data med en så stor grad af objektivitet som muligt. Det objektive ideal medvirker til, at reliabilitet og validitet især er afgørende kvalitetskriterier (Olsen & Xxxxxxxx, 2003). Den neo-positivistiske tilgang har sin berettigelse i kraft af pensionsselskabernes forskellige holdninger og værdier til porteføljekonstruktion, herunder alternative investeringer. Paradigmet erkender således, at der findes en sandhed, en optimal portefølje, men denne påvirkes dog af subjektive holdninger og værdier. Man bør derfor stræbe efter at mindske den humane bias i erkendelsen af denne. Dette gøres ved at udvælge og behandle data så objektivt som muligt. Der vil derfor være et fokus på metodemangfoldighed for på den måde at minimere subjektiviteten og heraf styrke projektets argumentation, hvorfor der vil blive gjort brug af flere kilder til empiri og flere metoder. Dette betegnes som kritisk multiplisme og øger objektiviteten, i og med det mindsker risikoen for et forvrænget resultat (Letournea & Xxxxx, 2006). Derfor vil afsnit ’6 Data’ inddrage overvejelser om dataindsamling samt validitet, reliabilitet og tilstrækkelighed i forbindelse med opgavens litteratur og data.
VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER. Social praksisteori inkluderer ifølge Xxxx Xxxxxx Xxxxx (2007:13) forskellige teorier og filosofiske grundlag, der afspejler en hermeneutisk tilgang og ”et meget bredt filosofisk grundlag, som inkluderer marxisme, eksistentialisme, pragmatisme og analytisk filosofi (jf. Xxxxxxxxx 1971)”(ibid:14). Marxisme eller marxistiske teorier omtales ifølge Xxxx Xxxxxxxxxxx (2011:69-70) også som historisk dialektisk materialisme, der bygger på Leontjevs (1977) Virksomhedsteori og dens forståelse af det dialektiske forhold mellem individ og den materielle omverden med fokus på det handlingsorienterede i den menneskelige virksomhed. I denne forståelse skaber mennesket en kultur, som igen er med til at forme og transformere den menneskelige natur (Xxxxxxx & Tanggaard, 2011:259). Denne forståelse kommer ifølge Xxxxxxxxxxx (2011:70) ligeledes til udtryk i en række andre kontekstualistiske og handlingsorienterede psykologiske forståelser, herunder kritisk psykologi samt Xxxx Xxxx og Xxxxxxx Xxxxxxx (1991) teori om ”situeret læring”. På dette grundlag har jeg valgt som Mørck (2007:14) at se den kritiske psykologi og situeret læringsteori som forenelige og som to af mange mulige tilgange og teorier indenfor social praksisteori, som har det til fælles, at de vægter betydningen af social praksis og her især subjekters deltagelse i praksis.