Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverførsel eksempelklausuler

Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverførsel. Det er vigtigt, at virksomheder og forskningsinstitutioner kan se fordelen ved at samarbejde, således at forskning og ny viden spredes og anvendes i erhvervslivet til gavn for vækst og fornyelse. For at skabe en mere enkel ordning og en bedre prioritering på tværs af projekterne samles eksisterende virkemidler om samarbejde mellem virksomheder og forsknings- institutioner inden for Videnskabsministeriets område i én pulje. Det drejer sig om innovationskonsortier, højteknologiske netværk, regionale teknologicentre og regio- nal IT-satsning, der tilsammen på finansloven for 2006 har en forventet bevilling på henholdsvis 202 mio. kr., 207 mio. kr. og 177 mio. kr. i årene 2007-2009. Puljen opdeles i målrettede og åbne midler. De målrettede midler bruges til bestemte samspilsformer, mens de åbne midler tildeles projekter, der ikke falder inden for de allerede kendte samarbejdsformer. Det skyldes, at der er behov for at kunne reagere hurtigt, når nye behov opstår, eller at have en fleksibilitet, der imødekommer projek- ter, der ikke falder ind under allerede kendte former for samarbejde mellem virk- Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen · November 2006 23 somheder og forskningsinstitutioner, eller der kan give forskningsinstitutioner mu- lighed for at bringe flere opfindelser frem til markedet. Ud over den eksisterende indsats, der er nævnt ovenfor, etableres nye virkemidler inden for de målrettede midler, der skal give forskningsinstitutioner mulighed for at bringe flere opfindelser frem til markedet, stimulere små og mellemstore virksomhe- ders køb af viden og teknologisk bistand samt skabe mere samspil mellem forskning og erhverv. Der etableres en ordning, hvor små og mellemstore virksomheder med op til 250 an- satte får rabat første gang, de køber viden fra en videninstitution fx universiteter, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter. Rabatkuponen har en værdi på op til 100.000 kr. og kan dække op til halvdelen af opgavens omkostninger. Virk- somhederne skal selv finansiere mindst halvdelen af omkostningerne, således at der sikres virksomhedernes relevans og engagement. Ordningen igangsættes fra 2008. Små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte, der indgår en aftale om et samfinansieret forskningsprojekt med en eller flere universiteter eller forskningsinsti- tutioner, kan få doblet deres bidrag op. Det statslige tilskud går til forskningsinstitu- tionen og der fastsættes et loft på 1½ xxx.xx pr. projekt. For at få tilskud...

Related to Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverførsel

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 2, og stk. 4, for at gøre brug af en anden databehandler (en underdatabehandler).

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Almindelige bestemmelser § 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere på nyt lønsystem ved centre for videregående uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser. De i § 1 omhandlede tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved centre for videregående uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 45 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 43, uanset om tiden på skalatrin 43 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 43 er opnået, opnås skalatrin 45 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 44 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 42, uanset om tiden på skalatrin 42 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 42 er opnået, opnås skalatrin 44 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte lærer i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende, jf. ovenstående er berettiget til som slutskalatrin, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Hvis en tjenestemand eller tjenestemandslignende ansat lærer avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, dog maksimalt til skalatrin 48, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003. Den enkelte tjenestemand eller tjenestemandslignende ansatte lærer kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår. Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. april 2005.

  • Deltidsbeskæftigelse 1. Ved deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejdstid og den for virksomheden eller af- delingen gældende normale ugentlige arbejdstid.