Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter:
1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges.
2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at:
a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere forbund inden for CO-området dækkende nær- værende overenskomsts område, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tids- punktet for optagelsen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale.
Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.
Stk. 3 Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23.
Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overens- komstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag. Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidrags- satserne uforandrede, indtil de indhentes af optrapningsordnin- gens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapnings- ordning. Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbi- drag, dog mindst samme niveau som optrapningsordningen. Med- arbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag, som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Frit- valgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 4, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.
2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmel- delsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint.
3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenståen- de optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.
4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlem- mer af DIO I kræve optrapning som følger: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.
5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto.
Stk. 6 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Indu- striens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 26, stk. 2, fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. § 2-3 Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.
Stk. 7 Virksomheder eller organisationer, der ved indmeldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækken- de (dele af) nærværende overenskomsts område, omfattes fra ind- meldelsesdatoen af nærværende overenskomst. For så vidt angår handels- og kontorområdet er det dog en forudsætning, at betin- gelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er opfyldt.
Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.
Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:
a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms.
b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms.
c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor.
d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d)
e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab.
f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen.
g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere.
h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1.
17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5.
17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse.
17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af
a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut,
b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller
c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter.
17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser:
a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og
b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og
c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold.
17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed.
17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom.
17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10.
17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende.
17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.
Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.
Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet
Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.
