Væsentligt og robust samfundsøkonomisk overskud eksempelklausuler

Væsentligt og robust samfundsøkonomisk overskud. Klager finder, at der i henhold til projektbekendtgørelsens §§ 6 og 26, stk. 2, gælder et krav om, at det samfundsøkonomiske overskud skal være væ- sentligt og robust. Klager begrunder kravet med, at kravet om samfundsøkonomisk overskud er den afgørende betingelse efter projektbekendtgørelsen, hvorfor det er afgørende for et materielt korrekt resultat, at beregningen af de samfunds- økonomiske konsekvenser er retvisende. Formålet er således ifølge klager at sikre, at betingelsen om det samfundsøkonomisk mest fordelagtige pro- jekt reelt også er opfyldt. Kravet indebærer ifølge xxxxxx, at projektforslaget skal have en ikke ube- tydelig samfundsøkonomisk gevinst, samt at samfundsøkonomien skal være robust over for selv små ændringer i de forudsætninger, der er lagt til grund ved den samfundsøkonomiske beregning. Klager finder, at kravet om et væsentligt og robust samfundsøkonomisk overskud ikke er opfyldt for det omhandlede projektforslag. Klager gør i den forbindelse gældende, at selv mindre ændringer i de forudsætninger, der er lagt til grund for projektets samfundsøkonomiske beregninger, vil føre til et negativt samfundsøkonomisk resultat, og at projektets samlede omkostninger er opgjort til 57,4 mio. kr.

Væsentligt og robust samfundsøkonomisk overskud. Kommunen bemærker, at robust samfundsøkonomi ved projekter for kol- lektive varmeforsyningsanlæg ikke er et krav i henhold til projektbekendt- gørelsen.

Væsentligt og robust samfundsøkonomisk overskud. Værket gør gældende, at projektbekendtgørelsen samt den dertilhørende vejledning ikke indeholder et krav om, at det samfundsøkonomiske over- skud skal være væsentligt eller robust. Kommunalbestyrelsen kan således godkende et projektforslag, der efter en konkret vurdering er det sam- fundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Dette betyder ifølge værket alene, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end et af de valgte alternative sce- narier. Værket bemærker endvidere, at vejledningen ikke er retligt bindende. 3. Den samfundsøkonomiske vurdering Værket bemærker, at forudsætningerne i projektforslaget i videst muligt omfang er baseret på faktiske forudsætninger fra værket eller data fra Rambøll, baseret på Rambølls erfaringer fra branchen og fra andre var- meprojekter. I det omfang faktiske forudsætninger ikke har været til rå- dighed, eller mere retvisende forudsætninger ikke foreligger, er projekt- forslaget baseret på forudsætninger fra teknologikataloget. Værket bestrider, at teknologikataloget generelt skulle have været an- vendt, idet det ikke er retligt bindende og derfor ikke kan binde kommu- nalbestyrelsens skøn. Værket bemærker endvidere, at kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af et projektforslag er forpligtet til at foretage en konkret vurdering (pligt- mæssigt skøn) af det konkrete projektforslags samfundsøkonomi. Det ville derfor være i strid med forbuddet mod skøn under regel, såfremt kommunalbestyrelsen var forpligtet til at anvende teknologikataloget. Værket gør endvidere gældende, at kommunalbestyrelsen er berettiget til at lægge de forudsætninger, der er anvendt i projektforslaget, til grund, medmindre klageren i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at projektet hviler på urealistiske forudsætninger. Det er således ifølge værket klager, der har bevisbyrden for, at de anvendte forudsætninger er urealistiske. Endelig bemærker værket, at værkets rådgiver, Xxxxxxx, ikke er enig i klagers opgørelse af, hvorledes klagers indsigelser påvirker det samfunds- økonomiske overskud ved projektet, idet Rambøll når frem til en mindre påvirkning end klager.

Væsentligt og robust samfundsøkonomisk overskud. Ifølge projektbekendtgørelsens §§ 6 og 26, stk. 2, skal projektet ud fra en konkret vurdering være det samfundsøkonomiske mest fordelagtige pro- jekt. Energiklagenævnet finder, at det ikke er et krav i henhold til projektbe- kendtgørelsens bestemmelser, at projektet udviser robust samfundsøko- nomi. Dette har Energiklagenævnet blandt andet fastslået ved nævnets af- gørelse af 13. april 2018 i sagen med journalnummer 18/00172. Energiklagenævnet finder endvidere, at den skønsmæssige vurdering af, om projektet ud fra en samlet vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt i henhold til projektbekendtgørelsens §§ 6 og 26, stk. 2, skal foretages således, at der inddrages realistiske følsomhedsvurderin- ger.