Force majeure Leverandøren er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af rammeaftalen på grund af force majeure. I tilfælde af force majeure suspenderes parternes forpligtelser, så længe force majeure er til stede og i det omfang, force majeure er til hinder for partens opfyldelse af sine forpligtelser. Force majeure foreligger, når korrekt opfyldelse af rammeaftalen er umulig, og dette skyldes ekstraordinære omstændigheder, som leverandøren ikke kunne afbøde og ikke burde have forudset f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker eller lockouts. For så vidt angår strejker og lockouts er det en betingelse, at disse forhold ikke blot rammer leverandørens virksomhed. Leverandøren er forpligtet til i videst muligt omfang at opretholde et nødberedskab. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der er omfattet af ovenstående, og som leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet. Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure kendes eller konstateres, medmindre force majeure i sig selv umuliggør meddelelsen. Meddelelsen skal angive: • Årsagen til force majeure situationen • Forventet varighed af force majeure situationen • Indsats fra leverandørens side for at genoptage leveringen. Er force majeure isoleret til leverandørens virksomhed, eller områder leverandøren bærer risikoen for, kan ordregiver kontrahere til anden side, så længe force majeure er til stede. Force majeure kan kun påberåbes, hvis den pågældende part har givet meddelelse herom til den anden part senest 5 hverdage efter, at force majeure er indtrådt. Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal hverdage, som force majeure varer. Hvis opfyldelsen af rammeaftalen helt eller på væsentlige punkter har været umuliggjort på grund af force majeure i en sammenhængende periode på mere end 30 dage eller i mere end 50 dage i alt i en fortløbende periode på 1 år, kan ordregiver vælge at ophæve rammeaftalen. Hver part afholder egne omkostninger og bærer egne tab som følge af force majeure, herunder såfremt rammeaftalen ophæves på grund af force majeure.
Løn under sygdom Stk. 1. Løn for sygeperioder beregnes på grundlag af nedenstående regler: a. Alle i kontrakten indeholdte faste ydelser afregnes som normalt, fx løntilskud, tilskud til omkostninger, der også skal afholdes under syg- dom, interesseprovisioner, kompensationsbeløb mv. b. Der foretages en gennemsnitsberegning på grundlag af de umiddelbart forudgående 12 måneders bruttoindtægt (eller 4 kvartalers bruttoind- tægt), der hidrører fra erhvervelsesprovision af egen tegning (efter fradrag af ristornoprovision) eller tidligere udbetalt sygelønsandel. Hvis assurandøren ikke har været ansat så længe, sker beregningen tilbage til ansættelsestidspunktet. Stk. 2. Det således fremkomne beløb pr. dag ydes fra 1. sygedag og afregnes i en sådan takt, at assurandøren sikres en jævn, uforandret indtægt under og umiddelbart efter sygdommen. Endelig opgørelse sker senest 3 måneder efter sygdommens ophør. Stk. 3. Det eventuelle tilgodehavende herved kan af selskabet ikke gø- res til genstand for fradrag i henhold til funktionærlovens § 9, stk. 2, om modregning i løntilgodehavender. Stk. 4. Sygelønsberegning, jf. stk. 1-3, gælder også ved fravær (sygdom og gener) i forbindelse med graviditet. Bemærkning til § 13 Stk. 1. Udgangspunktet for beregning af løn under sygdom er, at assuran- døren skal have udbetalt sin sædvanlige faste løn og en sygelønskom- pensation for den variable løn. Såfremt assurandørens arbejdsområde/ansættelsesvilkår efter aftale æn- dres, skal der i aftalen ligeså tages stilling til og aftales, hvordan fremtidig sygeløn udregnes ud fra det ændrede arbejdsområde/ansættelsesvilkår. I de tilfælde, hvor en assurandør i garantilønsperioden bliver syg, og hvor den faktisk optjente tegningsprovision måneden forud for sygdommens indtræden har været større end garantilønnen, bør der foregå en drøf- telse med henblik på at udbetale en sygeløn, der kompenserer for den manglende tegningsprovision.
Tillæg Ud over basislønnen efter § 2 kan der lokalt aftales midlertidige eller varige funktions- og kvalifikationstillæg med henvisning til en stillingsindehavers konkrete funktioner og/eller personlige kvalifikationer.
Tillidsrepræsentantens opgaver Stk. 1 Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2 Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, vedkom- mende er valgt iblandt. Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri over for ledelsen. Stk. 3 Det anbefales, at virksomheden orienterer tillidsrepræsentanten om forestående ansættelser og afskedigelser. Stk. 4 Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen. Stk. 5 Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvil- kår for medarbejderne forhandlet med ledelsen. Hvis medarbejde- ren begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den pågælden- des individuelle løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6 Berører en konkret sag en enkelt eller enkelte medarbejderes per- sonlige anliggender, bør vedkommende selv forelægge klager eller henstillinger over for ledelsen. Stk. 7 Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang til it-faciliteter, herunder internet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten. Stk. 8 På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisationen ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virk- somheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organi- sationerne. Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisati- onsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentan- ten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begærin- gen. Stk. 9 For møder i henhold til Samarbejdsaftalen og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræ- sentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Stk. 10 Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i overenskomstens §§ 16-22, nævnt i følgende bestemmelser: • § 8, stk. 8, pkt. 8.5, litra c Skift af firmapensionsleverandør • § 11, stk. 2. Overarbejde • § 23 Lokalaftaler • § 24. stk. 1, litra b og f Lokal forhandling • § 25, stk. 6 Kompetenceudvikling • Bilag 13 Tele-, distance- og hjemmearbejde • Bilag 00, xxx. 6 Information og beskæftigelsesmuligheder Organisationsaftaler: • Stillingsvurderingssystem, Organisationsaftaler, side 31 • IKUF, pkt. 5.d, Organisationsaftaler, side 90 • IKUF, pkt. 11.c.3, Organisationsaftaler, side 95 • Vikardirektivet § 7, Organisationsaftaler, side 124 • Oplevelsesoverenskomsten § 4, Organisationsaftaler, side 127 • Fleksjob, Organisationsaftaler, side 134 • Sikkerheds- og sundhedsarbejdet, Organisationsaftaler side 153 • Databeskyttelse, Organisationsaftaler, side 75 Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industriens Organisati- onsaftaler 2020-2023. Listen er ikke udtømmende.
Organisationsmøde a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde. b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse. c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter be- gæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvor- af den ene leder forhandlingerne for sin organisation. Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlin- gerne. De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af par- terne.
Tillidsrepræsentantens virksomhed Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16. Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for regionen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsva- rende pligt påhviler regionens ledelse og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det om- råde og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte Stk. 5. Hvis arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af samme person, har tillids- repræsentanten tillige de beføjelser, som følger af arbejdsmiljølovgivningen m.v. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt stk. 5 kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Organisation Politisk forankres nærværende samarbejdsaftale i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, der har ansvaret for idrætsområdet. Den overordnede planlægning i forhold til talentudvikling og elite- idræt i Svendborg Kommune tilrettelægges i samarbejde mellem Udvalget for Børn og Unge samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Svendborg Kommune har nedsat et eliteråd, som varetager arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for talentudvikling og eliteidræt. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Svendborg Kommune udpeger en elitekoordinator, som er Team Danmarks kontaktperson i det dag- lige samarbejde. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regel- mæssige møder på regionalt og nationalt niveau. Til idrætsskoler og sportsklasser afsætter Svendborg Kommune i alt kr. 9.800.000 i 2015, kr. 10.300.000 i 2016, kr. 10.300.000 i 2017, og kr. 10.300.000 i 2018. De afsatte midler til idrætsskoler og sportsklasser er betingede af budgettets godkendelse. Eliterådets økonomiske ramme til direkte disponering til talentudviklingsaktiviteter i kommunen er i aftaleperioden kr. 431.704 i 2015, kr. 431.704 i 2016, kr. 431.704 i 2017, og kr. 431.704 i 2018. Herudover bidrager midler fra idrætsklyngen Sport Study Svendborg til at understøtte aktiviteterne i servicemodel for talentudvikling beskrevet i bilag 4a. Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 til aflønning af elitekoordinatoren. Team Danmark kan herudover bidrage til medfinansiering af konkrete indsatser, der kan understøtte og udvikle samarbejdet mellem forbund og elitekommuner om talentudvikling i de prioriterede sportsgrene.
Tillidsrepræsentanter Indgåelse af overenskomst har som forudsætning, at der inden for mulighederne på den enkelte skole oprettes tillidsrepræsentantordninger. Dette fremmer adgangen til indgåelse af lokalaftaler og det lokale samarbejde om arbejdsvilkår. Stk. 1. Som tillidsrepræsentant forstås personer, som repræsenterer mindst 5 pæda- gogiske medarbejdere. Tillidsrepræsentanten vælges blandt medarbejdere med mindst et halvt års ansættelse, og valget anmeldes over for skolen ved brev fra AFG ved fremsendelse til BUPL Forbund, att: AFG. Stk. 2. Ansatte med ledelsesfunktion kan ikke varetage en tillidsrepræsentantfunk- tion. Stk. 3. Hvor det pædagogiske personale er repræsenteret med fire personer eller derunder, kan der vælges tillidsrepræsentant, såfremt der er enighed herom mellem de lokale parter. Stk. 4. Ansatte kan vælge en suppleant til tillidsrepræsentanten. Stk. 5. Denne suppleant er ved tillidsrepræsentantens normale varetagelse af hver- vet at betragte som hvilende og ikke omfattet af overenskomstens bestemmelser om tillidsrepræsentanter. Ved tillidsrepræsentantens forfald i en længere periode indtræder suppleanten i dennes sted og tildeles de for tillidsrepræsentanten nor- male vilkår, som beskrevet i overenskomstens kapitel herom. AFG meddeler i så til- fælde skolen, når suppleanten indtræder i tillidsrepræsentantfunktionen. Stk. 6. Hvor det pædagogiske personale ikke har valgt tillidsrepræsentant, udgør det pædagogiske personale på skolen tilsammen den lokale repræsentant jf. forhand- lingsaftale mellem aftalens parter. Stk. 7. Skolen er berettiget til over for AFG at gøre indsigelse mod valget i henhold til stk. 1 og stk. 2, når dette sker inden for tre uger efter anmeldelsen. Indsigelsen skal i givet fald indsendes med post eller e-mail til BUPL Forbund Att: AFG E-mail: xxxx-xxx@xxxx.xx Stk. 8. Det er blandt andet tillidsrepræsentantens opgave at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Stk. 9. Tillidsrepræsentanten fungerer også som talsmand for kollegerne overfor le- delsen, og tillidsrepræsentanten skal blandt andet derfor holdes bedst muligt orien- teret i forbindelse med forestående ansættelser og afskedigelser. Stk. 10. Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående ændringer, der betyder, at vilkårene for det ansatte pædagogiske personale ændres, herunder æn- dringer i børnetal. Stk. 11. Det forudsættes, at skolens ledelse og tillidsrepræsentanten, med udgangs- punkt i opgaverne og den nødvendige kompetenceudvikling, drøfter og aftaler ram- merne for tillidsrepræsentantens tidsforbrug. Det skal sikres, at tillidsrepræsentan- tens kompetenceudvikling og faglige ajourføring finder sted, ikke blot i form af såvel eksterne som interne kurser, men også i form af sammensætning af opgaver, hvor omfanget er tilpasset tillidsrepræsentanthvervets omfang, som den pågældende skal varetage samtidig med tillidsrepræsentanthvervet. Stk. 12. Der skal anvises tillidsrepræsentanten et passende lokale med adgang til te- lefon og IT-udstyr til brug for udførelsen af tillidsrepræsentantopgaver. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal det drøftes, om der kan findes en anden løsning. Stk. 13. Når en ansat ikke længere skal varetage hvervet som tillidsrepræsentant el- ler arbejdsmiljørepræsentant, kan pågældende have behov for efteruddannelse. Ledelsen og den ansatte skal drøfte dette spørgsmål efter hvervets ophør, hvis den ansatte ønsker det. Stk. 14. Tillidsrepræsentanten udfører de påhvilende hverv således, at det medfører mindst mulig forstyrrelse af arbejdet. I øvrigt anvendes kun den tid, der er nødven- dig til tillidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse, når hensyn tages til skolens størrelse og eventuelle lokale forhold. Stk. 15. Når skolen lægger beslag på en tillidsrepræsentant, eller tillidsrepræsentan- ten retter henvendelse til skolens ledelse om spørgsmål, der angår skolen og medar- bejderne, medregnes tidsforbruget i arbejdstidsopgørelsen. Stk. 16. Hvis det er nødvendigt, at en tillidsrepræsentant forlader arbejdspladsen i sin normale arbejdstid for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant, skal der forud træffes aftale herom med skolens ledelse, jf. dog stk. 14. Stk. 17. Hvis tillidsrepræsentanten i en akut situation ikke kan træffe forudgående aftale, jf. stk. 16, skal pågældende ved først givne lejlighed orientere skolens ledelse om fraværet. Stk. 18. Efter anmodning gives der – når forholdene på skolen i det enkelte tilfælde tillader det – tillidsrepræsentanten fornøden tjenestefrihed med løn med henblik på: 1. deltagelse i de af personaleorganisationerne arrangerede tillidsrepræsentant- kurser, 2. udøvelse af hverv, hvortil tillidsrepræsentanten er valgt inden for sin forhand- lingsberettigede personaleorganisation, og 3. deltagelse i møder, som arrangeres af den forhandlingsberettigede personale- organisation for de tillidsrepræsentanter, der er valgt i kommunerne.
Ret til forsyning med vand Enhver ejer, hvis ejendom ligger i vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har med respekt for vandforsyningens indvindingstilladelse ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af eksempelvis landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster.
Ejendomsret Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.