Contract
Dato | Dokumentnummer | Børne- og Uddannelsesforvaltningen |
23. august 2023 | 2023-014068-1 | |
Forhåndsaftale me Stevns 2023 Med henvisning til specialundervisning Lærerkreds 44 indg 2023 (medmindre an Aftalen er gældend børnehaveklasseled | llem Køge Kommune og Lærerkreds Overenskomst for lærere m.fl. i folkesko for voksne (50.01) er der mellem Køg ået følgende forhåndsaftale gældende f det er angivet). e for lærere, lærere med særlige kvalifika ere ansat ved Køge Kommunes folkesko | Køge Rådhus 44, Køge og Torvet 1 4600 Køge len og ved e Kommune og Tlf. 56 67 67 67 ra den 1. oktober Kontakt: Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx tioner samt Tlf. x0000000000 ler. Såvel Mail xxx@xxxxx.xx |
overenskomstansatte som tjenestemandsansatte er omfattet af aftalen. Tjenestemænd der er overgået til aftalebaseret ansættelse, er ikke omfattet af aftalen.
Alle tidligere indgåede forhåndsaftaler på kommunalt niveau bortfalder med ikrafttrædelse af denne aftale.
Aftalen forhindrer ikke, at der som led i de ordinære lønforhandlinger på de enkelte skoler indgås aftaler om tillæg, der ikke er omfattet af denne aftale.
Parterne er enige om, at denne forhåndsaftale ikke dækker den samlede forventning til forhandling af lokal løn, hvorfor de årlige lønforhandlinger jf. HMU’s årshjul fortsat gennemføres.
Særlige tillæg
Køgetillægget
Alle medarbejdere omfattet af denne aftale ydes pr. 1. oktober 2023 et årligt funktionstillæg på 12.000 kr.1
Tillægget gives for en selvstændig og professionel varetagelse af funktionen som lærer/børnehaveklasseleder i Køge Kommune – herunder understøttelse af Køge Kommunes særlige indsats vedrørende inkluderende fællesskaber.
1 Der er tale om en regulering af det eksisterende Køgetillæg fra 11.000 til 12.000 kr.
Funktionstillæg for arbejdsmiljørepræsentanter
For varetagelsen af funktionen som arbejdsmiljørepræsentant tildeles et funktionstillæg på 3.400 kr.
Funktionstillæg for tillidsrepræsentanter
Funktionstillæg for tillidsrepræsentanter følger Forhåndsaftale om aflønning af tillidsrepræsentanter mv. i Køge Kommune2:
”Hvis tillidsrepræsentanten repræsenterer 30 medarbejdere og herunder udgør
tillægget 5.500 kr. årligt i 31.03.2000-niveau.
Hvis tillidsrepræsentanten repræsenterer over 30 medarbejdere, udgør tillægget
7.500 kr. årligt i 31.03.2000-niveau.
…
Har tillidsrepræsentanten fungeret i 5 år eller mere, ændres tillægget til et
personligt tillæg.”
Godskrivelse af anciennitet ved endt læreruddannelse
Nyuddannede lærere, der kan dokumentere at have været i fast ansættelse som lærer med særlige kvalifikationer, kan få godskrevet ancienniteten.
Den tid, som en lærer har arbejdet som månedslønnet lærer før færdiggørelsen af læreruddannelsen, godskrives lønancienniteten.
Aftaler om tillæg jf. overenskomsten
Funktionstillæg
Funktionstillæg for skiftende arbejdssteder
Med henvisning til overenskomstens § 5, stk. 12 indgås aftale om tillæg til lærere med skiftende arbejdssteder (hvor dette ikke er en naturlig del af jobbet). Tillægget udgør 6.000 kr./år og oppebæres så længe medarbejderen har flere arbejdssteder – dog minimum for en periode af 6 måneder.
Funktionsløn for børnehaveklasseledere, som varetager vejledning af pædagogstuderende i praktik
Med henvisning til overenskomstens § 5, stk. 17 indgås aftale om et tillæg på 10.000 kr./år, udbetalt månedligt i de måneder, BH-klasselederen varetager praktikvejledning.
Kvalifikationstillæg
Kvalifikationstillæg til ikke-læreruddannede
Med henvisning til overenskomstens § 6, stk. 3 indgås aftale om tillæg til lærere uden grunduddannelse som lærere. Der gives ét løntrin efter henholdsvis 4, 8 og 12 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen.
2 Det er teksten i Forhåndsaftale om aflønning af tillidsrepræsentanter mv. i Køge Kommune, der er gældende.
Kvalifikationstillæg for diplomuddannelse
Med henvisning til overenskomstens § 6, stk. 5, hvorefter der lokalt skal forhandles tillæg for bestået Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) før 01.08.2002 samt de med virkning fra 01.08.2002 i overenskomsten oplistede PD-uddannelser, tildeles et tillæg på 6.000 kr./år.
Generelle bestemmelser
Alle tillæg er opgivet som årligt tillæg i 31.03.2000 niveau og er pensionsgivende for overenskomstansatte medarbejdere.
Alle tillæg gradueres efter ansættelsesgraden, medmindre andet er anført under de enkelte aftaler.
Funktionstillæg bortfalder uden yderligere varsel, når:
• en konkret tidsbegrænset funktion ophører – fx ved et skoleårs afslutning,
• en medarbejder efter eget ønske udtræder af funktionen,
• en medarbejder efter eget ønske fratræder den stilling, tillægget er knyttet til,
Ovenstående ændrer ikke på, at funktionstillæg bortfalder med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel, hvis lederen beslutter, at medarbejderen ikke længere skal varetage funktionen.
Tvister
Rets- og interessetvister behandles efter bestemmelserne om løsning af rets- og interessetvister i (09.03) aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl.
Forhandling
Forhåndsaftalen forhandles én gang i hver overenskomstperiode, medmindre andet aftales. Hvis én af parterne ønsker en forhandling i løbet af overenskomstperioden, skal anmodning herom afgives med 3 måneders varsel.
Hvis der ved centrale forhandlinger aftales funktions- eller kvalifikationsløn, der omhandler ovenstående aftaler, skal disse genforhandles.
Parterne er enige om årligt (om foråret) at gennemføre en fælles opfølgning på udmøntning af lokalløn på Køge Kommunes folkeskoler.
Opsigelse
Denne forhåndsaftale kan opsiges med 6 måneders varsel. Opsigelsen skal ske skriftligt. Der optages straks forhandlinger med det formål, at aftalen fornys inden opsigelsestidspunktet.
Hvis forhandlingerne om fornyelse af aftalen ikke er afsluttet inden opsigelsestidspunktet, gælder denne aftale for så vidt angår tillæg jf. overenskomsten, selvom om tidspunktet overskrides.
Aftaler om tillæg der ikke er indgået med henvisning til overenskomsten (se afsnittet Særlige tillæg ovenfor) bortfalder fra opsigelsestidspunktet, hvis der ikke er indgået en ny aftale.
Køge den Køge den
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Børne- og Uddannelsesdirektør Kredsformand