Udmøntning af satspuljen for 2019-2022
Udmøntning af satspuljen for 2019-2022
Delaftale for børne- og socialområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
Indholdsfortegnelse
Oversigt over Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2019-2022 4
Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2019-2022 6
1. Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familier 13
2. Ro og stabilitet for udsatte børn og unge 18
3. Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges faglige progression og trivsel i skolen 27
4. Styrket indsats til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen 30
5. Xxxxxxxxx af forældres retssikkerhed i anbringelsessager 34
6. Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-2022 36
7. Hjælp til stalkingudsatte og stalkere – driftstilskud til Dansk Stalking Center 40
8. Støtte til ungekrisecentre 42
9. Styrket indsats til mænd i krise 44
9a. Pulje til indsatser på mandekrisecentre 44
9b. Driftsstøtte til Horsens Krisecenter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia 45
10a. Driftsstøtte til Xxxxxxxx 00
10b. Driftsstøtte til Fonden for Socialt Ansvar 47
10c. Driftsstøtte til Reden Aalborg 48
10d. Driftsstøtte til SIND Ungdom 49
10e. Driftsstøtte til Projekt Unik – Børns Trivsel 50
10f. Driftsstøtte til Børn, Unge og Sorg 51
10g. Driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød 52
10h. Forhøjelse af driftstilskud til Landsforeningen af Væresteder 53
10i. Driftsstøtte til OMBOLD 54
10j. Driftsstøtte til Idræt for Sindet 55
11. Videreførelse af Bedre inklusion af nytilkomne grønlændere i Danmark 56
12. Børnerådets Børneportal 57
13. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx – understøttelse under overgang til takstfinansiering 58
14. Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt LGBTI-personer - Driftsstøtte til LGBT Danmark mv. 60
15. Ung under eget tag – støtte til unge hjemløse 62
16. Whistleblowerordning og retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor 64
17. Styrkelse af borgernes retssikkerhed 67
18. Styrkelse af borgernes retsstilling i servicelovens hjælperordninger 68
19. Straffeattester for personale i tilbud omfattet af socialtilsynet 70
20. Modernisering og tilpasning af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende byggeri (Tilgængelighedspuljen) 72
21. Hjælpemidler ved stemmeafgivning 74
22. Videreførelse af BPA-rådgivning 76
23. Handicappuljen – ændring af anvendelsesperioden 77
24. Ordbog over Dansk Tegnsprog 78
25. Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud 80
27. Støtte til sommerferiehjælp 82
28. EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD) – regulering af national medfinansiering 83
29. International adoptionsformidling 84
31. Ét samlet familieretligt system 88
32. Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder 90
33. Opfølgning på revision af magtanvendelsesreglerne 92
34. Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2019 95
Bilag 1. Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet for 2019 98
Bilag 2. Initiativer i handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 0000-0000 000
Bilag 3. Kriteriebilag 118
Oversigt over Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2019-2022
Nr. | Mio. kr., 2019-pl | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Xxxx, unge og familier samt senfølger | ||||||
1 | Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familier* | 73,2 | 52,3 | 61,5 | 70,8 | 257,8 |
Heri indgår Målrettet støtte til forældre under anbringelsen (screening og modning) | 13,1 | 2,0 | 1,5 | 1,5 | 18,1 | |
Heri indgår Styrket familiebehandling i udsatte familier (modning) | 25,9 | 2,5 | 2,0 | 2,5 | 32,9 | |
Heri indgår Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge (modning) | 22,5 | 2,7 | 2,4 | 1,8 | 29,4 | |
Heri indgår Stepping Stones - til forældre, der har et barn med handicap (udbredelse) | 2,7 | 4,0 | 2,0 | - | 8,7 | |
Heri indgår Systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet | 1,5 | 2,1 | 2,1 | 2,8 | 8,5 | |
2 | Ro og stabilitet for udsatte børn og unge | 4,7 | 1,5 | 0,6 | 0,6 | 7,4 |
Heri indgår Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud | - | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 4,5 | |
3 | Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges faglige progression og trivsel i skolen | 1,5 | 0,8 | - | - | 2,3 |
4 | Styrket indsats til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen | 10,0 | 22,4 | 14,4 | 14,4 | 61,2 |
Heri indgår driftstilskud til Landsforeningen Spor | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 4,0 | |
5 | Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager | - | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 5,4 |
Indsatser mod vold og for mennesker i krise | ||||||
6 | Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019- 2022 | 14,4 | 20,6 | 19,3 | 10,7 | 65,0 |
Heri indgår Forsøg med ambulant tilbud med rådgivning og netværksgrupper rettet mod unge udsat for fysisk og psykisk vold | 6,0 | - | - | - | 6,0 | |
Heri indgår Ambulante rådgivnings- og behandlingstilbud til voksne voldsudsatte, pårørende og voldsudøvere | 3,3 | 17,5 | 16,7 | 7,5 | 45,0 | |
7 | Hjælp til stalkingudsatte og stalkere - driftstilskud til Dansk Stalking Center 2019-2022 | 5,5 | 6,5 | 8,0 | 8,0 | 28,0 |
8 | Støtte til ungekrisecentre | 3,0 | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 21,0 |
9 | Styrket indsats til mænd i krise | 5,6 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 8,0 |
Heri indgår pulje til styrket indsats til mænd i krise | 4,8 | - | - | - | 4,8 | |
Heri indgår tilskud til Krisecenter for Mænd i Fredericia | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 1,6 | |
Heri indgår tilskud til Horsens Krisecenter for Mænd | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 1,6 | |
Støtte til organisationer og indsatser | ||||||
10 | Støtte til eksisterende indsatser | 16,2 | 6,2 | 6,9 | 6,9 | 36,2 |
Heri indgår Ventilen | 1,0 | 1,0 | - | - | 2,0 | |
Heri indgår Fonden for Socialt Ansvar | 5,0 | - | - | - | 5,0 | |
Heri indgår Reden Aalborg | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 10,0 | |
Heri indgår SIND Ungdom | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 2,0 | |
Heri indgår Projekt UNIK | 2,5 | - | - | - | 2,5 | |
Heri indgår Børn, Unge og Sorg | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 8,0 | |
Heri indgår Landsforeningen Spædbarnsdød | - | - | 1,2 | 1,2 | 2,4 | |
Heri indgår Landsforeningen af Væresteder | 0,2 | 0,2 | 0,7 | 0,7 | 1,8 | |
Heri indgår OMBOLD | 1,0 | - | - | - | 1,0 | |
Heri indgår Idræt For Sindet | 1,5 | - | - | - | 1,5 | |
11 | Videreførelse af Bedre inklusion af nytilkomne grønlændere i Danmark | - | 4,1 | - | - | 4,1 |
12 | Børnerådets Børneportal | - | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 1,5 |
13 | Xxxxx Xxxxxxxxxxxx - understøttelse under overgang til takstfinansiering | 3,4 | - | - | - | 3,4 |
Initiativer mod udsathed og mistrivsel | ||||||
14 | Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt LGBTI-personer - Driftsstøtte til LGBT Danmark mv. | 1,5 | 1,5 | 1,9 | 2,0 | 6,9 |
15 | Ung under eget tag - støtte til unge hjemløse | 12,0 | - | - | - | 12,0 |
Initiativer med fokus på good governance og borgernes retsstilling | ||||||
16 | Whistleblowerordning og retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor | 2,6 | 2,7 | 3,5 | 1,8 | 10,6 |
17 | Styrkelse af borgernes retssikkerhed | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 12,0 |
18 | Styrkelse af xxxxxxxxx retsstilling i servicelovens hjælperordninger | 1,0 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,9 |
19 | Straffeattester for personale i tilbud omfattet af socialtilsynet | - | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 3,0 |
Tilgængelighed mv. for mennesker med handicap | ||||||
20 | Modernisering og tilpasning af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende byggeri (Tilgængelighedspuljen) | 7,4 | - | - | - | 7,4 |
21 | Hjælpemidler ved stemmeafgivning | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 3,2 |
22 | Videreførelse af BPA-rådgivning | 0,8 | - | - | - | 0,8 |
23 | Handicappuljen - ændring af anvendelsesperioden | 3,0 | - | - | - | 3,0 |
24 | Ordbog over dansk tegnsprog | 0,8 | - | - | - | 0,8 |
Øvrige initiativer til understøttelse af udsatte børn, unge og voksne | ||||||
25 | Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
26 | Støtte til julehjælp | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
27 | Støtte til sommerferiehjælp | 5,0 | - | - | - | 5,0 |
28 | EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD) – regulering af national medfinansiering | 0,5 | - | - | - | 0,5 |
29 | International adoptionsformidling | 1,3 | 1,8 | - | - | 3,1 |
Allerede afsatte midler | ||||||
30 | Retfærdighed for ofre | 3,9 | 3,9 | 3,9 | 3,2 | 14,9 |
31 | Ét samlet familieretligt system | 56,5 | 59,4 | 56,8 | 58,4 | 231,1 |
32 | Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder | 30,6 | 76,7 | 93,2 | 93,2 | 293,7 |
33 | Opfølgning på revision af magtanvendelsesreglerne | 3,3 | 1,5 | 0,4 | 0,7 | 5,9 |
Administration | ||||||
34 | Administrationsudgifter til satspuljeinitiativer på satspuljeaftalen for 2019 | 4,3 | 2,9 | 2,8 | 4,1 | 14,1 |
Aftale i alt | 283,8 | 279,0 | 287,4 | 289,0 | 1.139,2 | |
Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2019-2022
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 1. november 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på børne- og socialområdet.
Aftalen har følgende hovedtræk:
TEMA: Xxxx, unge og familier samt senfølger
Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familier
Udsatte børn og unge og deres familier skal have den bedst mulige hjælp. For at understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik er satspuljepartierne enige om at igangsætte udviklingen af et Udviklings- og Investeringsprogram på børne- og ungeområdet. Udviklings- og Investeringsprogrammet skal i sidste ende være med til at sikre, at sociale indsatser kommer til at gøre en reel forskel, så udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap får styrkede muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Med programmet ønsker satspuljepartierne, at der investeres i at udvikle og udbrede virksomme indsatser for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier. Et vigtigt formål med Udviklings- og Investeringsprogrammet er også at bidrage til videreudviklingen af vidensdatabasen i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).
I Udviklings- og Investeringsprogrammets første år vil der indgå i alt fire indsatser. Tre af indsatserne har fokus på at sikre bedre og mere vidensbaserede indsatser målrettet forældrene til både udsatte og anbragte børn og unge samt forældre til børn og unge med et handicap. Desuden iværksættes en indsats, der skal styrke skolegangen for anbragte børn.
Satspuljepartierne er endvidere enige om at etablere en procedure, der skal sikre mere styring og gennemsigtighed for satspuljeordførerne, når der årligt udvælges nye initiativer, der skal indgå i Udviklings- og Investeringsprogrammet både på børne- og ungeområdet og på voksenområdet.
Satspuljepartierne er samtidig enige om at igangsætte et initiativ, der skal styrke anvendelsen af systematisk opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet, bl.a. for at styrke det personrettede tilsyn.
Der afsættes i alt 257,8 mio. kr. til Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familier. Der afsættes i alt 249,3 mio. kr. til Udviklings- og Investeringsprogrammet i 2019-2022 samt 71,5 mio. kr. årligt varigt. Der afsættes desuden i alt 8,5 mio. kr. i 2019-2022 til at styrke systematisk opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.
Ro og stabilitet for udsatte børn og unge
Stabilitet og tryghed er afgørende forudsætninger for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst med gode fremtidsudsigter. Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen med en række initiativer, der samlet set skal medvirke til at sikre udsatte børn og unge en mere tryg og stabil opvækst, som kan være med til at forebygge, at problemerne udvikler sig. Initiativerne har både fokus på at følge kommunernes sagsbehandling på børneområdet tættere, forbedre statistikken over kommunernes forebyggende indsatser, ligesom der er en række initiativer, der skal sikre ro og tryghed omkring anbragte børn og unge, og herunder også styrke deres skolegang. Satspuljepartierne er desuden enige om, at børn og unge under 18 år fremover ikke skal kunne pålægges selv at bidrage til at betale for deres anbringelse. Derfor afskaffes kommunernes adgang til at pålægge børn og unge selv at bidrage til betalingen for anbringelsen. Der afsættes i alt 7,4 mio. kr. til initiativet i perioden 2019-2022 og 0,6 mio. kr. årligt varigt derefter.
Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges faglige progression og trivsel i skolen Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at udvikle materiale, som samler viden og lovende praksis om, hvordan anbragte børn og unges trivsel og læring kan styrkes i folkeskolen. Materialet skal
understøtte lærerne og pædagogernes håndtering og understøttelse af børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Materialet udbredes og formidles gennem en landsdækkende kampagne, og en læringskonsulent stilles til rådighed for rådgivning af og sparring med fagpersoner i forhold til konkrete udfordringer, de møder i arbejdet med anbragte børn og unge ude på skolerne. Der afsættes i alt 2,3 mio. kr. i 2019 og 2020.
Styrket indsats til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, vil ofte have behov for hjælp og støtte i voksenlivet. Senfølgeramte kan bl.a. få hjælp og rådgivning i regi af de tre Centre for Seksuelt Misbrugte (senfølgecentre), som yder en specialiseret indsats til målgruppen. Der er dog et stort problem med lange ventelister på senfølgecentrene med op til flere års ventetid. Satspuljepartierne er derfor enige om, at der er et akut behov for at reducere ventelisterne på de tre Centre for Seksuelt Misbrugte (senfølgecentrene). Partierne er endvidere enige om, at der skal iværksættes en handlingsplan til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Handlingsplanen skal bl.a. se på den fremadrettede organisering af den generelle indsats til målgruppen på tværs af kommuner, senfølgecentre og psykiatrien.
Endelig er partierne bag satspuljen enige om at styrke brugerperspektivet og synliggørelsen af senfølger efter seksuelle overgreb gennem en driftsbevilling til Landsforeningen for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen (Landsforeningen Spor).
Der afsættes til den samlede indsats i alt 61,2 mio. kr. i perioden 2019-2022.
Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager
Satspuljepartierne er enige om at foretage to lovændringer, der skal øge forældrenes retssikkerhed og forbedre afgørelsesgrundlaget i sager om anbringelse uden samtykke. For det første indføres der et krav i serviceloven om, at der i en indstilling til børn og unge-udvalget om tvangsanbringelse altid skal indgå en vurdering af forældrenes kompetencer ift. at håndtere barnet og barnets evt. udfordringer. Derudover indføres der i serviceloven krav om, at hvis kommunen anvender en psykologisk undersøgelse af forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse, så skal der anvendes en autoriseret psykolog. Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer. Der afsættes i alt 5,4 mio. kr. i perioden 2020-2022 og derefter 1,8 mio. kr. årligt.
TEMA: Indsatser mod vold og for mennesker i krise
Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-2022 Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en ny handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer. Det skønnes, at omkring 38.000 kvinder og 19.000 mænd var udsat for fysisk partnervold i 2017. Psykisk partnervold er mere udbredt end fysisk. Vold i nære relationer er et indgribende
overgreb, der har store konsekvenser for de voldsudsatte og deres eventuelle børn. Handlingsplanen styrker de ambulante tilbud på voldsområdet, så paletten af tilbud udvides, og flere voldsudsatte kvinder, mænd og unge samt voldsudøvere tilbydes rådgivning og behandling. Konkret videreføres og styrkes Mødrehjælpens tilbud ”Ud af voldens skygge” og Dialog mod Volds behandlingstilbud til voldsudøvere og den voldsudsatte familie. Endvidere styrkes projektet ”Sig det til nogen” med blandt andet øget psykologbistand, og tilbuddet bredes ud fx gennem deltagelse af endnu et krisecenter. Endelig udbydes en pulje med henblik på at etablere et forsøg med ambulant rådgivning og netværkstilbud til unge udsat for vold i parforhold.
Handlingsplanen skal endvidere bidrage til at forebygge vold gennem oplysning om psykisk og fysisk vold, styrke oplysning og rådgivning om digitale krænkelser samt tilvejebringe ny viden om fysisk og psykisk vold i nære relationer. Der afsættes i alt 65,0 mio. kr. i perioden 2019-2022.
Hjælp til stalkingudsatte og stalkere – driftstilskud til Dansk Stalking Center
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til et varigt driftstilskud til Dansk Stalking Centers rådgivning og behandling til stalkingudsatte, pårørende og stalkere samt en vidensfunktion. Det skønnes, at omkring
100.000 mennesker årligt udsættes for stalking i Danmark. Driftstilskuddet betyder, at Dansk Stalking Center fortsat kan drive landsdækkende telefonrådgivning, social og juridisk rådgivning, psykologbehandling af stalkingudsatte samt behandling af stalkingudsatte og stalkere og kompetenceudvikling af fagfolk. Der afsættes i alt 28,0 mio. kr. i perioden 2019-2022 til Dansk Stalking Center og 8,0 mio. kr. årligt herefter.
Støtte til ungekrisecentre
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at støtte etableringen og driften af ungekrisecentre. Et ”ungekrisecenter” skal være et fysisk sted med gratis rådgivningstilbud for personlige (evt. anonyme)
henvendelser for børn og unge i krise og kriselignende situationer. Det kan både være børn og unge, som er anbragte, eller børn og unge, som bor hjemme. Formålet er at give børn og unge et sted, hvor de kan gå direkte ind ”fra gaden” og få hjælp og vejledning, når de oplever at være i krise. Derudover vil der være mulighed for, at unge i alderen 14 til 17 år for en kort periode kan overnatte på ungekrisecentret i akutte situationer. Der afsættes i alt 21,0 mio. kr. i perioden 2019-2022.
Styrket indsats til mænd i krise
De seneste tal på voldsområdet viser, at ca. 19.000 mænd blev udsat for fysisk vold i 2017. Mænd, som har været udsat for vold eller på anden måde oplever krise i livet, kan være i risiko for en social deroute og kan derfor have brug for særlig hjælp og støtte til at komme på fode igen. Partierne bag satspuljen er derfor enige om at afsætte 8,0 mio. kr. til organisationer, som har særskilte tilbud til mænd i krise.
Der afsættes:
• 4,8 mio. kr. i 2019 til en ansøgningspulje, hvor formålet er at hjælpe mænd i krise med at komme videre i livet og undgå en social deroute som følge af fx partnervold, skilsmisse, arbejdsløshed mv.
• 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 som driftstilskud til Horsens Krisecenter for Mænd.
• 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 som driftstilskud til Krisecenter for Mænd i Fredericia.
TEMA: Støtte til organisationer og indsatser Støtte til eksisterende indsatser
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at støtte en række konkrete indsatser, der hjælper
udsatte borgere. Der afsættes således i alt 34,7 mio. kr. i perioden 2019-2022 til eksisterende indsatser.
• Ventilen
Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt i 2019-2020 (i alt 2,0 mio. kr.).
• Fonden for Socialt Ansvar
Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2019.
• Reden Aalborg
Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 (i alt 10,0 mio. kr.), og derefter 1,8 mio. kr. årligt.
• SIND Ungdom
Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 (i alt 2,0 mio. kr.).
• Projekt UNIK
Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2019.
• Børn, Unge og Sorg
Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 (i alt 8,0 mio. kr.).
• Landsforeningen Spædbarnsdød
Der afsættes 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 (i alt 2,4 mio. kr.).
• Landsforeningen af Væresteder
Der afsættes 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2019-2020 og 0,7 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 (i alt 1,8 mio. kr.).
• OMBOLD
Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2019.
• Idræt for Sindet
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2019.
Videreførelse af Bedre inklusion af nytilkomne grønlændere i Danmark
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at videreføre støtten til inklusionsindsatsen for nytilkomne grønlændere i De Grønlandske Huse. Initiativet skal medvirke til at yde en mere opsøgende, intensiv og systematisk støtte til nytilkomne grønlændere i form af hjælp til håndtering af sproglige, uddannelsesmæssige og kulturelle udfordringer i mødet med det danske offentlige system for derigennem at forebygge udsathed blandt grønlændere i Danmark på længere sigt. Der afsættes i alt 4,1 mio. kr. i 2020.
Børnerådets Børneportal
Satspuljepartierne er enige om at videreføre bevillingen til Børnerådets Børneportal for at styrke børn og unges kendskab til Børneportalen og til deres rettigheder. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2020- 2022.
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx – understøttelse under overgang til takstfinansiering
Satspuljepartierne er enige om at understøtte Xxxxx Xxxxxxxxxxxx i 2019, mens kvindekrisecenteret overgår til takstfinansiering. Understøttelsen dækker et eventuelt underskud som følge af, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx indtægter fra kommuner (takstfinansiering) ikke dækker institutionens udgifter, dog maksimalt 3,4 mio. kr. i 2019. Der afsættes i alt 3,4 mio. kr. i 2019.
TEMA: Initiativer mod udsathed og mistrivsel
Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt LGBTI-personer – driftstilskud til LGBT Danmark mv. Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at forebygge udsathed og mistrivsel blandt LGBTI-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede) ved at styrke og fremme en bæredygtig indsats i civilsamfundet. Der afsættes derfor et varigt årligt driftstilskud til LGBT Danmark. Dette skal bidrage til, at homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede modtager målrettet og kvalificeret rådgivning, støtte og netværksmuligheder. LGBT Danmark forpligtes samtidig til at understøtte samarbejde og udvikling på tværs af organisationerne på LGBTI-området. Der afsættes desuden midler til at videreføre og styrke projektet vedr. rådgivning og oplysning til minoritetsetniske LGBT-personer samt deres pårørende under handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer frem til og med 2022. Der afsættes 6,9 mio. kr. i perioden 2019-2022, og herefter afsættes 1,5 mio. kr. årligt permanent til LGBT Danmark.
Unge under eget tag – støtte til unge hjemløse
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at udvikle midlertidige boligløsninger, der kan rumme unge hjemløse eller unge i risiko for at ende i hjemløshed. Derfor afsættes 11,5 mio. kr. til en ansøgningspulje, hvor kommuner samt frivillige og private organisationer har mulighed for at søge om støtte til udvikling af midlertidige boliger til unge i hjemløshed eller unge i risiko for at ende i hjemløshed samt skabe grundlag for en mere fremskudt socialindsats. Indsatsen skal understøtte, at flere unge får den rette hjælp og støtte i bevægelsen mod en mere permanent boligsituation og i forebyggelsen af social udsathed. Der afsættes endvidere 0,5 mio. kr. til at evaluere indsatsen løbende.
TEMA: Initiativer med fokus på good governance og borgernes retsstilling Whistleblowerordning og retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til initiativer, der kan sikre en større transparens og ansvarlighed i den frivillige sociale sektor samt øge sektorens egenkontrol. Frivilligrådet skal udvikle retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor, som skal være med til at skabe større gennemsigtighed og understøtte bedre ledelse i organisationer. Dertil etableres endvidere en whistleblowerordning, hvor ansatte, frivillige, borgere, medlemmer og pårørende trygt kan formidle mistanke eller viden om uhensigtsmæssig eller ulovlig adfærd i frivillige sociale organisationer. Der afsættes i alt 10,6 mio. kr. i perioden 2019-2022.
Styrkelse af borgernes retssikkerhed
Der afsættes i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-2022 til gennemførelse af initiativer der skal bidrage til en styrkelse af borgernes retssikkerhed på det sociale område. Forslag hertil skal indeholde en forankring af en styrket indsats i en institutionel enhed. Enheden skal bl.a. arbejde med spørgsmål vedrørende kommuners praksis og en sammenligning af praksis i kommunerne, herunder sagsbehandlingstider, oplysning af sager, individuel vurdering af behov mv.
Forslagene forhandles med partierne bag satspuljeaftalen inden 1. marts 2019.
Styrkelse af borgernes retsstilling i servicelovens hjælperordninger
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke borgernes og de nærtståendes retsstilling, når der indgås aftale om overdragelse af arbejdsgiverfunktioner til private virksomheder og foreninger i hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96. Der afsættes derfor midler til 5 initiativer, som skal bidrage til at sikre, at borgere ikke lider tab, hvis de uden at vide det indgår aftale med ikke-godkendte virksomheder eller foreninger (BPA-arbejdsgivere). Det sker bl.a. ved en præcisering i serviceloven af, at kommunerne ikke må udbetale tilskud til ikke-godkendte private BPA-arbejdsgivere, og at borgerne ikke er bundet af aftaler med sådanne arbejdsgivere. Endvidere udarbejdes en oversigt over godkendte foreninger og private virksomheder, og der gennemføres en styrket informationsindsats over for borgerne. Der afsættes 1,9 mio. kr. i perioden 2019-2022 til initiativet.
Straffeattester for personale i tilbud omfattet af socialtilsynet
Børn, unge og voksne i tilbud omfattet af socialtilsynet udgør en sårbar målgruppe, som er kendetegnet ved, at de oftest er dybt afhængige af andres hjælp i dagligdagen. Der er desværre set eksempler på, at ansatte på bl.a. botilbud har misbrugt det ansvar, de har fået for at hjælpe de mennesker, som er afhængige af deres hjælp. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til et initiativ, der skal beskytte børn, unge og voksne i tilbud omfattet af socialtilsynet mod seksuelle overgreb, vold og berigelseskriminalitet, herunder tyveri og røveri. Initiativet består af at indføre et obligatorisk krav om, at alle tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og alle tilbud, der fremover skal godkendes af socialtilsynet, skal indhente straffeattester ved ansættelse af personale. Socialtilsynene vil i deres driftsorienterede tilsyn med tilbuddene skulle følge op på, om straffeattesterne er blevet indhentet. Der afsættes i alt 3,0 mio. kr. i perioden 2020-2022.
TEMA: Tilgængelighed mv. for mennesker med handicap
Modernisering og tilpasning af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende byggeri i 2019 (Tilgængelighedspuljen)
Satspuljepartierne er enige om at videreføre tilgængelighedspuljen i 2019, der udmøntes som en ansøgningspulje i år 2019. Formålet med puljen er at øge tilgængeligheden i den eksisterende bygningsmasse for borgere med handicap, så de får mulighed for at deltage i aktiviteter i lige omfang som andre borgere. I forhold til den nuværende pulje udvides ansøgerkredsen til bl.a. også at omfatte alle selvejende institutioner, der ikke i forvejen modtager støtte fra det offentlige samt private virksomheder. Der afsættes 7,2 mio. kr. i 2019 til ansøgningspuljen. Derudover afsættes 0,2 mio. i 2019 kr. til en evaluering.
Der afsættes i alt 7,4 mio. kr. til initiativet i 2019.
Hjælpemidler ved stemmeafgivning
Satspuljepartierne er enige om at gøre det lettere for flere personer med et handicap at foretage stemmeafgivning ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. Det sker ved permanent at stille de to nye hjælpemidler til rådighed, som blev afprøvet ved de kommunale og regionale valg i 2017 (LED-lampe og CCTV). Initiativet skal ses i forlængelse af de hjælpemidler til stemmeafgivning, der blev afsat midler til med aftale om satspuljen for 2017-2020. Der afsættes i alt 3,2 mio. kr. i perioden 2019-2022 til initiativet.
Videreførelse af BPA-rådgivning
Borgere med en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96 kan have behov for rådgivning i forbindelse med varetagelse af arbejdsleder- og/eller arbejdsgiverfunktionen for hjælperne i ordningerne. Det forventes, at rådgivningen ikke alene vil bidrage til borgerens selvstændighed, men også til forbedring af vilkårene for
hjælperne. Og derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte 0,8 mio. kr. i 2019 fra satspuljen til finansiering af en etårig videreførelse af BPA-rådgivningsfunktionen. Partierne er enige om i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2020 at drøfte, om der på baggrund af den aftalte evaluering skal ske en permanentgørelse af rådgivningsfunktionen.
Handicappuljen – ændring af anvendelsesperioden
Satspuljepartierne er enige om at ændre anvendelsesperioden for Handicappuljen, således at det bliver muligt at gennemføre aktiviteter med støtte fra puljen over hele kalenderåret. Der afsættes midler til ekstraordinært at udstrække anvendelsesperioden for Handicappuljen for 2019 til 18 måneder fra 1. januar 2019 til 30. juni 2020. Herefter vil anvendelsesperioden igen være etårig fra midten af bevillingsåret til midten af det følgende år. Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2019 til dette initiativ.
Ordbog over Dansk Tegnsprog
Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt, at døve har gode muligheder for at kommunikere med deres omverden og tage aktivt del i samfundet. Ordbog over Dansk Tegnsprog er et værdifuldt redskab til at fremme det formål. Partierne er derfor enige om at prioritere midler til drift og vedligehold af Ordbog over Dansk Tegnsprog i 2019. Partierne har derudover noteret sig, at der er igangsat et tværministerielt arbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og Børne- og Socialministeriet med henblik på at afklare, hvordan ordbogen kan finansieres fra 2020 og frem. Partierne afventer en orientering om resultatet heraf. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2019.
TEMA: Øvrige initiativer til understøttelse af udsatte børn, unge og voksne Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud.
Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje, som kan søges af frivillige organisationer og foreninger samt kommuner i forbindelse med etablering og drift af nødovernatningstilbud for hjemløse i vinterperioden 2019/2020. Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2019.
Støtte til julehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtte til julehjælp. Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje, som kan søges af landsdækkende, frivillige foreninger i forbindelse med uddeling af julehjælp til økonomisk klemte og socialt udsatte familier med børn. Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2019.
Støtte til sommerferiehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til sommerferiehjælp. Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje, som kan søges af frivillige sociale foreninger og organisationer og almennyttige boligforeninger, der giver udsatte familier med hjemmeboende børn mulighed for et sommerferieophold med opfølgende sociale aktiviteter. Der afsættes i alt 5,0 mio. kr. i 2019.
EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD) – regulering af national medfinansiering
Satspuljepartierne er enige om at afsætte yderligere midler til medfinansiering af EU-fonden om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD). Reguleringen af den danske medfinansiering af FEAD skal sikre, at kravet om mindst 15 pct. national medfinansiering af indsatserne i programmet overholdes. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2019 til dette initiativ.
International adoptionsformidling
Der er sket en række væsentlige ændringer i formidlingsbilledet for international adoption siden indgåelsen af den politiske aftale fra 2014 om et nyt adoptionssystem i Danmark. Disse ændringer har skabt et væsentligt ændret økonomisk grundlag for international adoption. Aftalepartierne er derfor enige om, at der afsættes midler til at understøtte den nuværende struktur for international adoptionsformidling og til at undersøge, hvordan der kan skabes en bæredygtig struktur for formidlingsopgaven. Der afsættes i alt 3,1 mio. kr. i perioden 2019-2020.
Forud for forhandlingerne er der indgået aftaler om finansiering fra satspuljen til særskilte initiativer. Der er således indgået aftaler om disponering for i alt 545,6 mio. kr. for perioden 2019-2022. Se bilag 1.
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsentlig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systematiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en løbende orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.
Bilag 1
Forudgående aftaler om disponering af midler fra satspuljen 2019-2022:
Retfærdighed for ofre
I perioden fra 2019 til 2022 afsættes i alt 14,9 mio. kr. til finansiering af domstolenes udgifter som følge af stigningen i antallet af sager samt til finansiering af merudgifterne for statslige myndigheder i sager om myndighedssvigt i sager om overgreb mod børn, hvor myndighederne frifindes for overtrædelse af lovbestemte forpligtelser samt til at udvide Børns Vilkårs eksisterende rådgivningsordning.
Ét samlet familieretligt system
Der afsættes midler til finansieringen af aftalen om ”Ét samlet familieretligt system”. Aftalen indebærer en grundlæggende ændring af det familieretlige system, hvor hensynet til barnet skal være altafgørende. Med satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat 20,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Der afsættes yderligere 231,1 mio. kr. i perioden 2019-2022, 55,8 mio. kr. i 2023 og 54,9 mio. kr. årligt fra 2024 og frem.
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx-xxxxxx.xxx
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder
Der afsættes i alt 293,7 mio. kr. i perioden 2019-2022 og 93,2 mio. kr. årligt varigt herefter til at finansiere indførelsen af obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.
Opfølgning på revision af magtanvendelsesreglerne
Der afsættes i alt 5,9 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et initiativ, der skal understøtte kendskabet til og implementeringen af de ændringer i magtanvendelsesreglerne, som skal gennemføres med afsæt i de politiske aftaler om revision af reglerne på henholdsvis handicap- og demensområdet af 31. august 2018.
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxxxxx-xx-xxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxx-xxx- handicapomraadet.pdf
1. Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familier
Titel | Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familier | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Kommuner og Socialstyrelsen mv. | |
Forslagets formål | I alt ca. 62.700 børn og unge i alderen 0-22 år modtog i 2016 en social foranstaltning i form af forebyggende foranstaltninger eller en anbringelse uden for hjemmet. Det svarer til ca. 4 pct. af alle 0-22-årige. Samtidig er der en større gruppe af sårbare børn og unge, der også kan få brug for hjælp. Det er af afgørende betydning, at disse grupper af børn og unge får den rette hjælp, som gør en reel forskel, samt at det forebygges, at andre børn og unge bliver udsatte. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ”Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet”, foreslås det at igangsætte udviklingen af et lignende program på området for udsatte børn og unge samt børnehandicapområdet. Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet har til formål at understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik med afsæt i metoder og indsatser, som efterspørges i kommunerne. Det skal ske ved at styrke udviklingen og udbredelsen af virksomme og omkostningseffektive indsatser og praksisser på børne- og ungeområdet. Programmet skal dermed både kunne indeholde screening, modning og afprøvning af sociale indsatser samt udbredelse af de indsatser, der viser sig effektfulde. Screening, modning og afprøvning af sociale indsatser udgør således helt nødvendige skridt for at få mere viden om indsatserne med henblik på, at de kan udbredes, når virkningen af dem er påvist. Programmet skal ses i relation til Den Sociale Investeringsfond, hvor der kan ske en større udrulning af indsatser, der efter en gennemafprøvning i Udviklings- og Investeringsprogrammet, har vist sig særligt effektfulde. Udviklings- og Investeringsprogrammet skal i sidste ende være med til at sikre, at sociale indsatser kommer til at gøre en reel forskel, så udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap får styrkede muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Et vigtigt formål med Udviklings- og Investeringsprogrammet er også at bidrage til videreudviklingen af vidensdatabasen i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Gennem først screening og modning samt efterfølgende afprøvning af nye indsatser skal det gøres muligt at foretage økonomiske konsekvensberegninger på en større vifte af sociale indsatser. Samtidig er det afgørende, at kommunerne systematisk, bl.a. som led i det personrettede tilsyn, følger op på, om de indsatser, de iværksætter, gør en forskel for børnene og familierne. Der igangsættes derfor et delinitiativ der skal styrke kommunernes fokus på opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | For at understøtte, at kommunerne i endnu højere grad end i dag baserer deres sociale indsatser på viden om, hvad der virker, er det afgørende, at der bliver udviklet, videreudviklet og udbredt virksomme indsatser og praksisser. Udviklings- og Investeringsprogrammet skal bidrage til, at flere fremtidige sociale indsatser har en vidensbaseret og dokumenteret effekt i forhold til at hjælpe børn, unge og deres familier. Udviklings- og Investeringsprogrammet tager udgangspunkt i Børne- og Socialministeriets strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI), og kan derfor både |
indeholde screening, modning, afprøvning og udbredelse af virksomme indsatser til udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Det betyder, at der både fokuseres på at få dokumenteret og videreudviklet lovende praksis i kommunerne (screening, modning og afprøvning) og på at udbrede indsatser, som allerede har en dokumenteret effekt. Samtidig investeres der i at skabe et systematisk videns- og datagrundlag for indsatserne, bl.a. så det er muligt at følge den virkning, som indsatserne har. Udviklings- og investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet følger således grundlæggende de tre spor, som er fastlagt i Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet. Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet designes, så der hvert år tages stilling til, hvorvidt der skal igangsættes nye initiativer under enkelte eller alle spor. Dermed bliver det muligt at tilpasse programmet efter aktuelle behov og de politiske prioriteter. En central del af formålet med Udviklings- og Investeringsprogrammet er, at arbejdet med indsatser skal kobles til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), i det omfang de konkrete indsatser muliggør det. Dette gøres bl.a. ved, at der for hvert enkelt igangsat projekt i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet skal tages stilling til, hvordan projektet kan bidrage til videreudviklingen af vidensdatabasen i SØM. Dette kan på sigt sikre videreformidlingen af viden om projektet til inspiration for andre kommuner samt skabe grundlaget for at der kan beregnes på de økonomiske konsekvenser af flere konkrete indsatser. Udviklings- og Investeringsprogrammet kan bidrage til at skabe og systematisere viden om både målgrupper, omkostninger og effekter for nye indsatser. Screenings- og modningsprojekter udgør vigtige skridt mod at skabe denne viden, der er afgørende for at lave brugbare SØM-beregninger. Der vil blive nedsat en faglig styregruppe, hvis indstilling ligger til grund for den politiske prioritering af konkrete indsatser. Det indstilles, at der tages udgangspunkt i den samme faglige styregruppe som på voksenområdet, men suppleres med repræsentanter fra kommunernes børne-, unge- og familieindsats. Der vil blive lagt vægt på en løbende og gennemsigtig involvering af partierne bag satspuljeforliget, så partierne bl.a. præsenteres for det beslutningsoplæg, som den faglige styregruppe forelægges. I forbindelse med godkendelsen af det næstkommende års program får satspuljekredsen mulighed for at komme med input til relevante fokusområder for Udviklings- og Investeringsprogrammet fremadrettet. Årshjulet for Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet vil følge årshjulet på voksenområdet. Da programmets årshjul først er mulig at igangsætte fra 2019, har Børne- og Socialministeriet udarbejdet et særskilt fagligt oplæg til indholdet af programmet i det første år. Oplægget for programmets første år, indebærer et fokus på forældre til udsatte og anbragte børn og unge samt forældre til børn og unge med handicap. Dertil kommer et initiativ, der har fokus på at styrke anbragte børns skolegang, og herunder også have fokus på at bekæmpe mobning og ensomhed. Der igangsættes i alt fire initiativer: • Målrettet støtte til forældre under anbringelsen (screening og modning) • Stepping Stones – til forældre, der har et barn med handicap (udbredelse) • Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge (screening og modning) • Styrket familiebehandling i udsatte familier (modning) Der afsættes i alt 249,3 mio. kr. til Udviklings- og Investeringsprogrammet i 2019- 2022. Der afsættes desuden 71,5 mio. kr. årligt varigt. Initiativet foreslås delvist finansieret gennem omprioritering af midler fra efter- og videreuddannelsesinitiativet |
(§ 15.16.01.20 & § 15.25.09.17, FL18), svarende til 11,2 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Partierne bag satspuljen har i juni 2018 tilsluttet sig en fremadrettet omprioritering af midlerne. Endvidere foreslås en delvis finansiering ved en omlægning af den permanente satspuljebevilling til Metodeudbredelsesprogrammet (§ 15.14.16.10, FL18), svarende til 10,6 mio. kr. årligt. Sideløbende med Udviklings- og Investeringsprogrammet igangsættes et arbejde med at understøtte kommunerne i at følge op på virkningen af de indsatser, som de igangsætter over for udsatte børn, unge og deres familier. Delinitiativet om systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet består dels af en afdækningsfase med henblik på at identificere egnede redskaber eller praksisser og dels en udbredelsesfase, hvor andre kommuner modtager rådgivning og processtøtte til at styrke deres fokus på opfølgning, fx ved at opstille konkrete mål. Formålet er bl.a. at understøtte og styrke kommunernes personrettede tilsyn. Der afsættes i alt 8,5 mio. kr. til delinitiativet i 2019-2022, herunder 4,5 mio. kr. til eksterne konsulenter til afdæknings-, udviklings- og opfølgningsarbejdet samt 4,0 mio. kr. til Socialstyrelsen til programledelse, rådgivnings- og udbredelsesarbejde samt formidlingsopgaver knyttet til projektet, herunder arbejdet med en håndbog. | ||
Forslagets succeskriterier | Det forventes, at det samlede initiativ vil: • sikre en mere effektiv og målrettet social indsats over for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap, hvilket skal bidrage til at forbedre børnenes og de unges udvikling og trivsel, herunder fx at mindske ensomhed, • bidrage til en højere grad af forankring af virksomme og omkostningseffektive indsatser i kommunerne, • bidrage til en bedre udnyttelse af ressourcerne på det sociale område, • bidrage til, at børn, unge og familier modtager hjælp med systematisk fokus på løsninger, inddragelse og tilpasning efter ressourcer og behov. | |
Viden, evaluering og opfølgning | For hver indsats i Udviklings- og Investeringsprogrammet tilrettelægges en evaluering jf. placeringen i Børne- og Socialministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI). Det betyder, at modningsprojekter som udgangspunkt evalueres eksternt som en læringsevaluering, afprøvningsprojekter evalueres eksternt som en effektevaluering, mens udbredelsesprojekter evalueres internt. Screeninger evalueres ikke. Indsatserne under Udviklings- og Investeringsprogrammet i 2019 skal give viden om sociale indsatser med nationale anvendelsesmuligheder, indeholde modning af indsatser og udbrede aktuelt bedste viden. Dette skal så vidt muligt bidrage til videreudviklingen af vidensdatabasen i SØM. Der foretages ikke en evaluering af delinitiativet om systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. I stedet vil der løbende blive fulgt op på implementering og resultater af det udviklede koncept for øget fokus på opfølgning på virkningerne af indsatserne for børnene med henblik på forbedringer af konceptet og kvalificering af en håndbog i opfølgning på resultater på myndighedsområdet. Delinitiativet vil indeholde udbredelse af aktuelt bedste viden. |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Der igangsættes fire konkrete initiativer med særligt fokus på forældre til udsatte og anbragte børn og unge samt forældre til børn og unge med handicap fra 2019 og frem i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet. Herefter vil partierne bag satspuljeaftalen fra 2020 årligt tage politisk stilling til, hvilke projekter der skal igangsættes i regi af programmet. Dette sker på baggrund af et oplæg fra den faglige styregruppe. Delinitiativet om systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet består af hhv. en afdæknings- og udbredelsesfase, der udmøntes i forlængelse af hinanden. Det foreslås, at den fremadrettede proces omkring prioriteringer og udmøntning heraf i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet vil indebære en årlig politisk stillingtagen til, hvilke projekter der skal indgå. Tidsplanen for udmøntning af ansøgningspuljerne i 2019 fremgår af kriteriebilagene. Der foreslås følgende tidsplan for delinitiativet om systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Tid Aktivitet 1. kvartal 2019 – 3. Afdækning af eksisterende viden om kommunernes kvartal 2019 progressionsfokus i samarbejde med kommuner. 3. kvartal 2019 Indgåelse af partnerskaber med kommuner om udvikling af modeller for systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen. 1. kvartal 2020 – 1. Konceptudvikling og implementering af modellerne i kvartal 2021 partnerkommuner. 1. kvartal 2021 – 4. Første udkast til håndbog i opfølgning på resultater i kvartal 2022 sagsbehandlingen. Udbredelse til andre kommuner. 4. kvartal 2022 Udgivelse af endelig udgave af håndbog. Formidlingsaktiviteter. | |
Varighed og implementering | Udviklings- og Investeringsprogrammet er et permanent program med varig bevilling. Delinitiativet om systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen løber over fire år, og vil herefter blive forankret som en del af Socialstyrelsens generelle rådgivning vedrørende kvalitet i sagsbehandlingen, resultatdokumentation og progressionsmålinger. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 73,2 | 52,3 | 61,5 | 70,8 | 257,8 |
- Heraf Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og | 71,7 | 50,2 | 59,4 | 68,0 | 249,3 |
1 I initiativets samlede økonomi indgår omprioritering af midler fra efter- og videreuddannelsesinitiativet (§15.16.01.20 & §15.25.09.17, FL18), svarende til 11,2 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Partierne bag satspuljen har i juni 2018 tilsluttet sig en fremadrettet omprioritering af midlerne.
- Heraf systematisk fokus på opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet | 1,5 | 2,1 | 2,1 | 2,8 | 8,5 |
Endvidere indgår omprioritering af den permanente satspuljebevilling til Metodeudbredelsesprogrammet (§15.14.16.10, FL18), svarende til 10,6 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Omprioriteringen indebærer, at erfaringerne fra Metodeudbredelsesprogrammet videreføres i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet.
2. Ro og stabilitet for udsatte børn og unge
Titel | Ro og stabilitet for udsatte børn og unge | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Kommuner, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og Rigspolitiet | |
Forslagets formål | Forslaget består af en række delinitiativer, som samlet set skal bidrage til at sikre bedre rammer for, at udsatte børn og unge får en mere tryg og stabil opvækst, som kan være med til at forebygge, at problemer udvikler sig. Det samlede forslag er udarbejdet på baggrund af de drøftelser, som partierne bag satspuljen havde af anbringelsesområdet i foråret 2018 som opfølgning på aftale om satspuljen for 2018. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Forslaget består af 8 delinitiativer, der samlet skal sikre mere stabilitet og tryghed i opvæksten for udsatte børn og unge – og herunder også for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet: 1. Retningslinjer for at vurdere forældrekompetencer og barnets tilknytning til fx plejefamilie Når kommunerne træffer afgørelse fx om anbringelse, lægges der stor vægt på de faglige vurderinger, herunder i forhold til forældrekompetencer og barnets tilknytning til fx en plejefamilie, familien eller det øvrige netværk. En vurdering af forældrekompetencer kan desuden indgå som et element i den børnefaglige undersøgelse, når det er nødvendigt for at undersøge forholdene i familien. Der blev i 2011 udarbejdet vejledende retningslinjer for at inspirere og ensarte kommunernes praksis på området, men der er fortsat betydelige forskelle i kommunernes praksis og i kvaliteten af forældrekompetenceundersøgelserne. En undersøgelse fra VIVE (2018) viser samtidig, at kommunerne kun i begrænset omfang anvender muligheden for at forlænge genbehandlingsfristen til tre år og for at træffe afgørelse om videreført anbringelse. Formålet med disse regler er at give barnet en tryghed i anbringelsen, så barnet ikke skal være usikker på, om det kan blive boende eller ej, hvis det føler sig tæt knyttet til fx en plejefamilie, familien eller det øvrige netværk. Ifølge undersøgelsen skyldes den manglende anvendelse af reglerne bl.a. tvivl om, hvilken dokumentation der skal være til stede forud for disse afgørelser, fx i forhold til barnets tilknytning til en plejefamilie eller barnets familie eller øvrige netværk. Det foreslås på den baggrund, at der udvikles nye og opdaterede retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser samt retningslinjer for at vurdere børns tilknytning til fx plejefamilien eller familie og netværk. Der er ikke herved tale om nye sagsbehandlingsskridt, men retningslinjer for, hvordan undersøgelserne bør foregå. De opdaterede retningslinjer skal sikre, at kommunerne får bedre redskaber til at vurdere, om forældrene er i stand til at varetage omsorgen for barnet, samt til at vurdere barnets tilknytning til en plejefamilie eller familie og øvrige netværk. Redskaberne skal desuden sikre, at undersøgelserne gennemføres så skånsomt som muligt for barnet og familien under hensyn til barnets bedste. Forslaget skal også medvirke til at sikre et bedre grundlag for afgørelser om anbringelse uden for hjemmet og forbedre grundlaget for behandlingen af anke- og klagesager i hhv. Ankestyrelsen og ved domstolene – til gavn for både barnet og forældrene. Arbejdet forankres i Socialstyrelsen og gennemføres i 2019-2020, og der afsættes i 0,7 mio. kr. i 2019 og 1,3 mio. kr. i 2020 til initiativet. 2. Obligatorisk indberetning af forebyggende indsatser efter § 11 Med initiativet gøres det obligatorisk for kommunerne at indberette § 11-indsatser i serviceloven, så der tilvejebringes et mere retvisende billede af, hvilke og hvor |
mange indsatser kommunerne iværksætter. Den systematiske statistik over § 11- indsatser vil dermed styrke videns-, styrings- og opfølgningsgrundlaget både i kommunerne og fra centralt hold. Statistikken vil give kommunerne større indsigt i og overblik over egne indsatser og udgøre et styringsværktøj for både tilrettelæggelse, udvikling og evt. øget målretning af den forebyggende indsats over for de udsatte børn, unge og familier. Samtidig vil kommunen også kunne skabe større sammenhæng i helhedsorienterede indsatser for det enkelte barn, unge og familie. Initiativet gennemføres ved at justere kravene til kommunernes indberetning af data vedrørende sociale foranstaltninger. Kravet om obligatorisk indberetning forventes at medføre merudgifter i kommunerne svarende til 0,6 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. 3. Kvalitetssikring af kommunernes indsats over for udsatte børn og unge I dag følges kommunernes praksis generelt gennem Ankestyrelsens praksis- og velfærdsundersøgelser og formidling af Ankestyrelsens sagsstatistik. Desuden har Task Force-undersøgelser givet indsigt i enkeltstående kommuners sagsbehandling på udsatte børn- og ungeområdet. Fælles for undersøgelserne er, at de primært har karakter af nedslag i kommunernes sagsbehandlingspraksis på enkelttemaer og -områder, og de omfatter typisk et mindre antal kommuner. Dermed tilvejebringes der i dag ikke løbende et aktuelt billede af den generelle udvikling i kvaliteten af kommunernes sagsbehandling, herunder overholdelse af udvalgte grundlæggende lovkrav. Det foreslås derfor, at Ankestyrelsen iværksætter en ny type undersøgelse, som løbende skal følge den aktuelle udvikling i kvaliteten af sagsbehandlingen i kommunerne på centrale sagsbehandlingsskridt i sager på udsatte børn- og ungeområdet. Undersøgelsen skal være et supplement til de eksisterende undersøgelser på udsatte børn- og ungeområdet og skal omfatte et større antal sager end Ankestyrelsens normale praksisundersøgelser (ca. 750 sager i gennemsnit mod de nuværende ca. 100-130 sager i en praksisundersøgelse). Antallet af sager, der indhentes fra de enkelte kommuner, vil afhænge af kommunens størrelse. Undersøgelsen skal desuden på længere sigt sikre, at alle 98 kommuner gennemgås inden for 3 år på en række helt centrale kvalitetsparametre for sagsbehandlingen på udsatte børn- og ungeområdet. Herudover kan undersøgelsen årligt fokusere på et bestemt tema. Første år vil temaet være kommunernes håndtering af underretninger. Initiativet forventes igangsat i 2019. Det første år gennemføres et testforløb af det nye undersøgelseskoncept, som vil omfatte en sagsmåling af ca. 230 sager. Undersøgelseskonceptet justeres på baggrund af erfaringerne fra den første måling og vil i hvert af årene herefter omfatte ca. 750 sager i gennemsnit. Alle kommuner vil få foretaget en sagsmåling henover en tre års periode. Der afsættes 3,7 mio. kr. i 2019, 3,8 mio. kr. i 2020 og 4,2 mio. kr. årligt i 2021 og frem til udvikling af undersøgelseskonceptet og gennemførelse af årlige kvalitetsundersøgelser af børnesager til Ankestyrelsen. 4. Forældrenes adgang til at få genoptaget sager om hjemgivelse ved anbringelse uden samtykke Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke, kan forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, på ethvert tidspunkt anmode om hjemgivelse, også selv om der er fastsat en længere frist for genbehandling af anbringelsen, og uanset at forholdene ikke har ændret sig. |
Kommunen skal i disse tilfælde behandle anmodningen om hjemgivelse og vurdere, om der stadig er grundlag for at opretholde tvangsanbringelsen. Kommunen kan dog afvise at behandle begæringen, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i forholdene hos forældrene, barnet/den unge eller på anbringelsesstedet. Hvis kommunen ikke kan imødekomme en anmodning om hjemgivelse, skal sagen forelægges børn og unge-udvalget til afgørelse. Afgørelsen kan herefter indbringes for Ankestyrelsen og derefter til domstolene til endelig afgørelse. En række kommuner oplever børnesager, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om hjemgivelse, så snart en sag om anbringelse uden for hjemmet eller hjemgivelse er endeligt afsluttet i Ankestyrelsen eller ved domstolene. Anbringelsessagerne er således hele tiden under behandling i børn og unge- udvalget, Ankestyrelsen eller ved byretten, og kører dermed i ring. Disse sager kan være en stor belastning for barnet eller den unge, da kommunerne som led i sagsbehandlingen på ny skal afholde en børnesamtale, skal oplyse børn over 12 år om retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig inden der træffes afgørelse, ligesom børn og unge som udgangspunkt har ret til at udtale sig under behandlingen af sagen i børn og unge-udvalget, og derfor skal kontaktes forud for behandlingen, så de kender deres rettigheder og muligheder for at blive hørt og inddraget i sagen. Det foreslås derfor, at serviceloven ændres, så kommunen får hjemmel til at afvise at behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse i sager om anbringelse uden samtykke inden for den fastsatte genbehandlingsfrist, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i forholdene hos forældrene eller barnet/den unge. Unge, der er fyldt 15 år, vil fortsat have mulighed for at anmode om hjemgivelse. Derudover skal kommunen også fortsat bl.a. ved deres tilsyn med barnet, og herunder ved samtalen, der afholdes med barnet i forbindelse med tilsynet og revisionen af handleplanen, følge op på, om der sker væsentlige ændringer i barnets forhold som kan betyde, at anbringelsessagen skal tages op, før fristen for genbehandling udløber. Det kan fx være tilfældet, hvis forældrene har gennemført misbrugsbehandling og er kommet i arbejde, eller den unge er kommet ud af kriminalitet og er begyndt på en ungdomsuddannelse. Både forældrene og barnet eller den unge kan – lige som fx en plejefamilie eller personer i barnets eller den unges netværk – rette henvendelse til Ankestyrelsen, hvis de oplever, at en kommune ikke træffer de fornødne afgørelser i en sag på børneområdet. Ankestyrelsen kan tage sager op af egen drift efter servicelovens § 65, og kan fx pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller træffe de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Det gælder også i forhold til fx spørgsmål om hjemgivelse. Forslaget forventes at indebære mindreudgifter for det offentlige, idet begrænsningen af adgangen til at genoptage sager vil medføre et fald i antallet af sager, der skal behandles i børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og ved domstolene. Mindreudgifterne forventes at udgøre 6,3 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. 5. Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted Når et barn eller en ung har behov for særlig støtte, er det afgørende, at den rette indsats bliver sat i værk hurtigt og skånsomt, også i meget konfliktfyldte sager, hvor forældrene, barnet eller den unge ikke vil samarbejde om indsatsen. I helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste, har kommunen derfor mulighed for at anmode om politiets bistand til at gennemføre en række afgørelser, xx.x.xx anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet uden samtykke. |
Kommunen har imidlertid ikke i dag samme adgang til gennemføre en afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke. Det kan i værste fald betyde, at barnet eller den unge ikke får den hjælp, det har brug for, fx specialiseret behandling på en institution, hvis barnet eller den unge eller forældrene modsætter sig gennemførelsen af afgørelsen. Folketingets Ombudsmand har således rettet henvendelse til det daværende Social- og Indenrigsministerium og bedt ministeriet overveje, om der er behov for en ny hjemmel. Det foreslås på den baggrund, at servicelovens regler om fuldbyrdelse af afgørelser ændres, så kommunerne fremover får adgang til at kunne gennemtving at et barn flytte fra ét anbringelsessted til et andet, når det i helt særlige tilfælde er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Før dette bliver aktuelt, er der en række skridt, som skal gennemføres mhp. at forsøge at gennemføre afgørelsen uden anvendelsen af tvang. Forud for en afgørelse om ændring af anbringelsesstedet, skal der afholdes en børnesamtale med barnet eller den unge, Samtalen skal sikre, at barnet høres og inddrages i sagen og medvirke til at afdække barnets eller den unges holdning til en mulig ændring af anbringelsesstedet. Barnet eller den unge har efter reglerne i servicelovens § 48 a ret til at have en bisidder, f.eks. fra Børns Vilkår eller en anden bisidder, som barnet som udgangspunkt selv har valgt, med til børnesamtalen og andre møder med kommunen. Hvis kommunen finder, at det er nødvendigt at ændre anbringelsesstedet under hensyn til formålet med anbringelsen, skal kommunen herefter i dialog med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, forsøge at opnå forståelse for og samtykke til afgørelsen om flytning, så det i videst muligt omfang kan undgås, at det bliver nødvendigt at gennemtvinge en afgørelse. I de tilfælde, hvor der ikke er enighed om og samtykke til ændringen, skal sagen herefter behandles efter de særlige regler og krav, der gælder efter servicelovens § 69, stk. 3 og 4, om kommunens indstilling og børn og unge-udvalgets vurdering, der er fastsat i servicelovens § 69. Heri indgår blandt andet en beskrivelse af barnets eller den unges holdning til sagen, en beskrivelse af, om man ved at give supplerende støtte til barnet eller den unge på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted og øvrige nødvendige oplysninger. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der fyldt 12 år, skal forud for børn og unge-udvalgets behandling af en sag gøres bekendt med retten til at se sagen akter, ligesom både forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge har ret til at udtale sig over før børn og unge-udvalget under behandlingen af sagen. Både forældremyndighedsindehaveren og børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til gratis advokatbistand under behandling af en sag i børn og unge-udvalget. Der kan kun træffes afgørelse om at ændre anbringelsesstedet, hvis det under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurderes, at barnets eller den unges behov for støtte samlet set bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet. En sag, hvor dette skal gennemtvinges, er meget belastende for barnet, og en fuldbyrdelse skal derfor ske ud fra barnets bedste, og selve formen for fuldbyrdelsen skal ligeledes varetage barnets bedste. I vurderingen skal det derfor indgå med afgørende vægt, hvorvidt en potentiel tvangsmæssig gennemførelse af afgørelsen om anbringelsessted er af afgørende betydning for at sikre barnets tarv, eller om |
det er det bedste for barnet eller den unge at arbejde yderligere for at opnå forståelse for afgørelsen, fremfor at søge at gennemtvinge den. Som led i initiativet foreslås det samtidig at styrke barnets eller den unges og forældrenes retssikkerhed ved gennemførelsen af tvangsmæssige afgørelser. Der lægges derfor bl.a. op til at tydeliggøre kommunens forpligtelse til at sikre, at afgørelser om fx anbringelse uden for hjemmet eller ændret anbringelsessted uden samtykke altid skal gennemføres så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges integritet, og at kommunen altid skal forsøge at undgå, at det bliver nødvendigt. at gennemføre en afgørelse. Ambitionen er, at det aldrig skal være nødvendigt at anvende politiet ved gennemførelse af disse afgørelser. At selve fuldbyrdelsen af afgørelsen skal varetage barnets bedste, indebærer at afhentningen af barnet skal tilrettelægges på en for barnet så skånsom måde som muligt. Skal kommunens medarbejdere således i sidste instans bistås af politiet, vil dette hensyn således skulle tilgodeses som det bærende. Samtidig vil de ovenfor beskrevne skridt, som kommunen skal foretage, inden en fuldbyrdelse evt. bliver relevant, blive nøje beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Det fastsættes desuden i serviceloven, at kommunen skal foretage en registrering af de situationer, hvor politiet, efter kommunens anmodning, yder bistand til at gennemføre en ændring af anbringelsessted. Registreringen skal indeholde kommunens begrundelse for at anmode om politiets bistand, hvilket vil fremgå af sagen. Sagsbehandleren i kommunen skal således udfylde en elektronisk registreringsblanket i hver enkelt sag, hvor kommunen har anmodet politiet om bistand til kommunen til at effektuere en afgørelse om ændring af barnets eller den unges anbringelsessted. Udover at angive kort selve årsagen til, at den konkrete konflikt vurderes at være så udtalt, at der vurderes behov for politiets bistand, skal kommunen også anføre, hvordan selve flytningen så forløb og herunder oplyse, hvorledes barnet eller den unge reagerede i situationen. Derudover skal barnet eller den unge gøres bekendt med sagsbehandlerens registrering og beskrivelse af forløbet, og herunder skal barnets eller den unges oplevelse af situationen indgå i beskrivelsen. Det betyder, at sagsbehandleren i forbindelse med udfyldelsen af indberetningsskemaet skal tale med barnet eller den unge om hændelsen (flytningen). Formålet er, at barnet eller den unge herved får mulighed for at sætte ord på, hvordan situationen blev oplevet af den pågældende. Sagsbehandleren kan på den baggrund tale episoden igennem med barnet og afdække, om der evt. er behov for yderligere støtte til at bearbejde hændelsen. Sagsbehandleren skal i forbindelse med dialogen med barnet eller den unge tage hensyn til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Kommunen skal indsende den samlede registrering elektronisk til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal årligt udarbejde en afrapportering, der opgør omfang af bestemmelsens anvendelse og andet relevant viden, der kan uddrages fra de indsendte registreringer. Dette sker som led i Ankestyrelsens praksiskoordinerende rolle på det sociale område. Afrapporteringen oversendes årligt til aftaleparterne. Det vurderes umiddelbart, at målgruppen for initiativet er meget lille. Initiativet vedrører således den lille andel af sager om ændret anbringelsessted uden samtykke, som er så konfliktfyldte, at der kan være behov for politiets bistand ved effektueringen af afgørelsen. |
Der afsættes 0,1 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til øgede opgaver for politiet samt 0,1 mio. årligt til Ankestyrelsen til indberetningsløsning samt afrapportering. 6. Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelse om samvær Ankestyrelsen kan efter de gældende regler i servicelovens § 65 tage sager om udsatte børn og unge op af egen drift, når en kommune ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets bedste. I disse tilfælde kan Ankestyrelsen pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt, som fx gennemførelse af en børnesamtale eller at udarbejde en handleplan for støtten til barnet, eller at træffe de fornødne afgørelser om støtte. Ankestyrelsen kan desuden selv træffe afgørelse i de tilfælde, hvor barnets situation tilsiger en hurtig afgørelse, som fx anbringelse uden samtykke eller en videreført anbringelse. Ankestyrelsen kan dog ikke efter de gældende regler selv træffe afgørelse hverken om samvær eller afbrydelse af et samvær, der vurderes at være til skade for barnet. Det foreslås derfor, at serviceloven ændres, så Ankestyrelsens egendriftbeføjelse udvides, så Ankestyrelsen selv kan træffe afgørelse både om fx barnets samvær med en tidligere plejefamilie, som barnet har en tæt tilknytning til og derfor må betragtes som en del af barnets netværk, samt om overvåget eller afbrydelse af samvær, fx i sager om overgreb mod et barn eller en ung. Forslaget forventes samlet set at medføre mindreudgifter for det offentlige på 0,2 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. 7. Afskaffelse af reglerne om egenbetaling for anbragte børn og unge Kommunerne kan i dag opkræve egenbetaling fra anbragte børn og unge, der har indtægter fra arbejde eller afkast af formue. Det betyder, at et anbragt barn eller en ung, der har indtægter fra formue eller fra et arbejde, kan afkræves betaling for anbringelsen, hvis kommunen træffer afgørelse om det. Det kan modvirke deres lyst til at tage et fritidsjob ligesom andre unge. I behandlingen af B 138 om afskaffelse af reglerne om egenbetaling for anbragte børn og unge under 18 år, fremgik det bl.a., at muligheden for at opkræve egenbetaling mindsker de anbragte børn og unges incitament til at have et fritidsjob og derigennem på lige fod med andre børn og unge at få styrket personlige kompetencer såsom selvstændighed og dét at tage ansvar for eget liv. Forskelsbehandlingen mellem udsatte og andre børn og unge ift. at beholde indtægten fra eget arbejde kan desuden øge risikoen for, at anbragte børn og unge føler sig ekskluderet fra fællesskaber med andre børn og unge. Der var i behandlingen af B 138 politisk enighed om en afskaffelse af reglerne. Det foreslås derfor, at reglerne for anbragte børn og unges egenbetaling ændres, således at kommunerne ikke kan opkræve egenbetaling fra anbragte børn og unge, der har indtægter ved eget arbejde eller fra afkast af formue. Dermed gives anbragte børn og unge de samme betingelser som andre unge i forhold til indtægter fra fx fritidsjob eller afkast af formue. Ændringen gennemføres i 2019 med ændring af betalingsbekendtgørelsen, og efterfølgende foreslås hjemlen til at fastsætte regler herom afskaffet ved ændring af serviceloven. Forslaget forventes at indebære merudgifter for kommunerne. Der afsættes 0,3 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. fra 2020 og frem til forslaget. 8. Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud For at mindske antallet af skoleskift og undervisningspauser for anbragte børn og unge tydeliggøres det i serviceloven, at den anbringende kommune som led i valg af konkret anbringelsessted, og evt. ændring heraf, skal prioritere og tage højde for |
valg af egnet undervisningstilbud. Overvejelserne om et egnet undervisningstilbud skal altså foretages allerede, når en anbringelse planlægges, og ikke først efter en anbringelse er sket. For at sikre mest mulig kontinuitet og stabilitet for barnet skal det i den forbindelse tillægges vægt, at barnet eller den unge kan forblive i eksisterende undervisningstilbud, med mindre der er tungtvejende hensyn, der taler imod. Forslaget forudsætter øget samarbejde på tværs af den anbringende socialforvaltning og den skoleforvaltning, der har ansvar for valg af skoletilbud og viden om undervisningstilbuddene i kommunen. I samarbejdet skal kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivninger (PPR) inddrages, hvis barnet eller den unge har behov for specialundervisning. Det vil fortsat være den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende (skolekommunen), der har ansvar for barnet eller den unges undervisning og som skal påse, at undervisningspligten overholdes, og som træffer beslutning om det konkrete skoletilbud. Forslaget forventes at indebære merudgifter for kommunerne, Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2020 og frem til forslaget | ||
Forslagets succeskriterier | 1. Retningslinjer for vurdering af forældrekompetence og barnets tilknytning til fx plejefamilie Succeskriteriet for delinitiativet er, at kvaliteten af kommunernes faglige vurderinger styrkes i de sager, hvor det er relevant at supplere med en forældrekompetenceundersøgelse og/eller vurdering af barnets tilknytning til fx en plejefamilie. 2. Obligatorisk indberetning af forebyggende indsatser efter § 11 Succeskriteriet for delinitiativet er, at både kommuner og staten får bedre overblik over kommunernes brug af § 11-indsatser og dermed kan følge den samlede udvikling i indsatser og særlig støtte for udsatte børn og unge som helhed samt udviklingen i indsatser og støtte for det enkelte barn eller den unge. 3. Kvalitetssikring af kommunernes indsats over for udsatte børn og unge Succeskriteriet for delinitiativet er at få et bedre indblik i kvaliteten af sagsbehandlingen på udsatte børn- og ungeområdet. 4. Forældrenes adgang til at få genoptaget sager om hjemgivelse ved anbringelse uden samtykke Succeskriteriet for delinitiativet er, at færre sager kører i ring mellem børn og unge- udvalget, Ankestyrelsen og domstolene, så anbragte børn og unge i tvangsanbringelsessager skånes for opslidende og grundløse genbehandlinger af deres sag, selvom forholdene i sagen er uændrede. 5. Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted Succeskriteriet for delinitiativet er, at kommunerne har adgang til at gennemføre afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke med politiets bistand, i de helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til barnets ellers den unges bedste. 6. Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelse om samvær Succeskriteriet for delinitiativet er, at der hurtigere træffes de fornødne afgørelser om samvær, eller afbrydelse af samvær i overensstemmelse med barnets bedste, frem for at Ankestyrelsen skal pålægge kommunerne at foretage det fornødne i disse sager. 7. Afskaffelse af reglerne om egenbetaling for anbragte børn og unge |
Succeskriteriet for initiativet er, at anbragte børn og unge ikke afholder sig fra at få et fritidsjob pga. kommunernes mulighed for at opkræve egenbetaling. 8. Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud Succeskriteriet for initiativet er, at anbragte børn og unges læring i grundskolen forbedres og antallet af skoleskift og -pauser under anbringelsen nedbringes. | |||||
Viden, evaluering og opfølgning | Der sker ikke evaluering og opfølgning i forhold til forslaget som helhed eller af de enkelte delinitiativer. Delinitiativ 1, 2 og 3 om retningslinjer for forældreevne, obligatorisk indberetning af § 11 og kvalitetssikring af kommunernes indsats over for udsatte børn og unge skal give ny national viden eller udvikling af redskaber med nationale anvendelsesmuligheder. Delinitiativ 4-8 om lovændringer, ændring af indberetningskrav og kvalitetsmålinger har ikke udvikling af ny viden som formål. | ||||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Lovforslag til udmøntning af delinitiativ 4-8 Lovforslaget, der skal udmønte delinitiativ 4-8, der indebærer ændringer af serviceloven, forventes fremsat oktober I i 2019, med ikrafttræden 1. januar 2020. Lovforslaget forventes oversendt til satspuljekredsen forud for ekstern høring. Dog forventes delinitiativet om afskaffelse af regler om egenbetaling gennemført allerede med virkning fra 1. juli 2019 med ændring af betalingsbekendtgørelsen på området og efterfølgende lovforslag som skal ophæve bemyndigelsesbestemmelsen på området. Tidsplan for delinitiativ 1: Retningslinjer for vurdering af forældrekompetence og barnets tilknytning til fx plejefamilie Tid Aktivitet 1.kvartal 2019 Nedsættelse af arbejdsgruppe med eksperter, herunder fra organisationerne på området, kommuner og Ankestyrelsen. Socialstyrelsen er formand. 1.- 2. kvartal 2019 Erfaringsopsamling af gældende retningslinjer. 3. kvartal 2019- 1. Vidensindsamling af aktuel bedste viden om kvartal 2020 udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser samt vurdering af barnets tilknytning til plejeforældre. 1. kvartal 2020 – 4. Retningslinjer opdateres, udarbejdes og kvartal 2020 kvalitetssikres, med offentliggørelse i 4. kvartal 2020. Tidsplan for delinitiativ 2: Obligatorisk indberetning af forebyggende indsatser efter § 11 Tid Aktivitet 1.-2. kvartal 2019 Bekendtgørelse om dataindberetninger på det sociale område sendes i høring. 1. kvartal 2020 Krav til indberetning af data ændres med virkning fra 1. januar 2020, så der indføres obligatorisk indberetning af § 11-indsatser. Tidsplan for delinitiativ 3: Kvalitetssikring af kommunernes indsats over for udsatte børn og unge Baseret på erfaringerne fra den første måling i 2019 foretages eventuelle justeringer til konceptet, som tages i anvendelse i dens fulde form fra 2020. | ||||
Tid | Aktivitet | ||||
Juni 2019 | Afrapportering på undersøgelse af centrale pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen, herunder | ||||
et specifikt tema (første omgang forventes en tredjedel af kommunerne at indgå med i alt 230 sager). | |||||
April 2020 | Afrapportering på undersøgelse af centrale pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen, herunder et specifikt tema (anden omgang – måles på i alt ca. 750 sager). | ||||
April 2021 | Afrapportering på undersøgelse af centrale pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen, herunder et specifikt tema (tredje omgang - måles på i alt ca. 750 sager). | ||||
April 2022 | Afrapportering på undersøgelse af centrale pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen, herunder et specifikt tema (Kommunerne fra 1. undersøgelse i 2019 måles for anden gang på i alt ca. 750 sager). Afrapportering skal desuden følge op på udviklingen for kommunerne siden første måling. | ||||
Undersøgelsen gentages årligt | |||||
Varighed og implementering | De foreslåede ændringer af serviceloven og ændringer af krav til indberetning af forebyggende indsatser efter servicelovens § 11 er varige og forventes at træde i kraft 1. januar 2020. De opdaterede retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser og for vurdering af tilknytning til fx plejefamilie (delinitiativ 1) offentliggøres i 2020. Det nye undersøgelseskoncept for måling af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet er et varigt initiativ, og de 98 kommuner følges samlet set over en treårig periode. Fra år fire og frem vil undersøgelsen også inkludere udviklingen i kommunernes sagsbehandling siden sidste måling. Kvalitetsmålingen udføres af Ankestyrelsen. | ||||
Evt. efterregulering | Bekendtgørelserne og lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for efterregulering af trækket på satspuljen som følge af det endelige forhandlingsresultat. | ||||
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 4,7 | 1,5 | 0,6 | 0,6 | 7,4 |
- Heraf bekendtgørelser og lovforslag (initiativ 2, 4-8) | 0,3 | -3,6 | -3,6 | -3,6 | -10,5 |
3. Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges faglige progression og trivsel i skolen
Titel | Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges faglige progression og trivsel i skolen | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Styrelsen for Undervisning og Kvalitet | |
Forslagets formål | En opgørelse viser, at blandt ca. 7.000 anbragte børn og unge i alderen 6-15 år, er det omkring 70 pct., der modtager et undervisningstilbud i grundskolen, enten i en almindelig klasse (med eller uden tilknyttet specialundervisning) eller i en special- klasse. Anbragte børn og unge kan have en række særlige udfordringer i forbindelse med deres skolegang, som kan spænde fra faglige og kognitive vanskeligheder til generel mistrivsel, herunder problemer med mobning og ensomhed. For lærere, pædagoger og andre fagpersoner i grundskolen kan disse udfordringer imidlertid være komplicerede at håndtere, når de modtager et anbragt barn, eller når et barn i klassen skal anbringes uden for hjemmet. Der er derfor behov for at sikre, at lærere og pædagoger og andre fagprofessionelle på skolerne bliver opmærksomme på de særlige udfordringer, der kan gøre sig gældende for anbragte børn, og får nogle redskaber til at støtte og imødekomme sådanne børn. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der udvikles et materiale til skoler, der får elever, der har brug for særlig opmærksomhed og støtte i skolen i forbindelse med, at de bliver anbragt i en plejefamilie eller på en døgninstitution. Materialet skal formidles landsdækkende og gøre lærere og pædagoger opmærksomme på de særlige udfordringer, der kan gøre sig gældende for anbragte børn og give redskaber til at støtte og imødekomme sådanne børn og vejlede skolens ledelse, lærere og pædagoger, om hvordan de i samarbejde med PPR og fagpersoner på det sociale område kan sikre barnet eller den unges faglige progression og trivsel i folkeskolen. Materialet skal samle eksisterende viden og lovende praksis om indeholde viden, metoder og redskaber, som formidles via konkrete eksempler og billeder på praksis, så materialet bliver tilgængeligt og anvendeligt i dagligdagen for relevante fagpersoner omkring anbragte børn og unge, fx lærere, pædagoger, sagsbehandlere, anbringelsessteder, PPR-psykologer mv. Materialet skal bygges op omkring en vejledning til skolerne om deres arbejde med at opbygge et grundlæggende beredskab og retningslinjer, som kan understøtte de fagprofessionelles håndtering, når et barn anbringes uden for hjemmet. Formålet er at sikre, at der er en tilstrækkelig opmærksomhed på, at der direkte som opfølgning på anbringelsen og påbegyndelse af skolegang kan være behov for, at der iværksættes en særlig støtte i forhold til at etablere et inkluderende læringsmiljø, herunder understøtte det anbragte barns deltagelsesmuligheder og sociale og faglige udvikling, mindske risikoen for social isolation og mobning af barnet, samt hvordan læreren indgår i et samarbejde med de øvrige fagpersoner og plejefamilie xxxxx. Materialet skal udpege eksempler på konkrete indsatser, der styrker barnets faglige niveau og bringer barnet op på et alderssvarende fagligt niveau, samt psykologiske og socialfaglige indsatser, der skal forbedre børnenes sociale trivsel og forbedre deres kognitive funktioner. Det kan fx være understøttelse af barnets eller den unges deltagelse i fritidsaktiviteter, relationsdannende aktiviteter, der øger trykheden for barnet eller den unge, brug af metoden co-teaching, hvor en lærer eller pædagog med specialpædagogiske kompetencer gennemfører undervisningen sammen med klassens lærere i en vis periode, intensive læringsforløb i tilknytning til klassens undervisning eller gennem andre afprøvede metoder, såsom Makkerlæsning. Makkerlæsning er en struktureret og lettilgængelig læsetræningsmetode fra satspuljeaftalen 2015, som er målrettet udsatte og anbragte børn og unge og består af læsning mellem barn og læsemakker flere gange ugentligt. Makkerlæseren kan fx være plejeforælder, personale på institution eller skolefagligt personale, som |
modtager en halv dags undervisning i metoden og dens læsetræningsteknikker inden forløbet. Viden og metoder skal komme alle anbragte børn og unge til gode, uanset hvilke lærere og pædagoger, der har ansvaret for undervisningen af barnet i det daglige. Skolen vil med materialet få hjælp og inspiration til at udvikle en lokal handleplan, som systematiserer dette arbejde. Handleplanen understøttes herudover med bl.a. korte film, speeddrawings og cases, som giver konkrete billeder på, hvordan relevante fagpersoner kan understøtte anbragte børns læring og trivsel i praksis. Dette materiale vil særligt have fokus på, hvordan den enkelte lærer, inden for rammerne af den almindelige undervisning, kan understøtte det anbragte barns deltagelsesmuligheder i skolen og relevante fritidstilbud, understøtte den sociale og faglige udvikling, mindske risikoen for social isolation og mobning af barnet ved at understøtte tilknytning og gode kammeratskaber, samt hvordan læreren indgår i et samarbejde med de øvrige fagpersoner herom. Hvis barnet eller den unge tidligere før anbringelsen har modtaget specialundervisning skal der uden ophør tages stilling til, om der fortsat er behov herfor, og i givet fald iværksættes den fornødne specialpædagogiske bistand. Der udvikles og gennemføres en landsdækkende kampagne, hvor den primære målgruppe er skoleledere, lærere og pædagoger til anbragte børn, samt kommuner og skoler. Formålet med kampagnen er at formidle inspirationsmaterialet til skolerne og fagpersonerne omkring anbragte børn og unge, så det sikres, at materialet anvendes aktivt og indgår i skolernes retningslinjer og handleplaner for håndtering af anbragte børn og unge. Derudover formidles materialet på læringsportalen EMU. Desuden afholder en læringskonsulent et antal webinarer for alle interesserede kommuner og skoler, hvor viden, metoder og redskaber formidles. Sideløbende kan primært anbragte børns lærere og pædagoger, men også interesserede kommuner og skoler modtage telefonisk rådgivning og virtuel sparring og feedback fra en læringskonsulent i forhold til de konkrete udfordringer, de står i, samt modtage rådgivning i forhold til planlægning, afprøvninger, evaluering og forankring af indsatser, hvis de ønsker at gennemføre konkrete indsatser i deres lokale praksis. Der afsættes 2,3 mio. kr. til initiativet i 2019-2020, herunder 1 mio. til udarbejdelse af materialet, 0,4 mio. til den landsdækkende kampagne og 0,9 mio. til lønomkostninger i STUK. | |||||
Forslagets succeskriterier | Succeskriteriet for initiativet er, at lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle på skoler kan søge inspiration og vejledning i arbejdet med at understøtte den faglige udvikling og generelle trivsel for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. | ||||
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet evalueres ikke. | ||||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes fra 2019-2020, hvorefter inspirationsmaterialet vil være varigt tilgængeligt. Tidsplan | ||||
Tid | Aktivitet | ||||
1.-2. kvartal 2019 | Inspirationsmaterialet udvikles | ||||
3.-4. kvartal 2019 | Landsdækkende kampagne om formidling af materialet igangsættes En læringskonsulent afholder webinarer, hvor redskaber og metoder formidles og forestår telefonisk rådgivning af fagprofessionelle på skolerne | ||||
2020 | Landsdækkende kampagne om formidling af materialet videreføres En læringskonsulent afholder webinarer, hvor redskaber og metoder formidles og forestår telefonisk rådgivning af fagprofessionelle på skolerne | ||||
Varighed og implementering | Initiativet har en varighed på to år fra 2019-2020, hvorefter inspirationsmaterialet vil være varigt tilgængeligt på læringsportalen EMU. | ||||
Evt. efterregulering | - | ||||
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 1,5 | 0,8 | - | - | 2,3 |
4. Styrket indsats til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen
Titel | Styrket indsats til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | CSM Øst, CSM Syd, CSM Midt Nord, Socialstyrelsen, Landsforeningen SPOR | |
Forslagets formål | En stor del af de børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, risikerer at få sociale eller psykiske vanskeligheder i voksenlivet. Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen er ikke karakteriseret ved en bestemt diagnose eller symptom. Der er derfor tale om en gruppe med meget forskellige støttebehov, hvor flere dog ofte vil have behov for en omfattende indsats på tværs af sektorer. Hertil kommer, at der kan være forskellige udfordringer for mænd og kvinder, ligesom der kan være særlige støttebehov for fx grønlændere i Danmark. Med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat permanente midler til de tre senfølgecentre; CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt Nord, som bl.a. tilbyder psykologhjælp og rådgivning specifikt målrettet personer, som har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen (under 18 år). Der har dog de seneste år været en støt stigning i antallet af henvendelser til de tre senfølgecentre, ligesom ventetiden på psykologhjælp også er stigende. Formålet med initiativet er derfor at håndtere den akutte problemstilling med ventetiden på de tre senfølgecentre samt sikre en fælles registrering af ventelister på centrene. Herudover er det et formål med initiativet at iværksætte en handlingsplan, som bl.a. skal se på, hvordan en omstrukturering af den samlede indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen kan tilrettelægges, herunder understøtte en landsdækkende indsats. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Initiativet er opdelt i tre delinitiativer: 1. Nedbringelse af ventelister på senfølgecentrene samt fælles registreringssystem for ventelister Den første del af initiativet består i at øge den årlige bevilling til de tre senfølgecentre med henblik på hurtigst muligt at nedbringe ventetiden på psykologhjælp og herved imødekomme den stigende efterspørgsel på området. Den øgede bevilling skal desuden bidrage til, at centrene kan udbrede indsatsen fx ved at etablere satellitfunktioner andre steder i landet. Der forudsættes samme indhold i senfølgecentrenes tilbud som hidtil, men med et tilføjet krav om, at senfølgecentrene arbejder målrettet med at nedbringe ventetiden på psykologhjælp. Herudover indebærer delinitiativet, at der udarbejdes et fælles system til opgørelse af ventetider på senfølgecentrene. Det fælles system skal sikre, at der skabes et sammenligneligt overblik over ventetider og varigheden af psykologforløb på de tre centre. Formålet er at skabe ensartethed ift. opgørelse af ventetider, hvorved det bliver nemmere at sammenligne centrene imellem og arbejde målrettet på at nedbringe ventetiden. Endelig stilles der med bevillingen også krav om, at der på senfølgecentrene skal være mulighed for at modtage anonym behandling og rådgivning samt at der tages hensyn til sproglige barrierer, fx for grønlændere. |
2. Handlingsplan på senfølgeområdet Den andel del af initiativet indebærer, at der med satspuljeforhandlingerne for 2020 skal forhandles om en samlet handlingsplan for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen. Handlingsplanen skal bl.a. have fokus på, hvordan indsatsen på området skal organiseres fremadrettet, herunder indsatsen i kommunerne og i psykiatrien. Der afsættes en ramme på 26,8 mio. kr. til initiativer i handlingsplanen. Som grundlag for forhandlingerne om handlingsplanen vil satspuljepartierne blive præsenteret for et oplæg, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Børne- og Socialministeriet, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Arbejdsgruppen skal i arbejdet inddrage relevante fagpersoner og brugerperspektiver med henblik på at belyse fordele og ulemper ved forskellige organiseringer af indsatsen til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Til brug for arbejdsgruppens oplæg indhentes bidrag fra en ekstern leverandør inden for rammeaftalen på børne- og socialområdet. Oplægget skal give et nationalt overblik over indsatserne til målgruppen og belyse udfordringer ved organiseringen af området i dag. Herudover skal oplægget indeholde: - anbefalinger til, hvordan der skabes sammenhæng i indsatsen på tværs af kommuner, senfølgecentre og psykiatrien. - viden om målgruppens behov for sociale og sundhedsrettede indsatser, og hvilke fagkompetencer der kræves af indsatsen fremadrettet. - anbefalinger til ensretning af indsatser på senfølgecentrene fx i forhold til visitationskriterier, kompetencekrav mv. - anbefalinger til, hvordan en specialiseret indsats til senfølgeramte kan forankres fremadrettet. I forbindelse med arbejdet med udarbejdelse af et oplæg til en handlingsplan afholdes tre temadrøftelser i satspuljekredsen om senfølgeområdet. Temadrøftelserne vil vedrøre: 1) Indsatsen i senfølgecentrene samt erfaringer fra brugere og relevante fagpersoner 2) Den regionale og kommunale indsats til mennesker med senfølger 3) Foreløbig status på arbejdsgruppens arbejde. Formålet med de tre temadrøftelser er at forberede og kvalificere forhandlingerne om en handlingsplan på området frem mod satspuljeforhandlingerne for 2020. De første to temadrøftelser vil blive præsenteret for satspuljeordførerne primo 2019, mens det sidste oplæg til drøftelse præsenteres for ordførerne medio 2019. Med henblik på at understøtte fokus på – og viden om - konsekvenserne af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen indebærer initiativet endvidere, at der afsættes midler til at understøtte aktiviteter i Landsforeningen SPOR. | ||
Forslagets succeskriterier | Ventetiden på senfølgecentrene nedbringes, og der sikres en fælles løsning for opgørelse af ventetider på de tre senfølgecentre. |
Der foreligger et beslutningsgrundlag for en handlingsplan på området, som bl.a. skal se på en omorganisering af indsatsen til mennesker med senfølger. | |||||
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet evalueres ikke, men der skal ske kvartalsvise rapporteringer om udviklingen i ventelister til Socialstyrelsen. Herudover skal senfølgecentrene løbende dokumentere gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabsaflæggelse og afrapportering til Socialstyrelsen. Dette omfatter blandt andet løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Bidraget fra ekstern leverandør i delinitiativ 2 skal give ny national viden eller udvikling af redskaber med nationale anvendelsesmuligheder. De øvrige initiativer har ikke udvikling af ny viden som formål. | ||||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Delinitiativ 1: Midlerne udmøntes som driftsstøtte til de enkelte senfølgecentre. Den årlige bevilling hæves med 6,8 mio. kr. i 2019 og 21,4 mio. kr. i 2020. Fordelingen af nye midler tager afsæt i nedenstående fordeling: I 2019: - CSM Øst: 1,4 mio. kr. - CSM Syd: 3,8 mio. kr. - CSM Midt Nord: 1,6 kr. I 2020: - CSM Øst: 4,5 mio. kr. - CSM Syd: 12,0 mio. kr. - CSM Midt Nord: 4,9 mio. kr. Der afsættes 0,2 mio. kr. til udvikling af et fælles system til opgørelse af ventetider på senfølgecentrene. Socialstyrelsen står for opgavevaretagelsen i forbindelse med det fælles registreringssystem. Delinitiativ 2: Der afsættes 2 mio. kr. til bidrag fra en ekstern leverandør samt 26,8 mio. kr. til en handlingsplan. Delinitiativ 3: Der afsættes 4 mio. kr. til Landsforeningen SPOR i perioden 2019-2022. Tidsplan | ||||
Tid | Aktivitet | ||||
1. kvartal 2019 | Temadrøftelse med satspuljeordfører om indsatsen i senfølgecentrene samt brugererfaringer Temadrøftelse med satspuljeordførerne om den regionale og kommunale indsats til mennesker med senfølger | ||||
2. kvartal 2019 | Temadrøftelse med satspuljeordførerne om analyse på senfølgeområdet. Bidrag fra ekstern leverandør udarbejdet. | ||||
3. kvartal 2019 | Oplæg til satspuljeordførerne om en omorganisering af indsatsen. | ||||
1. kvartal 2020 | Ny it-løsning for registrering af ventelister er sat i drift. | ||||
Varighed og implementering | Bevillingen til senfølgecentrene afsættes i perioden 2019-2020. Bevillingen til SPOR afsættes i perioden 2019-2022. | ||||
Evt. efterregulering | |||||
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 10,0 | 22,4 | 14,4 | 14,4 | 61,2 |
5. Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager
Titel | Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Kommuner | |
Forslagets formål | I sager om anbringelse uden samtykke efter servicelovens § 58 er der i § 59 opstillet en række krav til, hvad kommunens indstilling til børn og unge-udvalget skal indeholde. Kommunerne er i dag forpligtet til at oplyse sagen, og det betyder også, at hvis en kommune begrunder en afgørelse med, at forældrene ikke har de rette kompetencer til at kunne tage vare på barnet, så skal de kunne underbygge deres afgørelse fagligt. Der stilles dog ikke eksplicit krav om, at forældrenes kompetencer ift. at håndtere barnet og barnets evt. udfordringer skal indgå særskilt i kommunens indstilling til børn og unge-udvalget. Den manglende dokumentation i indstillingen af hvilke forhold hos forældrene, som kommunen vurderer er udslagsgivende for en anbringelse uden samtykke, svækker først og fremmest forældrenes retssikkerhed. Desuden kan det vanskeliggøre børn og unge-udvalgets afgørelsesgrundlag, idet det i højere grad overlades til udvalgets medlemmer selv at fremdrage de udslagsgivende forhold hos forældrene fra et ofte meget stort sagsmateriale. Der stilles desuden i dag ikke krav om, at undersøgelser af forældrene skal ske af en autoriseret psykolog. Mange kommuner anvender i dag autoriserede psykologer til vurdering af fx forældrenes kompetencer til at tage vare på barnet, med det er ikke reguleret i serviceloven, at psykologiske undersøgelser af forældrene skal udføres af en autoriseret psykolog. Det betyder, at der kan være stor variation i kvaliteten af de undersøgelser, der foretages af forældrene, hvilket igen svækker forældrenes retssikkerhed i fx meget indgribende sager som anbringelse uden samtykke. På den baggrund foreslås det, at der igangsættes to initiativer, der skal øge forældrenes retssikkerhed og forbedre afgørelsesgrundlaget i sager om anbringelse uden samtykke. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | 1. Bedre belysning af forældrekompetencer i sager om anbringelse uden samtykke Det foreslås for det første, at der indføres et krav i serviceloven § 59 om, at indstillingen om anbringelse uden samtykke skal indeholde en særskilt vurdering af forældrenes kompetencer ift. at håndtere barnet og barnets evt. udfordringer. Formålet er at sikre, at grundlaget for at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke er tilstrækkeligt oplyst i indstillingen til børn og unge-udvalget. Det øger gennemsigtigheden i afgørelsesgrundlaget og øger dermed også forældrenes retssikkerhed i forhold til den afgørelse, der træffes. 2. Krav om brug af autoriseret psykolog til undersøgelse af forældrene For det andet foreslås det, at der i serviceloven stilles krav om, at hvis kommunen anvender en psykologisk undersøgelse af forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse, så skal der anvendes en autoriseret psykolog. Formålet med initiativet er først og fremmest at øge kvaliteten af undersøgelser af forældrene, herunder at styrke det faglige grundlag for kommunernes afgørelser om foranstaltninger, fx i sager om anbringelse uden samtykke. Det skal bl.a. sikre, at kommunerne vælger de mindst indgribende foranstaltninger for barnet og den unge, |
dvs. foretager det rette match mellem behovet for støtte hos barnet, den unge eller familien og type af foranstaltning. Desuden er det formålet at øge retssikkerhed for forældrene i sager, hvor anbringelse uden samtykke er begrundet i forhold hos forældrene. | ||
Forslagets succeskriterier | Xxxxx belysning af forældrekompetencer i sager om anbringelse uden samtykke At der skabes et mere gennemsigtigt afgørelsesgrundlag i sager om anbringelse uden samtykke efter servicelovens § 58. Krav om brug af autoriseret psykolog til undersøgelse af forældrene At kommunerne får et bedre fagligt grundlag for vurderingen af behovet for støtte hos barnet, den unge og familien i de sager, hvor der fx er indikationer på, at forældrene mangler kompetencer til at håndtere barnets udfordringer. Derudover er succeskriteriet, at kvaliteten af kommunernes undersøgelser af forældrene øges. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål og evalueres ikke. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan Tid Aktivitet 1. januar 2020 Ændring af servicelovens § 59 træder i kraft. 1. januar 2020 Lovændring om krav om brug af autoriseret psykolog til undersøgelse af forældrene træder i kraft. | |
Varighed og implementering | Der er tale om permanente lovændringer med forventet ikrafttrædelse 1. januar 2020. | |
Evt. efterregulering | Bekendtgørelserne og lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for efterregulering af trækket på satspuljen som følge af det endelige forhandlingsresultat. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | - | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 5,4 |
- Heraf lovforslag | - | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 5,4 |
6. Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-2022
Titel | Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019- 2022 | |
Forslagsstiller | Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen), Børne- og Socialministeriet, Justitsministeriet | |
Tilskudsmodtager | Civilsamfundsorganisationer, forskningsinstitutioner, Socialstyrelsen mv. | |
Forslagets formål | Det skønnes, at 38.000 kvinder (1,6 pct.) og 19.000 mænd (0,8 pct.) i Danmark i 2017 blev udsat for fysisk partnervold2. Unge er mere udsatte end befolkningen generelt, og 5,3 pct. af alle danske børn vokser op i familier, som er registreret med én eller flere voldsepisoder, inden barnet fylder otte år3. Psykisk partnervold er mere udbredt end fysisk. 3,9 pct. af kvinder og 1,2 pct. af mænd har været udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år4. Der blev i 2017 indskrevet 1.687 kvinder og 1.649 børn på et krisecenter. Istanbulkonventionen forpligter Danmark til at bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet i forhold til strafferetten, forebyggelse, tilbud til voldsudsatte, udbredelse af viden, uddannelse af fagfolk og systematisk dataindsamling. Danmark har siden 2002 haft nationale handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i nære relationer, som supplerer den omfattende indsats på det sociale område, i retssystemet og sundhedssystemet. Aktiviteterne i den seneste handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og nære relationer udløber med udgangen af 2018. På den baggrund udarbejdes der en handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer. Formålet med indsatsen er at: • Anerkende og forebygge psykisk og fysisk vold, så færre i fremtiden bliver udsat for vold • Levere ambulant støtte og rådgivning til voldsudsatte og voldsudøvere, der breder paletten af tilbud på voldsområdet ud, så flere får hjælp • Tilvejebringe ny viden om fysisk og psykisk vold i nære relationer, herunder sætte fokus på, hvordan man kan sikre den nødvendige støtte til voldsudsatte mænd. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Handlingsplanen består af tre indsatsområder med i alt seks initiativer finansieret gennem satspuljen. Forebyggelse og anerkendelse af psykisk vold 1. Oplysning til den brede befolkning om psykisk vold (i alt 2,0 mio. kr.): Det Kriminalpræventive Råd gennemfører en landsdækkende oplysningskampagne med henblik på at oplyse om den nye bestemmelse i straffeloven om psykisk vold og forebygge psykisk vold mod kvinder og mænd. 2. Oplysningsindsats målrettet børn og unge om psykisk vold og vold i hjemmet (i alt 3,0 mio. kr.): Oplysningsmateriale udviklet af Red Barnet om børns rettigheder videreudvikles til også at have et særskilt fokus på psykisk vold og det at overvære vold i hjemmet. Samtidig udvides målgruppen, så materialet udbredes til aldersspektret ca. 3 – 13 år. Formålet er at forebygge overgreb mod børn ved at øge børns bevidsthed om, hvad andre må og ikke må gøre over for dem. 3. Styrket indsats mod digitale krænkelser og overgreb mod børn og unge (i alt 8 mio. kr.): Der afsættes midler til Red Barnets rådgivningsenhed ”SletDet”, som er |
2 Statens Institut for Folkesundhed 2018
3 SFI 2017
4 VIVE 2018
målrettet børn og unge, der udsættes for ufrivillig billeddeling eller anden grænseoverskridende adfærd på internettet. Red Barnet tilbyder psykologbistand samt hjælp til sletning og rådgivning om, hvordan børn og unge kan komme i kontakt med sociale medier og myndigheder (fx politiet). Derudover kan unge, som har modtaget eller videresendt billeder eller videoer af andre, også modtage rådgivning. Samtidig styrkes indsatsen for at udbrede kendskabet til ”SletDet”, så børn og unge ved, hvor de kan få hjælp og rådgivning. Ambulante tilbud om støtte og rådgivning 4. Forsøg med ambulant tilbud med rådgivning og netværksgrupper rettet mod unge udsat for fysisk og psykisk vold (i alt 6,0 mio. kr.): Der udmøntes en ansøgningspulje til finansiering af udvikling og afprøvning af et ambulant tilbud med rådgivning og netværksgrupper til unge kvinder og mænd i usunde kæresterelationer eller som udsættes for kærestevold. Projektet skal gennemføres i et partnerskab mellem organisationer, der har kontakt til unge samt erfaringer med voldsområdet, herunder psykisk vold. 5. Ambulante rådgivnings- og behandlingstilbud til voksne voldudsatte, pårørende og voldsudøvere (45,0 mio. kr.): Tre ambulante tilbud med rådgivning og behandling til kvinder og mænd, som er udsat for fysisk, psykisk eller andre former for vold i nære relationer, samt til udøvere af vold videreføres og styrkes: - Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge” giver ambulant hjælp og rådgivning til mænd og kvinder udsat for vold i nære relationer, herunder psykisk vold. Projektet styrkes og videreføres i 2019-2021 (17,5 mio. kr.) - Dialog Mod Volds ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere samt rådgivning til voldsudsatte og til børn videreføres i 2020-2022 (i alt 22,5 mio. kr.) - Projektet ”Sig det til nogen”, som gennemføres i et konsortium bestående af Danner, Ringsted Krisecenter og Randers Krisecenter, er et gratis specialiseret ambulant støtte- og rådgivningstilbud til voldsudsatte kvinder og deres pårørende. Der tilføres midler til at udbrede tilbuddet og styrke psykologrådgivningen i projektet i 2019-2021 (5,0 mio. kr.). Viden 6. National undersøgelse af omfanget og karakteren af fysisk og psykisk partnervold i Danmark (i alt 1,0 mio. kr.): Der gennemføres en national undersøgelse af forekomsten af partnervold mod kvinder og mænd, herunder psykisk vold i Danmark. Undersøgelsen er den femte i rækken og sikrer, at udviklingen i fysisk partnervold kan følges og giver ny viden om psykisk vold i parforhold. Udover ovenstående seks initiativer vil handlingsplanen desuden omfatte initiativet vedr. varig driftsstøtte til Dansk Stalking Center, som ligeledes finansieres af satspuljen 2019. De satspuljefinansierede initiativer forventes herudover suppleret med yderligere initiativer, der finansieres uden for satspuljen, men som vil indgå i den endelige handlingsplan, herunder bl.a.: • Kriminalisering af psykisk vold. • Retningslinjer for politiet og anklagemyndighedens behandling af sager om psykisk vold. • Kreativ konkurrence til forebyggelse af kærestevold. • Forbud mod uberettiget overvågning vha. GPS. • Information til kvindekrisecentre om forebyggelse af digital sporing. • På baggrund af evalueringen af pilotprojektet med botilbud og rådgivning til voldsudsatte mænd vurderes det, hvordan man bedst kan sikre den nødvendige |
støtte til voldsudsatte mænd, så der på voldsområdet samlet set er de rette tilbud til både mænd og kvinder. | |||||
Forslagets succeskriterier | Handlingsplanen bidrager til at brede palletten af tilbud til voldsudsatte ud gennem ambulante indsatser, samt at sætte fokus på psykisk vold og øge opmærksomheden i befolkningen: • Kvinder og mænd samt unge udsat for psykisk og fysisk vold i nære relationer tilbydes ambulant rådgivning og behandling, der bidrager til trivsel og til at mindske konsekvenserne af volden. • Udøvere af vold tilbydes hjælp til at stoppe volden. • Forståelsen af psykisk vold blandt børn og unge og i befolkningen i øvrigt øges for at forebygge vold og bryde voldscirklen. • Ny viden om psykisk og fysisk vold bidrager til at kvalificere støtten til voldsudsatte kvinder og mænd. | ||||
Viden, evaluering og opfølgning | Modtagere af midler forpligtes til løbende at indsamle data med henblik på dokumentation af indsatsen, effekter mv. Desuden at dokumentere gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem almindelig regnskabs- og rapportaflæggelse. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne monitoreres. Dette bidrager til at skabe viden, som kan danne grundlag for en eventuel stillingtagen til fremtidige ambulante tilbud på voldsområdet. Undersøgelsesresultater gøres tilgængelige for relevante myndigheder, offentligheden mv. | ||||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Handlingsplanens initiativer udvikles i de relevante ministerier, koordinering og videndeling sker i regi af en tværministeriel arbejdsgruppe forankret i Ligestillingsafdelingen under minister for ligestilling. Tidsplan | ||||
Tid | Aktivitet | ||||
2019 | - Udvikling og gennemførelse af kampagne mod psykisk vold (Ad 1) - Videreudvikling og pilottest af materiale til børn vedr. vold i hjemmet (Ad 2) - Styrkelsen af Red Barnets rådgivningsenhed ”SletDet” igangsættes (Ad 3) - Udmøntning af ansøgningspulje samt igangsættelse af ambulant tilbud om rådgivning og netværksgrupper rettet mod unge udsat for fysisk og psykisk vold (Ad 4) - Udmøntning af treårige bevillinger til Mødrehjælpen og Danner (Ad 5) | ||||
2020 | - Udbredelse og forankring af materiale til børn vedr. vold i hjemmet (Ad 2) - Fortsat styrkelse af Red Barnets rådgivningsenhed ”SletDet” (Ad 3) - Udmøntning af treårig bevilling til Dialog Mod Vold (Ad 5) - Tilbudsindhentning og kontraktindgåelse med Statens Institut for Folkesundhed på undersøgelse (SUSY2021) af omfanget og karakteren af fysisk og psykisk vold i Danmark (Ad 6) | ||||
2021 | - Udbredelse og forankring af materiale til børn vedr. vold i hjemmet (Ad 2) - Fortsat styrkelse af Red Barnets rådgivningsenhed ”SletDet” (Ad 3) | ||||
2022 | - Udbredelse og forankring af materiale til børn vedr. vold i hjemmet (Ad 2) - Fortsat styrkelse af Red Barnets rådgivningsenhed ”SletDet” (Ad 3) - Rapport om omfanget og karakteren af fysisk og psykisk vold i Danmark offentliggøres (Ad 6) | ||||
Varighed og implementering | Handlingsplanen vil have en varighed af fire år (2019-2022). | ||||
Evt. efterregulering | - | ||||
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 14,4 | 20,6 | 19,3 | 10,7 | 65,0 |
7. Hjælp til stalkingudsatte og stalkere – driftstilskud til Dansk Stalking Center
Titel | Hjælp til stalkingudsatte og stalkere – driftstilskud til Dansk Stalking Center | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Dansk Stalking Center | |
Forslagets formål | Det skønnes, at mellem 100.000 og 132.000 personer årligt bliver udsat for stalking i Danmark. Heraf er knap 2/3 kvinder. Knap hver tiende dansker i alderen 18-74 år har været udsat for stalking på et eller flere tidspunkter i løbet af deres liv. Godt halvdelen af de stalkingudsatte har oplevet at måtte ændre deres dagligdag grundet stalkingen. Dansk Stalking Center (DSC) startede deres tilbud til stalkingudsatte i 2015. Siden 2016 har centeret haft mere end 6.000 kontakter med brugere i deres rådgivningstilbud. 45 udøvere har indtil nu været i kontakt med centeret. Ca. 2/3 har været i forløb i centeret, og hovedparten er holdt op med at stalke. En foreløbig evaluering af tilbuddets effekt viser, at der sker en moderat til stærk stigning i de stalkingudsattes trivsel og velbefindende. Generelt viser erfaringerne fra DSC en meget høj brugertilfredshed. 81 pct. oplever i høj eller meget høj grad at have fået konkrete redskaber til at håndtere deres situation, og tilsvarende finder 73 pct., at de i høj eller meget høj grad har fået større selvbestemmelse som følge af forløbet. For at sikre at der fremover er et behandlingscenter med relevante og effektive tilbud til stalkingudsatte og stalkere, afsættes der driftsmidler til DSC. Formålet er, at stalkingudsatte støttes i at håndtere stalkingen og til et liv uden stalking, samt at mindske de psykiske konsekvenser i form af angst, posttraumatisk stress og egentlig sygdomsudvikling, som stalkingudsatte kan opleve. Endvidere er formålet, at stalkingudøvere hjælpes til at erkende og stoppe stalkingen. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der afsættes et varigt årligt driftstilskud til Dansk Stalking Center. Driftsbevillingen skal primært gå til at fortsat at sikre rådgivning, støtte samt behandling til stalkingudsatte og stalkere. Der skal således fortsat kunne tilbydes telefonrådgivning, social og juridisk rådgivning og professionel psykologbehandling mv. Indsatsen omfatter både stalkingudsatte og stalkere. Tilbuddet skal være tilgængelig for stalkingudsatte i hele landet. Der er desuden mulighed for, at tilskuddet kan anvendes til fx afholdelse af seminarer og opkvalificering af fagfolk i kommuner, politiet, statsforvaltningen mv. Tilskuddet vil endvidere dække dataindsamling med henblik på løbende dokumentation af indsatsen, effekter mv., som bl.a. kan danne grundlag for løbende justeringer, erfaringsudvekslinger, rådgivning mv. | |
Forslagets succeskriterier | Tilbuddet skal forbedre den stalkingudsattes velbefindende og hjælpe både den stalkingudsatte og -udøveren til et liv uden stalking. Tilbuddet skal fx medvirke til at nedbringe niveauet for angst og depression, mindske mentale og psykologiske konsekvenser af stalkingen, samt bidrage til at de enkelte stalkingudsatte kan fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal desuden hjælpe stalkingudøvere med at stoppe deres stalkingadfærd. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Dansk Stalking Center forpligtes til fortsat at indsamle data med henblik på løbende dokumentation af indsatsen, effekter mv. Dansk Stalking Center skal løbende dokumentere gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabs- og |
rapportaflæggelse. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. | ||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Der udmøntes et varigt årligt driftstilskud til Dansk Stalking Center med en bevilling på 5,5 mio. kr. i 2019, 6,5 mio. kr. i 2020 og 8,0 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Initiativet vil indgå i handlingsplanen til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer. Tidsplan Tid Aktivitet Årligt Udmøntning af driftstilskud til Dansk Stalking Center | |
Varighed og implementering | Driftstilskuddet er varigt. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 5,5 | 6,5 | 8,0 | 8,0 | 28,0 |
8. Støtte til ungekrisecentre
Titel | Støtte til ungekrisecentre | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Private og frivillige organisationer. | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at støtte etableringen og driften af ungekrisecentre eller ”ungebaser” drevet af private eller frivillige organisationer, der har indgået en samarbejdsaftale med en eller flere kommuner om etableringen af et sådant center. Et ”ungekrisecenter” eller en ”ungebase” er et fysisk sted, hvor unge under 18 år i akut krise og med akut brug for hjælp og støtte kan henvende sig direkte for at få midlertidigt ly, rådgivning og vejledning i trygge rammer. Formålet er at give unge et sted, hvor de kan gå direkte ind ”fra gaden” og få hjælp og vejledning, når de oplever at være i krise, fx på grund af omsorgssvigt, overgreb eller mistrivsel, uden først at skulle henvende sig til kommunen og uden nødvendigvis at inddrage deres forældre først. Det kan både være børn og unge, som er anbragte, og børn og unge, som bor hjemme. Derudover vil der være mulighed for, at unge i alderen 14 til 17 år kan overnatte på stedet i akutte situationer i en kortere periode på op til fem dage med mulighed for at forlænge opholdet i op til yderligere to dage, hvis der konkret viser sig et behov for det. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Ungekrisecentre skal først og fremmest være et gratis rådgivningstilbud for personlige (evt. anonyme) henvendelser og skal således levere rådgivning og vejledning i trygge rammer for børn og unge i krise og kriselignende situationer. Ungekrisecentrene vil være et supplement til de eksisterende rådgivnings- og støttemuligheder i kommunen til at hjælpe udsatte børn og unge. Dermed ændrer initiativet ikke ved, at det fortsat er kommunernes ansvar at give hjælp og støtte til udsatte børn og unge. Et ungekrisecenter skal være en fysisk lokalitet centralt placeret i byer af en vis volumen for at sikre let tilgængelighed og adgang for målgruppen og for at sikre, at centrene når så bredt ud til målgruppen som muligt. Centrene skal have døgnåbent. Målgruppen for centrene er sårbare og udsatte børn og unge under 18 år i krise eller kriselignende tilstand. Tilbuddet skal ikke yde decideret behandling, og derfor forudsættes det, at centret hjælper unge, der har tungere problemstillinger, fx omsorgssvigt, fysisk vold, psykisk vold og/eller seksuelle overgreb, med at få hjælp fra den kommunale socialforvaltning. Centrene kan, hvis de ønsker det, også etablere og tilbyde sengepladsfaciliteter som et akut-anbringelsessted målrettet unge på mellem 14 og 17 år og alene for en kort periode. Personalet på de ungekrisecentre, som etablerer sig som et anbringelsessted mhp. at tilbyde sengepladser som akutanbringelsessted, skal opfylde de kvalitetskrav om personalets kompetencer, som stilles til anbringelsessteder for børn og unge. Etableringen af sengepladser vil rammemæssigt være betinget af en række forhold: • Den unge kan maks. opholde sig på stedet i op til fem dage med mulighed for forlængelse i op til yderligere to dage, hvis der konkret viser sig behov for det, fx |
hvis de ekstra dage er det, der skal til, for at den unge kan vende godt hjem igen, eller hjælpes godt videre. • Ungekrisecentres sengepladsfunktion som et ”akut-anbringelsessted” vil være betinget af, at stedet får en forudgående godkendelse fra socialtilsynet som et egentligt anbringelsessted (et opholdssted) og dermed omfattes af de gældende regler for anbringelsessteder herunder tilsyn. • Sengepladserne vil derudover alene kunne anvendes enten med samtykke fra forældremyndighedsindehaver eller uden forældrenes samtykke i de tilfælde, hvor der bliver truffet en egentlig afgørelse om en akut anbringelse af et barn på 14 år eller derover. Tilbuddet kan også aftale med en kommune, at tilbuddet bruges som et børnevenligt og trygt fysisk sted (en ”børnebase”) for fx afholdelse af samvær mellem anbragte børn og forældre eller netværk. Det vil være frivilligt, om centret ønsker at etablere og tilbyde sådanne rammer til afholdelse af samvær. Det forventes, at 1 - 2 organisationer kan modtage støtte i projektperioden. | ||
Forslagets succeskriterier | De private og frivillige organisationer etablerer kontakt til børn og unge i krise og kriselignende situationer og yder rådgivning og vejledning i trygge rammer. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Der afsættes 0,6 mio. kr. i 2022 til en afsluttende erfaringsopsamling og kortlægning, som foretages af en ekstern leverandør. Delinitiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Ansøgningspuljen udmøntes med én ansøgningsrunde i 2019. Ansøgningspuljen kan søges af private og frivillige organisationer, som har indgået en samarbejdsaftale med en kommune eller flere om at etablere et ”ungekrisecenter”. Der afsættes i alt 21,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2019-2022, hvoraf der afsættes 20,4 mio. kr. til en ansøgningspulje, 0,5 mio. kr. til en afsluttende erfaringsopsamling og kortlægning ved en ekstern leverandør og 0,1 mio. kr. til Socialstyrelsens varetagelse af udbud og projektledelse af evalueringen. Tidsplan Tid Aktivitet 2. kvartal – 3. Ansøgningspulje udmeldes. kvartal 2019 3 - 4. kvartal 2019 Udmøntning af ansøgningspulje og etablering af ungekrisecentrene. 2020 - 2021 Udmøntning af ansøgningspulje og drift af ungekrisecentrene. 2022 Forberedelse og gennemførsel af erfaringsopsamling/kortlægning af ungekrisecentrenes virke ved ekstern leverandør. | |
Varighed og implementering | Bevillingen til initiativet er fireårig (2019-2022). Ansøgningspuljens projektperiode er op til fire år. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 3,0 | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 21,0 |
9. Styrket indsats til mænd i krise
9a. Pulje til indsatser på mandekrisecentre
Titel | Pulje til indsatser på mandekrisecentre | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Kommunale og private krisecentre, som er særskilt målrettet mænd i krise. | |
Forslagets formål | Mænd, som har været udsat for vold eller på anden måde oplever krise i livet, kan have behov for særlig støtte. Formålet med initiativet er derfor at hjælpe mænd i krise med at komme videre i livet og undgå en social deroute som følge af fx partnervold, skilsmisse, arbejdsløshed mv. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der udmøntes en ansøgningspulje, som har til formål at støtte projekter i mandekrisecentre, som har særskilte tilbud til mænd i krise fx efter samlivsophør og fyring. Projekterne kan fx bestå at tilbyde mænd i krise ambulant rådgivning, netværksaktiviteter og efterværnsaktiviteter. Ansøgerkredsen er kommunale og private krisecentre, som er særskilt målrettet mænd i krise. | |
Forslagets succeskriterier | Med initiativet skabes der flere tilbud og aktiviteter til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer eller på anden måde oplever krise i livet. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Udmøntning Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje. Tidsplan Tid Aktivitet 3. kvartal 2019 Puljen udmeldes. 4. kvartal 2019 Puljen udmøntes. | |
Varighed og implementering | Bevillingen er etårig og udmøntes som en ansøgningspulje i 2019, men støtten til den enkelte modtager kan udbetales over en periode på op til 2 år. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 4,8 | - | - | - | 4,8 |
5 Statens Institut for Folkesundhed 2018
9b. Driftsstøtte til Horsens Krisecenter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia
Titel | Driftsstøtte til Horsens Krisecenter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Horsens Krisecenter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia | |
Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af Horsens Krisecenter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia, så krisecentrene kan fortsætte sine aktiviteter for mænd i krise. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Krisecentrene hjælper mænd i krise med bl.a. råd, vejledning og evt. et midlertidigt overnatningssted. | |
Forslagets succeskriterier | Målgruppen er mænd, som er kommet i krise på grund af eksempelvis psykisk/fysisk vold, skilsmisse, arbejdsløshed m.v. Krisecentrene skal yde særlig hjælp og støtte til målgruppen mhp. at forebygge social udsathed. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Horsens Krisecenter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Udmøntning Driftsstøtten udmøntes som to fireårige driftsbevillinger til Horsens Krisecenter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 0,8 mio. kr. årligt i 2019-2022, herunder 0,4 mio. kr. årligt til Horsens Krisecenter for Mænd og 0,4 mio. kr. årligt til Krisecenter for Mænd i Fredericia. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 3,2 |
10a. Driftsstøtte til Ventilen
Titel | Driftsstøtte til Ventilen | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Ventilen | |
Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af Ventilens aktiviteter, således at Ventilen fortsat kan arbejde med at nedbringe ensomheden blandt unge. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der ydes driftsstøtte for fortsat at sikre Ventilens aktiviteter. Ventilen er en organisation, der arbejder med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge, eksempelvis ved at give ensomme unge mulighed for at tilegne sig sociale færdigheder, styrke selvtilliden og opbygge netværk, således at disse unge på længere sigt bliver i stand til at takle deres fremtidige problemer. Ventilen modtager i dag en varig driftsbevilling på 1,1 mio. kr. årligt. | |
Forslagets succeskriterier | At sikre, at Ventilen fortsat kan arbejde med at nedbringe ensomheden blandt unge. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Ventilen skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Forhøjelsen af driftstilskuddet udmøntes som en toårig driftsbevilling til Ventilen. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt i 2019-2020. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 1,0 | 1,0 | - | - | 2,0 |
10b. Driftsstøtte til Fonden for Socialt Ansvar
Titel | Driftsstøtte til Fonden for Socialt Ansvar | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Fonden for Socialt Ansvar | |
Forslagets formål | Initiativet skal sikre, at Fonden for Socialt Ansvar har en bæredygtig økonomi i 2019, således at Fonden kan fortsætte sit arbejde med at adressere sociale udfordringer gennem sine projekter. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Fonden for Socialt Ansvar spiller en væsentlig rolle i at understøtte og udvikle det frivillige arbejde på socialområdet. Fonden for Socialt Ansvar, som er en ikke- erhvervsdrivende almennyttig fond, har til formål at støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og står bag en række veletablerede projekter, herunder blandt andet Natteravnene, Familieiværksætterne og Bydels-mødre. | |
Forslagets succeskriterier | Målgruppen er modtagere af de frivillige indsatser og de borgere, der udfører en frivillig indsats i fondens projekter. Fonden for Socialt Ansvars arbejde skal fx give flere borgere en mulighed for at skabe ressourcer gennem deltagelse i netværk, lokalsamfund og fællesskaber. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Fonden for Socialt Ansvar skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en etårig driftsbevilling til Fonden for Socialt Ansvar. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2019. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 5,0 | - | - | - | 5,0 |
10c. Driftsstøtte til Reden Aalborg
Titel | Driftsstøtte til Reden Aalborg | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Reden Aalborg | |
Forslagets formål | Formålet er at understøtte Reden Aalborgs aktiviteter, herunder en indsats rettet mod unge i prostitution og i risiko herfor. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Reden Aalborg er et gratis og anonymt tilbud til kvinder og mænd, der sælger, eller har solgt, seksuelle ydelser for penge, husly, materielle goder eller andet. Reden Aalborg skal med initiativet desuden styrke indsatsen målrettet unge, evt. i form af en ungeenhed. | |
Forslagets succeskriterier | Initiativet skal understøtte Reden Aalborgs mulighed for at tilbyde gratis og anonym rådgivning til målgruppen samt understøtte en indsats i regi af Reden Aalborg målrettet unge. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Reden Aalborg skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Driftsstøtten udmøntes som en årlig driftsbevilling. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i 2019-2022 og 1,8 mio. kr. årligt herefter. Heraf målrettes 0,7 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en styrket indsats målrettet unge samt 1,8 mio. kr. årligt til Reden Aalborgs aktiviteter fra 2019 og frem. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 10,0 |
10d. Driftsstøtte til SIND Ungdom
Titel | Driftsstøtte til SIND Ungdom | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | SIND Ungdom | |
Forslagets formål | Formålet er at understøtte SIND Ungdoms aktiviteter, herunder at støtte psykisk sårbare unge til at tage aktivt del i civilsamfundet omkring dem og tage del i den demokratiske debat omhandlende psykisk sårbarhed. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | SIND Ungdom tilbyder aktiviteter, frirum og fællesskaber, hvor sårbare unge kan møde andre sårbare unge, bryde den negative ring af ensomhed og afmagt og genvinde styrken til at håndtere deres egen livssituation. | |
Forslagets succeskriterier | Initiativet skal understøtte SIND Ungdoms arbejde med at nedbryde fordomme og tabuer om psykisk sårbarhed blandt unge gennem information, oplysning og debat. | |
Viden, evaluering og opfølgning | SIND Ungdom skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Driftsstøtten udmøntes som en fireårig driftsbevilling til SIND Ungdom. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2019-2022. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 2,0 |
10e. Driftsstøtte til Projekt Unik – Børns Trivsel
Titel | Driftsstøtte til Projekt Unik – Børns Trivsel | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Børns Trivsel | |
Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af Projekt Uniks aktiviteter, således at foreningen fortsat kan sikre støtte og rådgivning og netværksskabende aktiviteter til tidligere anbragte unge mellem 18 og 30 år. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der ydes driftsstøtte for fortsat at sikre, at Projekt Unik kan fortsætte rådgivnings- og støtteaktiviteter i projektperioden. Projekt UNIK er et efterværnsprojekt under foreningen Xxxxx Xxxxxxx, som har modtaget støtte fra puljen til efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge i 2015-2018. Midlerne blev afsat med satspuljeaftalen for 2015. Målgruppen er tidligere anbragte unge mellem 18-30 år. Som led i initiativet tilbydes de tidligere anbragte unge et 14 måneders forløb, som bl.a. består af samtaler med terapeut, gruppeforløb, mindfulness og frivillige tilbud som mentorordning og ’Cafe Unik’. Efter det oplyste havde Projekt Unik i foråret 2018 ca. 70 unge i faste forløb. Formålet med projektet er at skabe et efterværn, hvor den unge får målrettet hjælp, som kan øge den unges mestring af eget liv og styrke den unges sociale og personlige kompetencer. Projektet skal hjælpe de unge tættere på job og uddannelse. | |
Forslagets succeskriterier | At sikre, at Projekt Unik kan fortsætte aktiviteterne for de nuværende brugere i 2019, og at disse unge derved får støtte til mestring af deres eget liv og styrket deres kompetencer. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Der er i 2017 gennemført en samlet erfaringsopsamling for de projekter, der har modtaget støtte fra puljen til efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge i perioden 2015-2018. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Forhøjelsen af driftstilskuddet udmøntes som en etårig bevilling til Projekt Unik under Børns Trivsel. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2019 | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 2,5 | - | - | - | 2,5 |
10f. Driftsstøtte til Børn, Unge og Sorg
Titel | Driftsstøtte til Børn, Unge og Sorg | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Børn, Unge og Sorg | |
Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af Børn, Unge og Sorgs aktiviteter, således at foreningen fortsat kan sikre støtte og tilbud til børn og unge, som oplever død eller alvorlig fysisk sygdom i den nærmeste familie. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der ydes driftsstøtte for fortsat at sikre Børn, Unge og Sorgs aktiviteter. Støtten skal styrke kapaciteten og medvirke til at nedbringe ventetiden. Børn, Unge og Sorg er en forening, der tilbyder støtte til børn og unge, som oplever død eller alvorlig fysisk sygdom i den nærmeste familie. Den primære målgruppe er børn og unge op til 28 år samt deres søskende. Institutionens aktiviteter består blandt andet af rådgivning og psykoterapi formidlet individuelt eller i terapigrupper og samtalegrupper. Endvidere tilbydes undervisning og supervision til professionelle behandlere, til frivilligt personale og til de sørgende unge og deres netværk. Børn, Unge og Sorg modtager i dag en varig driftsbevilling på 7,2 mio. kr. årligt. | |
Forslagets succeskriterier | At sikre, at Børn, Unge og Sorg fortsat kan tilbyde støtte til børn og unge, der har mistet eller har alvorligt fysisk syge forældre/søskende. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Børn, Unge og Sorg skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Forhøjelsen af driftstilskuddet udmøntes som en fireårig driftsbevilling til Børn, Unge og Sorg. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i 2019-2022 | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 8,0 |
10g. Driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød
Titel | Driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Landsforeningen Spædbarnsdød | |
Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af Landsforeningen Spædbarnsdøds aktiviteter, således at foreningen fortsat kan sikre rådgivning og støtte til forældre, der har mistet et barn under graviditeten, under fødslen eller i barnets første leveår, samt deres pårørende. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der ydes driftsstøtte for fortsat at sikre, at Landsforeningen Spædbarnsdøds rådgivnings- og støtteaktiviteter i projektperioden kan tilbydes alle forældre i målgruppen. Landsforeningen Spædbarnsdød er en forening, der tilbyder rådgivning og samtale-, undervisnings- og gruppeforløb til forældre (dvs. både mødre og fædre), der har mistet et spædbarn, samt deres pårørende. Rådgivningen og støtten ydes både i forbindelse med dødsfaldet og ved senere graviditet/fødsel. Landsforeningen Spædbarnsdød modtager i dag midlertidig driftsstøtte på 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020. Dertil kommer en varig driftsbevilling på 1,8 mio. kr. årligt. | |
Forslagets succeskriterier | At sikre, at Landsforeningen Spædbarnsdød fortsat kan yde rådgivning og støtte til forældre, der har mistet et spædbarn, samt deres pårørende. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Landsforeningen Spædbarnsdød skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Forhøjelsen af driftstilskuddet udmøntes som en toårig driftsbevilling til Landsforeningen Spædbarnsdød. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 1,2 mio. kr. årligt i 2021-2022. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | - | - | 1,2 | 1,2 | 2,4 |
10h. Forhøjelse af driftstilskud til Landsforeningen af Væresteder
Titel | Forhøjelse af driftstilskud til Landsforeningen af Væresteder | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Landsforeningen af Væresteder (LVS) | |
Forslagets formål | Formålet er at understøtte landsforeningens arbejde med at bistå landets væresteder med faglig sparring. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Med satspuljeaftalen for 2017 blev LVS’ varige driftstilskud på 1,7 mio. kr. (2017-pl) forhøjet med 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020. Der afsættes 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2019-2020 og 0,7 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 til en samlet forhøjelse og videreførelse af det eksisterende tilskud. | |
Forslagets succeskriterier | Det forhøjede driftstilskud skal i perioden 2019-2022 understøtte LVS’ muligheder for at bistå landets væresteder med faglig sparring, herunder i form af rådgivningsaktiviteter mv. | |
Viden, evaluering og opfølgning | LVS skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Forhøjelsen af driftstilskuddet udmøntes som en fireårig driftsbevilling til LVS. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 0,2 mio. kr. årligt i 2019-2020 og 0,7 mio. kr. årligt i 2021-2022. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 0,2 | 0,2 | 0,7 | 0,7 | 1,8 |
10i. Driftsstøtte til OMBOLD
Titel | Driftsstøtte til OMBOLD | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | OMBOLD | |
Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af OMBOLDs aktiviteter, så OMBOLD fortsat kan motivere socialt udsatte til engagement og deltagelse i fysisk aktivitet. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | OMBOLD er en nonprofitorganisation, der siden 2003 har udviklet et fodboldkoncept, der specifikt er målrettet samfundsgrupper, der ikke naturligt opsøger almindelige idrætsforeninger. OMBOLD arrangerer blandt andet træning, stævner og mesterskaber med plads til alle. | |
Forslagets succeskriterier | Initiativet skal understøtte OMBOLDs muligheder for at tiltrække socialt udsatte og motivere til engagement og deltage i fysisk aktivitet båret af ønsket om et positivt socialt fællesskab. | |
Viden, evaluering og opfølgning | OMBOLD skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Driftsstøtten udmøntes som en etårig driftsbevilling til OMBOLD. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2019. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 1,0 | - | - | - | 1,0 |
10j. Driftsstøtte til Idræt for Sindet
Titel | Driftsstøtte til Idræt for Sindet | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Dansk Arbejder Idrætsforbund (Idræt for Sindet) | |
Forslagets formål | Initiativet skal sikre, at Idræt for Sindet fortsat kan drive idrætsforeninger i kommunerne. Regelmæssig motion bidrager til en bedre sundhed og højere livskvalitet, hvilket naturligvis også gælder mennesker med psykiske vanskeligheder. Derudover er idræt også en god brobygger mellem mennesker – også mennesker med forskellige sociale baggrunde. Gode oplevelser i idrætsfællesskaber kan være første skridt på vejen mod nye netværk og en ny og bedre tilværelse. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Idræt for Sindet består af lokale idrætsforeninger, der er drevet af borgere med psykiske vanskeligheder, og som tilbyder et fællesskab omkring idræt, som både styrker sundheden og livskvaliteten. Foreningslivet – og idrætten – støtter medlemmerne i at mestre deres eget liv og hjælper dem med at komme sig. Idræt for Sindet er en organisation under Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). | |
Forslagets succeskriterier | Målgruppen er borgere med psykiske vanskeligheder, som finder det svært at starte i de ordinære idrætsforeninger. Idræt for Sindets mål er at gøre medlemmerne parate til på længere sigt at deltage i ordinære idrætsforeninger. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Idræt for Sindet skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en etårig driftsbevilling til Dansk Arbejder Idrætsforbund (Idræt for Sindet). | |
Varighed og implementering | Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2019. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 1,5 | - | - | - | 1,5 |
11. Videreførelse af Bedre inklusion af nytilkomne grønlændere i Danmark
Titel | Videreførelse af Bedre inklusion af nytilkomne grønlændere i Danmark | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | De Grønlandske Huse | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at videreføre støtten fra aftale om satspuljen for 2017 til inklusionsindsatsen for nytilkomne grønlændere i De Grønlandske Huse i hhv. Aalborg, Aarhus, København og Odense. Initiativets formål er fortsat at støtte De Grønlandske Huses indsats med bl.a. rådgivning til nytilkomne udsatte grønlændere samt til opsøgende medarbejdere i de grønlandske lokalmiljøer. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Initiativet skal medvirke til at yde en mere opsøgende, intensiv og systematisk støtte til nytilkomne grønlændere og til husenes brugere i form af hjælp til håndtering af sproglige, uddannelsesmæssige og kulturelle udfordringer i mødet med det danske system. Det er erfaringen fra Strategien for Udsatte Grønlændere i Danmark (2013- 2016), at De Grønlandske Huses sociale indsats bidrager til at styrke indsatsen over for udsatte grønlændere, når husene samarbejder med den lokale kommune. | |
Forslagets succeskriterier | Det anslås, at den samlede målgruppe af udsatte grønlændere udgør i omegnen af 1.000-2.000 borgere. Overordnet set forventes initiativet at medvirke til at yde en mere intensiv og systematisk støtte til nytilkomne grønlændere og generelt til De Grønlandske Huses brugere i form af hjælp til håndtering af sproglige, uddannelsesmæssige og kulturelle udfordringer i mødet med det danske offentlige system. Det forventes, at initiativet vil styrke De Grønlandske Huses tilstedeværelse blandt udsatte grønlændere i Danmark og derigennem på længere sigt medvirke til at forebygge udsathed blandt grønlændere i Danmark. | |
Viden, evaluering og opfølgning | De Grønlandske Huse skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Der foretages ikke en evaluering af initiativet. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet er en videreførelse af tidligere års støtte til De Grønlandske Huses inklusionsindsats, der udløber i 2019. Bevillingen videreføres således på det hidtidige niveau i 2020. | |
Varighed og implementering | Der afsættes 4,1 mio. kr. i 2020. Bevillingen udmøntes som en del af de eksisterende driftstilskud til De Grønlandske Huse. Midlerne fordeles ligeligt mellem de fire grønlandske huse. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | - | 4,1 | - | - | 4,1 |
12. Børnerådets Børneportal
Titel | Børnerådets Børneportal | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Børnerådet | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at styrke kendskabet blandt børn og unge til Børneportalen og til deres rettigheder. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Børneportalen giver børn konkret viden om rettigheder og information om rådgivningstilbud og klagemuligheder. På den måde bidrager Børneportalen til at styrke børn og unges retsstilling i Danmark. Undersøgelser viser, at børn i Danmark ikke kender nok til deres rettigheder og til de handlemuligheder og mange tilbud, der findes. Derudover har FN’s Børnekomité i 2017 påpeget, at Danmark bør styrke undervisningen i børns rettigheder. Med henblik på at styrke og bevare kendskabet blandt børn og unge til deres rettigheder og til Børneportalen tilføres Børnerådet midler. Midlerne skal bruges til løbende drift, opdatering og udvikling af Børnerådets Børneportal. Midlerne kan bl.a. bruges til målgruppeorienterede kampagner om børns rettigheder og derigennem styrke børns retsstilling i Danmark. | |
Forslagets succeskriterier | At flere børn kender til deres rettigheder, samt at flere børn i målgruppen kender Børneportalen. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Initiativet evalueres ikke. Børnerådet følger løbende med i udviklingen i antallet af brugere, der finder informationer og oplysninger via Børneportalen. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Børnerådet i årene 2020-2022. Børnerådets Børneportal fik som led i aftale om satspuljen for 2017 en bevilling på 0,5 mio. kr. årligt i 2017-2019 til videreudvikling af Børneportalen. | |
Varighed og implementering | Initiativet er treårigt (2020-2022). Initiativet forankres inden for den eksisterende permanente bevilling til Børneportalens drift på 0,2 mio. kr. årligt og Børnerådets øvrige driftsbevilling. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | - | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 1,5 |
13. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx – understøttelse under overgang til takstfinansiering
Titel | Xxxxx Xxxxxxxxxxxx – understøttelse under overgang til takstfinansiering | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Region Sjælland (Driftsherre for Xxxxx Xxxxxxxxxxxx) | |
Forslagets formål | Xxxxx Xxxxxxxxxxxx har været støttet med satspuljemidler i en årrække og overgår i 2019 til takstfinansiering. Formålet med initiativet er at sikre, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxx står på et solidt økonomisk fundament i den første periode, hvor institutionen overgår til takstfinansiering i lighed med øvrige kvindekrisecentre. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx er et landsdækkende lavtærskeltilbud til kvinder over 18 år fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet, der er godkendt som et tilbud efter § 109 i service- loven (kvindekrisecentre). Xxxxx Xxxxxxxxxxxx vurderes at være et relevant tilbud at sikre eksistensen af, da lignende tilbud for målgruppen ikke eksisterer andre steder i landet. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Xxxxx Xxxxxxxxxxxx fungerer som et refugium i en afgrænset periode med henblik på at få brugerne væk fra gaden og skabe ro og overblik for den enkelte. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx hjælper kvinderne med at få lavet aftaler og løse deres umiddelbare sundhedsmæssige problemer. Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx bevilling udløber med udgangen af 2018, og der vil Xxxxx Xxxxxxxxxxxx derfor overgå til takstfinansiering i lighed med øvrige kvindekrisecentre. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx har allerede fokus på at tilpasse indsats, drift og organisation til takstfinansiering i 2019. Initiativet består af en delvis understøttelse af Xxxxx Xxxxxxxxxxxx, såfremt finansieringen via takst ikke er tilstrækkelig. Understøttelsen kan maksimalt udgøre 3,4 mio. kr. i 2019 svarende til halvdelen af det hidtidige støttebeløb. Understøttelsen dækker et eventuelt underskud som følge af, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx indtægter fra kommuner (takstfinansiering) ikke dækker institutionens udgifter, dog maksimalt 3,4 mio. kr. i 2019. Understøttelsen udbetales indledningsvist til Xxxxx Xxxxxxxxxxxx som det hidtidige tilskud. Hvis det ved Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx aflæggelse af regnskab for 2019 viser sig, at takstfinansieringen fuldt ud har dækket institutionens udgifter, returneres det fulde udbetalte støttebeløb. Hvis der er realiseret et underskud på mindre end 3,4 mio. kr., returneres forskellen mellem det udbetalte beløb og det faktiske underskud. | |
Forslagets succeskriterier | Forslagets succeskriterium er, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxx i 2019 kan fortsætte arbejdet for udsatte kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet, mens institutionen overgår til takstfinansiering. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Der vil med bevillingen blive stillet krav om, at Xxxxx Xxxxxxxxxxxx i sin udviklingsplan redegør for, hvorledes man arbejder med en strategi for at kunne overgå helt til takstfinansiering – uden understøttelse – i 2020. Xxxxx Xxxxxxxxxxxx skal to gange udarbejde en redegørelse for, hvordan overgangen til takstfinansiering forløber – i april 2019 og i september 2019. Redegørelserne skal sendes til Socialstyrelsen, hvorefter de oversendes til Børne- og Socialministeriet, der sørger for, at satspuljeordførerne modtager dem på de halvårlige statusmøder. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Socialstyrelsen udmønter bevillingen ved månedlige rater. Inden tilskudsudbetalingen påbegyndes, indsendes et budget samt en angivelse af taksterne for 2019. Der indsendes efter første halvår et opdateret budget for hjemmet samt en status på overgangen til fuld takstfinansiering fra og med 2020. Ved årets udgang opgøres evt. overskydende midler. Tidsplan Tid Aktivitet 2019 3,4 mio. kr. udmøntes i månedlige rater. 2019 Xxxxx Xxxxxxxxxxxx indsender udviklingsplan til Socialstyrelsen med strategi for overgang til takstfinansiering – uden underskudsgaranti. | |
Varighed og implementering | Xxxxx Xxxxxxxxxxxx modtager en delvis understøttelse (dog maksimalt 3,4 mio. kr.) i 2019, da det er vurderingen, at der kan forekomme økonomiske udfordringer ved at overgå til fuld takstfinansiering. Fra 2020 overgår institutionen til fuld takstfinansiering under forudsætning af, at det viser sig at være en økonomisk bæredygtig model for Xxxxx Xxxxxxxxxxxx. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 3,4 | - | - | - | 3,4 |
14. Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt LGBTI-personer - Driftsstøtte til LGBT Danmark mv.
Titel | Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt LGBTI-personer - Driftsstøtte til LGBT Danmark mv. | |
Forslagsstiller | Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen) | |
Tilskudsmodtager | LGBT Danmark, Sabaah | |
Forslagets formål | Initiativet har til formål at styrke LGBT Danmarks indsats med støtte, rådgivning og netværksmuligheder i forhold til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede, samt generelt at fremme en bæredygtig indsats i civilsamfundet over for LGBTI-gruppen. LGBTI-gruppen er på en række områder i højere grad i risiko for udsathed og mistrivsel end den øvrige del af befolkningen. LGBT6-personer føler sig bl.a. oftere stressede, har oftere langvarig sygdom og forsøger tre gange så ofte at begå selvmord sammenlignet med resten af den danske befolkning. LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund udgør en gruppe, der er i særlig risiko for mistrivsel, stærk social kontrol, vold eller trusler fra familier og nærmiljøet, ligesom også transpersoner er en særligt udsat gruppe. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der afsættes et varigt årligt driftstilskud på 1,5 mio. kr. til LGBT Danmark. LGBT Danmark er på nuværende tidspunkt den største landsdækkende organisation, der tilbyder rådgivning, støtte og netværksgrupper til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede i Danmark. Aktiviteterne varetages af frivillige. Herudover gennemfører organisationen politisk interessevaretagelse for målgruppen samt forskellige oplysnings‐ og informationsindsatser, som skal sikre et højt vidensniveau i samfundet om LGBT‐personer. Som en del af driftstilskuddet forpligtes LGBT Danmark til at understøtte samarbejde og udvikling på tværs af organisationerne på LGBTI-området. Det kan være i form af afholdelse af fælles aktiviteter fx vedr. kompetenceudvikling i forhold til arbejdet med frivillige, fundraising mv. Under handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI- personer er der afsat midler, der har til formål at udvide og styrke rådgivning og oplysning til minoritetsetniske LGBT-personer samt deres pårørende. Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2021 og 0,5 mio. kr. i 2022 til at styrke og videreføre denne indsats. | |
Forslagets succeskriterier | LGBT Danmarks indsats styrkes og gøres mere bæredygtig. Herunder skal driftsstøtten bidrage til stabilitet i organisationens indsats over for målgruppen – både i forhold til gennemførelse af aktiviteter rettet mod brugerne samt generel interessevaretagelse for målgruppen. Herudover skal initiativet understøtte samarbejde og udvikling på tværs af organisationerne på området. Endelig videreføres og styrkes rådgivningen og oplysningen til minoritetsetniske LGBT- personer samt deres pårørende. | |
Viden, evaluering og opfølgning | LGBT Danmark skal løbende dokumentere gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Ligestillingsafdelingen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. Projektet om rådgivning og oplysning til minoritetsetniske LGBT-personer forlænges, og dokumentationen følger af den tidligere bevilling. |
6 De undersøgelser, der henvises til, inkluderer ikke intetkønnede.
Udmøntning, inkl. tidsplan | Midlerne udmøntes som et årligt driftstilskud på 1,5 mio. kr. fra 2019 og frem til LGBT Danmark på baggrund af projektbeskrivelse og budget. LGBT Danmarks forpligtelse ift. at understøtte samarbejde og udvikling på tværs af organisationerne på området aftales løbende med Ligestillingsafdelingen. Der udmøntes desuden en forlængelse af projekttilskud til Sabaah på 0,4 mio. kr. i 2021 og 0,5 mio. kr. i 2022. Tidsplan Tid Aktivitet Årligt Udmøntning af driftstilskud til LGBT Danmark 2021 Udmøntning af forlængelse af projekttilskud til Sabaah | |
Varighed og implementering | Driftstilskuddet til LGBT Danmark er varigt. Rådgivning og oplysning til minoritetsetniske LGBT-personer samt deres pårørende styrkes og videreføres i 2021 og 2022. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 1,5 | 1,5 | 1,9 | 2,0 | 6,9 |
15. Ung under eget tag – støtte til unge hjemløse
Titel | Ung under eget tag – støtte til unge hjemløse | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Kommuner, evt. i samarbejde med frivillige og private organisationer, eller frivillige og private organisationer. | |
Forslagets formål | Initiativets hovedformål er at støtte udviklingen af midlertidige boliger til unge hjemløse eller unge i risiko for at ende i hjemløshed samt skabe grundlag for en mere fremskudt social indsats. Siden 2015 er antallet af unge i aldersgruppen 18-24 år, der lever i hjemløshed, steget med 9 pct. Dermed er stigningen i antallet af unge i hjemløshed, som også er set i de tidligere kortlægninger, fortsat. Denne udvikling stiller krav til et skærpet fokus på den tidlige forebyggelse og på målgruppen af unge med deres særlige udfordringer og problematikker. Med satspuljeaftalen for 2014 blev der afsat 60,6 mio. kr. i perioden 2014-2017 til initiativet ”Ungeprojektet”. Formålet med ”Ungeprojektet” var at udvikle og styrke den helhedsorienterede, forebyggende og tidlige indsats til unge i alderen 17-24 år, som enten befinder sig i hjemløshed eller i risiko herfor. Evalueringen viser bl.a., at 34 pct. af de unge forbedrer deres kompetencer til at håndtere dagligdagen, men at der er betydelige udfordringer med at finde boliger til de unge. Med satspuljeaftalen for 2015 blev der afsat 18,4 mio. kr. i perioden 2015-2018 til ”Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse”. Formålet med initiativet er at sikre, at de mest udsatte unge hjemløse støttes i at komme ud af hjemløshed og på sigt får samme muligheder for at få et godt og trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. Den endelige evaluering offentliggøres ultimo 2018, men de foreløbige resultater viser, at initiativet får fat på unge med meget komplekse støttebehov, men at varigheden af opholdet i den midlertidige bolig er en udfordring for de allermest kaotiske unge, og at overgangsboligmodellen er sårbar, hvis der ikke kan skaffes permanente boliger efterfølgende. Der er derfor behov for at udvikle midlertidige boligløsninger, der kan rumme unge, der har behov for en mere intensiv støtte. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der oprettes en ansøgningspulje, hvor kommuner, evt. i samarbejde med frivillige og private organisationer, eller frivillige og private organisationer kan søge om støtte til udvikling af midlertidige boligløsninger til unge i hjemløshed eller unge i risiko for at ende i hjemløshed samt skabe grundlag for en mere fremskudt social indsats. Udviklingen af forskellige former for midlertidige boliger åbner muligheden for, at hjemløse kan få tag over hovedet og indgå i meningsfulde fællesskaber, hvor de kan få den rette hjælp og støtte i bevægelsen mod en mere permanent boligsituation og i forebyggelsen af social udsathed. Det kan fx være bofællesskaber med sociale viceværter koblet på, væresteder, der tilbyder overnatningsmuligheder i kortere perioder, eller andre former for midlertidige boliger. | |
Forslagets succeskriterier | • Nye idéer til at udvikle billige og midlertidige boliger til unge i hjemløshed eller unge i risiko for at ende i hjemløshed • Understøtte forebyggelsen af hjemløshed | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Der gennemføres dog en mindre evaluering, der skal opsamle erfaringer med at udvikle midlertidige boligløsninger for |
unge i hjemløshed eller unge i risiko for at ende i hjemløshed. Der afsættes 0,5 xxx.xx. til at evaluere boligindsatsen. Det skal ske via en række caseeksempler på udvikling af midlertidige boligløsninger. Erfaringer fra evalueringen vil indgå i Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet. | ||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje på 11,5 mio. kr. i 2019, og endvidere afsættes der 0,5 mio. kr. i 2019 til en evaluering, som forankres i Socialstyrelsen. Tidsplan Tid Aktivitet 3. kvartal 2019 Udmelding og udmøntning af ansøgningspulje 4. kvartal 2019 Igangsættelse af evaluering 3.-4. kvartal 2022 Evaluering foreligger | |
Varighed og implementering | Bevillingen er etårig, mens projektperioden for de enkelte projekter løber over op til tre år. De deltagende kommuner eller frivillige og private organisationer skal, for at modtage støtte fra puljen, forholde sig til en forankring efter projektperiodens udløb. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 12,0 | - | - | - | 12,0 |
16. Whistleblowerordning og retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor
Titel | Whistleblowerordning og retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Frivilligrådet | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at styrke den frivillige sociale sektors potentiale for at udvikle egne værdier for good governance og at give sektoren et organ til kontrol. Den frivillige sociale sektor er en betydningsfuld del af velfærdsløsningerne. Mange danskere er engagerede i eller i berøring med sektorens organisationer og foreninger. Udvikling af de frivillige sociale organisationers ledelse og sikring af sektorens gennemsigtighed og troværdighed har stor betydning for de frivillige sociale organisationers virke og aktiviteter, fx som samarbejdspartner til det offentlige, ift. muligheden for at blive omfattet af færre systemkrav ift. deres praksis samt for borgere og myndigheders tillid til sektoren som helhed. Initiativet skal ses i sammenhæng med Strategi for et stærkere civilsamfund (aftale om satspuljen for 2018), herunder særligt arbejdsgruppen om den statslige støttestruktur og tilskudsadministration på det frivillige sociale område. Arbejdsgruppen er udtryk for en hensigt om at skabe en mere smidig statslig støttestruktur, der gør det lettere for at de frivillige foreninger at virke. En stadig større og mere stabil inddragelse af civilsamfundet i velfærdsløsninger forudsætter en veldrevet og transparent frivillig social sektor, hvilket initiativet sigter imod. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der afsættes midler til udvikling af retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor med henblik på at sikre en større transparens og kvalitet i den frivillige sociale sektor samt øge sektorens kontrol samt til etablering af en whistleblowerordning. Retningslinjer for good governance Initiativet indebærer, at der udvikles retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor. Det skal skabe større gennemsigtighed og understøtte bedre ledelse i organisationer, herunder tydeliggørelse af bestyrelsens opgaver og ansvar i forhold til at sikre, at organisationens ledelse varetager organisationens formål og interesser og forvalter i overensstemmelse hermed. Udarbejdelse af retningslinjerne skal ske i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde, ISOBRO samt repræsentanter for små og store frivillige sociale organisationer. Initiativet indebærer også implementeringsaktiviteter, såsom formidlings- og rådgivningsaktiviteter, der kan sikre og understøtte, at retningslinjerne bliver udbredt og anerkendt i store dele af den frivillige verden. Dette skal ske i samarbejde med relevante tværgående aktører på det frivillige sociale område. Initiativet indebærer etableringen af en whistleblowerordning, hvor ansatte, frivillige, borgere, medlemmer og pårørende m.fl. trygt kan formidle mistanke eller viden om uhensigtsmæssig eller ulovlig adfærd i frivillige sociale organisationer til en neutral og rådgivende aktør. Ordningen skal være åben for alle i sektoren. Med ordningen gives mulighed for rådgivning, viden og handlemuligheder i en række konfliktfyldte og uretmæssige situationer samt mulighed for at påpege manglende overholdelse af retningslinjer for god ledelse i frivillige sociale organisationer over for de relevante organisationer. Ordningen skal på den måde give organisationernes ledelse et værktøj til forebyggelse og tidlig handling ved uhensigtsmæssigheder eller ulovligheder. |
Aktøren, der bliver valgt til opgaven, får pligt til at underrette Socialstyrelsen i tilfælde af henvendelser med mistanke om uhensigtsmæssigheder eller svindel med tilskudsmidler, der administreres af Socialstyrelsen. Det forudsættes, at der etableres et digitalt og sikkert system til indberetninger, hvor der er mulighed for anonymitet, og som overholder de til enhver tid gældende regler til datasikkerhed mv. Forud for selve oprettelsen af whistleblowerordningen vil der være en afklaringsperiode, hvor Børne- og Socialministeriet undersøger en række spørgsmål, herunder om setup, datasikkerhed, anonymitet, aktindsigt, tavshedspligt, systematiske undersøgelsesmetoder, opfølgning på henvendelser samt etablering af hjemmel mv. Først efter disse forhold er blevet grundigt undersøgt, vil ordningen blive placeret hos en navngiven aktør. Der afsættes i alt 9,6 mio. kr. til opgaverne med at etablere en whistleblowerordning, hvor valg af aktøren udestår, og udvikle retningslinjer for good governance, som varetages, faciliteres og formidles af Frivilligrådet. | |||||
Forslagets succeskriterier | Det samlede initiativ skal understøtte sunde og veldrevne frivillige sociale organisationer og effektiv anvendelse af ressourcer til gavn for borgerne. Initiativet er en succes, hvis: • Der er udviklet retningslinjer for good governance i den frivillige sociale organisationer med udgangen af 2019 • Der er etableret en whistleblowerordning senest medio 2020, herunder et digitalt system til indberetninger • Retningslinjerne er udbredt til store dele af den frivillige sociale sektor ved udgangen af projektperioden | ||||
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål, men der afsættes i alt 1,0 mio. kr. i perioden 2021-2022 til en evaluering, som enten foretages af Socialstyrelsen eller af en ekstern leverandør, af henholdsvis whistleblowerordningen og retningslinjerne for good governance. Samtidig følges udviklingen løbende. Det danner afsæt for vurdering af evt. forankring og betydning i den frivillige sociale sektor med henblik på at vurdere, om initiativet efter 2022 skal nedskaleres i tilfælde af, at der ikke er den forventede brug af whistleblowerordningen. Evalueringen skal endvidere sammenligne retningslinjernes betydning for den frivillige sociale sektor med betydningen af lignende retningslinjer i andre sektorer. | ||||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan | ||||
Tid | Aktivitet | ||||
4. kvartal 2019 | Retningslinjer for good governance er udarbejdet | ||||
1. kvartal 2020 | Whistleblowerordning er etableret | ||||
2. kvartal 2020 | Indkøb af evaluering igangsættes | ||||
1. kvartal 2022 | Evaluering er udarbejdet | ||||
Varighed og implementering | Initiativet løber fra 2019-2022. | ||||
Evt. efterregulering | - | ||||
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 2,6 | 2,7 | 3,5 | 1,8 | 10,6 |
Whistleblower | 1,0 | 1,0 | 0,8 | 0,8 | 3,6 |
Good Governance | 1,6 | 1,7 | 2,2 | 0,5 | 6,0 |
Evaluering | - | - | 0,5 | 0,5 | 1,0 |
17. Styrkelse af borgernes retssikkerhed
Titel | Styrkelse af borgernes retssikkerhed | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | - | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er, at gennemsigtigheden og overvågningen af borgernes retssikkerhed på det sociale område skal styrkes. De seneste offentliggjorte danmarkskort viser således, at omgørelsesprocenterne for kommunernes afgørelse i Ankestyrelsen er for høje. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der afsættes i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-2022 til gennemførelse af initiativer der skal bidrage til en styrkelse af borgernes retssikkerhed på det sociale område. Forslag hertil skal indeholde en forankring af en styrket indsats i en institutionel enhed. Enheden skal bl.a. arbejde med spørgsmål vedrørende kommuners praksis og en sammenligning af praksis i kommunerne, herunder sagsbehandlingstider, oplysning af sager, individuel vurdering af behov mv. Forslagene forhandles med partierne bag satspuljeaftalen inden 1. marts 2019. | |
Forslagets succeskriterier | Succeskriteriet er at styrke gennemsigtigheden og overvågningen af borgernes retssikkerhed på det sociale område. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet skal ikke evalueres særskilt. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet skal ikke evalueres særskilt, men der følges op via danmarkskortene over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på socialområdet. Tidsplan Tid Aktivitet 1. kvartal 2019 Udarbejdelse af forslag, forhandling med satspuljekredsen 2. kvartal 2019 Arbejdet i enheden påbegyndes | |
Varighed og implementering | Initiativet er fireårigt og udmøntes i perioden 2019-2022. | |
Evt. efterregulering | Behovet for efterregulering vil afhænge af de konkrete initiativer. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 12,0 |
18. Styrkelse af borgernes retsstilling i servicelovens hjælperordninger
Titel | Styrkelse af borgerens retsstilling i servicelovens hjælperordninger | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Socialstyrelsen, kommunerne og Kooperationen (arbejdsgiver- og interesseorganisation, der aktuelt varetager BPA-rådgivningsfunktionen) | |
Forslagets formål | Der er behov for at styrke borgernes og de nærtståendes retsstilling, når der indgås aftale om overdragelse af arbejdsgiverfunktioner til private virksomheder og foreninger i hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96 (herefter BPA- arbejdsgiver). Det er således nødvendigt at sikre, at en borger eller en nærtstående, der uvidende har indgået aftale med en ikke-godkendt forening eller virksomhed, ikke kommer til at lide tab som følge heraf. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Initiativet består af 5 delinitiativer: 1. Udarbejdelse og offentliggørelse af en liste over godkendte private BPA- arbejdsgivere, som kommuner, borgere og nærtstående kan orientere sig i (kræver lovændring). Hertil afsættes 0,2 mio. kr. årligt. 2. Udarbejdelse af en model for en standardkontrakt, som borgerne kan vælge at anvende ved indgåelse af aftaler om varetagelse af arbejdsgiverfunktionen. Hertil afsættes 0,1 mio. kr. i 2019 3. Udarbejdelse af informationsmateriale til borgere, som ønsker at indgå aftale med en forening eller privat virksomhed, som skal støtte borgeren i beslutningen og oplyse om kravet om godkendelse. Hertil afsættes 0,5 mio. kr. i 2019. 4. Udvidelse af BPA-rådgivningen, så rådgivningen også får til opgave at rådgive om indgåelse af aftaler med private BPA-arbejdsgivere. Der ydes i dag rådgivning til borgere og nærtstående om det selv at være arbejdsgiver og arbejdsleder i egen ordning. Hertil afsættes 0,2 mio. kr. i 2019. 5. Præcisering af SEL §§ 95 og 96, så det dels fremgår, at kommunen ikke må udbetale tilskud til ansættelse af hjælpere/BPA til ikke-godkendte private BPA- arbejdsgivere, dels fremgår, at borgeren eller den nærtstående ikke er bundet af en BPA-aftale med en ikke-godkendt privat BPA-arbejdsgiver, hvis borgeren eller den nærtstående ikke var vidende om, at arbejdsgiveren ikke var godkendt. Hertil afsættes 0,1 mio. kr. årligt fra 2020. | |
Forslagets succeskriterier | Succeskriteriet er at sikre, at borgere og nærtstående ikke uvidende kommer til at indgå aftale med ikke-godkendte foreninger eller virksomheder og lider økonomisk tab ved det. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet skal ikke evalueres. Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Der afsættes samlet 0,8 mio. kr. i 2019 til Socialstyrelsens forberedelse og etablering af listen over godkendte private BPA-arbejdsgivere samt til udarbejdelse af standardkontrakt og informationsmateriale, jf. delinitiativerne 1, 2 og 3. Der afsættes i alt 0,3 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til delinitiativerne 1 og 5, som udmøntes gennem lovforslag. Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2019 til delinitiativ 4. Socialstyrelsen udmønter midlerne via en udvidelse af den eksisterende kontrakt med arbejdsgiver og interesseorganisationen Kooperationen, som i dag varetager BPA- rådgivningsfunktionen. Tidsplan |
Tid | Aktivitet | ||||
1. kvartal 2019 | Udvidet BPA-rådgivning iværksættes | ||||
3. kvartal 2019 | Informationsmateriale og standardkontrakt er udarbejdet, liste/oversigt er etableret. | ||||
4. kvartal 2019 | Lovforslag vedtaget | ||||
Varighed og implementering | Delinitiativerne 1 og 5 er varige. Delinitiativerne 1-4 løber i 2019. | ||||
Evt. efterregulering | Der kan være behov for efterregulering af trækket på satspuljen, da de økonomiske konsekvenser af lovændringerne skal forhandles med de kommunale parter. | ||||
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 1,0 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,9 |
- Heraf lovændringer | - | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,9 |
19. Straffeattester for personale i tilbud omfattet af socialtilsynet
Titel | Straffeattester for personale i tilbud omfattet af socialtilsynet | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Kommunerne, regionerne, socialtilsynene og politiet. | |
Forslagets formål | Børn, unge og voksne i tilbud omfattet af socialtilsynet udgør en sårbar målgruppe, som er kendetegnet ved, at de oftest er dybt afhængige af andres hjælp i dagligdagen. Der er desværre set eksempler på, at ansatte på bl.a. botilbud har misbrugt det ansvar, de har fået for at hjælpe de mennesker, som er afhængige af deres hjælp. Derfor er der et ekstra behov for at beskytte dem mod fx seksuelle overgreb, vold og berigelseskriminalitet, herunder tyveri og røveri. Derfor foreslås det at indføre et obligatorisk krav om, at alle tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og alle tilbud, der fremover skal godkendes af socialtilsynet, skal indhente straffeattester ved ansættelse af personale. Initiativet omfatter alle tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og alle tilbud, der fremover skal godkendes af socialtilsynet, på børne- såvel som på voksenområdet, jf. socialtilsynslovens § 4. Det vil f.eks. sige plejefamilier og kommunale plejefamilier efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, døgntilbud til børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog § 66 a, stk. 7, midlertidige botilbud efter servicelovens § 107, længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, forsorgshjem efter servicelovens § 110, stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens §§ 101 og 101 a og almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, (tidligere kaldt § 105-tilbud), såfremt tilbuddet til beboerne i den almene plejebolig i væsentligt omfang omfatter socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Initiativet vil omfatte alt personale, der ansættes i sådanne tilbud efter reglernes ikrafttræden. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Initiativet går ud på at indføre et obligatorisk krav om, at alle tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og alle tilbud, der fremover skal godkendes af socialtilsynet, skal indhente straffeattester ved ansættelse af personale. Arbejdsgiverne har allerede i dag mulighed for at indhente straffeattester for ansøgende personale med ansøgerens samtykke. Med dette initiativ vil det, ligesom i dag, være en betingelse for indhentelse af straffeattest, at den pågældende samtykker til dette. Det vil være op til arbejdsgiveren at vurdere, hvilke konsekvenser det skal have, hvis straffeattesten viser, at den pågældende har begået lovovertrædelser. Det bemærkes, at der allerede i dag gælder et krav om indhentelse af børneattester ved ansættelse af personale til tilbud for børn og unge. En børneattest er en særlig straffeattest, der indeholder oplysninger om afgørelser om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Til forskel for børneattester indeholder straffeattester oplysninger om lovovertrædelser mod personer i alle aldre. Der vil således kunne fremgå flere former for lovovertrædelser af straffeattester, end der gør af børneattester. Socialtilsynene vil i deres driftsorienterede tilsyn med tilbuddene skulle følge op på, om straffeattesterne er blevet indhentet. Med initiativet pålægges kommuner, regioner, socialtilsyn og politiet en ekstra administrativ byrde. |
Forslagets succeskriterier | Initiativet skal forebygge seksuelle overgreb, vold og berigelseskriminalitet, herunder tyveri og røveri, mod børn, unge og voksne, der opholder sig i tilbud, som skal godkendes af socialtilsynet. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Initiativet evalueres ikke, men Børne- og Socialministeriet vil løbende følge udviklingen på området. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet skal udmøntes gennem lovforslag. Tidsplan Tid Aktivitet 2. halvår af 2019 Fremsættelse af lovforslag 1. januar 2020 Ikrafttrædelse af lovforslag | |
Varighed og implementering | Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2020 og vil finde anvendelse for alle ansættelser, der finder sted herefter. Der er således tale om en permanent ordning. | |
Evt. efterregulering | Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne, regionerne og politiet. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | - | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 3,0 |
- Heraf lovforslag | - | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 3,0 |
20. Modernisering og tilpasning af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende byggeri (Tilgængelighedspuljen)
Titel | Modernisering og tilpasning af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende byggeri (Tilgængelighedspuljen) | |
Forslagsstiller | Transport-, Bygnings- og Boligministeriet | |
Tilskudsmodtager | Ejere af offentligt tilgængelige bygninger med borgerrettede funktioner, som tilbydes i offentligt regi, tilbydes i regi af selvejende institutioner eller som tilbydes i regi af mindre og mellemstore private virksomheder. | |
Forslagets formål | Tilgængelighedspuljen skal medvirke til at øge tilgængeligheden i den eksisterende bygningsmasse, således at borgere med handicap kan deltage i aktiviteter, f.eks. foreningsaktiviteter, og modtage service- og behandlingstilbud i lighed med andre borgere, f.eks. på sundhedsområdet i det omfang, projekterne lever op til puljens formål. Dermed indgår puljen i indsatsen for at opfylde de målsætninger, der ligger til grund for FN’s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Ejere af offentligt tilgængelige bygninger med borgerrettede funktioner, som tilbydes i offentligt regi, eller som tilbydes af visse selvejende institutioner og lignende, eller som tilbydes i den private sundhedssektor samt mindre og mellemstore private virksomheder, som eksempelvis mindre produktions- og administrationsvirksomheder, butikker, restauranter og cafeer og andre servicevirksomheder kunne søge om tilskud til generelt at forbedre tilgængeligheden til en bygning med borgerrettede funktioner. Initiativet tager udgangspunkt i behovet for fortsat at tilgængeliggøre den eksisterende bygningsmasse. I både offentligt ejede og dele af den privatejede bygningsmasse stilles en række tjenesteydelser og services til rådighed for borgerne i dagligdagen under hensyn til de lokale behov. Et behov der ofte bliver påpeget af handicaporganisationerne. Initiativet skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den eksisterende bygningsmasse, således at borgere med handicap kan deltage i samfundets aktiviteter og i dagligdagen modtage service på lige fod med andre borgere. I forhold til den eksisterende pulje er ansøgerkredsen udvidet til at omfatte selvejende institutioner uden driftsoverenskomst med en offentlig myndighed samt private virksomheder. Udvidelsen af puljen kan betyde, at der også bliver mulighed for at forbedre tilgængeligheden i andre typer af tilbud, der ligeledes anvendes af personer med funktionsnedsættelser, og dermed give fysisk adgang til deltagelse i de dele af samfundslivet, der ellers ikke ville være mulighed for at tage aktiv del i på lige fod med andre borgere. Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje. Der afsættes 7,4 mio. kr. til ansøgningspuljen (tilgængelighedspuljen). | |
Forslagets succeskriterier | Forbedring af tilgængeligheden i eksempelvis administrationsbygninger, uddannelsesinstitutioner, forvaltningsbygninger, kulturbyggeri, lægehuse, sundhedsklinikker, mindre produktions- og administrationsvirksomheder, butikker, restauranter og cafeer og andre servicevirksomheder mv. | |
Viden, evaluering og opfølgning | • Der evalueres på baggrund af et statistisk grundlag for tildelinger under ansøgningspuljen. • Desuden skal der inden udløbet af bevillingen foretages en samlet redegørelse af trækket på ansøgningspuljen samt hvis muligt af omfanget af øget tilgængelighed, puljen har skabt. Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2019 til evalueringen fra initiativets samlede ramme. |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje i 2019. Tidsplan Tid Aktivitet 2. kvartal 2019 Udmelding af puljen 4. kvartal 2019 Udmøntning af puljen | |
Varighed og implementering | Tilskudspuljen er forankret i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Initiativet har en varighed på et år (2019). | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 7,4 | - | - | - | 7,4 |
21. Hjælpemidler ved stemmeafgivning
Titel | Hjælpemidler ved stemmeafgivning | |
Forslagsstiller | Økonomi- og Indenrigsministeriet | |
Tilskudsmodtager | Kommuner | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at sikre, at de to hjælpemidler (LED-lampe og CCTV (Closed Circuit Television)), der forsøgsvis blev stillet til rådighed i fem kommuner ved det kommunale og regionale valg i 2017, gøres permanente, således at de skal stilles til rådighed ved alle kommende valghandlinger. Med initiativet vil det således blive lettere for flere personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. Forsøget blev finansieret med aftale om satspuljen for 2017 og havde til hensigt at afdække, om hjælpemidlerne ville være en hjælp ved stemmeafgivningen. Økonomi- og Indenrigsministeriet har efterfølgende evalueret brugen af forsøgshjælpemidlerne ved valget. Erfaringerne har været overvejende positive. Dette er baggrunden for, at det foreslås at gøre hjælpemidlerne permanente ved kommende valghandlinger. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Initiativet udmøntes ved en bekendtgørelse, der træder i kraft 1. januar 2019 og således får virkning for alle landsdækkende valg og folkeafstemninger, der afholdes herefter. Bekendtgørelsen vil videreføre indholdet af bekendtgørelsen fra 2017, bortset fra at bestemmelserne om forsøgshjælpemidlerne vil blive ændret, således at de to hjælpemidler nu gøres permanente. Hjælpemidlerne er: • LED-lamper (regulerer lysstyrke og lysfarve) • CCTV + borde (forstørrelsesapparat, hvor stemmesedlen lægges på en flytbar plade, og teksten på stemmesedlen kan aflæses på en skærm – forstørrelse og kontrast kan reguleres) Der ændres således ikke ved de hjælpemidler, der allerede i dag er permanente og ligeledes er finansieret via satspuljen. Disse hjælpemidler er: • Sorte filtpenne (gør afkrydsningen tydeligere) • Standluppe (forstørrer teksten på stemmesedlen og kan stå selv, så man kan skrive under den uden at holde den i hånden) • Hæve/sænkeborde (kan indstilles i højden og skal gerne have fri benplads og være så dybe, at en kørestolsbruger kan placere sig hensigtsmæssigt) • Overlægsplader (plade med punktskrift og huller, der lægges over stemmesedlen, således at blinde og svagsynede selv kan sætte krydset – kan alene anvendes ved folkeafstemninger, hvor man kun kan sætte et kryds ved ”Ja” eller ”Nej”) Den nye bekendtgørelse vil stille krav om, at der ved samme valghandling skal stilles en LED-lampe til rådighed i (mindst) ét stemmerum på samtlige afstemningssteder (knap 1.400) (og tilsvarende ved brevstemmeafgivning). Det er samme ordning som med de sorte filtpenne og standluppen. Fsva. CCTV’et skal dette stilles til rådighed i (mindst) ét stemmerum på mindst ét afstemningssted i bopælskommunen/ét afstemningssted i opstillingskredsen i bopælskommunen (folketingsvalg). Baggrunden herfor er, at vælgere med nedsat førlighed eller handicap har mulighed for at blive overført til et andet afstemningssted. Det er samme ordning som med hæve- /sænkebordet. Der afsættes til initiativet 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 og varigt herefter. | |
Forslagets succeskriterier | Initiativet skal gøre det lettere for flere personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. ved brug af de hjælpemidler, der stilles til |
rådighed ved stemmeafgivningen, og dermed uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. | ||
Viden, evaluering og opfølgning | Økonomi- og Indenrigsministeriet vil løbende følge udviklingen på dette område ved inddragelse af relevante organisationer på handicapområdet. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2019 og vil finde anvendelse på valghandlinger, der finder sted herefter. Tidsplan Tid Aktivitet 1. kvartal 2019 Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2019 | |
Varighed og implementering | Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2019 og vil finde anvendelse på valghandlinger, der finder sted herefter. Der er således tale om en permanent ordning. | |
Evt. efterregulering | Bekendtgørelsens økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om en regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 3,2 |
- Heraf bekendtgørelse | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 3,2 |
22. Videreførelse af BPA-rådgivning
Titel | Videreførelse af BPA-rådgivning | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Kooperationen (arbejdsgiver- og interesseorganisation), der aktuelt varetager rådgivningsfunktionen. | |
Forslagets formål | Videreførelse af rådgivning af borgere i forhold til varetagelse af rollen som arbejdsgiver/leder i en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance (BPA). | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | BPA-rådgivningsfunktionen blev etableret med aftale om satspuljen for 2009 og med en lovændring af BPA-ordningen i 2009. Med rådgivningsfunktionen kan borgere få gratis råd og vejledning om eksempelvis ansættelse og opsigelse, arbejdsmiljø, forsikringer og generel arbejdsretlig lovgivning, der gælder i forholdet mellem arbejdsgiver/arbejdsleder og medarbejder. Rådgivningsfunktionen varetages pt. af Kooperationen, som Socialstyrelsen på baggrund af aftale om satspuljen for 2017 har indgået kontrakt med. Kontrakten er gældende til og med 31. december 2018. Med initiativet videreføres rådgivningsfunktionen i 2019 i sin nuværende form i regi af Kooperationen. Som led i aftale om satspuljen for 2017 er der igangsat en evaluering af den eksisterende rådgivningsfunktion, som forventes offentliggjort medio oktober 2018. På baggrund af slutevalueringen kan en eventuel videreførelse af rådgivningsfunktionen således først drøftes i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2020. | |
Forslagets succeskriterier | Videreførelsen skal sikre, at borgere i kraft af deres rolle som arbejdsgiver/leder fortsat kan få den rådgivning, de har behov for i arbejdsretlige og arbejdsmiljøretlige spørgsmål. Det vil bidrage til borgerens selvstændighed samt forbedring af vilkårene for handicaphjælperne. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Evalueringen, der blev igangsat med aftale om satspuljen for 2017, vil bidrage med viden om, hvordan BPA-rådgivningsfunktionen gør gavn, udviklingspotentiale og viden om behovet for en rådgivningsfunktion fremadrettet, herunder forankringsmuligheder. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Der afsættes i alt 0,8 mio. kr. til videreførelse af den eksisterende rådgivningsfunktion i 2019. Socialstyrelsen forlænger den eksisterende kontrakt med Kooperationen og udmønter tilskuddet hertil. Tid Aktivitet 1. kvartal 2019 Forlængelse af kontrakt og udmøntning af tilskud til Kooperationen. | |
Varighed og implementering | Rådgivningsfunktionen videreføres i en etårig periode, hvor den eksisterende kontrakt med Kooperationen om varetagelse af rådgivningsfunktionen forlænges. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 0,8 | - | - | - | 0,8 |
23. Handicappuljen – ændring af anvendelsesperioden
Titel | Handicappuljen – ændring af anvendelsesperioden | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at finansiere en omlægning af anvendelsesperioden for midlerne i Handicappuljen, således at puljen kan udmøntes inden anvendelsesperiodens start. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Med Handicappuljen gives støtte til aktiviteter i form af koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn og unge samt deres søskende og forældre. Aktuelt udmøntes Handicappuljen én gang om året med en anvendelsesperiode, der løber fra 1. januar til 31. december. Men eftersom puljen typisk først udmøntes i 2. kvartal, når ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen er afsluttet, er der for organisationerne stor økonomisk usikkerhed forbundet med at afvikle aktiviteter i årets første måneder, inden de får svar på, om de opnår støtte fra puljen. På den baggrund ændres anvendelsesperioden for midler fra Handicappuljen, så den i fremtiden løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år. Dermed kan udmøntningen ske, inden anvendelsesperiodens start. Omlægningen af anvendelsesperioden sker ved, at Handicappuljen for 2019 ekstraordinært dækker 18 måneder fra 1. januar 2019 til 30. juni 2020. For at sikre tilnærmelsesvis uændrede økonomiske rammer, og dermed aktivitetsmuligheder for organisationerne, er der behov for en midlertidig forhøjelse af puljen svarende til ca. et halvt års bevilling. | |
Forslagets succeskriterier | Forslagets succeskriterier er, at handicappede børn og unge samt deres søskende og forældre kan deltage i koloniophold, familieferier samt kursusvirksomhed. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Der foretages ikke evaluering, da der er tale om en aktivitetspulje. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Den midlertidige forhøjelse af puljen udmøntes sammen med den eksisterende bevilling til Handicappuljen i 2019 via en ansøgningspulje til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger på baggrund af de af Børne- og Socialministeriets udstukne betingelser og med inddragelse af et bevillingsudvalg bestående af Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser. I forbindelse med omlægningen af anvendelsesperioden forlænges projektperioden for Handicappuljen i 2019 ekstraordinært til 18 måneder. Tid Aktivitet 1.-2. kvartal 2019 Handicappuljen udmeldes og udmøntes. | |
Varighed og implementering | De ekstra midler til ændring af Handicappuljens anvendelsesperiode er en engangsudgift i 2019. Projektperioden for Handicappuljen i 2019 forlænges, så den løber fra januar 2019 til og med juni 2020. De kommende års bevillinger til Handicappuljen vil dække udgifter til aktiviteter fra medio finansåret til medio det følgende år. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 3,0 | - | - | - | 3,0 |
24. Ordbog over Dansk Tegnsprog
Titel | Ordbog over Dansk Tegnsprog | |
Forslagsstiller | - | |
Tilskudsmodtager | Københavns Professionshøjskole. | |
Forslagets formål | Ordbog over Dansk Tegnsprog har siden 2008 tjent som et opslagsværk og hjælperedskab for døve, døves pårørende samt tegnsprogstolke og andre fagprofessionelle, der arbejder med tegnsprog. Ordbogens drift, vedligehold og udvikling har i en årrække været varetaget af Københavns Professionshøjskole (tidligere UCC) med udgangspunkt i deres faglige miljø på området. Den løbende udvikling af ordbogen er væsentlig, bl.a. fordi udviklingen i tegnsproget og af nye tegn sker så hurtigt, at det kan være en udfordring at kommunikere på tværs af generationer. Arbejdet har været finansieret af dels private fonde, dels offentlige midler, herunder midler fra UCC. Fra 2019 bortfalder den hidtidige finansiering fra private fonde imidlertid, hvorfor Københavns Professionshøjskole har tilkendegivet, at man ikke længere ser sig i stand til at finansiere udviklingen og driften af ordbogen. Med dette initiativ afsættes der derfor midler til, at Københavns Professionshøjskole fortsat kan varetage opgaven med at drive og udvikle ordbogen i 2019. Formålet er at understøtte kommunikation mellem døve og hørende og dermed fremme døves inklusion i samfundet. Finansieringen fra 2020 og frem vil blive afklaret i et tværministerielt arbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og Børne- og Socialministeriet. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Københavns Professionshøjskole varetager driften af Ordbog over Dansk Tegnsprog samt gennemfører løbende opdateringer af ordbogen på baggrund af udviklingen i det danske tegnsprog. Dette arbejde baserer sig på de principper og retningslinjer, som udarbejdes af Dansk Tegnsprogsråd. Ordbog over Dansk Tegnsprog har ca. 300 unikke brugere dagligt. Det skønnes, at ca. 20.000 personer i Danmark anvender dansk tegnsprog enten som modersmål eller som pårørende, professionelle eller studerende. Arbejdet med ordbogens drift og udvikling udføres, så ordbogen til stadighed er et relevant og anvendeligt redskab til døve, døves pårørende samt tegnsprogstolke og andre fagprofessionelle, der arbejder med tegnsprog. Arbejdet skal ske i et tæt samarbejde med Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn. | |
Forslagets succeskriterier | Forslaget ventes at understøtte kommunikation mellem døve og hørende samt døves inklusion i samfundet ved at sikre, at ordbogen også fremover vil være et relevant og anvendeligt redskab til døve, døves pårørende samt tegnsprogstolke og andre fagprofessionelle, der arbejder med tegnsprog. Konkret indebærer dette bl.a., at ordbogen kan anvendes i følgende situationer: • En voksen hørende med et døvt barn har set barnet bruge et bestemt tegn, men ved ikke, hvad tegnet betyder. • En voksen døv kender flere tegn for et bestemt begreb og vil gerne vide, hvilket tegn der er det almindeligste, eller om der er f.eks. regionale eller aldersmæssige forskelle mellem tegnene. • En tegnsprogstolk kender et bestemt tegn, men er usikker på, hvilke betydningsnuancer det dækker. • En voksen hørende med en døv kollega vil gerne slå bestemte danske ord op, for at kunne bruge de rigtige tegn i stedet for at skulle skrive sedler. Tegnet slås op via det danske ord. • En ung døv skriver en tekst på dansk og er i tvivl om, hvilket dansk ord der skal bruges et bestemt sted i teksten. Ved at slå et kendt tegn op, der |
dækker den ønskede betydning, kan brugeren finde frem til det rigtige danske ord. Samtidig er den fortsatte drift og udvikling af ordbogen med til at sikre sammenhængen mellem uddannelse og forskningen i dansk tegnsprog og dermed udvikling af tidssvarende tegnsprog i Danmark. | ||
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke til formål at udvikle ny viden, og initiativet evalueres ikke. Københavns Professionshøjskole skal dokumentere gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan Tid Aktivitet Løbende Udvikling og drift af ordbogen | |
Varighed og implementering | Forslaget indebærer en bevilling på 0,8 mio. kr. i 2019. | |
Evt. efterregulering | Der er ikke behov for efterregulering. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 0,8 | - | - | - | 0,8 |
25. Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
Titel | Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Frivillige organisationer og foreninger samt kommuner | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at støtte etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, som gadesovende hjemløse kan benytte til akut overnatning i vintermånederne og dermed bl.a. modvirke de helbredsmæssige problemer, som gruppen af hjemløse ellers kan opleve. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | De mange frivillige og kommunale nødovernatningstilbud, der hver vinter etableres for gadesovende hjemløse, udgør et nødvendigt supplement til de mere etablerede elementer af samfundets sikkerhedsnet. På den baggrund videreføres støtten til oprettelse og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, så der også i vinteren 2019/2020 oprettes de nødvendige tilbud til gadesovende hjemløse i de kolde vintermåneder. Ansøgningspuljen skal understøtte frivillige organisationer og foreninger samt kommuner i etablering og drift af nødovernatningstilbud for hjemløse med lovligt ophold i Danmark. Der er forventning om, at nødovernatningstilbuddene kan bidrage til, at nogle gadesovende hjemløse vil få en bedre kontakt med frivillige organisationer og mulighed for at drage nytte af organisationernes tilbud til hjemløse samt andre etablerede tilbud til målgruppen, herunder kommunale tilbud. Initiativet er en videreførelse af den eksisterende bevilling, som blev afsat med aftale om satspuljen for 2018 og udløber med udgangen af 2018. | |
Forslagets succeskriterier | Xxxxxxxxxxx hjemløse får mulighed for akut overnatning i vintermånederne. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Projektet evalueres ikke, da puljen er en aktivitetspulje. Der følges op på antallet af pladser, der oprettes. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje i 2019. Tidsplan Tid Aktivitet 2.-3. kvartal 2019 Ansøgningspuljen udmeldes og udmøntes. | |
Varighed og implementering | Bevillingen og projektperioden for de enkelte projekter er etårig. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
26. Støtte til julehjælp
Titel | Støtte til julehjælp | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Landsdækkende, frivillige foreninger, der uddeler julehjælp | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp for derigennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med børn gennem deres indsats. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der etableres en ansøgningspulje, som kan søges af landsækkende, frivillige foreninger, der uddeler julehjælp til økonomisk klemte og socialt udsatte familier med børn. Julehjælpen uddeles blandt andet i form af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de landsdækkende, frivillige foreningers julearrangementer. Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier med børn, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver. Julehjælpen er udelukkende tiltænkt udsatte familier med børn, idet behovet vurderes at være størst i disse familier. Familierne skal have lovligt ophold i Danmark. Initiativet er en videreførelse af den eksisterende bevilling, som udløber med udgangen af 2018. Ansøgningspuljen i 2017 medførte, at 17 frivillige foreninger var i stand til at uddele julehjælp til ca. 5.000 flere familier. | |
Forslagets succeskriterier | Projektet skal bidrage til, at ca. 5.000 ekstra familier årligt modtager julehjælp, ud over dem foreningerne ellers ville uddele julehjælp til. Julehjælpen kan herudover bidrage til, at nogle familier får en bedre kontakt med frivillige foreninger og evt. drage nytte af andre initiativer for udsatte familier mv. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Initiativet evalueres ikke, da ansøgningspuljen er en aktivitetspulje. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje i 2019. Tidsplan Tid Aktivitet 2.-3. kvartal 2019 Ansøgningspuljen udmeldes og udmøntes. | |
Varighed og implementering | Bevillingen og projektperioden for de enkelte projekter er etårig. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
27. Støtte til sommerferiehjælp
Titel | Støtte til sommerferiehjælp | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Frivillige sociale foreninger og organisationer og almennyttige boligforeninger | |
Forslagets formål | Formålet med initiativet er at yde støtte til afvikling af sommerferieophold for udsatte familier samt til opfølgende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at få hverdagen til at hænge bedre sammen samt få udvidet deres sociale netværk. Formålet opfyldes dels gennem den positive oplevelse, som en god ferie kan være for familierne, og dels gennem tilbud om efterfølgende støtte i form af netværksskabende aktiviteter og rådgivning om fx gæld, forældreskab, sundhed mv. Målgruppen er socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv har mulighed for eller overskud til at arrangere sommerferieophold. Familierne kan fx være præget af misbrugsproblemer, psykisk sårbarhed, mistrivsel, social isolation, økonomiske problemer mv. Familierne skal have lovligt ophold i Danmark. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Foreningerne/organisationerne afholder sommerferieophold for udsatte familier. Både forældre og børn skal deltage i ferieophold. Foreningerne/organisationerne tilbyder efterfølgende, at familierne kan deltage i sociale aktiviteter mv. for at fastholde og udvikle konktakter og netværk. Initiativet er en videreførelse af den eksisterende bevilling, som udløber med udgangen af 2018. | |
Forslagets succeskriterier | At udsatte familier får positive oplevelser, samt at familierne oplever at have et større netværk og at få hjælp til at få hverdagen til at hænge bedre sammen. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Initiativet evalueres ikke, da puljen er en aktivitetspulje. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje i 2019. Tidsplan Tid Aktivitet 1.- 2. kvartal 2019 Ansøgningspuljen udmeldes og udmøntes. | |
Varighed og implementering | Bevillingen og projektperioden for de enkelte projekter er etårig. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 5,0 | - | - | - | 5,0 |
28. EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD) – regulering af national medfinansiering
Titel | EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD) – regulering af national medfinansiering | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Frivillige organisationer | |
Forslagets formål | Med satspuljeaftalen for 2014 blev der afsat midler til national medfinansiering af EU- fonden om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark, herunder hjemløse. Midlerne udmøntes i Danmark via det danske operationelle program. Der er et krav om mindst 15 pct. national medfinansiering af indsatserne i programmet. Det krav efterleves ikke med de hidtidige afsatte midler i satspuljeaftalen for 2014, hvorfor der er behov for at afsætte yderligere 0,5 mio. kr. i 2019. Formålet med medfinansiering af FEAD er gennem opsøgende indsatser, sociale indsatser og rådgivning, at sikre de mest udsatte hjemløse personer en mere stabil, sund og tryg tilværelse med bedre mulighed for at anvende eksisterende sociale tilbud med henblik på varige forbedringer af deres livsituation. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Der er tale om en regulering af den nationale medfinansiering af FEAD. | |
Forslagets succeskriterier | Der er tale om en regulering af den nationale medfinansiering af FEAD. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Det samlede FEAD-initiativ evalueres af VIVE. Evalueringen undersøger, i hvilken grad projekterne gennemfører aktiviteterne og følger op på målgruppens udvikling. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Merbevillingen på 0,5 mio. kr. udmøntes med den sidste ansøgningsrunde i 2019, som fordeler midlerne fra puljen afsat med satspuljeaftalen for 2014. | |
Varighed og implementering | Bevillingen skal indgå i medfinansieringen af EU-fonden om hjælp til de socialt dårligst stillede, herunder hjemløse, som har syv års varighed (2014-2020). Projektperioden for projekter, som modtager midler fra ansøgningspuljen i 2019 løber indtil 2022. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 0,5 | - | - | - | 0,5 |
29. International adoptionsformidling
Titel | International adoptionsformidling | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Ankestyrelsen og den adoptionsformidlende organisation (DIA) | |
Forslagets formål | Der er sket en række væsentlige ændringer i formidlingsbilledet for international adoption siden indgåelsen af den politiske aftale fra 2014 om et nyt adoptionssystem i Danmark. Disse ændringer har skabt et væsentligt ændret økonomisk grundlag for driften af Danmarks eneste adoptionsformidlende organisation, DIA, siden organisationens etablering i januar 2015, og prognoser viser, at organisationen fra 2019 vil have et underskud, der vil stige de følgende år. Forslaget har til formål at understøtte international adoptionsformidling gennem DIA, mens det undersøges, hvordan der kan skabes en bæredygtig struktur for formidlingsopgaven. Derved undgås en situation, hvor der skal træffes beslutning om at stoppe for tilgangen af nye ansøgere til DIA, mens undersøgelsen gennemføres. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Siden den politiske aftale fra 2014 om et nyt adoptionssystem blev indgået, er antallet af godkendte ansøgere faldet fra 169 i 2013 til 57 i 2017, og antallet af formidlede børn via international fremmedadoption er i samme periode faldet fra 174 til 79 børn. Antallet af tilmeldte ansøgere til international adoption er faldet med hhv. ca. 15 pct. i 2015 og 2016 og med ca. 21. pct. i 2017, hvor der var 48 nye tilmeldte ansøgere. DIA modtager et årligt driftstilskud på ca. 2 mio. kr. DIAs drift er dog hovedsagelig finansieret af adoptionsansøgernes gebyrindbetalinger, og det faldende antal ansøgere har således skabt et væsentligt ændret økonomisk grundlag for driften af DIA. Derfor vurderes det ud fra det foreliggende at være nødvendigt at ændre strukturen for formidlingen til international adoption inden for et par år, da det i modsat fald må antages ikke at være muligt at tilbyde formidling af børn til adoption herefter. Det vil skulle afdækkes, hvilke alternativer der findes til den nuværende struktur på området, herunder hvilken grad af statslig involvering – faktisk og/eller økonomisk – dette vil forudsætte. Med initiativet iværksættes i 2019 en undersøgelse, som skal belyse, hvilke ændringer der er behov for at foretage i den eksisterende struktur for at sikre en økonomisk bæredygtig løsning, hvor adoptanter og adoptererede kan have sikkerhed for, at adoptionerne gennemføres i overensstemmelse med de internationale konventioner og de danske regler på området. Samtidig skal der tages højde for, at det faldende antal ansøgere til international adoption kan have afsmittende effekt på samarbejdet i udlandet og derfor kan medføre, at det bliver vanskeligere at formidle børn til Danmark. For at undersøgelsen på bedst mulig vis beskriver reelt bæredygtige scenarier, og at Danmark i en eventuel ny struktur fortsat iagttager principperne i internationale konventioner i forbindelse med samarbejdet med andre lande om adoption, er det nødvendigt at inddrage ekstern bistand med særlig faglig ekspertise. Den internationale organisation ’International Social Service’ (ISS) har en omfattende viden om det internationale adoptionsområde og fungerer som vidensbank for de lande, der samarbejder med andre lande om adoption. ISS yder blandt andet teknisk bistand til lande, der ønsker at implementere de internationale konventioner i deres adoptionssystemer. Ved udarbejdelsen af den analyse, der lå bag den politiske aftale fra 2014, bidrog ISS med et internationalt perspektiv på, hvordan det danske adoptionssystem kunne |
indrettes med det formål i højere grad at sikre den adopteredes rettigheder og legaliteten i adoptionerne. I den kommende undersøgelse af, hvilke alternativer der foreligger til den eksisterende struktur på det danske adoptionsområde, vurderes det hensigtsmæssigt at gennemføre samme grad af kvalitetssikring i det materiale, der skal danne grundlag for en videre beslutning om, hvilke ændringer der eventuelt skal gennemføres på området. Derudover kan det være relevant at supplere dette ved at indsamle viden fra andre aktører i ind- og udland, der er i besiddelse af relevante erfaringer og oplysninger til brug for undersøgelsen, fx fra lande med et andet formidlingssystem. Derudover vil der være behov for at indhente ekstern bistand fra eksempelvis et revisionsfirma til en grundig analyse af de økonomiske forudsætninger for en ny struktur. Der må forventes heri at indgå en analyse af den økonomiske soliditet og robusthed ved fremtidige forandringer i ansøgerantallet, samt de samlede omkostninger forbundet med forskellige forslag til en ny struktur til brug for et sammenligningsgrundlag. For at understøtte driften af DIA, mens det undersøges, hvordan der kan skabes en bæredygtig struktur for formidlingsopgaven, afsættes 0,3 mio. kr. i 2019 og 1,8 mio. kr. i 2020 til midlertidig driftsstøtte til DIA. Der afsættes i alt 1,0 mio. kr. i 2019 til gennemførelse af undersøgelsen. Undersøgelsen forankres hos Ankestyrelsen, med mulighed for at indhente ekstern bistand. | ||
Forslagets succeskriterier | At strukturen for international adoption kan fortsætte uændret, indtil det er undersøgt, hvordan der fremadrettet kan skabes en bæredygtig struktur for formidlingsopgaven. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Med initiativet iværksættes en undersøgelse af området, som skal give ny national viden eller udvikling af redskaber med nationale anvendelsesmuligheder. Delinitiativet vedr. driftsstøtte til DIA har ikke udvikling af ny viden som formål. Initiativet evalueres ikke. | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Den midlertidige driftsstøtte til DIA i 2019 og 2020 udbetales kvartalsvis. Der vil blive fastsat nærmere retningslinjer for udbetalingen af driftsstøtten, da udbetalingen forudsætter et dokumenteret behov. Undersøgelsen igangsættes primo januar 2019 og vil indgå i efterfølgende politiske drøftelser med henblik på at finde en bæredygtig struktur for formidlingen af børn til international adoption. | |
Varighed og implementering | Bevillingen har to års varighed (2019-2020) og initiativerne forankres hos Ankestyrelsen. | |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 1,3 | 1,8 | - | - | 3,1 |
30. Retfærdighed for ofre
Titel | Retfærdighed for ofre | |
Forslagsstiller | Justitsministeriet | |
Tilskudsmodtager | Xxxxx Xxxxxx, domstolene og statslige myndigheder | |
Forslagets formål | Ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, som gennemfører udspillet ”Retfærdighed for ofre”, blev forældelsesfristen for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn ophævet med tilbagevirkende kraft. Hensynet bag ophævelsen af forældelsesfristerne er, at et barn oftest først som voksen vil være klar over mulighederne for at få erstatning fra myndighederne og have de nødvendige ressourcer til at kunne føre en erstatningssag. Forældelsesreglerne kan derfor udgøre en barriere for børn, der har været udsat for overgreb i forbindelse med anlæggelse af en erstatningssag. Ophævelsen af forældelsesfristen med tilbagevirkende kraft skete som følge af et ændringsforslag, som blev fremsat i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget, idet det oprindelige lovforslag alene indeholdt en ophævelse af forældelsesfristerne fremadrettet. I tilknytning til ændringsforslaget blev den eksisterende rådgivningsordning under Børns Vilkår, hvorefter personer under 30 år vejledes om udsigterne til at opnå erstatning ved domstolene, udvidet til også at omfatte personer over 30 år. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Med initiativet lægges der op til, at der afsættes finansiering til en udvidelse af Børns Vilkårs rådgivningsordning for personer over 30 år i perioden fra 2019 til 2022, hvor der ydes støtte og vejledning i forbindelse med erstatningssager. Midlerne skal hovedsageligt anvendes til aflønning af børnefaglige og juridiske medarbejdere. Børns Vilkårs rådgivningsordning indebærer, at de bistår potentielle ofre med at indhente relevante sagsakter og således efter en gennemgang af sagen kan vejlede om muligheden for at få erstatning og/eller godtgørelse. Dertil yder Børns Vilkår bl.a. hjælp til at opsøge advokathjælp. Der afsættes hertil 0,6 mio. kr. årligt fra 2019 til 2022. Med initiativet lægges der endvidere op til at finansiere domstolenes udgifter i forbindelse med, at der i perioden fra 2019 til 2022 vil blive indbragt ca. 60 sager, som forventes at blive indbragt for domstolene i særligt det første år og derefter vil være aftagende. Det foreliggende skøn over antallet af sager er foretaget med udgangspunkt i bl.a. Børns Vilkårs eksisterende rådgivningsordning og Godhavnsrapporten. Der er forventningen, at der vil være tale om komplekse sager, der vil blive prøvet ved to instanser. Der afsættes hertil 1,8 mio. kr. årligt fra 2019 til 2021 og 1,1 mio. kr. i 2022. Endeligt lægges der med initiativet op til at finansiere udgifterne for statslige myndigheder i forbindelse med eksempelvis fremskaffelsen af sagsakter samt advokatbistand mv. i perioden 2019 til 2022. Der lægges alene op til at finansiere udgifter for statslige myndigheder i sager, hvor der ikke er sket en tilsidesættelse af lovbestemte forpligtigelser. Der afsættes hertil 1,5 mio. kr. årligt fra 2019 til 2022. | |
Forslagets succeskriterier | Succeskriteriet er, at børn og unge, der har været udsat for overgreb og er blevet svigtet af en forvaltningsmyndighed – forudsat at betingelserne herfor er opfyldt – tilkendes erstatning og/eller godtgørelse, uanset hvornår kravet er opstået. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Der vil løbende blive fulgt op på virkningen af initiativet, herunder med inddragelse af Børns Vilkårs erfaringer fra rådgivningsordningen. |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes som et tilskud til Børns Vilkår, som en driftsbevilling til domstolene og som en pulje, hvorfra der kan foretages refusion til statslige myndigheder for udgifter forbundet med sager, hvor der ikke er sket en tilsidesættelse af lovbestemte forpligtigelser. | |
Varighed og implementering | Det er forventningen, at der i perioden fra 2019 til 2022 vil være en række ældre sager, som vil kunne blive indbragt for domstolene. Justitsministeriet vil i slutningen af perioden vurdere, om der er behov for at videreføre initiativet, herunder rådgivningsordningen hos Børns Vilkår. Initiativet løber over en fireårig periode fra 2019 til 2022. | |
Evt. efterregulering | Der er ikke behov for efterregulering. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 3,9 | 3,9 | 3,9 | 3,2 | 14,9 |
31. Ét samlet familieretligt system
Titel | Ét samlet familieretligt system | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Familieretshuset, kommuner og domstole | |
Forslagets formål | Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 27. marts 2018 en stemmeaftale om ét samlet familieretligt system. Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne finder, at mange af de børn, der oplever, at forældrene går fra hinanden, kan komme mere nænsomt igennem en skilsmisse, end det sker i dag. Partierne finder, at det kræver en ny tilgang til sagerne, hvor systemet i langt højere grad er tilpasset den måde, familierne i dag indretter sig på, hvor forældrene er lige meget forældre. Partierne vil med reformen af det familieretlige system gøre en egentlig forskel for børnene, både for dem, der rammes rigtigt hårdt af forældrenes brud og problemer, og for dem, hvor hverdagen påvirkes og fra tid til anden bliver svær. Partierne ønsker således at understrege, at hensynet til barnet er altafgørende ved oprettelsen af et nyt system, og at dette hensyn sættes over andre hensyn. I et nyt system er der fokus på barnets trivsel i hele forløbet, og der sikres en tryg og støttende inddragelse af barnet i processen. Der skal tages hensyn til barnets behov for beskyttelse samtidig med, at barnets behov for at blive hørt om dets egne forhold anerkendes. Aftalen indebærer derfor en grundlæggende ændring af det familieretlige system, hvor der med nedlæggelsen af Statsforvaltningen og oprettelse af en ny administrativ enhed, Familieretshuset, og behandling af de mest komplekse sager i Familieretten, skabes nye rammer for samlede løsninger i ét system. Familierne skal fremover kun henvende sig ét sted uanset sagens indhold og mødes med en helhedsorienteret tilgang til deres uenigheder og udfordringer. Systemet skal tilpasse sig familiens behov – og ikke omvendt, og vejen gennem systemet skal være gennemskuelig og forudsigelig for familien. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Aftalen om ét samlet familieretligt system indebærer bl.a.: • At der oprettes en børneenhed, der er børnenes indgang til systemet. • At sagerne mødes med en konflikthåndterende tilgang, hvilket bl.a. indebærer, at der etableres nye tilbud om konflikthåndtering, herunder også i forbindelse med indførelsen af en refleksionsperiode. • At der sker en udvidet sagsoplysning af særligt konfliktfyldte sager. • At der i de komplekse sager koordineres med kommunerne. • At der i en del af sagerne sker en øget inddragelse af domstolene. Som led i sikringen af, at de politiske målsætninger og ønsker til det nye system opnås, afsættes der 30,7 mio. kr. i perioden 2019-2023 til implementering. Implementeringen varetages af henholdsvis departementet og Statsforvaltningen. | |
Forslagets succeskriterier | Initiativet vil: • Sikre en tryg og støttende inddragelse af barnet i processen på en måde, hvor der tages hensyn til barnets trivsel og behov for beskyttelse samtidig med, at barnets behov for at blive inddraget i processen om dets egne forhold anerkendes. • Sikre enkle og sammenhængende forløb for familierne, bl.a. ved et styrket samarbejde mellem de involverede myndigheder. |
• Sikre prioritering af en konflikthåndterende tilgang, så sagerne i videst muligt omfang – af hensyn til barnet – løses gennem parternes enighed med den rette hjælp. | |||||
Viden, evaluering og opfølgning | Som opfølgning på den ændrede struktur i det familieretlige system igangsættes en evaluering af systemet, der overordnet har fokus på kvalitet og processer i det nye system. Evalueringen skal således følge op på, om den ændrede struktur sikrer den ønskede kvalitet, og at familierne mødes med enkle sammenhængende forløb. Evalueringen skal ske på baggrund af de første fire års erfaringer med systemet. Evalueringen skal give ny national viden eller udvikling af redskaber med nationale anvendelsesmuligheder. De øvrige delinitiativer har ikke udvikling af ny viden som formål. Der vil i det nye system løbende være fokus på metodeudvikling og sikring af kvalitet i sagsbehandlingen, bl.a. på baggrund af den viden og erfaringer som den nye tilgang til sagerne genererer. For at sikre løbende tilpasning af systemet i det omfang, det viser sig nødvendigt, følges systemet frem mod den endelige evaluering. | ||||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Der fremsættes lovforslag for Folketinget november I 2018. Ministeriet har igangsat et implementeringsarbejde, der skal sikre, at de politiske målsætninger og ønsker til det nye system opnås. Familieretshuset åbner den 1. april 2019. | ||||
Varighed og implementering | Bevillingen er varig. I 2023 afsættes der 55,8 mio. kr. Det nye familieretlige system er fuldt implementeret i 2024, hvor udgifterne når et fast niveau. Der afsættes fra 2024 og frem 54,9 mio. kr. årligt til det nye system. Det bemærkes, at der herudover er afsat 20,0 mio. kr. (18-pl) årligt fra 2019 og frem med satspuljeaftalen for 2018. | ||||
Evt. efterregulering | Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. | ||||
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 56,5 | 59,4 | 56,8 | 58,4 | 231,1 |
32. Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder
Titel | Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Kommuner og Socialstyrelsen | |
Forslagets formål | På baggrund af aftale af 28. maj 2018 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indføres der obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser. Tilbuddet indføres med et lovforslag, der har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed, så de bliver klædt bedre på til livet i dagtilbud, skole, uddannelsessystem og senere på arbejdsmarkedet. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Med lovforslaget indføres regler i dagtilbudsloven om obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn i udsatte boligområder. Forældre kan få fritagelse, hvis de kan forestå en indsats, som står mål med det obligatoriske læringstilbud. Det vil være et krav til det nye obligatoriske læringstilbud, at børnene skal gennemgå målrettede forløb, som skal styrke deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner og demokratiske normer og værdier. Herudover skal begge barnets forældre gennemgå forløb, hvor de vejledes i, hvordan de kan understøtte barnet i det obligatoriske læringstilbud og styrke barnets sprog og generelle læring i hjemmet. Der afsættes 28,3 mio. kr. i 2019, 72,1 mio. kr. i 2020 og 88,6 mio. kr. i 2021 og årligt herefter til kommunale merudgifter ved lovforslaget. Det reviderede økonomiskøn afspejler opdaterede beregninger som følge af ændringer i demografi. Lovforslaget indebærer herudover, at såfremt barnet over en periode på en kalendermåned benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen, eller barnet eller begge forældre ikke deltager i de målrettede forløb, så vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen. Afgørelsen om standsning af børneydelsen vil være gældende for et kvartal. Til at understøtte implementeringen af lovforslaget udvikles et program i Børne- og Socialministeriet i form af bl.a. vejledningsmateriale og kompetenceforløb, som skal understøtte kommunernes og institutionernes arbejde med de målrettede forløb i læringstilbuddet, der skal foregå integreret i dagtilbuddet. Midlerne til udviklingen af programmet skal ikke finansieres af satspuljen. Herudover ansættes praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, som skal vejlede kommuner og institutioner om bl.a. de målrettede forløb. Der er afsat 2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6 mio. kr. i 2020 og årligt herefter til praksiskonsulenter. | |
Forslagets succeskriterier | Flere børn fra udsatte boligområder skal i enten dagtilbud eller obligatorisk læringstilbud, som kan understøtte deres dansksproglige udvikling og generelle læring samt introducere børnene til danske traditioner samt demokratiske normer og værdier. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål. Der er ikke afsat særkilte midler til evaluering af lovændringen. Aftaleparterne skal mødes og drøfte status på lovændringen et år efter ikrafttræden. |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes primært gennem en ændring af dagtilbudsloven. Lovforslaget er fremsat oktober I 2018 (åbningsugen). Som led i udmøntning af lovændringen ansættes praksiskonsulenter i Socialstyrelsen fra 2019, som skal understøtte kommuners og institutioners tilrettelæggelse af målrettede forløb som led i de obligatoriske læringstilbud. Initiativet har permanent karakter. Tid Aktivitet Oktober I Fremsættelse af lovforslag i Folketinget. 1.-2. kvartal 2019 Udvikling af program for målrettede forløb og afholdelse af kompetenceforløb. Ansættelse af praksiskonsulenter i Socialstyrelsen. 1. juli 2019 Ikrafttræden af regler om obligatorisk læringstilbud. | |
Varighed og implementering | Forslaget er permanent. | |
Evt. efterregulering | Lovforslagets økonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen som følge af det endelige forhandlingsresultat. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 30,6 | 76,7 | 93,2 | 93,2 | 293,7 |
- Heraf lovforslag | 30,6 | 76,7 | 93,2 | 93,2 | 293,7 |
33. Opfølgning på revision af magtanvendelsesreglerne
Titel | Opfølgning på revision af magtanvendelsesreglerne | |
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | |
Tilskudsmodtager | Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen | |
Forslagets formål | Initiativets tre delelementer skal understøtte kendskabet til og implementeringen af de ændrede magtanvendelsesregler, herunder understøtte forebyggelse af magtanvendelse. Initiativet skal desuden skabe grundlag for en politisk opfølgning på regelændringerne. | |
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Initiativet skal understøtte en vellykket implementering af de ændrede regler ved at gennemføre følgende aktiviteter: 1. Målrettede formidlingsaktiviteter Målrettede formidlingsaktiviteter skal styrke viden på området blandt borgere, pårørende og professionelle. Formidlingsaktiviteterne vil tage højde for, at størstedelen af regelsættet er fælles for handicap- og demensområdet, men vil også tydeligt formidle de forskelle, der er mellem de to områder. Formidlingen vil ske gennem følgende aktiviteter: a. Trykt informationsmateriale om magtanvendelsesreglerne til hhv. ledelse og personale, borgere og pårørende. b. Forenkling af indberetningsskemaer for magtanvendelse, herunder udarbejdelse af en elektronisk version af skemaerne. c. Undervisningsmateriale til brug på plejecentre, botilbud, hjemmepleje mv., som også vil kunne anvendes af undervisere og studerende på SOSU- og professionsbacheloruddannelser. Undervisningsmaterialet vil have fokus på magtanvendelsesreglerne, herunder forebyggelse af og opfølgning på magtanvendelse. d. Afholdelse af 10-12 temadage for professionelle rundt om i landet, hvor de nye magtanvendelsesregler formidles, og hvor der præsenteres konkrete redskaber og metoder til forebyggelse og håndtering af magtanvendelse – eksempelvis metoder baseret på Low Arousal. Temadagene tilrettelægges, så de både dækker behovet for formidling af reglerne til professionelle på demensområdet og på handicapområdet. En til to temadage videostreames, så også personale, der ikke kan deltage, har mulighed for at høre oplæg og centrale drøftelser fra temadagene. e. Afholdelse af fem regionale formidlingsarrangementer for tilsynsførende i socialtilsynene, Styrelsen for Patientsikkerhed samt kommunalbestyrelserne for så vidt angår tilsynet på ældreområdet, som skal informere om de ændrede regler samt understøtte forebyggelse, håndtering og opfølgning på magtanvendelse. Der afsættes i alt 3,9 mio. kr. til delinitiativet, som gennemføres i årene 2019-2020. Midlerne dækker udvikling af informations- og undervisningsmateriale til ledelse, personale, borgere og pårørende, afholdelse af 10-12 temadage for ledere og medarbejdere og fem formidlingsarrangementer for tilsynsansvarlige samt forenkling af indberetningsskemaer. Aktiviteterne forankres hos Socialstyrelsen og gennemføres af Socialstyrelsen, herunder VISO, i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen og med inddragelse af Ankestyrelsen og efter behov andre relevante aktører, fx uddannelsesinstitutioner. 2. Nyt råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi Nyt råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi skal følge udviklingen af tryghedsskabende teknologier og vurdere deres egnethed til at sikre omsorg og |
tryghed for borgerne med afsæt i magtanvendelsesreglerne og give anbefalinger til Børne- og Socialministeriet om, hvilke teknologier som bør kunne anvendes. For at sikre en faglig vurdering foreslås det, at rådet sammensættes af fagpersoner fra Teknologisk Institut, Digitaliseringsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Ankestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen (formandskab). Når rådet har et forslag til, hvilke nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der bør kunne anvendes, sendes dette forslag i høring hos relevante interessenter, herunder DH, LEV, Ældre Sagen, Alzheimerforeningen, KL og Socialpædagogernes Landsforbund. Rådet udarbejder på baggrund af høringen en liste over de nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der er enighed i rådet om bør kunne anvendes fremover. Rådets indstilling sendes til Børne- og Socialministeriet, som herefter udsender en officiel liste med de pågældende løsninger. Dette skal ske mindst én gang årligt. Partierne bag lovrevisionen orienteres om listens indhold inden offentliggørelsen. Rådet mødes mindst 4 gange om året i 2019-2022 og betjenes af et sekretariat bestående af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Der afsættes i alt 0,8 mio. kr. til sekretariatsbetjening af rådet i perioden 2019-2022. 3. Evaluering af ændringen af magtanvendelsesreglerne Evaluering af ændringen af magtanvendelsesreglerne skal afdække, i hvor høj grad de ændrede regler er kendte og bruges, samt give et billede af hvilke konsekvenser regelændringerne har haft for borgere og personale. Evalueringen vil følge op på ændringerne på både handicap- og demensområdet samt på erfaringerne med det nye råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi. | ||
Forslagets succeskriterier | Initiativet forventes at føre til bedre omsorg, tryghed og værdighed for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, ved at: • Relevant personale og ledelse kender og anvender de ændrede regler og kender og anvender konkrete redskaber til at forebygge magtanvendelse. • Øget fokus på undervisning i magtanvendelsesreglerne på relevante uddannelsesinstitutioner. Personalet er i højere grad opmærksom på vigtigheden af at inddrage borgere og pårørende i tilrettelæggelsen af indsatserne med henblik på at forebygge magtanvendelse. • Relevante tilsynsmyndigheder har kendskab til de ændrede regler for magtanvendelse, og til hvordan de kan understøtte forebyggelse af magtanvendelse. • Der er med det nye råd skabt en ramme for en løbende, central vurdering af nye, tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsningers egnethed til at sikre omsorg og tryghed for borgerne med afsæt i magtanvendelsesreglerne. • Der opnås viden om, hvordan regelændringerne er blevet implementeret og om udviklingen på området som konsekvens af regelændringerne. | |
Viden, evaluering og opfølgning | Delinitiativ 1 vil indeholde udbredelse af aktuelt bedste viden. Delinitiativ 2 har ikke udvikling af ny viden som formål. Delinitiativ 3 skal give ny national viden eller udvikling af redskaber med nationale anvendelsesmuligheder. Som led i projektet gennemføres en evaluering af revisionen af magtanvendelsesreglerne (delinitiativ 3), herunder erfaringerne med det nyoprettede råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Evalueringen skal bl.a. afdække udviklingen i indberetningerne samt belyse personale og ledelses refleksion og læring |
heraf samt belyse relevante aktørers oplevelse af og erfaringer med de ændrede regler. Evalueringen vil bl.a. indeholde en før- og eftermåling, som skal belyse udviklingen i antallet af indberettede magtanvendelser, samt en kvalitativ undersøgelse af erfaringerne med de nye regler hos bl.a. ledere og fagprofessionelle på plejecentre, botilbud mv., tilsynsførende samt borgere i målgruppen og deres pårørende. Evalueringen vil blive foretaget af en ekstern leverandør, der vil blive udvalgt på baggrund af et udbud. Der er afsat 1,2 mio. kr. til evaluator. | ||
Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan Tid Aktivitet 1.- 3 kvartal 2019 Udarbejdelse af informations- samt undervisningsmateriale. Forberedelse af temadage og formidlingsarrangementer. Udarbejdelse og gennemførelse af udbud af evalueringsopgaven. 3.- 4. kvartal 2019 Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi nedsættes og holder sit første møde. 4. kvartal 2019 - 2. Formidling af informations- samt undervisningsmateriale. kvartal 2020 Gennemførelse af temadage og formidlingsarrangementer. 1.kvartal 2020- 4. Afholdelse af 2-4 årlige møder hos rådet for tryghedsskabende kvartal 2022 velfærdsteknologi. 4.kvartal 2019- 2. Evalueringen gennemføres i årene 2019-2022. kvartal 2022 | |
Varighed og implementering | Delinitiativ 1 (Målrettede formidlingsaktiviteter) løber over to år i perioden 2019-2020. Da formålet med delinitiativ 1 er at understøtte implementeringen af de ændrede regler om magtanvendelsesstøtte, skal der som udgangspunkt ikke ske varig forankring af indsatserne. Delinitiativ 2 (Oprettelse og sekretariatsbetjening af det nye råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi) løber som udgangspunkt over fire år i perioden 2019-2022. Med udgangspunkt i evalueringen (delinitiativ 3) vil der i 2022 skulle tages stilling til en fremadrettet videreførelse, forankring og organisering af rådet, herunder til en evt. permanentgørelse af midler til sekretariatsbetjening af rådet. Delinitiativ 3 (Evaluering af de ændrede regler) løber over fire år i perioden 2019- 2022. | |
Evt. efterregulering | Initiativet skal følge op på de ændringer i magtanvendelsesreglerne, som skal gennemføres med afsæt i de to aftaler om revision af reglerne om magtanvendelse (servicelovens kapitel 24), som er indgået den 31. august 2018 mellem regeringen og partierne bag satspuljen. Det er forudsat, at lovforslaget om revisionen er udgiftsneutralt for kommunerne. Lovforslagets konsekvenser skal dog forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om en regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 3,3 | 1,5 | 0,4 | 0,7 | 5,9 |
34. Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2019
Titel | Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2019 | ||||||||
Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | ||||||||
Tilskudsmodtager | Xxxxx- og Socialministeriet, Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen), Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og Justitsministeriet | ||||||||
Forslagets formål | Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for at føre visse af de foreslåede satspuljeinitiativer ud i livet. Der er således en række administrative omkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøgningspuljer, kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat. | ||||||||
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter | Midlerne anvendes til administration af de forudsatte ansøgningspuljer samt driftstilskud, der vedtages i forbindelse med øvrige initiativer. Administrationsudgifterne går til den tekniske opsætning af ansøgningspuljerne, annoncering af puljer og kommunikation med mulige ansøgere, sagsbehandling af ansøgninger samt administrationen i forbindelse med udbetalinger, gennemgang af regnskab, tilsyn mv. For så vidt angår administration af puljer under Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet går administrationsudgifterne desuden til administration af myndighedsprojekter og leverandørstyring. Administrationsudgifter til Børne- og Socialministeriet Administrationen forestås af Socialstyrelsens Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning samt fagkontorer. Der afsættes følgende til Socialstyrelsens administration af satspuljeinitiativer: | ||||||||
Mio. kr., 2019-pl | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Varigt | ||||
Virksomme indsatser for udsatte børn og unge | 0,6 | 0,9 | 1,2 | 1,2 | 1,2 | ||||
Støtte til ungekrisecentre | 0,2 | 0,1 | - | - | - | ||||
Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-2022 | 0,1 | 0,1 | - | - | - | ||||
Hjælp til stalkingudsatte og stalkere – driftstilskud til Dansk Stalking Center 2019-2022 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | - | ||||
Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud | 0,2 | - | - | - | |||||
Støtte til julehjælp | 0,2 | - | - | - | |||||
Støtte til sommerferiehjælp | 0,3 | - | - | - | - | ||||
Styrket indsats til mænd i krise | 0,3 | 0,2 | - | - | - | ||||
Ung under eget tag – støtte til unge hjemløse | 0,4 | - | - | - | - | ||||
Driftstilskud | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | - | ||||
Justering af eksisterende administrationsbevilling på § 15 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 2,1 | 1,9 | ||||
I alt | 3,5 | 2,5 | 2,4 | 3,7 | 3,1 | ||||
Note: Beløb er vejledende budgetforudsætninger. Administrationsudgifter til Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen) Administrationens forestås af Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen). | |||||||||
Der afsættes følgende til Ligestillingsafdelingens administration af satspuljeinitiativer: Mio. kr., 2019-pl 2019 2020 2021 2022 Varigt Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 LGBTI-personer Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og 0,2 0,1 0,1 0,1 - fysisk vold i nære relationer 2019-2022 I alt 0,3 0,2 0,2 0,2 0,1 Note: Beløb er vejledende budgetforudsætninger. Administrationsudgifter til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Administrationen forestås af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Der afsættes følgende til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens administration af satspuljeinitiativer: Mio. kr., 2019-pl 2019 2020 2021 2022 Varigt Modernisering og tilpasning af puljen til 0,3 - - - - tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende byggeri (Tilgængelighedspuljen) Justering af eksisterende 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 administrationsbevilling på § 28 I alt 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 Note: Beløb er vejledende budgetforudsætninger. Administrationsudgifter til Justitsministeriet Administrationen forestås af Justitsministeriet. Der afsættes følgende til Justitsministeriets administration af satspuljeinitiativer: Mio. kr., 2019-pl 2019 2020 2021 2022 Varigt Retfærdighed for ofre 0,1 0,1 0,1 0,1 - I alt 0,1 0,1 0,1 0,1 - Note: Beløb er vejledende budgetforudsætninger. | ||
Forslagets succeskriterier | - | |
Viden, evaluering og opfølgning | - | |
Udmøntning, inkl. tidsplan | Administrationsudgifter til Børne- og Socialministeriet afsættes som særskilt bevilling med adgang til overførsel af midler til Socialstyrelsen. Administrationsudgifter til Udenrigsministeriet afsættes på Ligestillingsafdelingens driftsbevilling. Administrationsudgifter til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet afsættes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens driftsbevilling. Administrationsudgifter til Justitsministeriet afsættes på Justitsministeriets driftsbevilling. | |
Varighed og implementering | Der afsættes en bevilling til administration af satspuljeinitiativer pr. ministerium med afløb over satspuljeaftalens fire år (2019-2022), samt varigt herefter til varige initiativer. Administrationsbevillingen kan efterfølgende genforhandles ved hver ny satspuljeaftale med henblik på at foretage marginale ændringer. |
Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2019-PL | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Forslag i alt | 4,3 | 2,9 | 2,8 | 4,1 | 14,1 |
Bilag 1. Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet for 2019
Forældre til børn og unge med handicap samt forældre til udsatte eller an- bragte børn og unge spiller en helt afgørende rolle for børnene og de unges trivsel. Den rigtige understøttelse af forældrenes ressourcer, tilknytning og ind- dragelse i deres børns liv kan bidrage til styrkede forældrekompetencer såvel som bidrage til barnets udvikling.
Ved at sætte fokus på familien som helhed i forbindelse med sociale indsatser og handicapindsatser kan der skabes en positiv forandring for både forældrene og barnet eller den unge.
Det foreslås på den baggrund, at forældre til udsatte og anbragte børn og unge samt forældre til børn og unge med handicap er det primære tema i Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet i 2019. Foruden initiati- ver under dette tema foreslås et initiativ, der har til formål at styrke anbragte børn og unges skolegang. Konkret foreslås programmet udmøntet i nedenstå- ende initiativer, jf. tabel 1. Hvert initiativ uddybes længere nede.
Tabel 1 Initiativer i Udviklings- og Investeringspro Spor | grammet på børne- og ungeområdet i 2019 Initiativ | ||
Screening og modning (spor 1) | Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge (screening og modning) | ||
Styrket familiebehandling i udsatte familier (modning) | |||
Målrettet støtte til forældre under anbringelsen (screening og modning) | |||
Udbredelse og forankring (spor 2) | Stepping Stones - til forældre, der har et barn med handi- cap (udbredelse) |
Anm.: Alle initiativer vil samtidig i forskellig grad have aktiviteter i spor 3, da dette for eksempel indebærer da- taindsamling og monitorering af indsatserne.
Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge (scree- ning og modning)
Baggrund og formål
Ved udgangen af 2016 var knap 12.000 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Omkring halvdelen af alle anbragte børn og unge aflægger ikke folkeskolens 9. klasses prøver, og de, der gør, ligger i gennemsnit to ka- rakterer lavere end øvrige børn og unge. Samtidig har anbragte børn og unge markant højere fravær, de trives dårligere i skolen, har flere skoleskift og perio- der uden undervisning end andre børn og unge, deltager i færre fritidsaktivite- ter og har en øget risiko for at blive udsat for ensomhed og mobning1. Mange anbragte børn og unge forlader grundskolen med så ringe læse- og regnefær- digheder, at det begrænser deres mulighed for at gennemføre en ungdomsud- dannelse2.
Man lærer bedst, når man er i trivsel, og mange anbragte børn har rigeligt med udfordringer i dagligdagen, også uden for skolen. Der er altså behov for en skolerettet indsats, der kommer rundt om det hele barn i forhold til at sikre bar- net den bedst mulige oplevelse og udbytte af sin skolegang. Derfor skal der sættes ind over for anbragte børn og unge for at understøtte et løft af deres ge- nerelle trivsel, sociale relationer og faglige niveau i grundskolen. Det er afgø- rende for, at de anbragte børn og unge får de nødvendige kompetencer, som øger muligheden for, at de gennemfører en ungdomsuddannelse og får et vel- fungerende voksenliv.
Initiativet skal bidrage til at udvikle anbragte børn og unges potentiale i folke- skolen. Med initiativet lokaliseres og kvalificeres tilgange og metoder, der skal være med til at understøtte anbragte børn og unges skolegang, trivsel og læ- ring.
Beskrivelse
På den baggrund igangsættes et projekt, hvis formål er at understøtte anbragte børn og unges skolemæssige læring og trivsel både i grundskolen og der- hjemme.
Der indgås samarbejde med i alt 5-6 kommuner, som modtager økonomisk støtte til at kvalificere og modne denne indsats. I projektets begyndelse forplig- tes kommunerne til at gennemføre en indledende udredning af de anbragte børn og unges faglige og kognitive styrker og udfordringer, så der fra start kan sættes målrettet ind på at løfte barnets skolekundskaber og læring. De an- bragte børn og unge skal selv inddrages i at formulere konkrete målsætninger for indsatsen, så børnenes eget perspektiv og ejerskab sikres.
Hver projektkommune identificerer herefter en ’læringsvejleder’ som er foran- kret på 5-8 lokale skoler. Læringsvejlederen skal være læreruddannet, og kan eksempelvis være en lærer, der allerede er ansat på skolen. Der vil således være tale om én læringsvejleder på hver af de 5-8 lokale skoler, som indgår i projektet. Læringsvejlederen frikøbes et par timer om ugen til at bistå skolens øvrige frontmedarbejdere og undervisere i at fastholde et fokus på skolens an- bragte børn og unge. Det kan eksempelvis være med udgangspunkt i sparring om relevante metoder som eksempelvis co-teaching, hvor en lærer eller pæda- gog med specialpædagogiske kompetencer gennemfører undervisningen i en vis periode, intensive læringsforløb i tilknytning til klassens undervisning eller andre tilgange.
1 SFI (2017): ”Anbragte børn og unges trivsel 2016”.
2 Konklusion i KL (2018): ”Udsatte børn – Nøgletal 2018”, og Børne- og Socialministeriet (2017):” Socialpolitisk Redegørelse 2017”.