Forslagets formål eksempelklausuler
Forslagets formål. Med afsæt i drabet på to medarbejdere på forsorgshjemmet Sa- xenhøj samt lignende alvorlige tilfælde på bl.a. botilbuddene Ringbo og Blåkærgård er der behov for at se på, om der kan gøres mere fra centralt hold for at forebygge vold og beskytte både ansatte og beboere på botilbud og forsorgshjem bedre. I 2013 udgav Socialt Udviklingscenter SUS bogen Konflikter og vold – en faglig udfordring. Ifølge bogen har 46 pct. af alle spe- cialpædagoger været udsat for trusler en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder og ca. 38 pct. har været udsat for vold en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har i forlængelse af drabene på Saxenhøj gennemført en undersøgelse blandt alle landets forsorgshjem. Næsten halvdelen af respondenterne sva- rede, at målgruppen på forsorgshjemmene er blevet mere bela- stet mht. misbrug og psykiske lidelser, og 57 pct. svarede, at borgerne oftere kommer fra et psykiatrisk tilbud/hospital. Dertil kommer, at 20 pct. af forsorgshjemmene oplevede, at borgerne har en mere truende adfærd, og 6 pct. oplevede, at de er mere voldelige. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har som følge af de meget tragiske episoder om vold på botilbud og forsorgshjem igangsat en tværministeriel kortlægning af re- levante regler og initiativer til forebyggelse af vold på botilbud, audit af sager om grov vold på botilbud samt udarbejdelse af nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud. I forlængelse heraf foreslås det yderligere at styrke det systema- tiske fokus på forebyggelse af vold og det systematiske fokus på risikovurdering på botilbud. Formålet med initiativet er at sikre, at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og bliver bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Mid- lerne udmøntes i en ansøgningspulje til kommuner og regioner i samarbejde med kommunale, regionale og private botilbud, herunder også forsorgshjem. Projektet vil blive koordineret med Københavns Kommunes projekt om at implementere redskabet/metoden Bröset Violence Checklist på alle kommunens botilbud (etableret efter servicelo- vens § 107 og 108). BVC bruges af personalet til at forudsige voldelig adfærd ved at lave en systematisk vurdering/scoring af borgere, som vurderes at være i risikogruppen for udadreageren- de adfærd. Redskabet implementeres på ca. 20 botilbud ved udgangen af 2014.
Forslagets formål. Formålet med initiativet er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp for der- igennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats.
Forslagets formål. Den forebyggende indsats over for børn og unge med særlige behov, herun- der børn og unge som er udsatte eller i risiko for at blive udsatte, er langt fra god nok i dag. Børn og unge med særlige behov skal altid have den hjælp, de har krav på. Men samtidig er der behov for at styrke forebyggelsen, så vi så vidt muligt forhindrer, at børn udskilles fra fællesskabet eller kommer i alvorlige trivsels- og indlæringsproblemer og derved fratages de samme muligheder som andre børn for at få et aktivt voksenliv, gennemføre en ud- dannelse og komme i beskæftigelse, når de bliver voksne. Det foreslås på den baggrund, at der udarbejdes en national forebyggelsesstrategi som et fælles initiativ med Ministeriet for Børn og Undervisning. Formålet med strategien er at understøtte kommunerne i at blive bedre til at opdage problemer og sætte tidligt ind i barnets nærmiljø og hermed sikre, at børn og unge reelt inkluderes i de almindelige fællesskaber i dagtilbud, sko- ler og klubber. Strategien skal stille vidensbaserede metoder til rådighed for kommunerne og støtte op om, at der investeres i de lokale medarbejdere med henblik på at styrke deres uddannelsesniveau og kompetencer. Forebyggelsesstrategien vil blive udarbejdet i samarbejde med de relevante organisationer på området, herunder de faglige organisationer og de kommunale parter. Sigtet er at nå ud til mange kommuner med viden om, hvad der virker, og at tilbyde bistand til kommunernes organisering af indsatsen lokalt med hen- blik på at understøtte en langsigtet og fagligt forsvarlig udvikling bredt på området. Strategien retter sig i første fase mod to centrale forhold:
1. Styrket forebyggelse og inklusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fri- tidstilbud, således at børn med særlige behov, herunder udsatte børn op- dages og får hjælp i tide til at kunne indgå og trives i fællesskabet. Som led i den samlede forebyggelsesstrategi udarbejdes en national handle- plan for inklusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fritidstilbud, som skal støtte op om kommunernes omstillingsproces med øget inklusion.
2. Målrettet forebyggelse i familien i de tilfælde, hvor der er behov for en særlig indsats via det sociale system for at forebygge, at problemerne vokser sig så store, at en anbringelse uden for hjemmet er nødvendig. Dette indebærer fokus på, hvordan kommunen bedre kan støtte foræl- drene i at kunne løfte deres ansvar over for barnet, så hele familien kan trives og udvikle sig. Dette kan bl.a. ske ved at udbrede virksomm...
Forslagets formål. Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for at føre visse af de foreslåede satspuljeinitiativer ud i livet. Der er således en række admini- strative omkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøg- ningspuljer kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat.
Forslagets formål. Der iværksættes en børnerettighedspakke, der skal styrke børns rettigheder med det formål at forebygge, at børn er i mistrivsel og i risiko for overgreb. Med ”Overgrebspakken” fra 2013 styrkede et enigt Folketing indsatsen mod overgreb mod børn gennem bl.a. oprettelsen af børnehuse og skærpede regler omkring kom- munernes håndtering af underretninger. Imidlertid er det en udfordring, at børn i mis- trivsel og i risiko for at blive udsat for overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb ofte går alene med det. De ved ikke altid, at de har ret til at blive beskyttet mod overgreb, og de voksne omkring dem er ikke altid tilstrækkeligt op- mærksomme på de helt tidlige signaler på, at barnet mistrives eller i risiko for at blive udsat for overgreb. En samlet indsats med fokus på børns rettigheder kan bidrage til at forebygge mistriv- sel og risikoen for overgreb. Den forebyggende indsats kan styrkes ved, at børn får et bedre kendskab til deres rettigheder og ved, hvad andre må – og ikke må gøre overfor dem. Samtidig vurderes det, at der er behov for at sikre bedre inddragelse af børn, så børns egen stemme bliver hørt og det forebyggende arbejde i kommunerne dermed kan forbedres. Derudover tyder underretningsstatistikken på, at der særligt kan være behov for at styrke indsatsen i forhold til underretninger om de små børn i alderen 0-6 år i dagtil- bud og sundhedsplejen, som ser børnene tidligt i livet og dermed kan gøre det muligt at sætte hurtigere ind over for børn, der allerede er i mistrivsel eller udsat for overgreb - eller som er i særlig risiko for at blive det under opvæksten.
Forslagets formål. Overordnet formål Med Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011, er der taget et væsent- ligt skridt mod at sikre en bedre indsats over for udsatte børn og unge. Re- formen har sat øget fokus på myndighedsarbejdet, herunder ikke mindst ar- bejdet med underretninger om børn med problemer. Langt størstedelen af kommunerne og de fagfolk, som arbejder med udsatte børn og unge, har taget godt i mod de ændrede regler og nye initiativer. Det bekræftes bl.a. af tilbagemeldingerne til den task force, som blev oprettet med reformen, og som har været rundt i kommunerne for at understøtte en god implementering af lovgivningen. For at sikre, at de nye tiltag får den tiltænkte virkning i praksis, besluttede satspuljepartierne at gennemføre en omfattende implementeringsindsats i forhold til kommunerne. Initiativerne omfatter blandt andet en håndbog, en task force, en vidensportal, et læringsteam i Ankestyrelsen og efteruddannel- se af sagsbehandlere og andre fagpersoner. Selv med en betydelig implemen- teringsindsats viser erfaringerne imidlertid, at det kræver tid, før en så omfat- tende reform slår fuldt igennem i praksis. Det er et vedvarende, langt sejt træk at sikre, at udsatte børn og unges pro- blemer opdages og håndteres i tide. Og vi er fortsat ikke gode nok til det. Der er ikke altid, at børns signaler om manglende trivsel opfanges og videregives i tide af de fagfolk, som omgiver børnene til hverdag. I andre tilfælde er myndighederne underrettet, men der er ikke iværksat en rettidig og tilstræk- kelig hjælp. Samtidig er der for mange tilfælde, hvor den hjælp, som børnene og deres familier gives, ikke i tilstrækkeligt omfang afhjælper problemerne. Selvom serviceloven med Barnets Reform således sikrer grundlæggende gode lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier, og skal have tid til at slå igennem, kan der imidlertid allerede nu peges på områder med behov for konkrete justeringer. De mange tragiske enkeltsager på området har således – til trods for at de i vidt omfang er opstået før Barnets Reform – synliggjort et umiddelbart be- hov for lovændringer og øvrige nye initiativer på afgrænsede områder. For at styrke kommunernes indsats for udsatte børn og unge yderligere, fore- slås der derfor – i forlængelse af Barnets Reform - gennemført en række initiativer under overskriften ”Handlekraftig indsats”. Delinitiativerne er følgende: 1. Fremtidsplaner - fokus på langsigtede mål i handleplaner mv. 2. Lukkede familier 3. M...
Forslagets formål. Forslaget om en handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handi- capområdet skal være med til at løse problemet med de store forskelle imellem kom- munerne, når det gælder antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen. Forslaget skal dermed også styrke borgernes retssikkerhed, så man som borger i højere grad oplever at få den hjælp, som man har krav på efter lovgivningen i første omgang, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen. Handlingsplanen tager afsæt i det danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankesty- relsen, som børne- og socialministeren har udsendt, og i beslutningsforslag B 149 om styrket kommunal sagsbehandling på handicapområdet fra folketingssamlingen 2016/2017.
Forslagets formål. Der afsættes midler til indsatser, som skal finansieres som led i den forventede politi- ske aftale om ét samlet familieretligt system.
Forslagets formål. Formålet er at sikre den fortsatte drift af Baglandet Vejles aktiviteter, således at orga- nisationen fortsat kan rådgive og vejlede nuværende og tidligere anbragte unge samt være et fælles mødested for de unge.
Forslagets formål. Formålet med initiativet er at sikre, at hovedparten af borgere, der klager til Ankesty- relsen over kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de af vars- lingsordningen i servicelovens § 3 a omfattede typer hjælp, kan beholde deres hjælp uændret i perioden for klagesagsbehandlingen. Initiativet indgår i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser (lov nr. 660 af 8. juni 2017), hvorved der bl.a. er indført en varslingsordning ved kommunens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af visse typer hjælp efter serviceloven.
