We use cookies on our site to analyze traffic, enhance your experience, and provide you with tailored content.

For more information visit our privacy policy.

Forslagets formål eksempelklausuler

Forslagets formål. Formålet med initiativet er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp for der- igennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats.
Forslagets formål. Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for at føre visse af de foreslåede satspuljeinitiativer ud i livet. Der er således en række admini- strative omkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøg- ningspuljer kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat.
Forslagets formål. Der iværksættes en børnerettighedspakke, der skal styrke børns rettigheder med det formål at forebygge, at børn er i mistrivsel og i risiko for overgreb. Med ”Overgrebspakken” fra 2013 styrkede et enigt Folketing indsatsen mod overgreb mod børn gennem bl.a. oprettelsen af børnehuse og skærpede regler omkring kom- munernes håndtering af underretninger. Imidlertid er det en udfordring, at børn i mis- trivsel og i risiko for at blive udsat for overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb ofte går alene med det. De ved ikke altid, at de har ret til at blive beskyttet mod overgreb, og de voksne omkring dem er ikke altid tilstrækkeligt op- mærksomme på de helt tidlige signaler på, at barnet mistrives eller i risiko for at blive udsat for overgreb. En samlet indsats med fokus på børns rettigheder kan bidrage til at forebygge mistriv- sel og risikoen for overgreb. Den forebyggende indsats kan styrkes ved, at børn får et bedre kendskab til deres rettigheder og ved, hvad andre må – og ikke må gøre overfor dem. Samtidig vurderes det, at der er behov for at sikre bedre inddragelse af børn, så børns egen stemme bliver hørt og det forebyggende arbejde i kommunerne dermed kan forbedres. Derudover tyder underretningsstatistikken på, at der særligt kan være behov for at styrke indsatsen i forhold til underretninger om de små børn i alderen 0-6 år i dagtil- bud og sundhedsplejen, som ser børnene tidligt i livet og dermed kan gøre det muligt at sætte hurtigere ind over for børn, der allerede er i mistrivsel eller udsat for overgreb - eller som er i særlig risiko for at blive det under opvæksten.
Forslagets formål. En stor del af de børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, risikerer at få sociale eller psykiske vanskeligheder i voksenlivet. Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen er ikke karakteriseret ved en bestemt diagnose eller symptom. Der er derfor tale om en gruppe med meget forskellige støttebehov, hvor flere dog ofte vil have behov for en omfattende indsats på tværs af sektorer. Hertil kommer, at der kan være forskellige udfordringer for mænd og kvinder, ligesom der kan være særlige støttebehov for fx grønlændere i Danmark. Med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat permanente midler til de tre senfølgecentre; CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt Nord, som bl.a. tilbyder psykologhjælp og rådgivning specifikt målrettet personer, som har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen (under 18 år). Der har dog de seneste år været en støt stigning i antallet af henvendelser til de tre senfølgecentre, ligesom ventetiden på psykologhjælp også er stigende. Formålet med initiativet er derfor at håndtere den akutte problemstilling med ventetiden på de tre senfølgecentre samt sikre en fælles registrering af ventelister på centrene. Herudover er det et formål med initiativet at iværksætte en handlingsplan, som bl.a. skal se på, hvordan en omstrukturering af den samlede indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen kan tilrettelægges, herunder understøtte en landsdækkende indsats.
Forslagets formål. Initiativet består samlet af to led. Det ene fokuserer på at give effektiv støtte til udsatte grønlændere i Danmark, mens det andet har til formål at understøtte selvstyrets ind- sats over for udsatte børn og unge i Grønland. Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Det er erfaringen fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark (2013-2016), at det er lykkedes at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsaktører om udsatte grønlændere, men at målgruppen fortsat i ringe grad får gavn af kommuner- nes sociale tilbud. På den baggrund lægges op til en indsats i fire spor. Det første initiativ, overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark, skal udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere og fastholde en længe- revarende kontakt til udsatte grønlændere, så målgruppen i højere grad profiterer af den sociale indsats, kommunerne yder. Det andet initiativ er en fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlæn- dere i Danmark (2013-2016), der skal fastholde udviklingen på området i de tidligere fem strategikommuner samt udbrede viden og erfaringer til yderligere 5-10 kommuner og en række private organisationer. Initiativet supplerer afprøvningen af overgangs- og peer-støtte, der vurderes at være en metode, som strategien har vist behov for. Det tredje initiativ er en videreførelse af støtten til inklusionsindsatsen i De Grønland- ske Huse i 2018 og 2019. De midler til De Grønlandske Huse, der er afsat i 2016 i regi af satspuljeaftalen for 2016, kan finansiere en inklusionsindsats i De Grønlandske Huse til og med 2017. Det fjerde initiativ er en fortsat sikring af specialiserede tilbud fra frivillige organisatio- ner og private aktører målrettet udsatte grønlænderes særlige behov. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Grønland har en række udfordringer på det sociale område, herunder på området for udsatte børn og unge, og den grønlandske børnetalsmand har rapporteret om stærkt bekymrende forhold for børn i dele af Grønland. Børnetalsmanden har fx påpeget, at der er store andele af børn, der vokser op med overgreb, vold og alkohol, og at den nuværende indsats over for disse børn er utilstrækkelig. Der er et meget stort ønske både i den grønlandske befolkning og i det grønlandske selvstyre om at få gjort noget ved de store udfordringer, og der er derfor igangsat en lang række initiativer i Grønland, ligesom der planlægges grundl...
Forslagets formål. Forskning viser tydeligt, at børn fra udsatte familier er i markant højere risiko for selv at blive udsatte og for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børn. Samtidig har anbragte børn ofte en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at målrette indsatsen over for udsatte familier, hvis antallet af bør- nesager skal nedbringes. Viden om effekten af de fleste af ind- satserne på det sociale område er imidlertid begrænset, og det gør det svært for kommunerne at iværksætte de fagligt bedste løsninger over for de udsatte børn og unge. I aftalen for satspuljen i november 2011 blev der afsat 9 mio. kr. til at gennemføre en forløbsundersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge overgår til voksenlivet, og hvor resultaterne af den ind- sats, der er givet i løbet af deres barndom, begynder at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, og hvad der karakteriserer de børn, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenli- vet. Det fremgår videre af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 6. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsen.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejl, lægge dem i en fælles database og koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv., som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der s...
Forslagets formål. Der er behov for et fortsat fokus på at styrke indsatsen på hjem- løseområdet, således at antallet af hjemløse i Danmark kan ned- bringes. Der vil fremadrettet særligt være behov for at styrke den forebyggende og tidlige indsats for unge. Evalueringen af Hjemløsestrategien viser gode erfaringer med at hjælpe hjemløse borgere ud af hjemløshed. Således formår 90- 95 pct. af borgerne, der har indgået i arbejdet med Housing First bostøttemetoderne, at fastholde boligen i projektperioden. Xxx- xxxxxxxxx viser ligeledes, at langt størstedelen af de hjemløse, med den rette støtte, kan klare sig i en almindelig bolig. I au- gust 2013 vedtog satspuljepartierne en plan for, hvordan de virksomme metoder fra Hjemløsestrategien skal udbredes til landets øvrige kommuner, således at endnu flere hjemløse støt- tes i at komme ud af hjemløshed (plan for forankring og imple- mentering af Hjemløsestrategien). De seneste år er der på trods af de gode erfaringer med at hjælpe borgere ud af hjemløshed sket en stigning i antallet af hjemløse fra 4998 i 2009 til 5820 i 2013. Stigningen er dog markant høje- re i de kommuner, som ikke har deltaget i arbejdet med Hjemlø- sestrategien sammenlignet med strategikommunerne. SFIs hjemløsetællinger viser, at der særligt er sket en markant stigning i antallet af unge hjemløse, som i perioden 2009-2013 næsten er fordoblet (fra 633 til 1138). Både Hjemløsetællingen og evalueringen af Hjemløsestrategien peger på, at de unge hjemløse typisk har en række andre problemer ud over hjemløs- hed. Herunder viser Hjemløsetællingen fra 2013, at 51 pct. af de unge hjemløse mellem 18-24 år har psykiske lidelser, og 58 pct. har et misbrug, hvilket understreger et stort behov for at have fokus på sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger og sektorer. I en styrket indsats på hjemløseområdet er der fremadrettet be- hov for – i tillæg til udbredelsen af erfaringerne fra hjemløse- strategien – også at have fokus på hvordan tilgangen af hjemløse kan bremses – ikke mindst antallet af unge hjemløse. I en fremadrettet styrket indsats på hjemløseområdet, vil der dermed være to centrale fokuspunkter: 1) En forankring og udbredelse af de gode erfaringer og meto- der fra Hjemløsestrategien i de kommuner, der har deltaget i arbejdet med Hjemløsestrategien samt i nye kommuner 2) En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse, med særlig fokus på forebyggelse og tidligt indsats...
Forslagets formål. Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Fundamentets projekt ”Liv trods mandekri- se” i yderligere ét år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsæt- telse af aktiviteterne.
Forslagets formål. Der afsættes midler til indsatser, som skal finansieres som led i den forventede politi- ske aftale om ét samlet familieretligt system.
Forslagets formål. Forslaget har til formål at styrke indsatsen over for børn og unge med handicap og deres forældre på to væsentlige områder, nemlig bedre koordination af indsatserne og forebyggelse af seksuelle overgreb. Forslaget har dels afsæt i afrapporteringen fra arbejdsgruppen til forenkling af hjælp til børn med handicap og deres familier, som har bekræftet, at forældre til børn med handicap ofte oplever den indsats, de får fra kommunen, som usammenhængende og ukoordineret, dels i en ny undersøgelse fra VIVE, som peger på, at særligt børn og unge med kognitive vanskeligheder som fx ADHD, autisme eller udviklingshæmning har betydeligt større risiko for at blive udsat for overgreb end deres jævnaldrende. Forslaget har derfor to elementer: 1. For at skabe bedre koordination i indsatserne over for de børn og unge med handicap skal der høstes flere erfaringer med én koordinerende sagsbehandler til familier til børn med handicap. 2. For at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap er der behov for at udvikle særligt målrettet materiale og kampagneaktiviteter til børn og unge med handicap.