Forslagets formål. Formålet med initiativet er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp for der- igennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats.
Forslagets formål. Efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner skal myndighederne i de enkelte lande fremme udviklingen af adoptionsrådgivning og støtte efter adoptionen. Post Adoption Service (PAS-rådgivningsydelser) skal ses i lyset af denne kon- ventionsretlige forpligtelse. Forskning og undersøgelser viser, at adopterede som gruppe har en øget risiko for psykisk sygdom og andre problemer i voksen- livet. Undersøgelser viser også, at det kan kræve særlige kompe- tencer hos – og støtte til – forældrene for at sikre, at adoptivbørn får en god og tryg opvækst. Endvidere peger nyere forskning på, at selve overgangen fra børnehjem til adoptivfamilien kan være traumatisk for barnet, idet forældrene ofte kan reagere med voldsom stress og usikkerhed. PAS-rådgivningens udformning hviler på en psykologfaglig antagelse om, at en tidlig indsats med faglig kompetent rådgiv- ning virker forebyggende og har stor effekt på både kortere og længere sigt. En tidlig indsats vil skabe de bedste forudsætnin- ger for god tilknytning mellem adoptivforældrene og barnet og dermed også den bedste forudsætning for en sund og tryg op- vækst for det adopterede barn. Initiativet skal generelt give øgede forældrekompetencer og øge den faglige kompetence hos de professionelle, som omgiver barnet. Formålet er at kunne forebygge potentielt vidtrækkende problemer tidligt og afværge, at børnene på længere sigt udvik- ler dybere vanskeligheder. Disse mål skal nås ved: 1. PAS-rådgivningsforløb af 10 timers varighed 2. Særlig PAS-rådgivning i umiddelbar tidsmæssig forbin- delse med hjemtagelsen af barnet 3. PAS-undervisning af professionelle 4. Børnegrupper for adopterede Initiativet er en udvidelse og en permanentgørelse af det tidlige- re PAS-projekt, som var en del af satspuljeaftalen for 2012. Dette projekt udløber med udgangen af 2013.
Forslagets formål. Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for at føre visse af de foreslåede satspuljeinitiativer ud i livet. Der er således en række admini- strative omkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøg- ningspuljer kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat.
Forslagets formål. Særligt for socialt udsatte er gæld et stort problem. Forskning fra SFI peger på, at omkring 60 pct. af socialt udsatte har gældsproblemer. Økonomiske problemer, herunder gæld, er en markant stressfaktor, og særligt hvis de, der rammes af den, i forvejen er tynget af sociale problemer. Ofte er der risiko for, at den gældsramte mister sin bolig, og at gælden bliver starten på en social deroute. Siden 2008 har satspuljen støttet etableringen af frivillige gældsrådgivninger på socialområdet. Det eksisterende initiativ fra satspuljen for 2012 udløber med ud- gangen af 2015. Erfaringer fra tidligere projekter er positive. Brugerne angiver bl.a., at de får overblik over deres økonomiske situation, lægger en plan for, hvor- dan de vil afvikle deres gæld, og at de får mere overskud til at søge arbej- de/håndtere deres nuværende arbejde. Herudover er der af satspuljen på boligområdet afsat 40 mio. kr. fra 2012-2016 til rådgivning over for udsættelsestruede lejere administreret af Udlændige-, Integra- tions og Boligministeriet (UIBM). Der er tale om en opsøgende indsats i almene boligområder, og det primære formål med rådgivningen er at finde en løsning på en opstået huslejerestance samt sikre huslejebetalingen fremover. Som et led i denne rådgivning kan indgå gældsrådgivning. Ligeledes er der af satspuljen på beskæftigelsesområdet afsat 16 mio. kr. fra 2015-2018 til gældsrådgivning over for borgere på offentlig forsørgelse administreret af Beskæftigelsesministeriet (BM). På den baggrund foreslås det, at der iværksættes en undersøgelse, der ser på gældsrådgivningerne på tværs af ressortområder og undersøger modeller for varig forankring. Sideløbende med undersøgelsen nedsættes en tværministeriel ar- bejdsgruppe med BM, UIBM og SIM, som på baggrund af undersøgelsen skal se på mulighederne for at samtænke indsatsen på tværs af de tre ressortområder. Indtil et sådant forslag foreligger, er det vigtigt, at det eksisterende initiativ om frivillig gældsrådgivning på socialområdet eksisterer, så nuværende og nye for- eninger kan søge støtte. Det foreslås derfor at videreføre den nuværende ordning i to år.
Forslagets formål. Der iværksættes en børnerettighedspakke, der skal styrke børns rettigheder med det formål at forebygge, at børn er i mistrivsel og i risiko for overgreb. Med ”Overgrebspakken” fra 2013 styrkede et enigt Folketing indsatsen mod overgreb mod børn gennem bl.a. oprettelsen af børnehuse og skærpede regler omkring kom- munernes håndtering af underretninger. Imidlertid er det en udfordring, at børn i mis- trivsel og i risiko for at blive udsat for overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb ofte går alene med det. De ved ikke altid, at de har ret til at blive beskyttet mod overgreb, og de voksne omkring dem er ikke altid tilstrækkeligt op- mærksomme på de helt tidlige signaler på, at barnet mistrives eller i risiko for at blive udsat for overgreb. En samlet indsats med fokus på børns rettigheder kan bidrage til at forebygge mistriv- sel og risikoen for overgreb. Den forebyggende indsats kan styrkes ved, at børn får et bedre kendskab til deres rettigheder og ved, hvad andre må – og ikke må gøre overfor dem. Samtidig vurderes det, at der er behov for at sikre bedre inddragelse af børn, så børns egen stemme bliver hørt og det forebyggende arbejde i kommunerne dermed kan forbedres. Derudover tyder underretningsstatistikken på, at der særligt kan være behov for at styrke indsatsen i forhold til underretninger om de små børn i alderen 0-6 år i dagtil- bud og sundhedsplejen, som ser børnene tidligt i livet og dermed kan gøre det muligt at sætte hurtigere ind over for børn, der allerede er i mistrivsel eller udsat for overgreb - eller som er i særlig risiko for at blive det under opvæksten.
Forslagets formål. Børn og unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, oplever ofte at stå alene uden nogen jævnaldrende at dele deres oplevelse af bl.a. svigt og rodløshed med. Samtidig kan over- gangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte ofte være særlig svær, idet de mange gange mangler et personligt net- værk og må klare udfordringerne på egen hånd, eller med den støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. I dag tilbyder nogle kommuner samt private og frivillige orga- nisationer en række aktiviteter for nuværende og tidligere an- bragte børn og unge som fx rådgivning, gruppebaserede samta- le- eller udviklingsforløb, netværk og væresteder. Der findes fx i Københavns Kommune tilbuddet ”De 4 årstider”, som er et mødested for nuværende og tidligere anbragte børn og unge, der giver dem mulighed for at dele deres oplevelser og erfarin- ger med jævnaldrende med nogle af samme erfaringer. Særligt ved tilbuddet er, at de anbragte børn og unge begynder at komme i tilbuddet under anbringelsen og herefter fortsætter, når anbringelsen ophører. Formålet med ansøgningspuljen er at understøtte udbredelsen af en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuvæ- rende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfa- ringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som fx venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner. Formålet er desuden at støtte barnet eller den unge i deres sko- legang samt at give børnene og de unge et tilhørsforhold og relationer, som de kan drage fordel af i deres overgang til vok- senlivet fx i forhold til at tage en uddannelse eller få et arbejde, have styr på økonomien og opnå en stabil boligsituation. I forbindelse med ansøgningspuljen igangsættes en grundig forløbsundersøgelse, der skal give viden om kommunernes praksis på området, samt de unges egne ønsker til efterværn. Herudover opsamles erfaringerne på de igangsatte projekter. På den baggrund vil satspuljepartierne to år efter igangsættelse af initiativerne drøfte efterværnsområdet med henblik på ud- møntningen af de resterende godt 37 mio. kr. blandt andet i lyset af de indhentede erfaringer.
Forslagets formål. Personer, som lever i hjemløshed, er nogle af de mest udsatte borgere, og der er desværre alt for mange, unge såvel som gamle, der i dagens Danmark lever en tilvæ- relse uden et hjem og trygge rammer. Den seneste kortlægning af hjemløsheden i Danmark (VIVE, 2017) viser igen en stigning i hjemløsheden, der er steget med 8 pct. fra 6.138 personer i 2015 til 6.635 personer i 2017. En tilværelse i hjemløshed er en svær situation for den enkelte samtidig med, at det er ressourcekrævende for samfundet som helhed. I Danmark handler hjemløshed dog for langt de fleste om andet og mere end en manglende bolig. Fire ud af fem perso- ner, som lever i hjemløshed, har enten en psykisk lidelse, et misbrug eller begge dele. Derfor er det afgørende, at hjemløshed afhjælpes gennem virksomme sociale indsat- ser. Alt for få personer, der rammes af hjemløshed, modtager i dag en af de indsatser, vi ved virker. Derudover er der flere og flere unge, som lever i hjemløshed. Og der er for mange, især blandt de langvarigt hjemløse, som ikke har tilstrækkelig gavn af de indsatser, som de modtager. Derfor er der brug for en samlet og ambitiøs handlings- plan, der tager livtag med nogle af de største barrierer for at vende udviklingen og sænke antallet af hjemløse.
Forslagets formål. Den helt store styrke ved familiepleje som anbringelsesform er, at det giver børn, der ikke kan bo hos deres egne forældre, mulighed for en opvækst i familielignende ram- mer med nære stabile relationer til voksne og en hverdag, der ligner andre børns. Forskningen viser, at netop dét er afgørende for en vellykket anbringelse. Når 64 pct. af alle anbringelser i dag sker i en plejefamilie, så kræver det et løft af området, der sikrer, at den støtte, plejefamilierne får, er af høj kvalitet og differentieret og tilpasset i forhold til den konkrete opgave, så barnet får den indsats, det har behov for, og sammenbrud undgås. Der er brug for et kursskifte på plejefamilieområdet.
Forslagets formål. Civilsamfundet og den frivillige indsats har stor betydning for det danske samfund. Den samlede strategi skal medvirke til at sikre, at civilsamfundet og det frivillige engagement står stærkt i alle egne af landet, og at den frivillige indsats i højere grad udbredes til alle samfundsgrupper. Initiativets formål er således at understøtte, at flere borgere med et handicap, som er uden for arbejdsfællesskabet, og socialt udsatte børn og voksne, bliver aktive medborgere, der bidrager i deres lokalsamfund, fx gennem frivillighed. Endvidere er formålet, at færre bliver ensomme, og at flere ældre bliver en del af frivillige fælles- skaber. Initiativet skal samtidig understøtte, at flere aktører på tværs af forskellige sektorer samarbejder om at gøre en forskel og bidrage til en bedre velfærd til gavn for borgerne. Af Frivillighedsundersøgelsen 2017 fremgår det, at 30 pct. af borgere uden for ar- bejdsmarkedet er frivillige. Det tilsvarende tal for den øvrige befolkningsgruppe er 42 pct. Der er således en stor gruppe borgere uden for arbejdsmarkedet, som ikke er en del af frivillige fællesskaber som frivillige. Undersøgelsen viser derudover, at 41 pct. af borgerne uden for arbejdsmarkedet gerne ville være frivillige, hvis de blev opfordret til det. Det afspejler et stort potentiale både for samfundet og borgere, der kan have gavn af at blive en del af frivillige fællesskaber ved at bidrage som aktive medborgere med de ressourcer, de har.
Forslagets formål. Forslaget har til formål at styrke indsatsen over for børn og unge med handicap og deres forældre på to væsentlige områder, nemlig bedre koordination af indsatserne og forebyggelse af seksuelle overgreb. Forslaget har dels afsæt i afrapporteringen fra arbejdsgruppen til forenkling af hjælp til børn med handicap og deres familier, som har bekræftet, at forældre til børn med handicap ofte oplever den indsats, de får fra kommunen, som usammenhængende og ukoordineret, dels i en ny undersøgelse fra VIVE, som peger på, at særligt børn og unge med kognitive vanskeligheder som fx ADHD, autisme eller udviklingshæmning har betydeligt større risiko for at blive udsat for overgreb end deres jævnaldrende. Forslaget har derfor to elementer: 1. For at skabe bedre koordination i indsatserne over for de børn og unge med handicap skal der høstes flere erfaringer med én koordinerende sagsbehandler til familier til børn med handicap. 2. For at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap er der behov for at udvikle særligt målrettet materiale og kampagneaktiviteter til børn og unge med handicap.