Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Med lovforslaget indføres regler i dagtilbudsloven om obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn i udsatte boligområder. Forældre kan få fritagelse, hvis de kan forestå en indsats, som står mål med det obligatoriske læringstilbud. Det vil være et krav til det nye obligatoriske læringstilbud, at børnene skal gennemgå målrettede forløb, som skal styrke deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner og demokratiske normer og værdier. Herudover skal begge barnets forældre gennemgå forløb, hvor de vejledes i, hvordan de kan understøtte barnet i det obligatoriske læringstilbud og styrke barnets sprog og generelle læring i hjemmet. Der afsættes 28,3 mio. kr. i 2019, 72,1 mio. kr. i 2020 og 88,6 mio. kr. i 2021 og årligt herefter til kommunale merudgifter ved lovforslaget. Det reviderede økonomiskøn afspejler opdaterede beregninger som følge af ændringer i demografi. Lovforslaget indebærer herudover, at såfremt barnet over en periode på en kalendermåned benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen, eller barnet eller begge forældre ikke deltager i de målrettede forløb, så vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen. Afgørelsen om standsning af børneydelsen vil være gældende for et kvartal. Til at understøtte implementeringen af lovforslaget udvikles et program i Børne- og Socialministeriet i form af bl.a. vejledningsmateriale og kompetenceforløb, som skal understøtte kommunernes og institutionernes arbejde med de målrettede forløb i læringstilbuddet, der skal foregå integreret i dagtilbuddet. Midlerne til udviklingen af programmet skal ikke finansieres af satspuljen. Herudover ansættes praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, som skal vejlede kommuner og institutioner om bl.a. de målrettede forløb. Der er afsat 2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6 mio. kr. i 2020 og årligt herefter til praksiskonsulenter.
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. For at understøtte, at kommunerne i endnu højere grad end i dag baserer deres sociale indsatser på viden om, hvad der virker, er det afgørende, at der bliver udviklet, videreudviklet og udbredt virksomme indsatser og praksisser. Udviklings- og Investeringsprogrammet skal bidrage til, at flere fremtidige sociale indsatser har en vidensbaseret og dokumenteret effekt i forhold til at hjælpe børn, unge og deres familier. Udviklings- og Investeringsprogrammet tager udgangspunkt i Børne- og Socialministeriets strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI), og kan derfor både indeholde screening, modning, afprøvning og udbredelse af virksomme indsatser til udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Det betyder, at der både fokuseres på at få dokumenteret og videreudviklet lovende praksis i kommunerne (screening, modning og afprøvning) og på at udbrede indsatser, som allerede har en dokumenteret effekt. Samtidig investeres der i at skabe et systematisk videns- og datagrundlag for indsatserne, bl.a. så det er muligt at følge den virkning, som indsatserne har. Udviklings- og investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet følger således grundlæggende de tre spor, som er fastlagt i Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet. Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet designes, så der hvert år tages stilling til, hvorvidt der skal igangsættes nye initiativer under enkelte eller alle spor. Dermed bliver det muligt at tilpasse programmet efter aktuelle behov og de politiske prioriteter. En central del af formålet med Udviklings- og Investeringsprogrammet er, at arbejdet med indsatser skal kobles til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), i det omfang de konkrete indsatser muliggør det. Dette gøres bl.a. ved, at der for hvert enkelt igangsat projekt i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet skal tages stilling til, hvordan projektet kan bidrage til videreudviklingen af vidensdatabasen i SØM. Dette kan på sigt sikre videreformidlingen af viden om projektet til inspiration for andre kommuner samt skabe grundlaget for at der kan beregnes på de økonomiske konsekvenser af flere konkrete indsatser. Udviklings- og Investeringsprogrammet kan bidrage til at skabe og systematisere viden om både målgrupper, omkostninger og effekter for nye indsatser. Screenings- og modningsprojekter udgør vigtige skridt mod at skabe denne viden, der er afgørende for at lave brugbare SØM-beregninger. Der vil blive nedsat en faglig styregrupp...
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Der udvikles et materiale til skoler, der får elever, der har brug for særlig opmærksomhed og støtte i skolen i forbindelse med, at de bliver anbragt i en plejefamilie eller på en døgninstitution. Materialet skal formidles landsdækkende og gøre lærere og pædagoger opmærksomme på de særlige udfordringer, der kan gøre sig gældende for anbragte børn og give redskaber til at støtte og imødekomme sådanne børn og vejlede skolens ledelse, lærere og pædagoger, om hvordan de i samarbejde med PPR og fagpersoner på det sociale område kan sikre barnet eller den unges faglige progression og trivsel i folkeskolen. Materialet skal samle eksisterende viden og lovende praksis om indeholde viden, metoder og redskaber, som formidles via konkrete eksempler og billeder på praksis, så materialet bliver tilgængeligt og anvendeligt i dagligdagen for relevante fagpersoner omkring anbragte børn og unge, fx lærere, pædagoger, sagsbehandlere, anbringelsessteder, PPR-psykologer mv. Materialet skal bygges op omkring en vejledning til skolerne om deres arbejde med at opbygge et grundlæggende beredskab og retningslinjer, som kan understøtte de fagprofessionelles håndtering, når et barn anbringes uden for hjemmet. Formålet er at sikre, at der er en tilstrækkelig opmærksomhed på, at der direkte som opfølgning på anbringelsen og påbegyndelse af skolegang kan være behov for, at der iværksættes en særlig støtte i forhold til at etablere et inkluderende læringsmiljø, herunder understøtte det anbragte barns deltagelsesmuligheder og sociale og faglige udvikling, mindske risikoen for social isolation og mobning af barnet, samt hvordan læreren indgår i et samarbejde med de øvrige fagpersoner og plejefamilie xxxxx. Materialet skal udpege eksempler på konkrete indsatser, der styrker barnets faglige niveau og bringer barnet op på et alderssvarende fagligt niveau, samt psykologiske og socialfaglige indsatser, der skal forbedre børnenes sociale trivsel og forbedre deres kognitive funktioner. Det kan fx være understøttelse af barnets eller den unges deltagelse i fritidsaktiviteter, relationsdannende aktiviteter, der øger trykheden for barnet eller den unge, brug af metoden co-teaching, hvor en lærer eller pædagog med specialpædagogiske kompetencer gennemfører undervisningen sammen med klassens lærere i en vis periode, intensive læringsforløb i tilknytning til klassens undervisning eller gennem andre afprøvede metoder, såsom Makkerlæsning. Makkerlæsning er en struktureret og lettilgængelig læsetræningsme...
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Initiativet er opdelt i tre delinitiativer:
1. Nedbringelse af ventelister på senfølgecentrene samt fælles registreringssystem for ventelister Den første del af initiativet består i at øge den årlige bevilling til de tre senfølgecentre med henblik på hurtigst muligt at nedbringe ventetiden på psykologhjælp og herved imødekomme den stigende efterspørgsel på området. Den øgede bevilling skal desuden bidrage til, at centrene kan udbrede indsatsen fx ved at etablere satellitfunktioner andre steder i landet. Der forudsættes samme indhold i senfølgecentrenes tilbud som hidtil, men med et tilføjet krav om, at senfølgecentrene arbejder målrettet med at nedbringe ventetiden på psykologhjælp. Herudover indebærer delinitiativet, at der udarbejdes et fælles system til opgørelse af ventetider på senfølgecentrene. Det fælles system skal sikre, at der skabes et sammenligneligt overblik over ventetider og varigheden af psykologforløb på de tre centre. Formålet er at skabe ensartethed ift. opgørelse af ventetider, hvorved det bliver nemmere at sammenligne centrene imellem og arbejde målrettet på at nedbringe ventetiden. Endelig stilles der med bevillingen også krav om, at der på senfølgecentrene skal være mulighed for at modtage anonym behandling og rådgivning samt at der tages hensyn til sproglige barrierer, fx for grønlændere.
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. 1. Bedre belysning af forældrekompetencer i sager om anbringelse uden samtykke Det foreslås for det første, at der indføres et krav i serviceloven § 59 om, at indstillingen om anbringelse uden samtykke skal indeholde en særskilt vurdering af forældrenes kompetencer ift. at håndtere barnet og barnets evt. udfordringer. Formålet er at sikre, at grundlaget for at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke er tilstrækkeligt oplyst i indstillingen til børn og unge-udvalget. Det øger gennemsigtigheden i afgørelsesgrundlaget og øger dermed også forældrenes retssikkerhed i forhold til den afgørelse, der træffes.
2. Krav om brug af autoriseret psykolog til undersøgelse af forældrene For det andet foreslås det, at der i serviceloven stilles krav om, at hvis kommunen anvender en psykologisk undersøgelse af forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse, så skal der anvendes en autoriseret psykolog. Formålet med initiativet er først og fremmest at øge kvaliteten af undersøgelser af forældrene, herunder at styrke det faglige grundlag for kommunernes afgørelser om foranstaltninger, fx i sager om anbringelse uden samtykke. Det skal bl.a. sikre, at kommunerne vælger de mindst indgribende foranstaltninger for barnet og den unge, dvs. foretager det rette match mellem behovet for støtte hos barnet, den unge eller familien og type af foranstaltning. Desuden er det formålet at øge retssikkerhed for forældrene i sager, hvor anbringelse uden samtykke er begrundet i forhold hos forældrene.
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Handlingsplanen består af tre indsatsområder med i alt seks initiativer finansieret gennem satspuljen.
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Der afsættes et varigt årligt driftstilskud til Dansk Stalking Center. Driftsbevillingen skal primært gå til at fortsat at sikre rådgivning, støtte samt behandling til stalkingudsatte og stalkere. Der skal således fortsat kunne tilbydes telefonrådgivning, social og juridisk rådgivning og professionel psykologbehandling mv. Indsatsen omfatter både stalkingudsatte og stalkere. Tilbuddet skal være tilgængelig for stalkingudsatte i hele landet. Der er desuden mulighed for, at tilskuddet kan anvendes til fx afholdelse af seminarer og opkvalificering af fagfolk i kommuner, politiet, statsforvaltningen mv. Tilskuddet vil endvidere dække dataindsamling med henblik på løbende dokumentation af indsatsen, effekter mv., som bl.a. kan danne grundlag for løbende justeringer, erfaringsudvekslinger, rådgivning mv.
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Ungekrisecentre skal først og fremmest være et gratis rådgivningstilbud for personlige (evt. anonyme) henvendelser og skal således levere rådgivning og vejledning i trygge rammer for børn og unge i krise og kriselignende situationer. Ungekrisecentrene vil være et supplement til de eksisterende rådgivnings- og støttemuligheder i kommunen til at hjælpe udsatte børn og unge. Dermed ændrer initiativet ikke ved, at det fortsat er kommunernes ansvar at give hjælp og støtte til udsatte børn og unge. Et ungekrisecenter skal være en fysisk lokalitet centralt placeret i byer af en vis volumen for at sikre let tilgængelighed og adgang for målgruppen og for at sikre, at centrene når så bredt ud til målgruppen som muligt. Centrene skal have døgnåbent. Åben, anonym rådgivning Målgruppen for centrene er sårbare og udsatte børn og unge under 18 år i krise eller kriselignende tilstand. Tilbuddet skal ikke yde decideret behandling, og derfor forudsættes det, at centret hjælper unge, der har tungere problemstillinger, fx omsorgssvigt, fysisk vold, psykisk vold og/eller seksuelle overgreb, med at få hjælp fra den kommunale socialforvaltning. ”Akut-anbringelsessted” Centrene kan, hvis de ønsker det, også etablere og tilbyde sengepladsfaciliteter som et akut-anbringelsessted målrettet unge på mellem 14 og 17 år og alene for en kort periode. Personalet på de ungekrisecentre, som etablerer sig som et anbringelsessted mhp. at tilbyde sengepladser som akutanbringelsessted, skal opfylde de kvalitetskrav om personalets kompetencer, som stilles til anbringelsessteder for børn og unge. Etableringen af sengepladser vil rammemæssigt være betinget af en række forhold: • Den unge kan maks. opholde sig på stedet i op til fem dage med mulighed for forlængelse i op til yderligere to dage, hvis der konkret viser sig behov for det, fx hvis de ekstra dage er det, der skal til, for at den unge kan vende godt hjem igen, eller hjælpes godt videre. • Ungekrisecentres sengepladsfunktion som et ”akut-anbringelsessted” vil være betinget af, at stedet får en forudgående godkendelse fra socialtilsynet som et egentligt anbringelsessted (et opholdssted) og dermed omfattes af de gældende regler for anbringelsessteder herunder tilsyn. • Sengepladserne vil derudover alene kunne anvendes enten med samtykke fra forældremyndighedsindehaver eller uden forældrenes samtykke i de tilfælde, hvor der bliver truffet en egentlig afgørelse om en akut anbringelse af et barn på 14 år eller derover. Tilbuddet kan også aftal...
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Der udmøntes en ansøgningspulje, som har til formål at støtte projekter i mandekrisecentre, som har særskilte tilbud til mænd i krise fx efter samlivsophør og fyring. Projekterne kan fx bestå at tilbyde mænd i krise ambulant rådgivning, netværksaktiviteter og efterværnsaktiviteter. Ansøgerkredsen er kommunale og private krisecentre, som er særskilt målrettet mænd i krise.
Beskrivelse af initiativet og aktiviteter. Krisecentrene hjælper mænd i krise med bl.a. råd, vejledning og evt. et midlertidigt overnatningssted.