Forslagets formål. Formålet med initiativet er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp for der- igennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats.
Forslagets formål. Forskning viser tydeligt, at børn fra udsatte familier er i markant højere risiko for selv at blive udsatte og for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børn. Samtidig har anbragte børn ofte en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at målrette indsatsen over for udsatte familier, hvis antallet af bør- nesager skal nedbringes. Viden om effekten af de fleste af ind- satserne på det sociale område er imidlertid begrænset, og det gør det svært for kommunerne at iværksætte de fagligt bedste løsninger over for de udsatte børn og unge. I aftalen for satspuljen i november 2011 blev der afsat 9 mio. kr. til at gennemføre en forløbsundersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge overgår til voksenlivet, og hvor resultaterne af den ind- sats, der er givet i løbet af deres barndom, begynder at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, og hvad der karakteriserer de børn, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenli- vet. Det fremgår videre af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 6. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsen.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejl, lægge dem i en fælles database og koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv., som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der s...
Forslagets formål. Initiativet består samlet af to led. Det ene fokuserer på at give effektiv støtte til udsatte grønlændere i Danmark, mens det andet har til formål at understøtte selvstyrets ind- sats over for udsatte børn og unge i Grønland. Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Det er erfaringen fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark (2013-2016), at det er lykkedes at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsaktører om udsatte grønlændere, men at målgruppen fortsat i ringe grad får gavn af kommuner- nes sociale tilbud. På den baggrund lægges op til en indsats i fire spor. Det første initiativ, overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark, skal udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere og fastholde en længe- revarende kontakt til udsatte grønlændere, så målgruppen i højere grad profiterer af den sociale indsats, kommunerne yder. Det andet initiativ er en fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlæn- dere i Danmark (2013-2016), der skal fastholde udviklingen på området i de tidligere fem strategikommuner samt udbrede viden og erfaringer til yderligere 5-10 kommuner og en række private organisationer. Initiativet supplerer afprøvningen af overgangs- og peer-støtte, der vurderes at være en metode, som strategien har vist behov for. Det tredje initiativ er en videreførelse af støtten til inklusionsindsatsen i De Grønland- ske Huse i 2018 og 2019. De midler til De Grønlandske Huse, der er afsat i 2016 i regi af satspuljeaftalen for 2016, kan finansiere en inklusionsindsats i De Grønlandske Huse til og med 2017. Det fjerde initiativ er en fortsat sikring af specialiserede tilbud fra frivillige organisatio- ner og private aktører målrettet udsatte grønlænderes særlige behov. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Grønland har en række udfordringer på det sociale område, herunder på området for udsatte børn og unge, og den grønlandske børnetalsmand har rapporteret om stærkt bekymrende forhold for børn i dele af Grønland. Børnetalsmanden har fx påpeget, at der er store andele af børn, der vokser op med overgreb, vold og alkohol, og at den nuværende indsats over for disse børn er utilstrækkelig. Der er et meget stort ønske både i den grønlandske befolkning og i det grønlandske selvstyre om at få gjort noget ved de store udfordringer, og der er derfor igangsat en lang række initiativer i Grønland, ligesom der planlægges grundl...
Forslagets formål. Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for at føre visse af de foreslåede satspuljeinitiativer ud i livet. Der er således en række admini- strative omkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøg- ningspuljer kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat.
Forslagets formål. Der iværksættes en børnerettighedspakke, der skal styrke børns rettigheder med det formål at forebygge, at børn er i mistrivsel og i risiko for overgreb. Med ”Overgrebspakken” fra 2013 styrkede et enigt Folketing indsatsen mod overgreb mod børn gennem bl.a. oprettelsen af børnehuse og skærpede regler omkring kom- munernes håndtering af underretninger. Imidlertid er det en udfordring, at børn i mis- trivsel og i risiko for at blive udsat for overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb ofte går alene med det. De ved ikke altid, at de har ret til at blive beskyttet mod overgreb, og de voksne omkring dem er ikke altid tilstrækkeligt op- mærksomme på de helt tidlige signaler på, at barnet mistrives eller i risiko for at blive udsat for overgreb. En samlet indsats med fokus på børns rettigheder kan bidrage til at forebygge mistriv- sel og risikoen for overgreb. Den forebyggende indsats kan styrkes ved, at børn får et bedre kendskab til deres rettigheder og ved, hvad andre må – og ikke må gøre overfor dem. Samtidig vurderes det, at der er behov for at sikre bedre inddragelse af børn, så børns egen stemme bliver hørt og det forebyggende arbejde i kommunerne dermed kan forbedres. Derudover tyder underretningsstatistikken på, at der særligt kan være behov for at styrke indsatsen i forhold til underretninger om de små børn i alderen 0-6 år i dagtil- bud og sundhedsplejen, som ser børnene tidligt i livet og dermed kan gøre det muligt at sætte hurtigere ind over for børn, der allerede er i mistrivsel eller udsat for overgreb - eller som er i særlig risiko for at blive det under opvæksten.
Forslagets formål. Der har de seneste år været en stigning i antallet af unge hjemlø- se. Der er tale om unge med betydelige sociale problemer ud over hjemløshed. Derfor blev der med satspuljeaftalen for 2014 afsat midler til en styrket forebyggende, tidlig og målrettet ind- sat til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse. Erfaringerne fra bl.a. hjemløsestrategien peger imidlertid på, at kommunerne har behov for yderligere redskaber for at styrke indsatsen til gruppen af de mest udsatte unge hjemløse. En bety- delig andel af de unge hjemløse benytter ikke de ordinære hjem- løsetilbud, bl.a. fordi de ikke opfatter sig selv som hjemløse, mange har haft ustabile opvækstvilkår, med mange kontakter til det sociale hjælpesystem og er trætte af ”velmenende pædago- ger” og lever et kaotisk liv. Kommunerne oplever det som van- skeligt at få skabt og fastholdt den nødvendige kontakt til denne gruppe, så disse unge kan blive ordentlig udredt og få den rette støtte til at få en stabil bolig- og livssituation. Initiativets overordnede formål er at sikre, at de mest udsatte unge hjemløse støttes i at komme ud af hjemløshed og på sigt får samme muligheder for at få et godt og trygt liv med bolig, ud- dannelse og beskæftigelse som andre unge. Dette gøres ved at etablere et bedre grundlag i kommunerne for en tidlig og målret- tet indsats. Der er tale om et metodeudviklings- og afprøvningsprojekt med afsæt i erfaringer fra Frederiksberg Kommune med brug af mid- lertidige overgangsboliger med struktureret og sammenhængen- de støtte fra en Individuel Case Manager (ICM) til de mest ud- satte unge hjemløse. Erfaringer herfra peger på, at der gennem denne tilgang skabes en bedre relation til de unge og dermed et langt bedre samarbejde end ved ophold på ordinære forsorgs- hjem eller herberg. Der vil blive udmeldt en ansøgningspulje for kommuner med et betydeligt antal hjemløse unge i målgruppen, og med udfordringer i forhold til adgangen til relevante boliger til målgruppen. Derudover er formålet at sikre akutte overnatningstilbud for udsatte hjemløse med en videreførelse af nødovernatningspuljen og en bevilling til Kirkens Korshærs Natcafé.
Forslagets formål. Forskning viser, at udsatte børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. F.eks. får udsatte børn og unge lavere karakterer i 9. klasse sammenlignet med andre børn med samme forudsætninger. Samtidig viser svensk forskning, at god skolegang er den stær- keste beskyttelsesfaktor for udsatte børns langsigtede udvikling. En af vejene til at forbedre udsatte børns fremtidsudsigter er derfor at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen. Det kræver blandt andet, at der sættes tidligt ind i forhold til disse børn allerede i dagtilbuddene, og at børnene får de kompe- tencer, som er nødvendige for at starte i skole. Formålet med projektet er at styrke 4-6 årige udsatte børns sproglige, sociale, naturfaglige og kognitive kompetencer via målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter. Forskning viser, at netop disse kompetencer har betydning for, om børnene klarer sig godt i skolen. Formålet med projektet er i forlængelse heraf at styrke børnenes skoleparathed og dermed at lette overgangen fra dagtilbud til skole for denne udsatte gruppe børn.
Forslagets formål. Personer, som lever i hjemløshed, er nogle af de mest udsatte borgere, og der er desværre alt for mange, unge såvel som gamle, der i dagens Danmark lever en tilvæ- relse uden et hjem og trygge rammer. Den seneste kortlægning af hjemløsheden i Danmark (VIVE, 2017) viser igen en stigning i hjemløsheden, der er steget med 8 pct. fra 6.138 personer i 2015 til 6.635 personer i 2017. En tilværelse i hjemløshed er en svær situation for den enkelte samtidig med, at det er ressourcekrævende for samfundet som helhed. I Danmark handler hjemløshed dog for langt de fleste om andet og mere end en manglende bolig. Fire ud af fem perso- ner, som lever i hjemløshed, har enten en psykisk lidelse, et misbrug eller begge dele. Derfor er det afgørende, at hjemløshed afhjælpes gennem virksomme sociale indsat- ser. Alt for få personer, der rammes af hjemløshed, modtager i dag en af de indsatser, vi ved virker. Derudover er der flere og flere unge, som lever i hjemløshed. Og der er for mange, især blandt de langvarigt hjemløse, som ikke har tilstrækkelig gavn af de indsatser, som de modtager. Derfor er der brug for en samlet og ambitiøs handlings- plan, der tager livtag med nogle af de største barrierer for at vende udviklingen og sænke antallet af hjemløse.
Forslagets formål. Den helt store styrke ved familiepleje som anbringelsesform er, at det giver børn, der ikke kan bo hos deres egne forældre, mulighed for en opvækst i familielignende ram- mer med nære stabile relationer til voksne og en hverdag, der ligner andre børns. Forskningen viser, at netop dét er afgørende for en vellykket anbringelse. Når 64 pct. af alle anbringelser i dag sker i en plejefamilie, så kræver det et løft af området, der sikrer, at den støtte, plejefamilierne får, er af høj kvalitet og differentieret og tilpasset i forhold til den konkrete opgave, så barnet får den indsats, det har behov for, og sammenbrud undgås. Der er brug for et kursskifte på plejefamilieområdet.
Forslagets formål. Civilsamfundet og den frivillige indsats har stor betydning for det danske samfund. Den samlede strategi skal medvirke til at sikre, at civilsamfundet og det frivillige engagement står stærkt i alle egne af landet, og at den frivillige indsats i højere grad udbredes til alle samfundsgrupper. Initiativets formål er således at understøtte, at flere borgere med et handicap, som er uden for arbejdsfællesskabet, og socialt udsatte børn og voksne, bliver aktive medborgere, der bidrager i deres lokalsamfund, fx gennem frivillighed. Endvidere er formålet, at færre bliver ensomme, og at flere ældre bliver en del af frivillige fælles- skaber. Initiativet skal samtidig understøtte, at flere aktører på tværs af forskellige sektorer samarbejder om at gøre en forskel og bidrage til en bedre velfærd til gavn for borgerne. Af Frivillighedsundersøgelsen 2017 fremgår det, at 30 pct. af borgere uden for ar- bejdsmarkedet er frivillige. Det tilsvarende tal for den øvrige befolkningsgruppe er 42 pct. Der er således en stor gruppe borgere uden for arbejdsmarkedet, som ikke er en del af frivillige fællesskaber som frivillige. Undersøgelsen viser derudover, at 41 pct. af borgerne uden for arbejdsmarkedet gerne ville være frivillige, hvis de blev opfordret til det. Det afspejler et stort potentiale både for samfundet og borgere, der kan have gavn af at blive en del af frivillige fællesskaber ved at bidrage som aktive medborgere med de ressourcer, de har.