SFCR
SFCR
ETU Forsikring A/S 2018
Indhold
D Personer der besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet 6
F Væsentlige brancher og væsentlige geografiske områder 7
G Væsentlig virksomhed eller andre begivenheder der er sket i rapporteringsperioden 8
A oplysninger om indtægter og udgifter efter aktivklasse 10
B Gevinster og tab indregnet direkte på egenkapitalen 10
C Investeringer i securitisering 10
A.4 Resultater af andre aktiviteter 10
A.5 Andre oplysninger information 10
B.1 Generelle oplysninger om ledelsessystemet 10
A Selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgans sammensætning 10
B Væsentlige ændringer i ledelsessystemet 12
C Oplysninger om aflønningspolitik 12
D Væsentlige transaktioner med nærtstående parter 13
B.2 Egnetheds- og hæderlighedskrav 13
B.3 Risikostyringssystem, herunder vurdering af egen risiko og solvens 14
A Beskrivelse af risikostyringssystem 14
B Anvendelse af risikosystemet 15
B.4 Vurdering af egen risiko og solvens 15
B Erklæring om vurdering af egen risiko 16
C Erklæring om solvensbehov 16
A Selskabets interne kontrolsystem 17
B Selskabets compliance-funktion 20
A Beskrive af audit funktion 21
B Auditfunktionens uafhængighed 21
B.9 Vurdering af ledelsessystemet 22
C.4 Sundhedsforsikringsriscici 27
Værdiansættelse til solvensformål 29
A Særskilt beskrivelse af væsentlige aktivklasser 29
B Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper 30
D.2 Forsikringsmæssige hensættelser 30
A Beskrivelse af værdien i hver væsentlig branche 30
B Beskrivelse af usikkerheden 31
C Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper 31
H yderligere beskrivelse af 31
A beskrivelse af værdiansættelse af andre væsentlige forpligtelser 31
B Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper 31
D.4 Alternative værdiansættelsesmetoder 31
A Formål, politikker og processer til forvaltning af selskabets kapitalgrundlag 32
B Kapitalgrundlagets sammensætning og væsentlige ændringer 32
C Klassificering af kapitalgrundlaget 32
D Basiskapitalgrundlaget til dækning af minimumskapitalkravet 32
E Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper 33
G Supplerende kapitalgrundlag 33
H beskrivelse af væsentlige elementer der fratrækkes kapitalgrundlaget 33
E.2 Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav 33
A Størrelse af selskabets solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav 33
B opdeling af solvenskapitalkravet i risikomoduler 34
E Artikel 51, stk. 2. tredje afsnit i diriktiv 2009/138/EF 34
G input selskabet anvender til beregning af minimumskapitalkrav 34
H Eventuelle væsentlige ændringer 34
E.3 Anvendelse af delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici til beregningen af solvenskapitalkravet 34
A Selskabets anvendelse af delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici 34
B Størrelse på kapitalkrav for delmodulet 34
E.4 Forskelle mellem standardformlen og en intern model 34
A Beskrivelse af formål selskabet anvender den interne model til 35
B Beskrivelse af den interne models anvendelsesområde 35
D Anvendte metoder i den interne model 35
E Forklaring af forskelle mellem underliggende antagelser i anvendt standardformel og interne model
F Risikomål og tidshorisont 35
G beskrivelse af art og relevansen af data i den interne model 35
E.5 Manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og manglende overholdelse af solvenskapitalkravet 35
A Afvigelse af selskabets minimumskapitalkrav 35
B Afvigelsens omfang på rapporteringsdatoen 35
C Afvigelse af selskabets solvenskapitalkrav 35
D ikke korrigerede afvigelser af solvenskapitalkrav 35
Yderligere frivillige oplysninger 35
A.1 Virksomhed A Selskabets navn ETU Forsikring A/S Hærvejen 8
6230 Rødekro
CVR. Nr.: 30 07 28 55
B Tilsynsmyndighed Finanstilsynet Xxxxxxxxx 000
2100 København Ø
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab City Tower
Xxxxxxxxxxxxxx 0
8000 Aarhus C
D Personer der besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet
Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx: Ejer 63,96 % af ETU Forsikring igennem 3 selskaber, Lindbjerggård Invest ApS (40,06%), PHM 2010 ApS (4,40%) og PHM 2013 ApS (19,50). Han fungerer desuden som selskabets administrerende direktør.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx: Ejer 30,65 % af ETU Forsikring igennem Heitmann Handel & Invest ApS. Han er desuden selskabets CIO.
PHM 2010 ApS har bestemmende indflydelse på ETU forsikring A/S, og fungere dermed som forsikringsholdingselskab.
F Væsentlige brancher og væsentlige geografiske områder
Selskabet opererer med 3 væsentlige områder:
- Motorkøretøjer ansvar
- Motorkøretøjer Kasko
- Ejendomme og familieforsikringer
Væsentlige geografiske områder:
Kort ud fra vores igangværende portefølje pr. 31/12-2018.
Det vurderes vi generelt har en god geografisk spredning af vores portefølje.
G Væsentlig virksomhed eller andre begivenheder der er sket i rapporteringsperioden
Selskabet besidder 5 datterselskaber, hvoraf 4 af dem er ejendomsselskaber med investeringsejendomme. Investeringsejendommene udgør 150.591 x.xx. af en samlet balancesum på 231.037 x.xx.
2018:
2017:
Selskabet har i 2018 øget deres bruttopræmieindtægter med 19% i forhold til 2017. Dette skyldes bl.a. en øget salgsindsats i forbindelse med selskabets nye forsikringstype, Husejerskifteforsikringer, samt nye samarbejdspartnere indenfor selskabets dyreforsikringer. Derudover har selskabet indgået nye større partner samarbejder.
Selskabet har ligesom i 2017 ikke i 2018 ikke været ramt af større brandskader. Dette ses også i selskabets gennemsnitsskader i ovenstående, hvor gennemsnitsskaden falder fra 11.370 i 2017 til 11.144 i 2018, forskellen er dermed minimal. Erstatningsfrekvensen, holder sig også på samme niveau som sidste år, nemlig 12%.
A oplysninger om indtægter og udgifter efter aktivklasse
Selskabet består af to aktivklasser, en bestående af de forsikringsmæssige aktiver, og en bestående af kapitalandele i tilknyttede selskaber og udlån til tilknyttede datterselskaber.
Resultatet fra tilknyttede virksomheder udgør i 2018 -.847 x.xx. Resultatet kommer fra investeringsejendomme i datterselskaberne. Foruden resultatet fra de tilknyttede selskaber, indregnes i 2018 også renteindtægter i ETU Forsikring på 1.754 x.xx. som består af renter i forbindelse til selskabets underliggende datterselskaber.
Selskabets forsikringstekniske resultat udgør i 2018 6.825 x.xx. imod 4.250 x.xx. i 2017.
B Gevinster og tab indregnet direkte på egenkapitalen
Ingen
C Investeringer i securitisering
Ingen
A.4 Resultater af andre aktiviteter
Der er i årsrapporten for 2018 indregnet andre indtægter på 84 x.xx. imod 319 x.xx. i 2017. posten andre indtægter består bl.a. i provisioner fra pensionsselskaber.
A.5 Andre oplysninger information
Ingen
B.1 Generelle oplysninger om ledelsessystemet
A Selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgans sammensætning
ETU Forsikrings bestyrelse
Bestyrelsen er ETU Forsikrings øverste ledelsesorgan. Bestyrelsen i ETU Forsikring består af 4 personer. For yderligere information om bestyrelsen se xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxx-xxxxxxxxxx-xx/xxxxxxxxxx/
ETU Forsikrings direktion og daglige ledelse
ETU forsikrings daglige ledelse forestår af en række daglige ledere for selskabets forskellige afdelinger som vist ovenfor. Den øverste funktion af den daglige ledelse, er administrerende direktør Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx.
For yderligere info omkring ETU forsikrings daglige ledelse se xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxx-xxxxxxxxxx- as/ledende-medarbejder /
De fire nøglefunktioner
I henhold til bekendtgørelsen er der etableret fire nøglefunktioner: Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og intern auditfunktionen.
Alle fire nøglefunktioner har nu været igangværende i 2 år og fungere efter hensigten. Nøglefunktionerne er ansvarlige for varetagelse af følgende opgaver:
Risikostyringsfunktionen:
Skal overvåge risikostyringssystemet og risikoprofilen, identificere og vurdere nye risici, høres om væsentlige beslutninger og sikre alle væsentlige risici, der går på tværs af virksomhedens organisation, identificeres, måles, overvåges, styres og rapporteres korrekt.
Compliancefunktionen:
Vurderer om virksomheden har tilstrækkelige metoder og procedurer til at opdage og mindske risikoen for manglende overholdelse af gældende lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt, og rådgiver ledelsen om overholdelse af finansiel lovgivning, vurderer konsekvenser af lovændringer og identificerer og vurderer risici for manglende overholdelse af finansiel lovgivning mv.
Aktuarfunktionen:
Har det overordnede ansvar for de forsikringsmæssige hensættelser og derved blandt andet at koordinere beregningen deraf og sikre, at de metoder, underliggende modeller og antagelser, der anvendes ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende. Herudover vurderer aktuarfunktionen, om de data, der benyttes til opgørelsen, er tilstrækkelige og har den fornødne kvalitet, og sammenligner bedste skøn med de hidtidige erfaringer.
Intern Auditfunktionen:
Vurderer, om virksomhedens interne kontrolsystem er hensigtsmæssigt og betryggende, samt afgiver en intern auditrapport til direktionen mindst én gang årligt, som er baseret på resultatet af det udførte arbejde i overensstemmelse med auditplanen. Rapporten indeholder resultater og anbefalinger, herunder den forventede frist til at afhjælpe eventuelle mangler, de personer, der er ansvarlige for at gøre dette, og oplysning om resultatet af auditanbefalingerne.
Bemandingen af nøglefunktioner i ETU Forsikring
2. Forsvarslinje:
Risikostyringsfunktionen: Risikoansvarlig, Direktør Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Compliancefunktionen: Complianceansvarlig, Advokat Xxxxxxxx Xxxxx Aktuarfunktionen: Økonomichef, Xxxxxxx Xxxxxxx
3. Forsvarslinje:
Intern Auditfunktionen: Xx Xxxxxxxx
B Væsentlige ændringer i ledelsessystemet
Der er i 2018 ikke sket væsentlige ændringer i ledelsessystemet
C Oplysninger om aflønningspolitik
I Principperne for aflønningspolitikken
Der aflønnes i selskabet på to måder. eksterne partnere og agenturer aflønnes i forhold til optjent provision. Provisionsudgifterne udgør 34,7% af de samlede erhvervelsesomkostninger i 2018. De resterende lønudgifter i 2018 er fast løn, samt bonus til direktionen.
Selskabets anvender udelukkende faste lønninger til brug for aflønning af medarbejdere såvel som ledelse. Dog med undtagelse af selskabets direktion, som har en bonusordning der udløses ved et resultat før skat på minimum 1 mio. kr. Der ydes bonus på 4% af det beløb der overstiger 1 mio. kr. Selskabet har ingen uafdækkede pensionsforpligtigelser
II Oplysninger om de individuelle og kollektive resultatkriterier
Ingen
III Karakteristika af tillægspensionsordninger eller ordninger for tidlig pensionering
Ingen
D Væsentlige transaktioner med nærtstående parter
Der forekommer ingen væsentlige transaktioner med nærtstående parter.
B.2 Egnetheds- og hæderlighedskrav
Bestyrelsen sikrer, at personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, til enhver tid opfylder kravene til hæderlighed og egnethed, herunder besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring for at kunne varetage sit hverv.
Bestyrelsen påser, at føromtalte personer har et tilstrækkeligt godt omdømme, udviser hæderlighed og integritet. For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af direktionen sikres det endvidere, at disse er tilstrækkeligt uafhængige for dermed at kunne vurdere og anfægte afgørelser og beslutninger truffet af den daglige ledelse.
Endelig påser bestyrelsen, at omhandlede personer ikke er pålagt eller bliver pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis det afstedkommer, at personen ikke kan varetage sit hverv på betryggende vis.
Ved vurdering af egnethed og hæderlighed tages udgangspunkt i kriterier opregnet i lov om finansiel virksomhed, Finanstilsynets praksis, herunder krav til dokumentation, samt tages højde for det hverv, de pligter og de ansvarsområder, som personen varetager.
Alle nøglepersonerne er fit & propper godkendt ved Finanstilsynet.
B.3 Risikostyringssystem, herunder vurdering af egen risiko og solvens
A Beskrivelse af risikostyringssystem
Risikostyring.
Risikostyring er en central bestanddel af driften af et forsikringsselskab og er en integreret del af selskabets forretningsmodel. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for risikostyringen og beslutter, hvor stor risiko selskabet må påtage sig. Dette praktiseres ved anvendelse af politikker, og risikoappetitten indarbejdes i selskabets forretningsgange. Et væsentligt element heri er sikring af, at selskabet tegningsmæssigt og investeringsmæssigt bestræber sig på at operere på et forholdsvist enkelt forretningsgrundlag som den begrænsede organisation kan overskue og administrere samt at styring og kontrolniveauer afspejler grundlaget. Der hvor selskabet går uden for denne filosofi, f.eks. ved investeringsplaceringer i ejendomme, er det baseret på tilstedeværelse af specifik ekspertise og dermed risikostyringskompetence.
Lovgivningen pålægger bestyrelsen væsentlige og arbejdskrævende opgaver i forhold til kapital- og risikostyring. Det praktiske arbejde hermed foregår primært i direktionen og økonomiafdelingen og overvåges af bestyrelsen.
Risikostyringen i ETU er tilrettelagt ud fra 3 kontrolniveauer/forsvarslinjer:
1. Kontrolniveau/forsvarslinje.
Består af den operationelle styring samt forretningskontroller.
Den forreste forsvarslinje består af medarbejderne og lederne af de enkelte funktioner.
2. Kontrolniveau/forsvarslinje.
Den anden forsvarslinje består af Risikostyrings- aktuar- og Compliance funktionerne, som skal sikre, at lovgivningen overholdes og at forretningen styres efter de opstillede mål. Anden forsvarslinje kan også udføre egne kontroller og hermed skabe bedre forudsætninger for, at eventuelle risici og fejl, som har passeret den første forsvarslinje, bliver opdaget og afhjulpet. Endvidere overvåges selskabets investeringsstrategi løbende.
3. Kontrolniveau/forsvarslinje.
Består af Intern revision og Intern Audit – funktionen.
Selskabets bestyrelse har besluttet, at der ikke skal være en Intern revision, fordi de interne kontroller i selskabets forretningsgange samt den overordnede ledelsesmæssige kontrol vurderes at være effektiv ligesom selskabets kompleksitet er overskuelig. Selskabets størrelse målt på antal medarbejdere ligger under lovgivningens krav til etablering af en intern revision.
Selskabet har i 2016 etableret et revisionsudvalg, der bla. planlægger og fører tilsyn med revisionsprocessen og regnskabsudarbejdelsen i selskabet.
Ekstern revision udgør et selvstændigt kontrolniveau/en forsvarslinje og refererer til bestyrelsen.
B Anvendelse af risikosystemet
Risikoorganisationen.
Selskabets risikostyringsfunktion er en del af 2. kontrolniveau/forsvarslinje.
Selskabets bestyrelse fortager 1 gang årligt en egen risikovurdering (”ORSA” – Own Risk and Solvency Assessment). Risikovurderingen er vist i bilag 1.
Selskabets risikoorganisation er tilpasset selskabets størrelse med ca. 50 medarbejdere, hvoraf 45 medarbejdere er beskæftiget i de forsikringstekniske afdelinger.
Risikostyringen varetages af den administrerende direktør og økonomichefen.
Compliancefunktionen varetages af selskabets interne advokat. Grundet selskabets størrelse er risikoorganisationen ikke en selvstændig funktion, men ligger delt i direktionen, økonomiafdelingen og skadeafdelingen, som advokaten er tilknyttet.
B.4 Vurdering af egen risiko og solvens
For bestyrelsen er der tale om en selvevaluering, der har resulteret i, at bestyrelsen anses for at besidde de nødvendige kompetencer under et. Der er her lagt særlig vægt på, at bestyrelsesformanden og den regnskabskyndige har de nødvendige kvalifikationer. Samtidig har vi været beviste om, at alle medlemmer af bestyrelsen skal have et vist forståelsesniveau på alle relevante områder. Vores selvevaluering er dokumenteret i bestyrelsesprotokollerne.
Systematikken for andre har været, at niveauet ovenover har ansvaret for at sikre, at de opfylder kravene til rollerne. Vurderingen er, at alle funktionschefer opfylder kravene.
Udover funktionscheferne er risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og it-ansvarlige ratet, da disse anses som væsentlige i forhold til ETU’s drift.
Rating | Grøn | Gul | Rød | Blå |
Bestyrelsen | ||||
Direktionen | ||||
IT ( Gensam ) | ||||
Økonomichef | ||||
CIO | ||||
Funktionschef kundeservice | ||||
Funktionschef skade | ||||
Funktionschef serviceteam | ||||
Underwritingschef privat | ||||
Underwritingschef Xxxxxxx | ||||
Cheftaksator | ||||
Underwritingchef ejerskift. |
Risikostyringsfunktion | ||||
Compliancefunktion |
Selskabet har en årlig proces, der evaluerer ovenstående ud fra en fastlagt systematik.
B Erklæring om vurdering af egen risiko
Det vurderes, at selskabets interne struktur er passende i forhold til den ønskede aktivitet, således at selskabet drives effektivt og med mulighed for at være compliant og mulighed for at kunne udføre passende risikostyringsarbejde.
Bestyrelsen anser den interne struktur og kravene til de krævede funktioner for at være passende.
Udviklingen i væsentlige ricisi og
Solvenskapitalkravet
Risikokilder
31.12.2015 31.12.2016 31.12.2017 31.12.2018
Markedsrisici | 22.551 | 23.010 | 28.085 | 25.140 |
Modpartsrisici | 5.302 | 6.728 | 3.068 | 3.819 |
Sundhedsforsikringsrisici | 9.229 | 10.700 | 12.056 | 10.485 |
Skadesforsikringsrisici | 22.056 | 24.399 | 31.460 | 29.464 |
Diversifikation | -18.368 | -20.499 | -22.684 | -20.873 |
40.770 | 44.338 | 51.985 | 48.035 |
Operationel risiko | 3.209 | 3.803 | 4.055 | 4.777 |
Solvenskapitalkrav | 43.979 | 48.141 | 56.040 | 52.812 |
Udskudt skatteaktiv | 12.329 | 11.645 | ||
Solvenskapitalkrav efter skat | 43.979 | 48.141 | 43.711 | 41.167 |
Risikotillæg | 3.093 3.244 4.247 4.961 |
Kapitalgrundlag jf. regnskab | 64.400 | 64.236 | 69.416 | -1.356.138 |
Fortjenstmargen | 1.915 | 1.005 | 1.428.655 | |
Kapitalgrundlag | 64.400 | 66.151 | 70.421 | 72.517 |
Solvensoverdækning | 20.421 | 18.010 | 26.710 | 31.351 |
Solvensdækning | 1,46 | 1,37 | 1,61 | 1,76 |
Solvens
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
31.12.2015 31.12.2016 31.12.2017 31.12.2018
Kapitalgrundlag
Solvenskapitalkrav
Solvensdækning
Bestyrelsen har vurderet sammenhængen mellem selskabets risikoprofil og opgørelsen af selskabets solvenskapitalkrav. Bestyrelsen har ikke identificeret væsentlige risici udenfor standardmodellens forudsætninger, som bør udløse krav om afdækning ved kapital som del af solvenskapitalkravet.
Om sammenhængen mellem kapitalplan og kapitalnødplan og risikostyringssystemet henvises til beskrivelsen i afsnittet om kapitalplanlægning.
A Selskabets interne kontrolsystem
Strategisk målsætning på området
Målsætningen er,
• at den interne kontrol skal sikre en korrekt og rettidig registrering af alle økonomiske transaktioner og data
• at sikre korrekte registreringer som grundlag for korrekt rapportering til bestyrelse, direktion, offentlige myndigheder m.fl.
• at forebygge, at rapporter ikke indeholder væsentlig fejlinformation
• at regnskabsmanipulation og svindel forebygges og opdages
• at misbrug af selskabets aktiver ikke finder sted.
Definition af Intern kontrol
Intern kontrol defineres som de arbejdsmetoder og - handlinger, der udføres for at fejl forebygges, opdages og korrigeres rettidigt, så de ikke når at føre til fejlagtige rapporteringer. Endvidere skal kontrollen medvirke til at sikre selskabets aktiver mod misbrug samt forhindre besvigelser.
Den interne kontrol sikres bedst ved en funktionsadskillelse mellem disponerende, registrerende og kontrollerende funktioner i selskabet.
Overordnet beskrivelse af kontrolsystemet
Selskabets data opbevares flere steder – på en server i kælderen i hovedsædet i Rødekro og hos Gensam Data i Viby, Jylland (kundedata). Gensam opbevarer deres data på 2 forskellige adresser. Der udføres daglige back-up procedurer på begge lokationer.
Gensam Data har deres egen back-up procedurer. Lokalt foretages der back-up 2 gange i døgnet. En sikkerhedskopi heraf opbevares i et sikkerhedsrum i kælderen.
Gensam Datas databehandling, herunder fysisk sikkerhed vurderes én gang årligt af Deloitte og rapport herom tilgår de deltagende forsikringsselskaber. Der er ingen kritiske bemærkninger konstateret.
Adgangen til Gensam Datas systemer er begrænset af autorisationsniveauer, der tildeles medarbejderne efter behov i det daglige arbejde. Tildelingen foretages af afdelingslederen og godkendes af direktionen. Adgangen er endvidere beskyttet af en personlig adgangskode, der skiftes hver 3. måned.
I Gensam Datas systemer udføres løbende kontroller i det daglige arbejde, f.eks. kontroller i forbindelse med indtastning af data (valideringskontroller).
Adgangen til data på egen server er begrænset af tildelt adgang til særlige drev, hvor relevante data med udgangspunkt i arbejdsområder ligger. Der er oprettet et drev fælles for alle medarbejdere, et personligt drev, et drev for finansforvaltning og et drev for ejendomsadministrationen. Adgangen til de forskellige drev er beskyttet ved, at kun godkendte drev vises på medarbejderens computer. Den enkelte computer er beskyttet af en personlig adgangskode, som skiftes hver 3. måned.
I ETU Forsikring er en fuldstændig funktionsadskillelse ikke mulig, fordi antallet af medarbejdere i selskabets administrations- og økonomifunktioner er relativt lille.
Den interne kontrol er derfor baseret på flere typer af kontroller, som er:
• systemkontroller
• xxxxxxxx xxxxxxxxxx
• afstemninger/specifikationer
• overordnede analytiske kontroller/ledelsesvurderinger.
Systemkontroller er kontroller, der foretages direkte i it-systemerne. De er med til at sikre f.eks. korrekt indtastning af valide data i rigtige felter eller kontroller, der sikrer talmæssig overensstemmelse mellem flere felter, hvor der skal være overensstemmelse. Der kan også være tale om forskellige autorisationsniveauer, der sikrer, at kun medarbejdere, der er tildelt adgang til et konkret system/delsystem kan foretage indtastninger/søge i det pågældende system. De forskellige autorisationer bemyndiges af direktionen. Der kan endvidere være andre forskelle i adgangen til systemerne, idet nogle medarbejdere alene har læseadgang.
Manuelle kontroller er kontroller, der foretages efterfølgende for at sikre, at data, indtastninger eller beregninger er korrekte. Kontrollen foretages oftest stikprøvevis og af ledende/betroede medarbejdere i de respektive afdelinger.
Afstemninger/specifikationer foregår ved en sammenholdelse af eksternt materiale med interne registreringer/afstemninger eller ved at specifikationer gennemgås af ledende medarbejdere.
Overordnede kontroller er kontroller/analyser, der foretages med udgangspunkt i specifikationer af data, regnskabsopgørelser eller hertil udarbejdede opgørelser, der indgår i regnskaber. Disse kontroller udføres primært af direktionen og økonomichefen.
Ved konstatering af fejl kontaktes den udførende medarbejder for rettelse og fornøden forklaring/instruktion med henblik på at undgå lignende fejl i fremtiden.
Hyppighed
Den interne kontrol er dels en bestanddel af de respektive forretningsgange dels en del af de arbejdshandlinger, der udføres efterfølgende og udføres med en hyppighed, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde med henblik på, at kontrollen skal fungere hensigtsmæssigt.
Kontrollerne udføres med forskellig hyppighed:
Systemmæssige kontroller udføres hver gang systemet kører, hvilket som regel er om natten, dvs. kontrollen udføres 1 x dagligt eller online i forbindelse med indtastning af data.
Manuelle kontroller udføres som hovedregel 1 x månedligt eller ad hoc. Afstemninger/specifikationer udføres som hovedregel 1 x månedligt.
Overordnede kontroller udføres minimum 1 x månedligt og ellers ad hoc, når respektive opgørelser foreligger.
Kontrolniveauer/forsvarslinjer
Den interne kontrol er fastlagt med udgangspunkt i forskellige kontrolniveauer.
Første kontrolniveau/forsvarslinje består af den operationelle styring samt forretningskontroller og udføres af medarbejderne og lederne af de enkelte funktioner.
Andet kontrolniveau/forsvarslinje består af risikostyring og compliance, som skal sikre, at lovgivningen overholdes og at forretningen styres efter de opstillede mål, herunder risikomål. Kontrolniveauet/ forsvarslinjen kan også udføre egne kontroller og hermed skabe bedre forudsætninger for, at eventuelle risici og fejl, som har passeret den første forsvarslinje, bliver opdaget og afhjulpet. Endvidere overvåges selskabets investeringsstrategi løbende her.
Tredje kontrolniveau/forsvarslinje består af en Intern revision og Intern Audit - funktionen. Selskabets bestyrelse har besluttet, at der ikke skal være en intern revision, fordi de interne kontroller samt den overordnede ledelsesmæssige kontrol vurderes at være effektiv ligesom selskabets kompleksitet er overskuelig. Selskabets størrelse målt på antal medarbejdere ligger under lovgivningens krav til etablering af en intern revision.
Bestyrelsen har i 2016 nedsat et revisionsudvalg, bestående af alle bestyrelsens medlemmer. Udvalget planlægger og fører tilsyn med revisionsprocessen og regnskabsudarbejdelsen i selskabet.
Ekstern revision udgør et selvstændigt kontrolniveau refererende til bestyrelsen.
Væsentlige fejl og uhensigtsmæssigheder registreres i et register for operationelle risici. Registeret føres af økonomichefen på baggrund af rapporteringer om fejl, som gives på ledermøder eller ad hoc, når de konstateres. Økonomichefen foranlediger, at fejl beskrives, herunder hvordan de er konstateret, konsekvensbeskrivelse, herunder eventuelle økonomiske konsekvenser samt hvordan rettelse af fejl finder sted.
B Selskabets compliance-funktion
Som følge af selskabets størrelse deltager compliancefunktionen i driftsmæssige opgaver i rollen som leder af juridisk afdeling herunder behandling af retssager og sagsbehandler for retshjælpsforsikringssager samt i rollen som personskadebehandler primært inden for EAL og ASL sager.
Compliancefunktionens deltagelse i driftsmæssige opgaver kan medføre en interessekonflikt, hvorfor selskabets auditansvarlige skal foretage kompenserende kontroller.
Compliancefunktionen skal definere en række kontroller, som sikrer, at organisationen (medarbejderne) overholder:
• Interne regler
• Forsikringsbetingelserne
• Lovgivning inden for Forsikringsområdet (f.eks. forsikringsaftaleloven)
• Praksis fra Ankenævn eller domstol
• Kvaliteten af det udførte arbejde
Vurderingerne skal være et supplement til afdelingschefernes løbende kontroller og analyser.
Der udarbejdes årligt en complianceplan i samråd med direktionen. Inden igangsættelse skal complianceplanen godkendes af direktionen.
Compliancefunktionen er ansvarlig for, at selskabet på ethvert tidspunkt har mulighed for at leve op til de lovgivningsmæssige krav. I praksis vil det sige, at compliancefunktionen skal:
• Overvåge udvikling i relevant lovgivning
• Analysere og vurdere konsekvenser af lovændringer herunder komme med forslag til afhjælpningsforanstaltninger
• Opbygge og vedligeholde et effektivt kontrolsystem herunder vurdere om metoder og procedurer er tilstrækkelige
• Løbende udføre compliance på alle områder
Compliancefunktionen er ansvarlig for at gennemføre analyser af selskabets aktuelle niveau og lovændringer/lovinitiativer, der er opfanget som led i overvågningen (Gap-analyse).
Den complianceansvarlige udarbejder en årligt en rapport til direktionen - alt akut skal dog straks
rapporteres til direktionen.
Nøglepersonen i selskabets Intern Audit-funktion er selskabets tidligere økonomichef, der har været ansat i stillingen i næsten 6 år. Nøglepersonen har derfor et indgående kendskab til selskabets strategier, politikker og forretningsgange, herunder det interne kontrolarbejde. Nøglepersonen refererer og rapporterer til direktionen. Der er ingen andre medarbejdere ansat i den interne audit-funktion.
Udgangspunktet for arbejdet er en årlig direktionsgodkendt auditplan, som fokuserer på væsentlighed og relativ risiko. Arbejdet udføres 1 gang årligt forud for udarbejdelsen af SFCR- RSR rapporten og der rapporteres i en særskilt rapport til direktionen. Rapporten indeholder - ud over en kort beskrivelse af det udførte arbejde (auditplanen) - eventuelle henstillinger og anbefalinger til forbedring af kontrolarbejdet i selskabet.
Intern Audit-funktionen er en del af 3. forsvarslinje sammen med den generalforsamlingsvalgte revision.
B Auditfunktionens uafhængighed
Uafhængigheden og objektiviteten i forhold til de arbejder, der undersøges, er sikret ved ansættelse af en ekstern udpeget nøgleperson, der er fit&proper-godkendt af Finanstilsynet. Nøglepersonen er således ikke en del af personalet i selskabet og kan derfor vurdere det udførte arbejder objektivt og uafhængigt uden at være under påvirkning af nogen art.
En uddannelse som statsautoriseret revisor med mange års ansættelser i interne revisionsafdelinger i pengeinstitutter, regnskabs- og økonomiafdelinger i skadesforsikringsselskaber og pengeinstitutter sikrer et højt kompetenceniveau og stor erfaring med arbejdsopgaverne, herunder kontrolarbejder i finansielle virksomheder.
Aktuarfunktionen varetager sine arbejdsopgaver på baggrund af et årshjul, som overordnet afgrænses af en funktionsbeskrivelse. Arbejdsopgaverne for aktuarfunktionen omfatter primært koordinering af opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser samt medvirken i opgørelsen af selskabet solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav samt i selskabets risikostyring.
Arbejdsopgaverne for selskabets aktuar omfatter udarbejdelse eller som minimum gennemgang af det forsikringstekniske indhold af anmeldelser. Selskabets aktuar skal desuden gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale i øvrigt og generelt påse, at selskabet overholder det anmeldte beregningsgrundlag.
Aktuaren deltager i bestyrelsens og Risiko- og Revisionsudvalgets møder.
Aktuaren udarbejder en årligt en rapport til direktionen, som belyser de opgaver, der er udført af aktuarfunktionen og redegør for eventuelle mangler i de belyste forhold.
Selskabet benytter sig i nogen grad af outsourcing vedrørende personskader. I disse tilfælde benytter selskabet en advokat med speciale indenfor området. Selskabet benytter sig derudover af taksator ringen til vurdering af autoskader.
Foruden skadesbehandling, har selskabet outsourcet IT driften til Gensam data A/S. Gensam data A/S får løbende udarbejdet en ISAE 3402 Type 2 erklæring fra Deloitte som også godkendes af Finanstilsynet.
Derudover har selskabet samarbejdspartnere som indtegner forsikringer for ETU Forsikring. Selskabet har foruden ovenstående outsourcet whistleblowerordningen, samt DPO rollen.
B.9 Vurdering af ledelsessystemet
Vurderes tilstrækkeligt i forhold til selskabets størrelse.
Ingen
Accepten af forsikringsrisici er underlagt de retningslinjer for påtagelse af risiko, der er fastlagt af bestyrelsen i Politik for forsikringsmæssige risici og som operationelt indgår i selskabets tariffer. Retningslinjerne fastlægger risikovilligheden og de grænser, bestyrelsen vil acceptere i forhold til de enkelte risici, som er vurderet, prisfastsat og accepteret og hermed, hvor stor en del af kapitalen, der må udsættes for risiko.
Tegningskompetencer er som følge af ovenstående en vigtig forudsætning for selskabets rentable drift. For at understøtte en hensigtsmæssig efterlevelse af retningslinjerne for accept af risiko er der udarbejdet rammer for tegning af forsikring, som fastlægger de typer af forsikringsrisici, som selskabet ønsker at indtegne.
Ledelsens fokus på rentabel vækst skal sikre, at de opkrævede præmier er tilstrækkelige til at dække erstatningsudgifter og øvrige driftsomkostninger. For størstedelen af kunderne fastsættes præmierne med udgangspunkt i tariffer og risikofaktorer. Selskabets tariffer styres i selskbets IT-systemer hvori salgspersonale og agenturerne kan beregne tilbud, det betyder at eventuelle afvigelser
xxxxxx accept fra underwritingschefen for den enkelte afdeling, henholdsvis privat eller erhverv. For indtegning af nedlagte landbrug, skal alle godkendes af direktionen eller CIO inden indtegning. Det enkelte agenturs overholdelse af tarifferne kontrolleres løbende.
Evnen til at tegne en diversificeret forsikringsportefølje er et andet væsentligt element i kontrollen af selskabets forsikringsrisici. Bestyrelsen vedtager en årlig operationel forretningsplan. Forretningsplanen sætter mål for de enkelte forretningsområder og beskriver de typer af forsikringer, der må tegnes og i hvilke geografiske områder selskabet er villig til at tegne forsikringskontrakter. Forretningsplanen implementeres i organisationen gennem direktionen og den ansvarlige leder for salg.
Direktionen gennemgår løbende de forsikringsrisici, som selskabet har påtaget sig, og vurderer disse i forhold til tegnings-, genforsikrings- og kapitalpolitikkerne.
Retningslinjerne for accept af risiko fastlægger ligeledes, hvordan genforsikringsdækningen skal sammensættes for at beskytte balancen. Selskabets forsikringsrisici er geografisk koncentreret i Danmark. For at sikre en hensigtsmæssig eksponering mod forsikringsrisici og beskyttelse af kapitalgrundlaget følges et struktureret genforsikringsprogram, der samtidig beskytter selskabet mod både enkeltstående storskader og katastrofebegivenheder, som f.eks. uvejrsskader.
Selskabet har afdækket de forsikringsmæssige risici i væsentligt omfang. Der anvendes primært non- proportional reassurance til risikoafdækning. Arbejdsskader risikoen er afdækket med proportional reassurancekontrakt på 90% til reassurandøren og 10 % til ETU, derudover er selvbeholdet på den nonproportionale del som udgør kr. 1.200.000 ligeledes afdækket med 90% til den proportionale dækkende reassurandør og 10% til ETU, det maksimale selvbehold for ETU på arbejdsskade udgør herefter kr.180.000. Derudover Boligejerskifteforsikring ligeledes risikoafdækket med en proportional reassurancekontrakt på 85/15. Foruden er den del af motorporteføljen som tilknytter sig til partner forretning risikoafdækket med en proportional reassurancekontrakt på 80/20. Det generelle selvbehold er på 1,2 mio. kr., dog er
selvbeholdet for motorbrancherne på 4 mio. kr., men de første 5 større skader er afdækket med et sublayer til motorkontrakten, hvor selvbeholdet er 2 mio. kr.
Alle selskabets reassurandører skal være minimum A÷ ratede jf. Standard & Poor’s, hvilket bestyrelsen kontrollere i forbindelse med fornyelse af reassurancekontrakter. Selskabet har derfor en høj grad af beskyttelse mod kredit- og modpartsrisici. Der er en bred vifte af deltagende reassuranceselskaber med henblik på at sikre en fornuftig spredning af kredit- og modpartsrisici. Der er sammenfald mellem nogle reassurandører på tværs af kontrakterne, fordi nogle reassurandører ønsker en bredere deltagelse i det samlede reassuranceprogram begrundet i indtjeningsmæssige årsager.
Selskabet er risikomæssigt afdækket i tilfælde af kumul hos de reassurandører, der afdækker risikoen på property-brancherne. Selvbeholdet udgør 1,2 mio. kr.
Eneste forretning der er tegnet uden reassurancedækning er selskabets nye område Hund og Kat. Skadesomfanget på området vurderes begrænset, hvorfor der ikke er tegnet reassurancedækninger på det område.
Selskabets væsentligste forsikringsrisici er:
A. Skadeforsikringsrisici.
Denne risiko omfatter risici ved indgåelse af forsikringskontrakter og består af:
- Præmierisiko
- Hensættelsesrisiko
- Katastroferisiko
Præmierisiko er risikoen for, at præmierne ikke dækker erstatninger og driftsomkostninger. Præmierisikoen beregnes i selskabets solvensmodel.
Hensættelsesrisiko, dvs. risikoen for at de forsikringsmæssige hensættelser ikke er tilstrækkelige til at dække erstatningsudgifterne, afdækkes primært via en aktuarmæssig model og en omhyggelig løbende overvågning af de anmeldte skader.
Fastsættelsen af hensættelser til dækning af fremtidige erstatningsudbetalinger baseres på erfaring fra tidligere og lignende skader. Selskabet anvender en statistisk metode (chain-ladder metoden) og analyser til bestemmelse af det sandsynlige udfald af fremtidige erstatningsudbetalinger.
De forskellige metoder og analyser påvirkes af den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen af såvel størrelsen som tidspunktet for fremtidige udbetalinger.
Skadeudviklingen og hensættelsesniveauet overvåges hver måned og danner grundlag for rapportering om reserverne og afløbsresultater.
Risikobegrænsning opnås også gennem genforsikring. Forsikringsvirksomhed er i sagens natur underlagt betydelige udsving. Ved at tegne genforsikring begrænses de økonomiske følger af større skader, hvorved risikoen på forsikringsporteføljen mindskes og egenkapitalen beskyttes.
Genforsikring tegnes dels med et selvbehold (egendækning) på de forskellige brancher og dels på grundlag af en øvre grænse for, hvor stor risikoen samlet set må være på de enkelte områder. Genforsikring kan også købes fakultativt for store, individuelle risici. Selskabet har tegnet genforsikring på 97% af selskabet portefølje. De områder som der ikke er tegnet genforsikring på, er begrænsede og korthalet forretning, såsom dyresygeforsikring samt bilejerskifteforsikringer. På langhalet og ny forretning, er det et krav fra bestyrelsen, at der tegnes risikominimerende genforsikringskontrakter.
Katastroferisiko er risikoen for storm- og uvejrsskader (naturskader) samt menneskeskabte katastrofer på motor, brand og ansvar. Selskabets reassurancemægler foretager i forbindelse med fornyelsen af reassuranceprogrammet simuleringer i anerkendte stormmodeller, der er gældende og anvendelige for det nordiske område som grundlag for køb af katastrofedækning. Selskabet køber en dækning, der ligger 5 mio. kr. over det maksimale tab jf. EIOPA modellen.
Risikobegrænsende foranstaltninger.
Præmierisiko imødegås med kapital. Hensættelsesrisiko og katastroferisiko risikobegrænses med genforsikring. Egendækningen udgør 1,2 mio. kr. pr. skadesbegivenhed. For katastroferisici udgør egendækningen 1,2 mio. pr. skadesbegivenhed.
Af hensyn til kapitalbelastningen, ekspertise internt og risikooptimering i forhold til potentiel indtjening, har selskabets ledelse valgt at fokusere på indeståender i banker, ejendomsinvesteringer og finansiering primært i det sydjyske område, hvor hovedkontoret også er beliggende. Denne risiko er risikoen for, at udsving på ejendomsmarkedet såvel som de finansielle markeder påvirker selskabets resultat.
Markedsrisiko består af:
- Renterisiko
- Aktierisiko
- Ejendomsrisiko
- Valutarisiko
Til at kontrollere og begrænse markedsrisikoen har bestyrelsen vedtaget en Politik for investeringsområdet. Politikken skal sikre et stabilt risikojusteret afkast. Anbringelsen af selskabets midler skal til enhver tid overholde lovgivningens regler, selskabets vedtægter og de af bestyrelsen udstukne retningslinjer.
Gennem tæt intern porteføljeforvaltning og -kontrol er målet at sikre:
• Overholdelse af lovgivning og risikogrænser
• At investeringerne overholder selskabets Prudent person – principper
• Overensstemmelse med den bestyrelsesfastsatte investeringsstrategi
• At risikoen på investeringsporteføljen holder sig inden for de fastsatte grænser
• En effektiv drift
• At der er fastsat regler for styring af investeringer
• Omkostningskontrol
Renterisiko er den effekt en stigning på 1 %-point i rentekurven har på rentebærende værdipapirer og højere diskontering af erstatningshensættelser. Renterisikoen er begrænset, fordi selskabet kun har få rentebærende aktiver.
Aktierisiko er den effekt et fald i aktiemarkedet har på resultatet. Da selskabet pt. ikke er i besiddelse af aktier med investeringsmæssig baggrund er risikoen pt. ikke relevant at tage stilling til.
Ejendomsrisiko ligger på datterselskabernes ejendomme (primært bolig, kontor, butik) og er den effekt et prisfald i ejendomsmarkedet har. Ejendomsrisikoen er den største markedsrisiko selskabet har. Risikoen begrænses af selskabets værdi af kapitalandele i datterselskaber samt udlån til samme.
Valutarisiko kan opstå, når værdien af selskabets aktiver og forpligtelser i samme udenlandske valuta ikke er sammenfaldende. Selskabets nettoeksponering over for valutarisiko er ubetydelig.
Selskabet har pt. 5 uafsluttede skader i Norge som i forbindelse med afregningen kan medføre en valutakursregulering.
Risikobegrænsende foranstaltninger. Alle markedsrisici imødegås med kapital.
Modpartsrisikoen er risikoen for, at selskabet påføres et tab, fordi en modpart (f.eks. et genforsikringsselskab eller et pengeinstitut) ikke kan opfylde sine forpligtelser over for selskabet rettidigt.
Modpartsrisici forekommer primært i forbindelse med interaktion med selskabets reassurandører og bankforbindelser og er et fokusområde i styringen af selskabets risici.
Bestyrelsen har vedtaget en Politik for modpartsrisici som fastsætter og begrænser rammerne for risikopåtagelse, herunder hvilken security/rating banker og reassuranceselskaber som minimum skal have.
Modpartsrisiko opdeles i 2 typer:
Type 1-modpartsrisiko:
Er modpartsrisikoen på indeståender i banker og tilgodehavender hos reassurandører.
I overensstemmelse med selskabets politik for modpartsrisici indgås genforsikringskontrakter kun med udvalgte og solide genforsikringsselskaber for at begrænse risikoen. Risikoen på genforsikringsselskaberne overvåges løbende. Der kræves en rating på mindst A÷ (Standard & Poor's) eller tilsvarende for, at samarbejde med et genforsikringsselskab overvejes.
Alle selskabets bankforbindelser med placering af indskud i forbindelse med selskabets registrerede aktiver har en rating jf. Moody’s på Prime-1 eller Prime-2 svarende til den højeste eller næsthøjeste rating (short term deposit rating). Selskabets hovedbankforbindelse er Spar Nord Bank.
Risikobegrænsende foranstaltninger.
Type 1-modpartsrisici imødegås med kapital. Type 2- modpartsrisiko:
Er modpartsrisikoen på tilgodehavender hos forsikringstagere, tilknyttede virksomheder mv.
Selskabets tilgodehavender hos forsikringstagere er ikke ældre end 3 måneder, idet det er selskabets politik, at fordringer, der ikke er betalt efter 3. rykkerskrivelse afskrives i selskabets bøger (og herefter overdrages til et inkassobureau, der inddriver fordringerne efter et ”no cure - no pay” princip).
Risikobegrænsende foranstaltninger.
Selskabets udlån til datterselskaber er sikret ved pant i fast ejendom. Øvrige type 2-modpartsrisici imødegås med kapital.
C.4 Sundhedsforsikringsriscici
Denne risiko vedrører præmie- og hensættelsesrisici på indkomstbeskyttende forsikring og arbejdsskadeforsikring samt katastroferisiko på masseulykkes- og koncentrationsulykkesrisici.
Der gælder samme forhold for sundhedsforsikringsrisici som nævnt tidligere vedrørende skadeforsikringsrisici (præmierisiko og hensættelsesrisiko).
Risikobegrænsende foranstaltninger.
Præmierisiko imødegås med kapital. Hensættelsesrisiko samt katastroferisiko imødegås med genforsikring som nævnt under forsikringsrisici.
Operationelle risici er risikoen for tab (økonomisk eller omdømmemæssigt) som resultat af utilstrækkelige eller forfejlede interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige forhold eller som følge af udefra kommende forhold.
Operationelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne processer, svindel, it-sikkerhed og lignende. Operationelle risici er hovedsagelig af intern karakter. Kontrolmiljøet øver derfor væsentlig indflydelse på forekomsten af operationelle risici.
Selskabet har fokus på at opretholde en god intern kontrol blandt andet gennem passende procedurer og instrukser, veldefinerede ansvars- og opgavefordelinger for personalet, it-support, kontrolsystemer og interne informations- og rapporteringsprocesser, der kan bidrage til at opfylde ledelsens krav til information om selskabets risikoeksponering osv.
Ansvaret for håndtering af risici ligger hos lederen af den pågældende afdeling/funktion. Det er lederens ansvar at vurdere og rapportere til Hændelsesregisteret, der administreres i økonomiafdelingen.
Der er til brug for vurderingen af operationelle risici oprettet et hændelsesregister, der indeholder en beskrivelse af konstaterede væsentlige fejl og mangler, en konsekvensbeskrivelse samt rettelsesprocedurer, herunder tiltag, der sikrer, at fejlen ikke opstår igen.
IT-sikkerhedspolitikken og beredskabsplaner udgør sammen med hændelsesregisteret en væsentlig bestanddel af kontrolmiljøet, som skal forhindre og minimere risikoen for fejl. De af bestyrelsen fastsatte overordnede rammer fremgår af Politik for operationelle risici.
IT-sikkerhedspolitikken og beredskabsplanerne er bygget op omkring de hos Gensam Data indbyggede sikkerheder i og omkring it-systemet. Disse sikkerhedssystemer gennemgås og vurderes én gang årligt af særligt kyndige it-medarbejdere hos Deloitte. Gennemgangen og vurderingen udmøntes i en rapport, der tilgår kunder hos Gensam Data. Konklusionen i rapporten er, at sikkerheden i og omkring it-systemet er betryggende. Det bestyrelsesmedlem i selskabet der besidder særlige kompetencer i it-forhold, herunder sikkerhed og beredskabsplaner og gennemgår Deloittes årlige rapport kritisk og sammenholder rapporten med selskabets it-sikkerhedspolitik og beredskabsplaner og foranlediger den nødvendige sammenhæng herimellem.
Risikobegrænsende foranstaltninger.
Operationel risiko imødegås med kapital.
Selskabet anvender Finanstilsynets standardmodel til beregning af solvenskapitalkravet for følgende risici:
- Forsikringsrisici
- Markedsrisici
- Modpartsrisici
- Operationelle risici
Katastroferisici:
Risikoberegningen i standardmodellen giver et højere solvenskapitalkrav end den stormmodel, der anvendes af selskabets reassurancemægler. Selskabet køber dækning til beskyttelse af det højeste beløb.
Renterisici:
Generelt stødes alle aktiver og passiver i forhold til EIOPA’s rentekurve.
De forsikringsmæssige forpligtelser diskonteres med Finanstilsynets rentekurve. Betalingsprofilen er baseret på cash flows.
Aktierisiko:
Standardmodellen er passende og i overensstemmelse med risikoprofilen. Ejendomsrisici:
Som eksponering mod ejendomsrisiko anvendes summen af Udlån til datterselskaber samt Kapitalandele i datterselskaber. Ejendomsporteføljen er tilpas diversificeret.
Standardsolvensmodellen er passende og i overensstemmelse med risikoprofilen.
Modpartsrisiko:
Den risikomitigerende effekt af en genforsikringskontrakt beregnes ved at fordele effekten af alle genforsikringskontrakter proportionalt ud på de forskellige modparter.
Standardmodellen er passende og i overensstemmelse med risikoprofilen.
Risikotillæg:
Xxxxxxxx ved hjælp af metode 5 i bekendtgørelsen. Fortjenstmargen på skadeforsikringskontrakter:
Beløbet udgør den beregnede fortjeneste på præmiehensættelserne jf. de nye regnskabsbestemmelser, der trådte i kraft sammen med Solvens II reglerne pr. 1.1.2016.
Værdiansættelse til solvensformål
A Særskilt beskrivelse af væsentlige aktivklasser
Aktier:
Papir | Markedsværdi | Type |
Forsikringshøjskolen | 10 x.xx. | Type 1 |
ETU ejendomme ApS | 25.015 x.xx. | Strategisk aktieinv. |
PHM 2014 ApS | 13.676 x.xx. | Strategisk aktieinv. |
PM Ejendomme A/S | 57.915 x.xx. | Strategisk aktieinv. |
PM Ejendomme II ApS | 20.504 x.xx. | Strategisk aktieinv. |
Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode, hvilket indebærer, at kapitalandele måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedens opgjorte regnskabsmæssige indre værdi.
Tilgodehavende ved Reassurance:
Kreditkvalitet | Sum af tilgodehavende |
1 | 15.575 x.xx. |
2 | 0.000x.xx. |
I alt | 00.000x.xx. |
Andre type 1 eksponeringer (Likviditet):
Rating | Sum af likvider |
1 | 9.021 x.xx. |
2 | 00.000x.xx. |
Ingen rating | 5.300 x.xx. |
I alt | 28.276 x.xx. |
Type 2 eksponeringer:
Aktiv | Sum |
Tilgodehavende ved forsikringstagere | 4.678 x.xx. |
Likvide beholdninger | 8 x.xx. |
Andre tilgodehavender | 6.333 x.xx. |
I alt | 11.019 x.xx. |
Tilgodehavender måles til dagsværdi, hvilket svarer til pålydende værdi efter fradrag af hensættelser til forventede tab. Forventet tab på debitorer opgøres ud fra en sag til sag vurdering, samt helhedsbetragtninger efter bedste skøn.
B Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper
I forbindelse med opgørelse af solvensbalancen, forekommer der 2 væsentlige ændringer i værdiansættelserne.
A Beskrivelse af værdien i hver væsentlig branche
Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser i selskabets væsentlige brancher fastsættes i overensstemmelse med Solvens II-direktivets artikel 77, som er summen af det bedste skøn og et risikotillæg.
Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cashflows, diskonteret med den relevante risikofrie rentekurve.
Værdiansættelsen af de forsikringsmæssige forpligtelser er i sin natur usikker, da den alene består af historiske data som er fremdiskonteret. Selskabets datagrundlag er ikke så stort, da selskabet blot har rundet sin 12 regnskabsperiode.
C Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper
Ingen forskelle
Anvendes ikke
Anvendes ikke
Anvendes ikke
Anvendes ikke
I Beløb der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler
16.838 x.xx. kan tilbagekræves af reassurandører i henhold til gældende aftaler. Beløbet er fratrukket de angivne erstatningshensættelser.
II Væsentlige ændringer
Ingen væsentlige ændringer i forhold til forudgående rapporteringsperiode.
A beskrivelse af værdiansættelse af andre væsentlige forpligtelser
Andre forpligtelser består i udskudt skat samt øvrige gældsposter.
B Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper
Posterne er værdiansat til samme værdi som i årsrapporten. Der foretages ikke diskontering af udskudt skat.
D.4 Alternative værdiansættelsesmetoder
Ingen
Ingen
A Formål, politikker og processer til forvaltning af selskabets kapitalgrundlag
Jf. Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber skal bestyrelsen beslutte en kapitalplan. Kapitalplanen skal sikre, at selskabets kapitalgrundlag er tilstrækkelig til at dække de risici, som selskabet kan forventes at blive udsat for ved fortsat drift i henhold til den fastsatte strategi. Kapitalplanen omfatter en 3-årig periode fra 2018 til 2020.
Selskabets kapitalgrundlag udgør pr. 1. januar 2019 72,5 mio. kr. Solvenskapitalkravet er opgjort til 41,2 mio. kr. Solvensmargenen udgør således 31,3 mio. kr. og udgør således 1,76.
Selskabets budgetter for perioden udviser en forventet konsolidering på 30,4 mio. kr.
B Kapitalgrundlagets sammensætning og væsentlige ændringer
Kapitalgrundlaget er i forhold til 31.12.2017 øget med 2,1 mio. kr. primært som følge af det positive resultat i 2018.
Kapitalgrundlaget består af 52.514 x.xx. Tier 1 kapital. Tier 1 kapitalen består af selskabskapitalen, selskabets overførte overskud fratrukket udskudte skatteaktiver, værdien af immaterielle aktiver som ikke må medregens i kapitalgrundlaget, samt fortjenstmargen efter skat. Foruden Tier 1 kapital består kapitalgrundlaget af 19.320 x.xx. Tier 2 kapital og 783 Tier 3 kapital. Tier 2 kapitalen består af selskabets ansvarlige lån, og Tier 3 kapitalen består af udskudte skatteaktiver.
C Klassificering af kapitalgrundlaget
Tier 1: 52.514 x.xx. – Selskabets selskabskapital, overførte overskud samt fortjenstmargen Tier 2: 19.320 x.xx. – Selskabets ansvarlige lån
Tier 3 783 x.xx. – Selskabets udskudte skatteaktiver.
D Basiskapitalgrundlaget til dækning af minimumskapitalkravet
Tier 1: 52.514 x.xx. - Selskabets selskabskapital, overførte overskud samt fortjenstmargen, fratrukket værdien af immaterielle aktiver som ikke må medregens i kapitalgrundlaget, samt de udskudte skatteaktiver.
Tier 2: 5.514 x.xx. – Selskabets ansvarlige lånekapital på 19.320 x.xx. som max kan indgå i basiskapitalen til dækning af minimumskapitalkravet med 20% af selskabets kapitalkrav.
Tier 3: 0 kr.
I alt: 58.319
E Væsentlige forskelle mellem værdiansættelsesprincipper
Solvens II værdi | Regnskabsmæssig værdi | |
Besiddelser i tilknyttede selskaber | 114.234.866 kr. | 117.144.417 kr. |
Forsikringsmæssige hensættelser – skadesforsikring | 96.872.624 kr. | 98.704.233 kr. |
ingen
I forhold til selskabets supplerende kapitalgrundlag består dette af 19.320 x.xx. ansvarlig lånekapital. Den ansvarlige lånekapital kommer fra:
De ansvarlige lån indregnes i opgørelsen af kapitalgrundlag i overensstemmelse med reglerne i kommissionens delegerede forordning (EU)
H beskrivelse af væsentlige elementer der fratrækkes kapitalgrundlaget
Ingen
E.2 Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
A Størrelse af selskabets solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
Solvenskapitalkrav: 41,2 mio. kr. Minimumskapital: 27,6 mio. kr.
B opdeling af solvenskapitalkravet i risikomoduler
Standardformlen anvendes
Standardformlen anvendes
E Artikel 51, stk. 2. tredje afsnit i diriktiv 2009/138/EF F Fortsat
G input selskabet anvender til beregning af minimumskapitalkrav
Selskabets minimumskapital er opgjort som 3.7 mio. EUR. = 27,629 mio. kr.
H Eventuelle væsentlige ændringer
Ingen væsentlig ændring i forhold til forudgående år.
A Selskabets anvendelse af delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici
Selskabet har ingen aktier
B Størrelse på kapitalkrav for delmodulet
Selskabet har ingen aktier
E.4 Forskelle mellem standardformlen og en intern model
IR – Standardformlen anvendes
A Beskrivelse af formål selskabet anvender den interne model til B Beskrivelse af den interne models anvendelsesområde
D Anvendte metoder i den interne model
E Forklaring af forskelle mellem underliggende antagelser i anvendt standardformel og interne model
G beskrivelse af art og relevansen af data i den interne model
IR – Ingen manglende overholdelse af minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra forsikringsselskabets solvenskapitalkrav.
A Afvigelse af selskabets minimumskapitalkrav B Afvigelsens omfang på rapporteringsdatoen C Afvigelse af selskabets solvenskapitalkrav
D ikke korrigerede afvigelser af solvenskapitalkrav
Ingen øvrige væsentlige oplysninger omkring kapitalforvaltningen.
Yderligere frivillige oplysninger
Ingen