Risikostyring. Bestyrelsen fastlægger risikopolitikken og ret- ningslinjerne for pensionskassens risikostyring, herunder rammerne for risikopåtagningen. Pensi- onskassens administration, herunder outsourcing- partneren AP Pension, overvåger, at retningslinjer og rammer overholdes således, at der til stadig- hed er en høj grad af sikkerhed for, at pensions- kassen kan leve op til de afgivne pensionsløfter. Pensionskassen er påvirket af forskellige risici, herunder primært finansielle risici, forsikrings- mæssige risici og operationelle risici.
Risikostyring. Et børsnoteret selskab skal have systemer til analyse, måling og styring af risiko i alle operationelle aktiviteter. Bestyrelsen skal sikre, at selskabets kapitalstruktur minimerer dets kapitalomkostninger under behørig hensyntagen til selskabets strategi, stabilitet samt de generelle økonomiske forhold.
Risikostyring. 5.2.1 Revisionsudvalget vurderer og afgiver henstillinger eller forslag til Bestyrelsen vedrørende:
Risikostyring. 1. Parterne anvender risikostyringssystemer, som sætter deres toldmyndigheder i stand til at koncentrere deres inspektionsvirksomhed om højrisikovarer og frigive lavrisikovarer hurtigere.
Risikostyring. Xxxxxx & Co. har ingen væsentlige afvigelser.
Risikostyring. 1. Hver part skal basere dens undersøgelses- og frigivelsesprocedurer og dens procedurer for verifikation efter indpassage på risikovurderingsprincipper og revision frem for at undersøge alle sendinger tilbundsgående for at efterprøve, om de overholder samtlige importkrav.
Risikostyring. At intern revision tager højde for virksomhedens risikoprofil og inkorporerer det i revisionen, fremhæ- ves eksplicit af 5 informanter som værdiskabende. Eks. udtaler en informant: ”[…] det [er] også vigtigt, at man xxxxxx sig væk fra det finansielle, som jeg tænker xxxxx revisionsafdelinger fokuserer meget på, til at tage sådan mere overordnet risiko ap- proach” (s. 44, IF4). En anden informant fortæller, at ”[…] jeg xxxxx xxx noget, som er vigtigt for forretningen” (s. 58, IF6), hvortil informanten uddyber, at det hænger sammen med virksomhedens risikoprofil. Hvad der anses for vigtigt og relevant, er områder, der vurderes at være risikofyldte, og ”Det er noget værdiskabende” (s. 59, IF6). Derudover fortæller en informant, at deres fokus på og arbejde med risici i intern revision gør, at de er i stand til at fortælle stakeholders ”[…] hvad de ikke vidste, at xx xxxxx vide” (s. 15, IF1). Dette indike- rer en værdiskabelse, når intern revision på forhånd adresserer væsentlige risici, som ledelsen endnu ikke er vidende om. Eftersom samtlige informanter fortæller, at deres arbejde i høj grad afhænger af virksomhedens risiko- billede, indikerer det, at der ligger en indirekte værdi i dette. Arbejdsopgaver, der tilpasses i relation til virksomhedens væsentlige risici, må alt andet lige antages at være relevante og i sidste ende anses for at skabe værdi for virksomheden. Dette kan ligeledes ses i forhold til teoriafsnittets pointer omkring sammenhængen xxxxxx risikostyring og værdiskabende intern revision.
Risikostyring. Risikostyring er en central bestanddel af driften af et forsikringsselskab og er en integreret del af selskabets forretningsmodel. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for risikostyringen og beslutter, hvor stor risiko selskabet må påtage sig. Dette praktiseres ved anvendelse af politikker, og risikoappetitten indarbejdes i selskabets forretningsgange. Et væsentligt element heri er sikring af, at selskabet tegningsmæssigt og investeringsmæssigt bestræber sig på at operere på et forholdsvist enkelt forretningsgrundlag som den begrænsede organisation kan overskue og administrere samt at styring og kontrolniveauer afspejler grundlaget. Der hvor selskabet går uden for denne filosofi, f.eks. ved investeringsplaceringer i ejendomme, er det baseret på tilstedeværelse af specifik ekspertise og dermed risikostyringskompetence. Lovgivningen pålægger bestyrelsen væsentlige og arbejdskrævende opgaver i forhold til kapital- og risikostyring. Det praktiske arbejde hermed foregår primært i direktionen og økonomiafdelingen og overvåges af bestyrelsen. Risikostyringen i ETU er tilrettelagt ud fra 3 kontrolniveauer/forsvarslinjer:
Risikostyring. Generelt vurderes programmets risikostyring at være velstruktureret, idet der arbejdes aktivt og struktureret med identificerede risici. Sammenhæn- gen med de øvrige styringsdiscipliner samt med de forberedende arbejder vurderes dog at kunne for- bedres. Elektrificeringsprogrammet har pointeret, at samarbejdet vis-a-vis de forberedende arbejde for nuværende søges optimeret gennem implemente- ring af fælles systemunderstøttelse (RamRisk). Styrbarheden påvirkes derudover negativt af, at det risikoregister som er udarbejdet i forbindelse med strækningens VVM-redegørelse, først opdateres og revideres sent i udrulningsprocessen.
Risikostyring. Robustheden af risikoregisteret og styrbarheden i risikostyringen vur- deres udfordret af, at det samlede risikobillede for strækningerne ge- nereres sent i udrulningsprocessen. Kapitlet præsenterer målbilledet for Elektrificerings- programmets risikostyring samt kortlægning og vur- dering af risikoregisterets robusthed og fremadret- tede styrbarhed. Med mindre andet angives, tages der udgangspunkt i programmets risikoregister og styringsprocesser per 27 juni 2018.