Contract

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at i det omfang vagt- og portnerarbejdet ikke er omfattet af selvstændige overenskom- ster, lokalaftaler eller kutymer, vil medarbejdere inden for CO- industriområdet, som udfører vagt- og portnerarbejde, være omfattet af Industriens Overenskomst, herunder protokollatet vedrørende Industriens Pension.

Denne aftale ændrer ikke eventuelle individuelle ansættelses- aftaler, som måtte forefindes. Ved eventuelle misforhold mellem ansættelsesaftalerne og Industriens Overenskomst kan spørgsmå- let optages til forhandling organisationerne imellem.

København, den 30. maj 1994

Protokollat – Fortolkning – Hensigtserklæring ‌

Mellem Dansk Industri og CO-industri er der d.d. indgået følgende hensigtserklæring/aftale om fortolkning af Industriens Overens- komst.

I det omfang der indgås overenskomstaftaler mellem Dansk Indu- stri og fagforbund, der ikke er tilsluttet CO-industri, med et ind- hold, der er identisk med Industriens Overenskomsts bestemmel- ser, er Dansk Industri indstillet på at behandle principielle uover- ensstemmelser på disse områder med CO-industri vedrørende Industriens Overenskomsts bestemmelser, forinden de afgøres endeligt ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten.

Ovennævnte forudsætter, at sagen kan drøftes mellem Dansk Industri og CO-industri inden for de i den pågældende overens- komsts fagretlige regler fastsatte tidsfrist.

København, den 30. juni 1994

Overenskomstdækning – DI-virksomheder ‌

DANSK INDUSTRI

CO-industri

Att.: Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Søgade 12, 2

1790 København V.

26. oktober 1993

Overenskomstdækning af Dansk Industris medlemsvirksomheder

Ved skrivelse af 27. september har CO-industri rejst problemstil- lingen omkring Industriens Overenskomsts dækningsområde.

Som bekendt omfatter Dansk Industri mange forskellige branche- områder, hvoraf mange har dannet egentlige arbejdsgiverforenin- ger, og heriblandt er der en række, der fortsat er omfattet af selv- stændige DI-overenskomster med en række forbund, herunder såvel forbund der er med i CO-industri som forbund, der står uden for CO-industri.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1993 blev sagen drøftet.

Der var ingen problemer på de gamle jernområder og heller ikke på det gamle plastområde.

På de gamle industrifagsområder kunne virksomheder eller arbejdsgiverforeninger have valgt ikke at tiltræde Proces-metal- og Proces-eloverenskomsterne og derfor i realiteten være uden for en egentlig håndværkeroverenskomstdækning.

For de gamle industrifagsområder, hvor Fællesoverenskomsten var gældende, er der ikke længere noget problem, hvad enten de hav- de tiltrådt »proceshåndværkeroverenskomsterne« eller ej, idet hele fællesoverenskomstområdet er omfattet af Industriens Overens- komst.

Det eneste sted, der i dag kan være problemer, er derfor gamle industrifagsområder, der ikke var dækket af Fællesoverenskom- sten og som fortsat har egen overenskomst.

Men også på disse områder har vi tilkendegivet, senest i forbindel- se med pensionsproblematikken, at Industriens Overenskomst er

gældende, medmindre der er konkrete holdepunkter for det mod- satte gennem en bestående overenskomst, lokalaftaler eller kuty- mer.

På træområdet er der nu etableret en fælles overenskomst af de tidligere tre overenskomster. Det var tidligere meget få trævirk- somheder, der gennem medlemskab af IAA (tidligere Foreningen af Industrielle Reparationsværksteder i Jernindustrien) var dækket af CO-overenskomsten.

Træets Arbejdsgiverforening havde også tidligere undladt at tiltræde

»proceshåndværkeroverenskomsterne«.

På træområdet er der ansat håndværkere, men ikke i noget stort tal. På pensionsområdet er Industripension gældende også for træ- området, så det giver ingen problemer.

På overenskomstområdet er vi enige med CO-industri i, at Indu- striens Overenskomst er gældende som udgangspunkt.

Når vi kun kan acceptere det som udgangspunkt, er det alene, for- di vi må respektere eventuelle lokalaftaler eller kutymer, der lokalt har løst problemet ved at behandle andre medarbejdergrupper, især smede, som overenskomstdækket af Træets Overenskomst.

Vi kender ikke omfanget af lokalaftaler eller eventuelle kutymer og er derfor nødt til at respektere dem, i det omfang de eksisterer.

CO-industri nævner to kriterier som sit udgangspunkt: A: Dansk Industri.

B: Eneste undtagelse.

Dansk Industri er enig i, at de to opstillede kriterier er udgangs- punktet. Undtagelser er som ovenfor beskrevet. Undtagelsen ved- rører alene gamle medlemmer fra før 19. april 1993.

Det er vor opfattelse, at problemet stort set kun eksisterer inden for træindustrien, hvor det næppe er særligt stort. Som et praktisk eksempel vil jeg dog nævne, at slibning af stemmejern, save m.v. på virksomheden er arbejde, der er omfattet af Træets Overenskomst, også selv om det konkret måtte blive udført af et medlem af Dansk Metalarbejderforbund eller Specialarbejderforbundet, men det er nok også det nærmeste, vi kan komme på problemer.

Egentlige reparationsmedarbejdere er derfor, medmindre der er klare beviser for det modsatte, gyldige lokalaftaler eller kutymer, omfattet af Industriens Overenskomst.

Vi håber, at der med denne lidt lange redegørelse er enighed mel- lem vore organisationer om problemet.

Med venlig hilsen Xxxxx Xxxxxxxxx

Protokollat – Anciennitet vikarbureauer ‌

Der er konstateret problemer med optjening af anciennitet hos vikarer, der udsendes fra vikarbureauer, når disse også udsendes til vikariater på virksomheder inden for DA-området, men uden for CO/DI-området.

Dansk Industri vil tage initiativ til at finde en løsning på disse pro- blemer i samarbejde med andre arbejdsgiverorganisationer med henblik på at sikre en ligelig anciennitetsoptjening for disse vikarer.

Parterne er herefter enige om, at overenskomsten, for så vidt angår vikarbureauer, skal fortolkes i overensstemmelse med protokollat af 20. februar 1995.

København, den 20. februar 1995

Fagretlige regler/konflikter ‌‌

Protokollat – Varsling af arbejdsstandsninger i overenskomstperioden

Set i lyset af de meget vidtrækkende konsekvenser, arbejdsstands- ninger kan have for hele eller dele af nærværende overenskomst- område, kan varsling af arbejdsstandsninger i overenskomstperio- den alene ske efter vedtagelse i Dansk Industris eller CO-industris forretningsudvalg.

Vedtages det, at der skal udstedes varsel om arbejdsstandsning, skal spørgsmålet, der ligger til grund herfor, tages op til fornyet drøftelse mellem Dansk Industri og CO-industri, inden varsel kan udstedes. Denne drøftelse skal finde sted senest 3 arbejdsdage efter organisationsmødets afholdelse.

Ved arbejdsstandsninger forstås i denne sammenhæng henholds- vis strejke og lockout.

Der er udover den angivne frist på 3 arbejdsdage i andet afsnit ikke påtænkt nogen ændring af den praksis, der vedrører protokollat af

28. februar 1963, i forbindelse med nærværende sproglige moder- nisering heraf.

København, den 1. februar 2004

Arbejdstid ‌‌

Protokollat – Dobbeltbeskæftigelse

Overenskomstparterne er enige om, at ansatte efter denne over- enskomst, der er fuldtidsbeskæftiget, ikke samtidig bør have anden væsentlig lønnet beskæftigelse.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Holddrift ‌

Der er mellem CO-industri og Dansk Industri enighed om at inte- grere »Fællesordning for arbejde i holddrift« i Industriens Over- enskomst.

I forbindelse med integrationen overføres samtidig gældende rets- praksis og fortolkning af holddriftsaftalen.

Overenskomstparterne er enige om specielt at fastslå, at nuværende

§ 1, stk. 2 i fællesordningen er ensbetydende med, at en virksom- hed kan fastlægge en arbejdsplan (turnusplan), såfremt det ikke ved lokale forhandlinger lykkedes at tilvejebringe enighed om en sådan. Det er en forudsætning, at arbejdsplanen (turnusplanen) overholder de overenskomst- og lovmæssige krav, og at arbejdspla- nen kan fastlægges for f.eks. 1 år, samt at en virksomheds arbejds- tid er uafhængig af de enkelte medarbejderes overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun er begrænset af de i lovgivningen gældende betingelser.

Disse uddybende fortolkninger, der udspringer fra »Fællesordning for arbejde i holddrift«, forbliver gældende, selv om denne skulle miste sit forudsatte grundlag.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Mobile og stationære platforme ‌

Overenskomstens bilag 9 (93-udgaven – i 2000-udgaven bilag 1, speciel del)

Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme

På et møde d.d. mellem nedenstående overenskomstparter er der opnået enighed om følgende, jf. Klima- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.1509 af 15. december 2010:

Den daglige hvileperiode kan i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Arbejdsperioden mellem 2 frihedsperioder kan forlænges i op til 28 døgn, såfremt den enkelte arbejdstager og ledelsen skriftligt træffer aftale herom.

Uforudsete forlængelser (force majeure o.lign.) kan i nødvendigt omfang disponeres af ledelsen.

Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie og opsparede timer kan indgå i afviklingen af arbejds- og frihedsperioder, eksempelvis således, at 14 dages arbejde efterfølges af 21 dages frihed i land.

København, den 28. september 1992

Protokollat – Overarbejde ‌

Organisationsudvalgsmøde 7. februar 1994.

Overarbejde/afspadsering – overenskomstens § 12, stk. 3, pkt. 2

(Industriens Overenskomst 1993) (i 2007-udgaven § 13, stk. 3).

Der opnåedes enighed om, at opgørelse af overarbejdstimer påbe- gyndes fra begyndelsen af den kalenderuge, hvori der forekommer overarbejde, og at der efter opgørelsestidspunktet for afspadsering begyndes forfra ved påbegyndelsen af den førstkommende efter- følgende kalenderuge, hvori der forekommer overarbejde.

	5	0	3	1		Opgørelsestidspunkt
Uge nr.	1	2	3	4		1 time til afspadsering

	0	3	4	2	3	Opgørelsestidspunkt
Uge nr.	5	6	7	8	9	4 timer til afspadsering

Protokollat – Ændring af deltidsbestemmelsen i medfør af deltidsloven ‌

Parterne er enige om, at såfremt deltidsloven bortfalder, vil del- tidsbestemmelsen i overenskomstens § 11 ved førstkommende overenskomstfornyelse blive ændret således, at den får samme ordlyd, som den havde i Industriens Overenskomst for

2000 – 2004.

En sådan ændring får ikke virkning for allerede etablerede aftaler om deltid.

København, den 1. februar 2004

Sygdom ‌‌

Beregning af gennemsnitsfortjeneste

Organisationsudvalgsmøde den 30. maj 1994.

Systematisk forekommende tillæg ved beregning af gennemsnits- fortjeneste, jf. § 23, stk. 1 og 3 (Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved systematisk forekommende tillæg forstås tillæg, der kommer til udbetaling til samtlige præsterede arbejdstimer, dog således at sådanne tillæg omfatter de situationer, i hvilke der udbetales et fast tillæg pr. time i en periode for en gene eller en ydelse og som udbe- tales, uanset om genen eller ydelsen forefindes eller præsteres for hver enkelt udbetalt time.

Til erstatning for tidligere formuleringer i Timandsudvalgsmøde- referat af 2/12 1991, pkt. 5, og Organisationsudvalgsmødereferat af 7/2 1994, pkt. 7, er der enighed om, at følgende tillæg indgår i beregningsgrundlaget:

1. Arbejde på forskudt tid.

2. Arbejde i holddrift.

3. Bonusordninger.

4. Pensionstillæg (der er endvidere enighed om, at sygeløn er pensionsbidragsberettiget).

5. Systematisk forekommende tillæg, jf. ovenfor.

Elementer der indgår i § 23-gennemsnitsberegning og overskudsde- ling (Industriens Overenskomst 1993)

I det omfang der udbetales overskudsdeling indgår denne i fuldt omfang i gennemsnitsberegningen. Herfra undtages alene de til- fælde, hvor der udbetales i form af aktier eller lignende.

Sygeløn – udlærlinge – § 23, stk. 1 og 3 (Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved tilskadekomst/sygdom, der indtræder umiddelbart efter udstået læretid, hvor den pågældende fortsætter som timelønnet medarbejder i virksomheden, anvendes indtjeningen i det forud- gående kvartal som beregningsgrundlag, uagtet der for en del af perioden kun har været udbetalt lærlingeløn.

Genansættelse inden for 9 måneder, jf. overenskomstens § 25, stk. 9, punkt 1 – sygeløn § 23, stk. 1 og 3

(Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Som beregningsgrundlag for sygeløn anvendes sidst kendte hele kvartal for tidligere ansættelse i virksomheden.

Anm.

I 2007-udgaven § 38 og § 29.

Ansættelse og afskedigelse ‌‌

Midlertidig genansættelse

(Organisationsudvalgsmøde d. 7. februar 1994 og møde mellem DI og CO-industri d. 4. maj 2005).

Midlertidig genansættelse i henhold til § 38 stk. 4, 2. pkt. medfører ikke generhvervelse af opsigelses- og feriefridagsanciennitet jf. § 38 stk. 4, 1. pkt. (Industriens Overenskomst 2007-2010)

Derimod genindtræder medarbejderen i tidligere opnået ancienni- tet i forhold til sygeløn og ret til frihed på barns første sygedag og barns hospitalsindlæggelse i henhold til § 38 stk. 4, 1. pkt.

For så vidt angår ret til pension og løn henvises til overenskom- stens særlige regler herom.

Overenskomstparterne er enige om, at § 38 stk. 4, 2. pkt. (Indu- striens Overenskomst 2007-2010) kan anvendes mere end én gang, blot de enkelte midlertidige ansættelsesforhold sammenlagt ikke overstiger 120 dage, og at der ikke er tale om en omgåelse af opsi- gelsesreglerne, herunder rullende opsigelse.

Protokollat – Fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse til timelønnede, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 11 ‌

Overenskomstparterne har drøftet forståelsen og fortolkningen af bestemmelsen i Industriens Overenskomst § 38, stk. 11.

Parterne har på denne baggrund opnået enighed om følgende fæl- les forståelse:

Medarbejdere, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dagpenge som anført i Industriens Overenskomst § 38 stk. 11, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:

1. Medarbejderen opfylder betingelserne i § 38, stk. 11, bortset fra at vedkommende ikke de facto oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet,

2. Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge er, at denne på fratrædelsestidspunktet er

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. deltager i et kursus omfattet af overenskomstens § 38, stk. 8, eller deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modta- ger VEU godtgørelse,

Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i § 38, stk. 11, når sygefraværet, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet.

København, d. 6. juli 2011

II. Industriens Funktionæroverenskomst ‌‌‌

Dækningsområde

Protokollat – Butiksudsalg m.m.

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.

Mellem nedenstående parter er der enighed om, at den mellem DI og CO-i indgåede Funktionæroverenskomst og dertil knyttede protokol- later og aftaler er gældende for alle overenskomstdækkede medarbej- dere inden for handels- og kontorområdet, jf. overenskomstens § 1, beskæftiget på virksomheder, hvis medlemsforhold er placeret i DI.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af over- enskomst, jf. 50%-reglen, løses i overensstemmelse hermed.

For medarbejdere beskæftiget i butiksudsalg gælder tillige de til enhver tid gældende bestemmelser om arbejdstid for butiksansatte, mindstebetaling for unge under 18 år og mindstebetaling i henhold til Landsoverenskomsten mellem DA/DH&S og HK eller tilsvarende overenskomst mellem DH&S og HK, pt. Landsoverenskomstens § 3,

§ 5A og B og § 9, stk. 1, 3 og 4.

Såfremt Landsoverenskomsten eller tilsvarende overenskomst mel- lem DH&S og HK bortfalder på grund af konflikt, omfattes butiksan- satte medarbejdere på Dansk Industris medlemsvirksomheder fort- sat og indtil ny overenskomst indgås mellem/omfattende konfliktens parter af de indtil konfliktens start gældende bestemmelser, jf. oven- for.

Der er endvidere enighed om, at eksisterende særoverenskomster inden for handels- og kontorområdet indgået i Dansk Industris regi, gældende for enkeltvirksomheder eller grupper af virksomheder, fortsat er gældende.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – Landsoverenskomsten m.m.‌

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.

Mellem nedenstående parter er der enighed om, at den mellem DI og CO-industri indgåede Funktionæroverenskomst og dertil knyt- tede protokollater og aftaler er gældende for alle overenskomst- dækkede medarbejdere inden for handels- og kontorområdet, jf. overenskomstens § 1, beskæftiget på virksomheder, hvis medlems- forhold er placeret i DI.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af overenskomst, jf. 50%-reglen, løses i overensstemmelse hermed.

Der er endvidere enighed om følgende:

a. Virksomheder, der før 1. marts 1995 ikke var omfattet af Landsoverenskomsten, men af en selvstændig overenskomst med HK indgået i DI-regi, omfattes fortsat af den selvstændige overenskomst.

b. Virksomheder, som før 1. marts 1995 var omfattet af Landsoverenskomsten med tillæg til overenskomsten indgå- et i DA-regi efter Landsoverenskomstens regler, omfattes fra

1. marts 1995 af Industriens Funktionæroverenskomst, dog således at nævnte tillæg til overenskomsten fortsat er gæl- dende i det omfang, tillægget ikke indeholdes i Industriens Funktionæroverenskomst.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – udvalg om opdatering af uddannelses- betegnelser i Industriens Funktionæroverenskomst § 1 ‌

Flere af de uddannelser, der er nævnt i Industriens Funktionær- overenskomst § 1, eksisterer ikke længere eller har ændret beteg- nelse, og det kan forventes, at uddannelser også fremover ændrer betegnelse.

Parterne har derfor opdateret uddannelsesbetegnelserne i Indu- striens Funktionæroverenskomst § 1.

Opdateringen ændrer ikke overenskomstens dækningsområde. Arbejdsfunktioner, der er omfattet af overenskomsten med henvis- ning til en uddannelse, der har ændret betegnelse, er fortsat omfat- tet af overenskomsten. Som bilag til overenskomsten optrykkes fremover en oversigt over såvel de hidtidige som opdaterede beteg- nelser for uddannelserne.

Hvis det konstateres, at en uddannelse har ændret indhold, drøf- tes det i tvivlstilfælde mellem parterne, om uddannelsen skal ind- gå i § 1.

Udvalget mødes fremover to gange årligt for at gennemgå og opda- tere de uddannelser, som er nævnt i overenskomsten, samt i bilag 2 (Uddannelsesliste for professionsbachelorer).

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Multiple medlemsforhold m.m.‌

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri i virksomheder med medlemskab af flere arbejdsgiverforeninger (multiple).

Undertegnede parter har drøftet dækningsområdet for Funktio- næroverenskomsten, jf. overenskomstens § 1, for virksomheder, der udover at være medlem af Dansk Industri også er medlem af andre arbejdsgiverforeninger, og er enige om følgende:

Indbetalinger for perioden 1. marts 1995 til 28. februar 1997 til pension og uddannelsesfonde er gyldige i forhold til den overens- komst, der er indbetalt efter. Tilsvarende gælder alle øvrige over- enskomstmæssige forhold, uanset hvilke arbejdsgiverforeninger virksomheden er medlem af.

Med virkning fra 1. januar 1997 har virksomheder med medlem- skab af Dansk Industri og andre arbejdsgiverforeninger (multiple) valgt organisationsmæssig placering vedrørende medlemskabet for funktionærer.

Såfremt virksomhedens valg af overenskomstbærende arbejds- giverforening pr. 1. januar 1997 medfører et skift fra én overens- komst til en anden, vil den forud for skiftet løbende overenskomst fortsætte til sit eget udløb, før den erstattes af anden overens- komst.

Virksomheder med medlemskab af Dansk Industri, der fra

1. marts 1995 til 28. februar 1997 har tiltrådt Funktionærover- enskomsten ved særskilt protokollat, er fortsat omfattet af Funktionæroverenskomsten.

København, den 12. december 1996

Protokollat – Meddelelse om overenskomstforhold i DIDO ‌

Virksomheder, der optages i DI og som tidligere var medlem af DS Håndværk & Industri, hvor det fremgår af DIDO-meddelelsen, er DI og CO-industri enige om, at DIDO-meddelelsen er dokumenta- tion for, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1 stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.

Når det ikke fremgår af DIDO-meddelelsen – at virksomheden tid- ligere har været medlem af DS Håndværk & Industri, og hvor for- bundet anser der har været et medlemskab, gør forbundet gælden- de over for DI, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1 stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.

København d. 22. marts 2012

Arbejdstid ‌‌

Xxxx til arbejdsministeren – forhandling

Xxxxxx af brev af 26. juni 1996 til Arbejdsministeriet

”Selv om foranstående vilkår for oprettelse af overenskomst ikke er opfyldt, er forbundet forhandlingsberettiget for sine medlem- mer over for virksomheder, der disponerer i strid med væsentlige principper i Landsoverenskomsten eller andre lignende uoverens- stemmelser, f.eks. ved at aflønne under denne overenskomst, samt hvor der foreligger problemer vedrørende lovgivning om ansættel- ses- og arbejdsforhold. Forhandlingerne kan, hvis en af parterne ønsker det, føres videre til forhandling under hovedorganisationer- nes medvirken.”

Uddraget af brevet knytter sig til den af parterne foretagne imple- mentering af Arbejdstidsdirektivet, i hvilken forbindelse parterne ved brevet til Arbejdsministeriet anfører, på hvilken måde imple- menteringen af direktivet anses for gennemført for medarbejde- re ansat på virksomheder, hvor Funktionæroverenskomsten ikke

– på grund af den jf. overenskomstens § 1 gældende 50%-regel på HK’s område – er gældende for handels- og kontorområdet og/ eller laborantområdet.

Løn/stillingsvurdering ‌‌

Stillingsvurderingssystem – indførelse af

Vedrørende virksomheders indførelse af Dansk Industris stillings- vurderingssystem.

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri enighed om, at DI/ IP’s stillingsvurderingssystem ikke er et lønsystem i henhold til overenskomstens § 3, stk. 6. Lønfastsættelsen sker i overensstem- melse med de overenskomstmæssige bestemmelser herom.

Parterne er i øvrigt enige om, at systemet er velegnet til vurdering af behov for efteruddannelse af den enkelte medarbejder.

Parterne er enige om, at specialistkriteriet i den videre udvikling af systemet følges nøje.

For at sikre den fornødne åbenhed er parterne enige om gensidigt at informere hinanden om systemets udvikling.

I forbindelse med virksomheders indførelse af stillingsvurderings- systemet anbefaler parterne:

Indførelse af stillingsvurderingssystemet bør ske i samarbejde mel- lem virksomheden og medarbejderne. Det skal sikres, at der ska- bes størst muligt kendskab til systemet, dets anvendelsesmulig- heder og metoder, ligesom det skal drøftes, på hvilken måde det

er hensigten at anvende systemet i den enkelte virksomhed, samt hvilke mål der er herfor.

Det er naturligt, hvor tillidsrepræsentanter findes, at disse inddra- ges. Medarbejderne bør orienteres om eget pointtal og stillings- niveau i systemet, samt om antallet af medarbejdere på de enkel- te stillingsniveauer, og endelig virksomhedens lønniveau på det enkelte stillingsniveau.

Ferie ‌‌

Protokollat – Ikke hævet feriegodtgørelse – feriefond

Under forhandlingerne om overenskomsten mellem Dansk Indu- stri og CO-industri har DI givet udtryk for, at man ikke vil mod- sætte sig en bestemmelse om, at ikke hævet feriegodtgørelse ind- betales til ferie- og rekreationsformål efter nærmere aftale, men har påpeget, at forudsætningen herfor vil være, at der foreligger en godkendelse efter ferielovens § 36, stk. 2. DI medvirker gerne til opnåelse af en sådan godkendelse.

Såfremt en sådan godkendelse opnås, tilføjes følgende afsnit til overenskomstens § 12 – Ferie og frihed – in fine:

»Xxxx udbetalt feriegodtgørelse indbetales til (navnet på den even- tuelle fond eller andet)«.

III. Pensionsforhold ‌‌‌

Industriens Overenskomst

Protokollat – Etablering af pensionsordning

1. Der etableres et holdingselskab med det formål at oprette og drive et eller flere pensionsforsikringsaktieselskaber.

2. Holdingselskabets aktiekapital, resp. ansvarlige lånekapital ejes med 30 pct. af Industriens Arbejdsgivere og 70 pct. af par- terne i de to overenskomster (Centralorganisationen af Metal- arbejdere i Danmark samt Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark / Specialarbejderforbundet i Danmark).

3. Holdingselskabets bestyrelse består af et lige antal medlemmer. Arbejdstagersiden og Industriens Arbejdsgivere vælger hver halvdelen af bestyrelsen. Af bestyrelsens midte udpeges en for- mand og en næstformand.

Arbejdstagersiden vælger formanden, og Industriens Arbejds- givere vælger næstformanden.

Det vedtægtsbestemmes, at ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

4. Det af parterne oprettede holdingselskab etablerer et 100 pct. ejet pensionsforsikringsaktieselskab (Industriens Pensionsfor- sikring A/S). Bestyrelsen vælges efter bestemmelserne i pkt. 3, og vedtægter m.v. udarbejdes således, at reglerne i denne aftale gælder begge selskaber.

Der oprettes et repræsentantskab i pensionsforsikringsaktie- selskabet. Repræsentantskabet består af delegerede valgt af og blandt forsikringstagerne. Repræsentantskabet vælger halvde- len af lønmodtagersidens medlemmer i pensionsforsikrings- aktieselskabets bestyrelse.

Omkostningerne ved selskabernes stiftelse afholdes af overens- komstparterne efter ejerandele.

5. Det vedtægtsbestemmes, at investeringer i IA-medlemsvirk- somheder af en sådan art og størrelse, at de skal bestyrelses- godkendes og ikke kan foretages af direktionen alene, kræ-

ver flertalsbeslutning og tillige, at mindst en af Industriens Arbejdsgiveres bestyrelsesrepræsentanter stemmer for forsla- get. Såfremt der ikke er enighed, skal pågældende virksomheds ansvarlige ledelse høres, hvis pensionsforsikringsaktieselska- bets bestyrelse beslutter dette.

Hvis forslaget skulle blive forelagt for pensionsforsikringsaktie- selskabets generalforsamling, kræver vedtagelsen enighed mel- lem holdingselskabets aktionærer.

Har man besluttet en sådan investering, kræver enhver form for stemmeafgivning på generalforsamlingen i det pågældende sel- skab samme majoritet i pensionsforsikringsaktieselskabet som ved nyinvestering.

6. Det vedtægtsbestemmes i begge selskaber, at vedtægtsændrin- ger eller overdragelse af aktier til andre kun kan ske ved enig- hed mellem de stiftende overenskomstparter eller deres succes- sorer i overenskomstmæssig forstand.

7. Pensionsforsikringsaktieselskabets kapital skal ved etablerin- gen udgøre det nødvendige minimumsbeløb fastsat af Finans- tilsynet. I det omfang, Finanstilsynet godkender dette, skal kapitalen tilvejebringes som ansvarlig lånekapital indbetalt i aktieforholdet, der ikke forrentes, men tilbagebetales efterhån- den som Finanstilsynet godkender dette. Der skal ske størst mulig konsolidering, således at driftsplanen skal udarbejdes med maksimal rentemarginal godkendt af Finanstilsynet. Det vedtægtsbestemmes, at der ikke kan udbetales udbytte.

8. Selskabernes opløsning, salg eller fusion såvel nationalt som internationalt kræver enighed mellem de stiftende overens- komstparter eller deres successorer i overenskomstmæssig for- stand.

9. Der er aftalt følgende vedrørende pensionens indhold:

a. Etableringstidspunkt 1. januar 1993.

b. Bidrag for perioden 1. januar 1993 til 1. januar 1994 andra- ger 0,9 pct. af den A-skattepligtige lønindkomst.

Lønmodtageren betaler 1/3 af pensionsbidraget – arbejds- giveren 2/3. Der er for lønmodtageren adgang til at forøge egetbidraget.

Denne anmærkning erstatter teksten i pkt. 9 b, 1. afsnit:

Ved overenskomstforhandlingerne 1992/93 aftaltes følgende: Bidrag for perioden 1. januar 1993 til 30. juni 1994 udgør 0,9% af den A-skattepligtige lønindkomst.

Bidraget forhøjes pr. 1. juli 1994 med 1,2% til i alt 2,1%.

c. Lønmodtagere med 9 måneders anciennitet (pr. 1. marts 2011 2 måneder) er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 20. år. Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelsen er omfattet af nærværende pensions- ordning fra tidligere ansættelse inden for overenskomster- nes område, eller fra deres tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en anden arbejdsmarkedspensionsordning.

d. Arbejdsgiveren indbetaler for hver lønudbetalingsperiode bidraget til pensionsforsikringsselskabet efter dettes nær- mere anvisninger.

e. Der gives tilsagn om, at der ved overenskomstforhandlin- gerne i 1993 og efterfølgende forhandlinger forhandles om pensionsbidraget.

f. Der er enighed om, at pensionsordningen etableres med et pensionsregulativ, der muliggør optagelse af alle lønmodta- gere uden helbredserklæring omfattet af de mellem stifterne indgåede overenskomster.

g. Pensionsordningens nærmere indhold aftales i det tekniske udvalg, jf. pkt. 11.

Ordningens indhold baseres på parternes tidligere udvalgs- rapport (Kap. 3) om pensioner, og der er enighed om, at den kollektive forsikring gældende ved dødsfald og invaliditet kan ske ved gentegning i et andet selskab.

10. Optagelse af andre overenskomstområder – eller andre medar- bejdergrupper i IA-medlemsvirksomheder – under pensions- ordningen besluttes i pensionsforsikringsaktieselskabets besty- relse med tilslutning fra mindst 1 bestyrelsesmedlem valgt af Industriens Arbejdsgivere og mindst 1 bestyrelsesmedlem valgt af arbejdstagerne.

11. Der nedsættes et teknisk udvalg, som inden den 1. januar 1992 udarbejder forslag til vedtægter for ovennævnte selskaber samt forslag til pensionsregulativ for pensionsordningen i overens- stemmelse med ovennævnte retningslinjer.

12. Vedtægterne skal godkendes af stifterne. Godkendelsen skal være sket senest 1. september 1992.

Er godkendelse ikke sket inden dette tidspunkt, nedsættes der en forhandlingskommission på 5 personer med to fra Industri- ens Arbejdsgivere og to fra forbundene og med præsidenten for Sø- og Handelsretten som formand. I mangel af flertal i for- handlingskommissionen træffer formanden afgørelse om ind- holdet af vedtægterne. Forhandlingskommissionen skal afslut- te sit arbejde senest 1. november 1992.

13. Selskaberne skal virke for at sikre størst muligt pensionsafkast. Midlerne skal placeres, således at der tilsikres en betryggende sikkerhed og en opretholdelse af midlernes realværdi til gavn for dansk industri.

14. Pensionsaftalen er indgået mellem Industriens Arbejdsgivere, Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet

i Danmark omfattende alle ansatte omfattet af Industriens Arbejdsgiveres overenskomst med CO-Metal og Industriens Arbejdsgiveres overenskomst med SID/KAD (Fællesoverens- komsten) samt alle ansatte omfattet af tiltrædelsesoverenskom- ster til ovennævnte overenskomster.

København, den 15. februar 1991

Anm.

Protokollatteksten er den pr. 15. februar 1991 vedtagne bortset fra anmærkning til pkt. 9 b.

Anm. til protokollat om etablering af pensionsordning:

Ifølge en ændring af lov om forsikringsvirksomhed m.v., vedtaget af Folketinget den 17. december 1992, udnævner industriministeren i fremtiden et medlem af bestyrelsen i livs- og pensionsforsikringsaktie- selskaber. Med henblik på at bevare den hidtidige balance mellem par- terne i bestyrelsen for Industriens Pension – således som det fremgår af de nugældende vedtægter og aktionæroverenskomst – er der enighed om, at der under hensyntagen til den af industriministeren udpegede repræsentant og uden at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer fore- tages en tilpasning af vedtægter og aktionæroverenskomst, således at parternes hidtidige rettigheder bevares i det omfang det er teknisk og lovmæssigt muligt.

København, den 14. februar 1993

Protokollat – Håndtering af sager om manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag ‌

På baggrund af overenskomstparternes gode erfaringer med et aftalt bodssystem, der er anvendt ved udenretsligt forlig i pensions- sager, er der enighed om at indgå denne organisationsaftale.

Overenskomstparterne er endvidere enige om at fortsætte den anvendte praksis, ligesom Industriens Pension følger en fastlagt rykkerprocedure, hvor fristen for rettidig indberetning og indbe- taling af pensionsbidrag er den 10. i den efterfølgende måned, og hvor de inden overlevering skønner, om der er forhold i sagen, der udsætter overleveringen.

Overleveres sagen til overenskomstparterne, tages en vurdering af, om der er undskyldelige forhold ved indberetningen og indbetalin- gen. Hvis ikke betales en bod, og der er fortsat pligt til at indbetale skyldigt pensionsbidrag.

Sagerne behandles pr. korrespondance efter nedenstående ret- ningslinjer.

Bod ved forlig i almindelig rykkerprocedure.

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 2.080 kr. (1. marts 2015 - 2.110 kr., 1. marts 2016

- 2.140 kr.), der i første gentagelsestilfælde stiger til 4.160 kr. (1. marts 2015 - 4.220 kr., 1. marts 2016 - 4.290 kr.) og i yderligere

gentagelsestilfælde stiger til 6.760 kr. (1. marts 2015 - 6.860 kr.,

1. marts 2016 - 6.970 kr.). Gentagelsestilfælde opgøres inden for en løbende periode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalingskrav, udgør boden 20 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 1.300 kr. (1. marts 2015 - 1.320 kr., 1. marts 2016 - 1.340 kr.).

c. Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fælles- møde.

Bod ved fællesmøde.

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 3.120 kr. (1. marts 2015 - 3.170 kr., 1. marts 2016

- 3.220 kr.), der i første gentagelsestilfælde stiger til 5.720 kr. (1. marts 2015 - 5.800 kr.,1. marts 2016 - 5.900 kr.) og i yderligere

gentagelsestilfælde stiger til 8.580 kr. (1. marts 2015 - 8.710 kr.,

1. marts 2016 - 8.850 kr.). Gentagelsestilfælde opgøres inden for en løbende periode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalingskrav, udgør boden 25 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 2.080 kr. (1. marts 2015 - 2.110 kr., 1. marts 2016 - 2.140 kr.).

c. Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres ved Arbejdsretten.

Forligsprocedure

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette og indbetale skyldigt pensionsbidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for samme frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI inden for 10 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskrevet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 10-dages perioden. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i konkrete situationer, kan parterne aftale det.

Den skærpede rykkerprocedure.

Parterne er blevet enige om at suspendere den skærpede rykker- procedure.

a. Virksomheder, der indtil 31. januar 2011 er kommet på den skærpede rykkerprocedure, skal vedblive med at være på, og Industriens Pension vil hver måned fremsende en opdatering til overenskomstparterne, således at det kan konstateres, om der sker gentagelser ud over de 4 første rykkere og overleverin- gen.

b. Industriens Pension fortsætter med at opsamle data måned for måned, således at den skærpede rykkerprocedure hurtigt kan sættes i kraft igen, hvis der sker en negativ udvikling i antallet af rykkere som følge af, at de enkelte virksomheder ikke indbe- retter og indbetaler rettidigt.

c. For at vurdere, om der sker en negativ udvikling, vil Industri- ens Pension hver måned fremsende en oversigt over antallet af rykkere opdelt på henholdsvis overenskomstkode 10.000 og 10.001.

d. Hvis der er konstateret en negativ udvikling hvert år ultimo februar, første gang i 2012, genoptages den skærpede rykker- procedure automatisk med overleveringer til overenskomstpar- terne den efterfølgende måned.

Særlig rykkerprocedure

Hvis en virksomhed får en 1. rykker fra IP således, at der inden for 24 måneder er tilsendt virksomheden fire 1. rykkere fra IP, ifalder virksomheden en bod for den fjerde rykker på 2.080 kr. (1. marts 2015 - 2.110 kr., 1. marts 2016 - 2.140 kr.). I første gentagelsestil-

fælde herefter stiger boden til 4.160 kr. (1. marts 2015 - 4.220 kr.,

1. marts 2016 - 4.290 kr.) og i yderligere gentagelsestilfælde udgør boden 6.760 kr. (1. marts 2015 - 6.860 kr., 1. marts 2016 - 6.970 kr.).

Hvis virksomheden inden for en periode på 12 måneder ikke har betalt til tiden efter 2. rykker og sagen dermed er blevet overleve- ret til organisationerne og virksomheden herefter modtager en 1. rykker, ifalder virksomheden en bod herfor på 2.080 kr. (1. marts 2015 - 2.110 kr., 1. marts 2016 - 2.140 kr.). I første gentagelsestil-

fælde herefter stiger boden til 4.160 kr. (1. marts 2015 - 4.220 kr.,

1. marts 2016 - 4.290 kr.) og i yderligere gentagelsestilfælde udgør boden 6.760 kr. (1. marts 2015 - 6.860 kr., 1. marts 2016 - 6.970 kr.). Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres til fæl- lesmøde.

Forligsprocedure

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette og indbeta- le skyldigt pensionsbidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for samme frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI inden for 10 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskrevet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 10-dages perioden. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i konkrete situationer, kan parterne aftale det.

CO-industri afventer fremsendelse af begæring af fællesmøde til efter udløbet af tiltrædelsesfristen på forliget.

Parterne er enige om, at det påhviler Industriens Pension at infor- mere virksomhederne om den bodsmæssige konsekvens af fortsat undladelse eller forsinkelse af indbetaling og/eller indberetning til IP. DI udarbejder et bilag, som IP skal anvende som led i rykker- proceduren.

Fællesbestemmelser:

For at bodsniveauet ikke udhules af den almindelige pris- og lønudvikling og dermed mister sin kraft, er der enighed om, at bodsbeløbene i denne organisationsaftale reguleres ved over- enskomstfornyelserne med samme procentsatser som mindstebe- talingssatserne for timelønsarbejde i Industriens Overenskomst

§ 22.

København den 13. maj 2011

(Bodssatserne er reguleret pr. 1. marts 2014).

Fælles Pensionsforhold – Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst ‌‌

Protokollat – Pension af ferietillæg

Parterne er enige om, at ferietillæg til funktionærer og funktionær- lignende medarbejdere indgår i beregningsgrundlaget for pensions- bidrag i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionær- overenskomst.

Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pension nævnt i anmærkningen til IO § 34, stk. 5 samt anmærkningen til IFO § 8, stk. 2 opdateres i forhold hertil.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Diverse aftaler om pensionsmæssige forhold mv.‌

Nedennævnte parter er enige om følgende aftaler om pensions- forhold:

I relation til Industriens Overenskomst

1. Pensionsaftale ved tiltrædelsesoverenskomster

Den generelle pensionsaftale i Industriens Overenskomst er gæl- dende for tiltrædelsesaftaler og lokaloverenskomster med tilknyt- ning til området, således at der ikke for disse af forbundene kan aftales dispensationer for tilslutning til Industriens Pension.

2. Indbetaling og ikrafttrædelse af forsikringselementer Siden oprettelsen i 1993 har det været og er et grundlæggende

princip for pensionsordningen i Industriens Pension, at rettidig indberetning og indbetaling af første pensionsbidrag for en med- arbejder, der opfylder de fastsatte kriterier for at være omfattet af ordningen, er en betingelse for, at den obligatoriske forsikringsdel, herunder invalideforsikringen, træder i kraft for medarbejderen på det tidspunkt, hvor medarbejderen opfylder/opfyldte overens- komstens betingelser.

I relation til Industriens Funktionæroverenskomst

3. Erhvervsevnetabserstatning og præmiefritagelse

En pensionsordning efter Industriens Funktionæroverenskomst eller en firmapensionsordning, indgået efter Industriens Overens- komst § 48, stk. 5 kan indeholde vilkår om, at erstatningsydelser for tab af erhvervsevne skal tilfalde arbejdsgiveren, så længe den skadelidte er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, og/eller præmiefritagelse for virksomheden.

Erhvervsevnetabserstatning

Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage erstatning fra pensionsordningen, at medarbejderen fortsat modtager fuld løn under sygdom fra virksomheden. Hvis medarbejderen fratræ- der, og lønnen dermed bortfalder, tilfalder erstatningen herefter medarbejderen.

Præmiefritagelse

Ved præmiefritagelse tilfalder lønmodtagerbidraget den ansatte, og arbejdsgiverbidraget tilfalder virksomheden. Hvis det samlede bidrag er udbetalt fra pensionsselskabet til virksomheden, efter- betaler virksomheden lønmodtagerandelen til medarbejderen. Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage tilbagebetaling/ fritages for indbetaling af pensionsbidrag, at den forsikringsmæssi- ge tilskrivning, som medarbejderens pensionsopsparing modtager, mindst svarer til, hvad der ville blive tilført pensionsordningen, såfremt der var blevet indbetalt almindelige pensionsbidrag til ord- ningen på grundlag af den udbetalte løn. Såfremt medarbejderen dokumenterer, at dette ikke er tilfældet, skal virksomheden indbe- tale det manglende beløb til pensionsordningen. Parterne opfor- drer pensionsselskaberne til i givet fald at være behjælpelige med dette, og virksomheden skal i det omfang det er muligt medvirke ved at fremkomme med oplysninger, f.eks. lønsedler og beregnin- ger.

I relation til både Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst

4. Pension og fratrædelsesalder

Overenskomsternes regler om pension og alder i Industriens Funktionæroverenskomst og Industriens Overenskomst inde- bærer ikke nogen indskrænkning i den enkelte virksomheds dispositionsret med hensyn til at aftale eller fastsætte en bestemt alder som virksomhedens fratrædelsesalder.

5. Forsikringsordning for elever

Aftalen om visse forsikringsydelser til lærlinge og elever genfor- handles, såfremt det ikke er muligt at opnå dækning på væsentligt tilsvarende vilkår, eller såfremt dækning eller omkostninger måtte ændre sig væsentligt fra det aftalte.

6. Afregning af pension af feriegodtgørelse ved fratrædelse

Der beregnes pension af feriegodtgørelsen, når en medarbejder, der har haft ferie med løn, fratræder. Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af den feriegodtgørelse, der skal tilfalde medarbejderen, og indbetales til pensionsselskabet i forbindelse med afregning af sidste løn. Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over løn og feriegodtgørelse.

Parterne er enige om at medarbejderens andel kan fradrages i feriegodtgørelsen inden endelig afregning af denne. Overens- komstparterne er enige om at anbefale denne løsning.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Håndtering af sager om optrapningsordninger og firmapensionsordninger‌

Med henblik på at sikre en entydig, rettidig og smidig sagsbehand- ling er parterne enige om nedenstående procedure i forbindelse med etablering af optrapningsordninger og videreførelse af firma- pensionsordninger på Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

Der henvises i øvrigt til Mødeplanaftalen, hvor den normale pro- cedure i forbindelse med optrapnings- og firmapensionsordninger for virksomheder, der indmeldes i DIO I, beskrives.

1. Optrapningsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO-medlemsdata med et B efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO-medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved frem- sendelse af protokollat inden for 2 måneder efter DIDO-med- lemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæs- sigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO-medlemsdata er skrevet et B efter pensio- ner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO-medlemsdata er til- gået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 1c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrapningsryk- ker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug af pen- sionsoptrapning, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 1c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af optrap- ningsrykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald bortfalder pensionsoptrapningen, og virksomheden indbetaler eget overenskomstmæssige pensions- bidrag fra optagelsen i DI.

2. Firmapensionsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO-med- lemsdata med et A efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO-medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat, firmapensionsordningen og nav- neliste inden for 2 måneder efter DIDO-medlemsdata er tilgå- et CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr.

5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO-medlemsdata er skrevet et A efter pensio- ner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet, firmapen- sionsordningen og navneliste sendes til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO-medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollatet, firmapensionsordningen og navneliste ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 2c, meddeler CO- industri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virk- somheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordnin- gen, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 2c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensionsrykkeren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen jf. I-OK § 48 stk. 6 og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Industriens Pension.

3. Indeståelseserklæringer omfattende I-OK

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pen- sionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder overens- komstens bestemmelser og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måneder efter at DIDO-medlemsdata er tilgået CO-industri.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 3a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”inde- ståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at vide- reføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at indeståel- seserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter

datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapen- sionsordningen, jf. § 48, stk. 6 og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Industriens Pension.

4. Optrapningsordninger omfattende I-FOK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO-medlemsdata med et C efter pensioner.

b. Optrapningsordningen, som nævnt i pkt. 4a, gælder for hele Funktionæroverenskomstens dækningsområde, uanset om overenskomsten aktuelt er i kraft for hele området eller ej. Såfremt overenskomsten efterfølgende træder i kraft for grup- per omfattet af 50%-reglen – enten derved, at 50%-reglen opfyl- des, og dette konstateres af HK, eller derved at virksomheden frivilligt tiltræder Funktionæroverenskomsten for disse grup- per – indtræder de pågældende medarbejdere i pensionsord- ningen på det niveau, optrapningsordningen er nået til på det pågældende tidspunkt.

c. Såfremt der ikke i DIDO-medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved frem- sendelse af protokollat inden for 2 måneder efter DIDO-med- lemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæs- sigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt der i DIDO-medlemsdata er skrevet et C efter pensio- ner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO-medlemsdata er til- gået CO-industri.

e. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 4c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrapningsryk- ker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug af pen- sionsoptrapning, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 4c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af optrap- ningsrykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald bortfalder pensionsoptrapningen, og virksomheden indbetaler eget overenskomstmæssige pensions- bidrag fra optagelsen i DI.

5. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO-med- lemsdata med et F efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO-medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI inden for 2 måneder efter DIDO-medlemsdata er tilgået CO- industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO-medlemsdata er skrevet et F efter pensio- ner, fremsender DI protokollat og firmapensionsordning til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO-medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne og firmapensionsordningen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 5c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af protokollat, jf. pkt. 5c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensionsrykke- ren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfri- sterne heri tilmelde medarbejderne til Pension for Funktionæ- rer (PFF). Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder

6. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pen- sionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder overens- komstens bestemmelser og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måneder efter at DIDO-medlemsdata er tilgået CO-industri.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-indu- stri rettidigt jf. pkt. 6a, meddeler CO-industri dette til DI i en

”indeståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at inde-

ståelseserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

7. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Når I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3 er sat i kraft, idet HK opfylder betingelserne i Bilag 1 på en virksomhed der er medlem af DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI dette til CO- industri i protokollat A og/eller B. Omfatter firmapensionsord- ningen ikke alle de medarbejdere, der overenskomstdækkes når den træder i kraft, indbetaler virksomheden for de ikke- omfattede medarbejdere pensionsbidraget til PFF fra tiltrædel- sestidspunktet.

b. Såfremt der i protokollat A og/eller B er foretaget meddelelse herom, fremsender DI firmapensionsordningen til CO-industri senest 2 måneder efter endelig udveksling af protokollat A og/ eller B mellem parterne.

c. Såfremt der ikke er foretaget en sådan meddelelse, men virk- somheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsordnin- gen, kan dette rettidigt begæres af DI inden for 2 måneder efter XXXX-medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt firmapensionsordningen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 7b, meddeler CO-industri dette til DI i en ”dokumentationsrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. pkt. 7b, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensions- rykkeren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr.

5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante med- arbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsi- gelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelses- perioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

8. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pen- sionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder overens- komstens bestemmelser og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måneder efter, at Industriens Funktionæroverenskomst er blevet gældende.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 8a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”inde- ståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at vide- reføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at indeståel- seserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapen- sionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmel- de medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder

I sager, hvor der indtræder samtidige og sammenlignelige hændel- ser vedrørende både Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, jf. ovenfor, er parterne enige om, at der alene udløses én bodsmæssig betaling, der således dækker det samlede forhold.

9. Udlevering af firmapensionsordning eller fremsendelse af erklæ- ring med oplysninger

a. Udgangspunktet er, at firmapensionsordningen skal udleveres i forbindelse med protokollering af en firmapensionsordning, og dette protokollats pkt. 9 finder alene anvendelse på protokol- latets punkt 7 – Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3. I disse situationer kan DI frem- sende en erklæring fra virksomheden eller pensionsselskabet med de nedenfor nævnte oplysninger, der træder i stedet for en fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. protokollatets pkt. 7b.

b. Såfremt CO-industri finder, der er begrundet tvivl om rigtig- heden i de afgivne oplysninger, skal firmapensionsordningen

inden for 14 dage sendes til CO-industri. Inden for denne frist kan DI begære spørgsmålet drøftet med henblik på en afkla- ring. Ved manglende afklaring skal firmapensionsordningen udleveres ved fristens udløb.

Følgende oplysninger skal afgives:

1. Hvilket pensionsselskab firmapensionsordningen er tegnet hos.

2. Dato for ikrafttrædelse af firmapensionsordningen.

3. Angivelse af den selskabsretslige dækning (aktuelle cvr-numre).

4. Arbejdsgiver- og arbejdstagerbidraget i procenter, oplyst både opdelt og i alt.

5. Hvornår pensionsbidraget senest skal indbetales.

6. Om firmapensionsordningen indeholder en ratepension og/ eller en livsvarig alderspension og/eller en kapitalpension/ aldersforsikring.

7. Hvilke forsikringsdækninger og sumudbetalinger firmapen- sionsordningen indeholder.

8. Om firmapensionsordningen indeholder en mulighed for individuel investering.

9. Med hvilket opsigelsesvarsel firmapensionsordningen kan opsiges.

10. Skift af firmapensionsleverandør

a. Parterne har drøftet løsninger af en række sager omkring inde- ståelseserklæringer, omhandlende tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring, ikke orienteret om valg af overenskomstbaseret ordning, anticiperet tilbagekaldelsen af indeståelseserklæring, nedsættelse af varsel og valg foretaget før afgivelse, samt skift i utide af pensionsordning.

b. Der kan ved lokal enighed aftales et varsel på 6 måneder ved skift fra en firmapensionsordning til anden firmapensionsord- ning før der skal foreligge en indeståelseserklæring. Varslet

på de 6 måneder gælder fra modtagelsen af indeståelseserklæ- ringen i CO-industri, og fra denne dato har medlemmerne 6 måneder til at vælge den overenskomstbaserede ordning. Dette kan ikke fraviges ved aftale lokalt. På forlangende fra CO-indu-

stri over for DI påhviler det virksomheden at dokumentere, at skiftet er aftalt ved lokal enighed, og medarbejdernes eventuelle overflytning af depot håndteres jf. § 8 stk. 8.5.

c. Der søges at indgå udenretligt forlig i sager om indeståelseser- klæringer, hvori fristerne ikke er overholdt, samt når der mod- tages besked om tilbagekaldelse af indeståelseserklæringer, ligesom parterne vil have en afstemt kommunikation over for virksomhederne, som løbende drøftes.

1. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Fristen for skift forlænges til 12 måneder, gældende fra den dato, indeståelseserklæringen blev modtaget i CO-industri, og der indbetales til nuværende pensionsselskab de næste 12 måneder. DI sender inden for 14 dage ”afstemt kommuni- kation med CO-industri”-brev til virksomheden, med kopi til CO-industri, som sender kopi til forbundene. Medarbej- derne har 12 måneder fra den dato, hvor indeståelseserklæ- ringen blev modtaget i CO-industri, til at vælge den over- enskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8 stk. 8.5.

2. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt

Der er sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Der er brud på overenskomsten, som søges forligt med bod og på føl- gende præmisser: Overtagende pensionsselskab udsteder indeståelseserklæring, der indestår fra første indberetnings- periodes start. Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor indeståelseserklæringen modtages i CO-industri, til

at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8 stk. 8.5.

3. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring bagudrettet

at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8 stk. 8.5.

4. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring fremadrettet, på bestemt dato

Det overtagende pensionsselskab fremsender ny indeståel- seserklæring, som indestår senest på samme dato for ophør af nuværende indeståelseserklæring. Der er brud på over- enskomsten, som søges forligt med bod og på følgende præ- misser: Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor ny indeståelseserklæring indestår og er modtaget i CO- industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning,

og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbej- derne, jf. § 8 stk. 8.5. Kan det overtagende pensionsselskab ikke udstede en indeståelseserklæring, indbetales der fra førstkommende forfaldsdato til den overenskomstbaserede ordning og der betales ikke bod.

5. Der modtages meddelelse om, at tilbagekaldelse af indestå- elseserklæring ikke sker alligevel

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. DI sender inden for 14 dage ”afstemt kommunikation med CO- industri”-brev til virksomheden, med kopi til CO-industri, som sender kopi ”afstemt kommunikation” til forbundene.

Såfremt en sag ikke kan løses ved forlig mellem parterne, står det parterne frit at videreføre sagen for Arbejdsretten.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Omkostninger i firmapensionsordninger ‌

Omkostninger i firmapensionsordninger Overenskomstparterne, som har en fælles interesse i, at omkost-

ningerne til firmapensionsordningerne holdes på et passende lavt niveau, overvåger løbende omkostningsniveauet for firmapensi- onsordninger inden for overenskomstområderne.

En gang årligt afholdes mellem CO-industri og DI et omkostnings- møde, som udgangspunkt i maj, hvor parterne udveksler oplysnin- ger. Hensigten er bl.a. at tilstræbe et fælles datagrundlag. Parterne vil i overenskomstperioden forsøge at konkretisere dette på bag- grund af tilgængelige data, herunder se på en beregnet middelvær- di/median af omkostningerne i firmapensionsordninger.

Såfremt det på mødet konstateres, at en eller flere ordninger giver anledning til at formode, at omkostningerne i ordningen afviger væsentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, kontakter DI virksomheden og/eller pensionsleverandøren med henblik på, at der inden en måned fra

mødet fremsendes kommentarer, som overenskomstparterne her- efter vurderer.

Hvis parterne herefter er enige om, at omkostningsniveauet er væsentligt over det acceptable omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, gives virksomheden en frist på en måned til at meddele, hvorvidt:

• Omkostningerne inden udgangen af seks fulde måneder vil blive nedsat til et af virksomheden aftalt lavere, passende niveau, og dokumentation herfor vil blive fremsendt til parterne inden nævnte varsel, eller

• ordningen er opsagt med det for ordningen gældende frigørel- sesvarsel (dokumentation vedlægges), således at der herefter vil ske indbetaling til den overenskomstbaserede pensionsord- ning eller en anden firmapensionsordning, jf. reglerne om skift af pensionsleverandør.

Hvis en virksomhed trods rykker herom ikke medvirker til belys- ning af sagen eller foretager ét af ovennævnte tiltag, fratager par- terne med tre fulde måneders varsel virksomheden muligheden for, i en periode på tre år, at benytte en firmapensionsordning til de overenskomstdækkede medarbejdere.

Hvis der ikke på mødet opnås enighed om, hvorvidt omkostnings- niveauet i en konkret virksomheds pensionsordning er på eller bliver nedsat til et acceptabelt niveau, behandles spørgsmålet på et organisationsmøde og i øvrigt efter overenskomstens fagretlige regler.

Organisationsaftalen er en forsøgsordning, der løber i indeværende overenskomstperiode. Hvis der ved udløb af denne er enighed om det, kan ordningen fortsætte, eventuelt med de ændringer, der opnås enighed om. I modsatte fald udgår organisationsaftalen, og den nuværende bestemmelse i IFO (2012-2014) § 8, stk. 4 k gen- indsættes.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Pensionsforhold for flexjobbere ‌

1. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som allerede er ansat under Industriens Overenskomst og er medlem af Industriens Pension

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Indu- striens Pension, som er optaget i Industriens Pension på almin- delige vilkår, og som efter optagelsen går over til at arbejde i

et flexjob – stadig på Industriens Pensions område – har ret til samme ydelser, som gælder for alle andre medlemmer af Indu- striens Pension.

2. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob uden for dækningsområdet for Industriens Overenskomst

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Indu- striens Pension, som efter optagelsen i forbindelse med ansæt- telse i flexjob overgår til et andet overenskomstområde, eller som skifter fra ansættelse i flexjob fra Industriens Pensions område til flexjob under andet overenskomstområde, og som har fuld forsikringsdækning i Industriens Pension, bevarer medlemskabet af Industriens Pension.

Det er en forudsætning for, at medlemmet kan forblive pensi- onsdækket i Industriens Pension, at der er indgået aftale herom mellem Industriens Pension og det pensionsinstitut, hvor med- lemmet efter overenskomstens almindelige bestemmelser skulle have haft pensionsordning.

3. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som har pensionsordning fra tidligere ansættelser

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Indu- striens Pensions område, og som via tidligere ansættelse andet- steds har pensionsordning i et andet pensionsinstitut, bevarer pensionsordningen i dette pensionsinstitut med det bidrag, der til enhver tid er fastsat i overenskomsten på Industriens Pensi- ons område.

Det er en forudsætning, at der er indgået aftale mellem Indu- striens Pension og det andet pensionsinstitut om, at flexjob berettiger til fortsættelse af pensionsordningen i det hidtidige pensionsinstitut. Er dette ikke tilfældet, optages det nye med-

lem i Industriens Pension med en særlig pensionsordning for ansatte i flexjob, jf. pkt. 4.

4. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob omfattet af Industriens Overenskomst

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Indu- striens Pensions område, og som

• enten ikke før har haft en pensionsordning,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinstitut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor der ikke eksiste- rer nogen aftale mellem Industriens Pension og det andet pen- sionsinstitut om flexjobberes pensionsforhold,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinstitut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor medlemmet ikke ønsker at gøre brug af muligheden for at fortsætte som bidrags- betalende medlem i det andet pensionsinstitut, optages i Indu- striens Pension, men med en særlig pensionsordning for ansat- te i flexjob.

Med hensyn til pkt. 2 og 3, der involverer andre overenskomstom- råder og pensionsinstitutter, er parterne enige om, at ikrafttræden først kan ske, efterhånden som de nødvendige gensidige udveks- lingsaftaler er indgået, ligesom de skatte- og betalingsmæssige for- hold skal være afklaret.

København, den 13. september 2002

IV. Fællesbestemmelser ‌‌‌

Industriens Overenskomst & Industriens Funktionæroverenskomst

Samarbejde og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

Teknologi- og samarbejdsudvalg

Aftale om oprettelse af Dansk Industris og CO-industris Teknologi- og samarbejdsudvalg.

Formål:

• Udvalget skal følge den teknologiske udvikling og støtte oplys- nings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samar- bejdet i virksomhederne, herunder om anvendelse af ny tekno- logi.

• Udvalget skal desuden støtte oprettelsen af samarbejdsudvalg og vejlede dem i deres virksomhed.

• Udvalget skal være organ for behandling af uoverensstemmel- ser efter afsnit 6 i Samarbejdsaftalen.

Sammensætning:

• Udvalget sammensættes af fire repræsentanter udpeget af Dansk Industri og fire repræsentanter udpeget af CO-industri. Formanden udpeges blandt Dansk Industris medlemmer, og næstformanden udpeges blandt CO-industris medlemmer.

• Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. Sekretariatets konsulenter indgår samtidig i et tæt samspil med Samarbejdsnævnets sekretariat.

Sekretariatets opgaver:

• Ved behandling af uoverensstemmelser og påstande om brud på Samarbejdsaftalen aftales følgende procedure:

• Konsulenterne søger uoverensstemmelserne bilagt.

Såfremt det ikke lykkes at tilvejebringe enighed, kan hver af par- terne indbringe sagen for udvalget, som søger sagen bilagt ved for- handling mellem de implicerede parter.

Hvor en forhandlingsløsning ikke er mulig, indbringer udvalget sagen for Samarbejdsnævnet.

Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslutninger for Teknologi- og samarbejdsudvalget.

Der udarbejdes kvartalsvise rapporter for udvalgets arbejde.

Økonomi:

Udgifter til den daglige drift og aftalte aktiviteter i øvrigt deles lige- ligt mellem Dansk Industri og CO-industri.

København den 3. juni 1998

Protokollat – Tilføjelse til aftale om oprettelse af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995 ‌

Dansk Industri og CO-industri er dags dato blevet enige om at til- føje nedenstående tekst til omtalte aftale, som vedlægges denne.

Teksten lyder:

Parterne, som har indgået aftalen om etablering af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995, erklærer her- med, at de til enhver tid vil respektere de ændringer, der indarbej- des i Samarbejdsaftalen indgået mellem DA og LO, og herunder de ændringer, som er afstedkommet af implementeringen af direktiv 2002/14/EF i denne.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i industriens virksomheder ‌‌‌

Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- hederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes pro- duktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsen- tanter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæg- gelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.

Fælles indsats for valg af tillidsrepræsentant hvor en sådan ikke måtte findes

Der er iværksat en fælles indsats for at få valgt tillidsrepræsentan- ter i de virksomheder, hvor der aktuelt ikke er valgt en tillidsre- præsentant.

Indsatsen skal tydeliggøre den række af fordele, der ligger i et struktureret og vedvarende lokalt samarbejde mellem en valgt tillidsrepræsentant og virksomhedens ledelse.

Den fælles indsats varetages af TEKSAM.

Protokollat – TEKSAM – sociale kapitel

Parterne er enige om i regi af det mellem parterne etablerede TEKSAM-udvalg at gennemføre fælles aktiviteter med det for- mål at øge kendskabet til og erfaringerne med overenskomsternes sociale kapitel.

København, den 22. januar 2000 (med ændring fra 2010).

Protokollat – Oplysning om genvalg af sikkerhedsrepræsentanter ‌

Organisationerne er enige om, at ved genvalg af sikkerhedsrepræ- sentanter følges samme procedure som ved genvalg af tillidsrepræ- sentanter, dvs. der skal ikke ske fornyet anmeldelse til Dansk Industri ved genvalg.

Nærværende protokollat erstatter breve af henholdsvis 19. maj 1993 og 13. juli 1993.

København, den 3. juni 1998

Fagretlige regler/konflikter ‌‌

Protokollat – Forståelsen af frister for fagretlig behandling i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst

Parterne er enige om – uanset de i overenskomsterne valgte formu- leringer – at fristens første dag er arbejdsdagen efter den begiven- hed, der udløser fristen, f.eks. modtagelsen af en begæring.

Arbejdsdage er ikke i denne forståelse lørdage, søndage, søgnehel- ligdage eller overenskomstmæssige fridage (1. maj, grundlovsdag og 24. december).

Alle øvrige dage tælles som arbejdsdage, uanset organisationernes åbningsdage.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Organisationsansvar ‌

En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære sagen behand- let i organisationsudvalget. Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten.

Hvis den klagende part ikke begærer mødet i organisationsudval- get afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen omhandlede grundlag.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisationsansvar kan behandles, uden at hele organisations- udvalget deltager. Det er afgørende at begge parter er repræsen- teret på et niveau, der kan tegne de to organisationer. Ligeledes deltager en repræsentant fra det forbund, der har nedlagt påstand om organisationsansvar eller som påstanden er nedlagt imod.

København, den 1. februar 2004 (med ændring fra 2007).

Protokollat – Afvikling af sager om chikane ‌

Mellem DI og CO-industri er der d.d. indgået aftale omkring afvik- ling af fagretlig behandling i tilknytning til den mellem organisati- onerne indgåede ”Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø”, af 3. marts 2008.

Parterne er enige om, at man i relation til ovenstående aftale punkt 4.3, som lyder:

Såfremt der er tale om uoverensstemmelser af konkret karakter, for eksempel sager der drejer sig om enkeltpersoner, behandles sagen på sædvanlig vis efter de almindelige fagretlige regler i den relevante kollektive overenskomst.

gennemfører den fagretlige behandling i sager om chikane, herun- der seksuel chikane ved afholdelse af lokal forhandling, mæglings- møde og derefter direkte ved en faglig voldgift.

Denne hurtigere gennemførelse af fagretlig behandling sker på baggrund af parternes ønske om, at disse ofte personfølsomme sager kan behandles hurtigt og skånsomt i det fagretlige system.

København den 12. maj 2010.

Protokollat – Fravigelsesordninger ‌

Protokollat om lokalaftaler efter Industriens Overenskomst § 8 stk. 7 og

Industriens Funktionæroverenskomst § 23, stk. 7

På et møde d. 20. maj 2010 drøftede nedennævnte parter en sproglig modernisering af Protokollat om forsøgsordninger af 13. december 2004.

Parterne er herefter enige om følgende, som træder i stedet for nævnte protokollat.

Overenskomstparterne har en fælles interesse i at kende til omfan- get og indholdet af fravigelser af og supplementer til overenskom- sterne i medfør af de ovennævnte overenskomstbestemmelser.

Parterne understøtter derfor i den daglige rådgivning og informa- tion overenskomstens bestemmelser om, at de lokale parter skal orientere overenskomstparterne, når der indgås sådanne lokal- aftaler. Parterne er enige om, at orienteringspligten ikke er en betingelse for lokalaftalernes gyldighed.

Parterne forudsætter i forlængelse heraf, at overenskomsten er i kraft i fuldt omfang, hvis der ikke er modtaget orientering om en fravigende eller supplerende lokalaftale. Fagretlig behandling af uoverensstemmelser vedrørende sådanne lokalaftaler kan alene finde sted efter forudgående orientering af overenskomstparterne.

Lokalaftaler af den nævnte karakter udveksles gensidigt, når orga- nisationerne modtager orientering herom. Udvekslingen kan udelukkende betragtes som en orientering om aftalens eksistens og kan ikke betragtes som en accept af, at det forhold, som lokal- aftalen omhandler, forudsætter en fravigende eller supplerende lokalaftale.

Såfremt en af overenskomstparterne måtte have bemærkninger til en modtaget forsøgsordning, underrettes den modstående organi- sation om disse bemærkninger.

København d. 1. juni 2010

Uddannelse ‌‌

Uddannelsesfonde

Bestyrelse

Industriens Uddannelsesfond ledes af en bestyrelse på 10 medlem- mer – 5 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 5 repræsentanter fra arbejdstagerside.

Opkrævning og administration

Overenskomstparterne etablerer en fælles opkrævning til Uddan- nelsesfonden af 1973 og Industriens Uddannelsesfond. Opkræv- ningen kan henlægges til IP Service eller til anden institution efter parternes nærmere aftale. Regler for beregning/omregning, opkrævning og fordeling af bidragene samt administration i øvrigt fastlægges ligeledes nærmere ved særskilt aftale mellem parterne.

Fællesopkrævningen omfatter – hos medlemmer af Dansk Indu- stri – de bidrag, der i Industriens Overenskomst og i Industriens Funktionæroverenskomst er fastsat til de to fonde samt bidrag til Uddannelsesfonden af 1973. For virksomheder uden for Dansk Industri, der gennem tiltrædelsesaftale eller lokaloverenskomst er forpligtet til at betale uddannelsesfondsbidrag, omfatter opkræv- ningen tillige et eventuelt fastsat administrationsbidrag.

Lokaloverenskomster og tiltrædelsesaftaler ‌

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri samt de tilsluttede medlemsforbund enighed om, at der ikke inden for overenskom- sternes dækningsområde i fremtiden indgås overenskomster, der ikke omfatter pligt til at betale uddannelsesfondsbidrag samt even- tuelt fastsat administrationsbidrag.

Ved afgrænsningen af dækningsområdet for nærværende aftale er parterne enige om, at lokale overenskomster, der i det væsentligste er afskrifter af Industriens Overenskomst eller Industriens Funk- tionæroverenskomst, er omfattet. Parterne er ligeledes enige om, at landsdækkende og lokale tiltrædelsesaftaler, der tiltræder Indu- striens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, er omfattet.

De enkelte forbund er forpligtet til – via CO-industri – til Dansk Industri at indberette alle indgåede overenskomster og tiltrædel- sesaftaler. Indberetning skal ske senest ved udgangen af det kvar- tal, der følger efter det kvartal, hvor overenskomsten/aftalen er indgået.

København, den 22. januar 2000

For Dansk Industri For CO-industri

Tillægsprotokollat – Bidrag til Industriens ‌

Uddannelses- og Samarbejdsfond (protokollat nr. 10 fra overenskomstforhandlingerne 2014)

I forlængelse af protokollat nr. 10, hvoraf det fremgår, at overens- komstparterne har aftalt at forhøje bidraget til Industriens Uddan- nelses- og Samarbejdsfond med:

5 øre pr. 1. marts 2014, yderligere 5 øre pr. 1. marts 2015 samt

yderligere 5 øre pr. 1. marts 2016,

bekræftes hermed det mellem overenskomstparterne under over- enskomstforhandlingerne aftalte, at disse stigninger, i det omfang disse nye midler er uforbrugte ved regnskabsårets afslutning, tilbageføres til de to overenskomstparter, medmindre disse træffer aftale om en anden anvendelse af midlerne.

København, den 5. marts 2014

Protokollat – Dokumentation for erhvervede kvalifikationer ‌

Parterne er enige om i overenskomstperioden at undersøge mulig- hederne for at fastsætte nærmere regler eller vejledninger for, at den enkelte medarbejder i forbindelse med afskedigelse eller jobskift på en administrativt enkel måde kan få den bedst mulige dokumentation for erhvervede kvalifikationer.

København den 22. marts 1998

Protokollat – Erhvervsrettet uddannelse ‌

Parterne er enige om, at grundlaget for fremtidens produktion og velfærd i Danmark er afhængigt af, om der kan tiltrækkes flere ele- ver til industriens uddannelser. Det er desuden af afgørende betyd- ning for industriens fremtidige konkurrencekraft, at de teknisk/ merkantilt orienterede uddannelser på alle niveauer får en stærke- re placering i det samlede uddannelsesbillede. De teknisk/merkan- tilt orienterede erhvervsuddannelser danner ramme om en vital del af de kompetencer, som industrien skal betjene sig af i den fort- sat stigende internationale konkurrence. Parterne er derfor enige om at arbejde for en løbende styrkelse af de tekniske/merkantile erhvervsrettede uddannelsers faglighed. Det er parternes opfattel- se, at de erhvervsrettede uddannelser udgør et solidt kvalifikati- onsgrundlag for virksomhederne.

Parterne er enige om at forstærke indsatsen i medarbejdernes viden og kvalifikationer for at sikre industriens fremtidige konkur- rencekraft. Parterne er ligeledes enige om, at behovet for dygtige medarbejdere med en erhvervsrettet uddannelse vil vokse i frem- tiden. Parterne er derfor også enige om at arbejde samlet for, at fle- re dygtige unge motiveres i gang med en erhvervsrettet uddannelse

i industrien – ikke mindst på de teknisk/merkantilt orienterede uddannelsesområder.

Rekrutteringsgrundlaget for industriens uddannelser gøres brede- re, så flere af det voksende antal unge, som gennemfører en gym- nasial uddannelse, efterfølgende får en erhvervsrettet uddannelse.

Flere af de dygtige medarbejdere i industrien, der som unge ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, videreuddannes f.eks. som voksenlærlinge eller gennem grundlæggende voksen- undervisning.

Kravene til de erhvervsrettede uddannelsers teoretiske niveau vil stige i fremtiden. Derfor er parterne enige om at styrke indsatsen omkring de unges forberedelse herpå, men også at sikre en indret- ning af det erhvervsrettede uddannelsessystem, der matcher disse foranderlige krav til kvalifikationer og viden på arbejdsmarkedet.

Parterne er enige om, at

• Vekseluddannelsesprincippet er den bedste uddannelsesvej til at sikre uddannelse af dygtig faglært arbejdskraft i industrien

• Tilstedeværelsen af ledige praktikpladser er en vital motivation for at fastholde eleverne i deres lyst til at få en erhvervsrettet uddannelse

• Virksomhedernes rammer for at oprette praktikpladser gøres så fleksible som muligt.

Indsatsen for at vejlede de unge om uddannelses- og beskæftigel- sesmuligheder og for at skaffe flere praktikpladser skal derfor fort- sættes i fremtiden.

Aflønningen til unge skal afspejle både de voksende krav til de unge i uddannelserne og nødvendigheden af at tiltrække flere unge til disse uddannelser.

København den 1. februar 2004 Dansk Industri CO-industri

Protokollat – Kompetenceudvikling i virksomhederne ‌

Kompetenceudvikling udgør en vigtig del af virksomhedens perso- nalepolitik. Kompetenceudvikling er vigtig både for at sikre virk- somhedens behov for kompetente medarbejdere, der kan løse opgaverne nu og i fremtiden, og for at sikre den enkelte medarbej- ders værdi på arbejdsmarkedet.

Kompetenceudvikling skal ses i en bredere betydning end at del- tage i formel grund-, efter- og videreuddannelse og indbefatter

et øget fokus på de interne lærings- og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen.

Parterne ønsker at styrke forudsætningerne for et samlet kompe- tenceløft og forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder.

Parterne er enige om at søge at styrke uddannelsesarbejdet i virk- somheden. Dette kan ske ved at bruge overenskomstens mulighe- der og gøre uddannelsesarbejdet mere tilgængeligt for ledelse og medarbejdere, bl.a. gennem et større fokus på uddannelsesplan- lægning.

Parterne vil – for at understøtte ovenstående – gennem TEKSAM stille rådgivning til rådighed mhp. at gøre det lettere for virksom- heder og medarbejdere at benytte de etablerede uddannelsestil- bud, bl.a. de uddannelsestilbud, som er udviklet af parterne i fæl- lesskab.

For at styrke uddannelsesarbejdet i virksomheden er der mulighed for bistand i form af besøg fra TEKSAM’s proceskonsulenter samt adgang til inspirationsmateriale på TEKSAM’s hjemmeside.

København, den 22. februar 2010 (ændret ved OK 2012)

(ændret ved OK 2014) DIO 1 CO-industri

Protokollat – Støtte til uddannelse ‌

Der er enighed om at styrke synligheden af de muligheder, der er for at opnå støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). På den baggrund iværksættes et arbejde for at udbygge

oversigten på xxx.xxxx.xx over forhåndsgodkendte kurser (posi- tivlisten), så relevante moduler fra erhvervsakademi- og diplomud- dannelser, som kan støttes, opnår større synlighed.

En ændret opbygning af positivlisten, herunder med links, ændrer ikke ved, hvorvidt et kursus er støtteberettiget eller ej.

Parterne er enige om, at positivlisten suppleres med en vejledning, som afspejler praksis for tildeling af støtte til kurser, som ikke optræder på positivlisten. Vejledningen stilles til rådighed for de overenskomstbærende organisationer med henblik på rådgivning af deres respektive medlemmer i en kvalificering af uddannelses- valgene.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Adgang til IKUF-støtte ved afskedigelse ‌

Der er enighed om at øge muligheden for i forbindelse med afske- digelser at få frihed til uddannelse med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF).

Der er endvidere enighed om, at parterne i overenskomstperioden kan hæve bidraget til Industriens Kompetenceudviklingsfond, hvis det er nødvendigt.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning ‌

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) vil yde støtte til screening til FVU- og ordblindeunder- visning, som gennemføres af godkendte udbydere af FVU- og ordblindeundervisning.

Der ydes støtte på de almindelige vilkår for tildeling af støtte til kompetenceudvikling. Screening til FVU- og ordblindeundervis- ning optages på listen over kurser, som IKUF-sekretariatet admini- strativt kan tildele støtte til (positivlisten).

Bestemmelsen træder i kraft den 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge ‌

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) kan yde støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge på samme vilkår som øvrige aktiviteter støttes. Danskuddannelse for voksne udlændinge iht. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge (lbk. 1010/2010) optages på positivlisten.

Så længe medarbejderen er omfattet af gratis adgang til dansk- uddannelsestilbud fra kommunen, yder IKUF alene støtte til dækning af eventuelt løntab.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond ‌

1. Formål

Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer med henblik på at beva- re og styrke virksomhedernes konkurrencekraft i en globaliseret økonomi. Det er ligeledes fondens formål at understøtte udvik- ling af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder.

Med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen på dette felt etableres Industriens Kompetenceudviklingsfond, som har til for- mål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompe- tenceudvikling.

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for anvendelse og administration af midler, som parterne aftaler at afsætte efter Industriens Overenskomst § 47, stk. 1 og Industriens Funktionæroverenskomst § 25, stk. 9. Det er målet, at midlerne anvendes til gavn for medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, såvel på kortere som på længere sigt. Samtidig skal industriens konkurrenceevne bedst muligt tilgodeses.

2. Frihed til uddannelse

Overenskomsternes nuværende rettigheder til frihed til uddannel- se udbygges, så der gives ret til frihed til selvvalgt uddannelse, som er relevant for beskæftigelse inden for overenskomsternes dæk- ningsområde. Der er mulighed for at uddanne sig inden for begge overenskomsters område, uanset hvilken overenskomst medarbej- deren er omfattet af. Det er en betingelse for at have ret til frihed

til uddannelse, som ikke af virksomheden vurderes som relevant for virksomheden, at medarbejderen kan opnå tilskud til denne uddannelse efter nedenstående regler om kompetenceudviklings- støtte.

Medarbejdere har ret til 2 ugers frihed om året – placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til efter- eller videreuddannelse, der er relevant

a. for beskæftigelse under dækningsområderne for Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, for- udsat at der er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, hvis medarbejderen har 6 måneders anciennitet, eller

b. for virksomheden, hvis medarbejderen har 9 måneders ancien- nitet.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grund- læggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentlig regi og relevante private tilbud.

3. Økonomisk tilskud

a. Virksomheden betaler årligt 520 kr. pr. medarbejder omfattet af overenskomsten med virkning fra 1. april 2009.

b. Beregningsgrundlag. Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af Industriens Overens- komst eller Industriens Funktionæroverenskomst.

c. Medarbejdere under overenskomsterne kan ansøge om til- skud efter nedenstående regler. Midler kan tidligst uddeles fra

1. januar 2009.

4. Industriens Kompetenceudviklingsfond

a. Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administre- rer de efter pkt. 3 opgjorte bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fælles- skab inden den 1.10.2007. Parterne repræsenteres ligeligt i fondens bestyrelse.

b. Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:

• administration og opkrævning af bidrag, som kan henlæg- ges til Industriens Pension eller en anden administrator

• retningslinjer for uddeling, jf. pkt. d.

• regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revision

• fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, i det omfang denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter.

Fondens bestyrelse kan yderligere fastlægge retningslinjer for afrapportering fra kompetenceudviklingsstøtte administreret i virksomheden, som supplerer reglerne i pkt. 5.

c. Ansøgninger. Fondens midler kan søges af medarbejdere, som er ansat på en virksomhed under Industriens Overenskomst og/eller Industriens Funktionæroverenskomst, hvis virksom- heden ikke har etableret egen kompetenceudviklingskonto mv. jf. pkt. 5.

Ansøgninger fremsendes gennem virksomheden, som atteste- rer, at ansættelsen er omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, og oplyser samti- dig, hvad medarbejderens løn udgør.

d. Anvendelse. Kompetenceudviklingsfonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde tilskud til medarbejde- res uddannelsesaktiviteter, som er omhandlet i Industriens Overenskomst § 44, stk. 2 og § 45 samt Industriens Funktio- næroverenskomst § 25, stk. 2 og stk. 6. Det er en betingelse for at være tilskudsberettiget, at virksomheden ikke helt eller del- vist betaler løn under uddannelsen. Midlerne kan anvendes til

• tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kursusmaterialer, evt. transportudgifter m.v.),

• tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelsen, dog højst et beløb, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse udgør 85 pct. af lønnen bereg- net jf. IO § 29, stk. 2, 2. afsnit.

• Gældende fra 1. januar 2015:

Medarbejdere på skiftehold efter IO § 15 modtager des- uden et tillæg på 85 pct. af tillægget efter § 15 stk. 8, 1. afsnit (38,25 kr. pr. 1. 3. 2014 (pr. 1.3. 2015 38,90 og 1.3.2016

39,55) pr. fraværstime med skifteholdstillæg, efter nærmere retningslinjer, som fastlægges af bestyrelsen.

Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de forskellige faggrupper under overenskomsterne i forhold til indbetalingerne for disse.

5. Kompetenceudviklingsstøtte administreret i virksomheden

a. Virksomheder, som selv ønsker at administrere uddannelses- midlerne, kan administrere og udbetale midlerne i pkt. 3 a og b.

Det er en forudsætning, at virksomheden

• har etableret uddannelsesudvalg og

• har mindst 100 medarbejdere, opgjort efter pkt. 3 b.

b. Er en af forudsætningerne i pkt. a ikke længere opfyldt, omfat- tes virksomheden med virkning fra førstkommende kalender- år af pkt. 4. En eventuel restsaldo fra virksomhedens kompe- tenceudviklingskonto overføres til Industriens Kompetence- udviklingsfond.

c. Lokale rammer og planer. Virksomheden skal tage initiativ til, at der i samarbejde med medarbejderne fastlægges overord- nede rammer og prioriteringer for anvendelsen af midlerne på kompetenceudviklingskontoen. Det er virksomhedens uddan- nelsesudvalg, jf. Industriens Overenskomst § 43/Industriens Funktionæroverenskomst bilag 9, der fastlægger kriterier for tildeling af tilskud. Tilskud kan kun ydes efter reglerne i pkt. 4

d. Der kan således ikke ydes tilskud til uddannelse, som efter virksomhedens beslutning iværksættes efter Industriens Over- enskomst § 44, stk. 1/Industriens Funktionæroverenskomst

§ 25, stk. 1.

Der skal ved planlægningen tages hensyn til, at der skal kunne ydes tilskud til både kompetenceudvikling, som retter sig mod kvalificering af medarbejdere til andre funktioner i virksomhe- den, og til kompetenceudvikling, der styrker den enkelte med- arbejders kvalifikationer og mulighed for beskæftigelse inden for overenskomstparternes overenskomsters dækningsområ- der.

Hvis der er lokal enighed, kan kompetenceudviklingskonto- en benyttes til anden uddannelse i forbindelse med fratrædel-

se, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 8/Industriens Funk- tionæroverenskomst § 25, stk. 5, f.eks. fordi det varer mere end 2 uger.

d. Tildeling. Inden for rammerne i pkt. c) kan medarbejderne ansøge om tilskud. Uddannelsesudvalget bærer det overordne- de ansvar for kriterierne for fordeling af midlerne, jf. pkt. c. Det er en forudsætning for, at der kan tildeles tilskud, at der er mid- ler til rådighed på kompetenceudviklingskontoen. Uddannel- sesudvalget kan beslutte, at der opsamles midler på kontoen til brug ved fremtidige uddannelsesaktiviteter. Medmindre andet

aftales, overføres uforbrugte midler, der overstiger 1 års indbe- talinger, til Industriens Kompetenceudviklingsfond. Virksom- hedens uddannelsesansvarlige vurderer, om ansøgningen ligger inden for de af uddannelsesudvalget fastlagte kriterier og ram- mer, og tildeler på det grundlag tilskud. Hvis der gives afslag, har medarbejderen ret til at få en skriftlig begrundelse, og til- lidsrepræsentanten kan – efter at afslaget har været til høring i uddannelsesudvalget – kræve sagen fagretligt behandlet i hen- hold til Industriens Overenskomst § 49/ Industriens Funktio- næroverenskomst § 24. Sagen kan dog ikke videreføres til fag- lig voldgift.

e. Administration. Virksomheden sørger for løbende at opgøre virksomhedens kompetenceudviklingskonto. Virksomhedens revision attesterer i forbindelse med årsrapporten, at der er hensat og anvendt eller overført midler i overensstemmelse med disse regler.

Virksomhedens overholdelse af sin pligt til at beregne, orien- tere og afregne kursuskonti håndhæves alene efter reglerne i Industriens Overenskomst § 49/Industriens Funktionærover- enskomst § 24.

6. Andre overenskomstområder

a. DI kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virk- somheder indgå i den under pkt. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra ét område ikke bru- ges på et andet.

b. Virksomheder, der følger bestemmelserne i Industriens Over- enskomst/Industriens Funktionæroverenskomst uden at være medlem af DI, f.eks. ved tiltrædelsesoverenskomster, skal ind- betale til Industriens Kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse kan pålægge disse virksomheder et omkostnings- bestemt administrationsgebyr for behandling af ansøgninger fra disse virksomheders ansatte. Fondens bestyrelse sikrer,

at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt fra DI- virksomheders midler.

7. Overenskomstbestemmelser

Industriens Overenskomst § 44, stk. 2 og Industriens Overens- komst § 46 samt Industriens Funktionæroverenskomst § 25, stk.

2 og 8 ændres i overensstemmelse med Protokollat om selvvalgt uddannelse og Industriens Kompetenceudviklingsfond (Indu- striens Overenskomst) og Protokollat om selvvalgt uddannelse og Industriens Kompetenceudviklingsfond (Industriens Funktio- næroverenskomst).

Er der en uoverensstemmelse mellem indholdet af overenskom- sterne og organisationsaftalen, er det sidstnævnte, der gælder.

8. Grundbetingelser for ordningen

a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter afslutning af de plan- lagte trepartsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens Kompetenceudviklingsfond og yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser.

b. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsfor- pligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale.

9. Kompetenceudviklingsstøtte i forbindelse med arbejdsfordeling I forbindelse med arbejdsfordeling kan virksomheden søge støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond, hvis følgende betin- gelser er opfyldt:

1. Uddannelsesaktiviteterne skal fastlægges ved lokal enighed. Aktiviteternes indhold skal beskrives. Hvis der allerede er for- muleret uddannelsesplaner, skal disse inddrages i forhandlin- gen. Det anbefales at bruge blanketten i IO bilag 2 (ny blanket).

2. Der kan søges støtte til uddannelsesaktiviteter i højst halvdelen af arbejdsfordelingsperioden. Mindst halvdelen af uddannel- sesaktiviteterne skal ligge på ledighedsdagene.

3. Det er en betingelse, at uddannelsesaktiviteten er berettiget til offentligt tilskud. Uddannelsen kan være såvel alment kvalifice- rende som faglig, herunder rettet mod virksomhedens drift.

4. Virksomheden betaler løn efter IO § 44, stk. 1 under uddannel- sesaktiviteten.

5. Virksomheden kan søge støtte efter reglen i pkt. 4d. Der kan således gives støtte til kursusgebyr mv. og 85 % af betalingen efter pkt. 3, med fradrag af offentlig løntabsgodtgørelse, som tilfalder virksomheden.

6. Uddannelsesaktiviteterne kan omfatte andre af virksomhedens medarbejdere, som ikke er omfattet af arbejdsfordelingen. Overenskomstdækkede medarbejdere kan dog kun deltage ved lokal enighed. Der kan i givet fald kun ydes støtte fra fonden til overenskomstdækkede medarbejdere.

7. Det overlades til bestyrelsen for IKUF at fastlægge/justere de mere præcise rammer for tildeling af støtte, herunder hvor mange midler som skal afsættes til dette formål.

København, den 25. februar 2007

(med ændringer fra OK 2010, 2012 og 2014).

10. Uddannelse i forbindelse med arbejdsfordeling

Parterne er enige om, at formålet med ændringerne i organisati- onsaftalen om Industriens Kompetenceudviklingsfond var at kon- vertere ledighed i forbindelse med arbejdsmangel eller lignende i virksomhederne til uddannelse. Med ændringerne åbnede parter- ne derfor muligheden for at anvende midler fra Industriens Kom- petenceudviklingsfond (IKUF) til andre uddannelsesformål end selvvalgt uddannelse. Parterne er enige om, at der ikke hermed er åbnet for, at virksomhederne kan søge andre uddannelsesaktivite- ter finansieret via IKUF, dvs. virksomhedernes allerede planlagte eller påtænkte uddannelsesaktiviteter.

Åbningen sikrer således adgang til at søge støtte til uddannelsesak- tiviteter fra IKUF i situationer, hvor virksomhederne har det svært og oplever arbejdsmangel eller lignende og i den forbindelse etab- lerer en arbejdsfordeling.

Dokumentation:

Det er en betingelse for at opnå nævnte støtte fra IKUF, at alterna- tivet til uddannelsesaktiviteterne utvivlsomt er, at medarbejderne vil opleve ledighed i form af arbejdsfordeling eller afskedigelser.

Virksomhederne fremlægger dokumentation over for IKUF’s sekretariat, som på grundlag heraf vurderer, om uddannelsesakti- viteten er støtteberettiget.

Under indkøringsfasen (1 år fra underskrift) vurderes ansøgnin- gerne ligeledes af overenskomstparterne med henblik på at etable- re en sikker administrativ praksis for håndtering af fremtidige ansøgninger. Parterne fastlægger i fællesskab, hvilke nærmere dokumentationskrav der skal være opfyldt. Som udgangspunkt kan dokumentationskravet opfyldes ved, at de lokale parter udfær- diger en erklæring på tro og love. Enhver af parterne kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kræve yderligere dokumentation, her- under i form af erklæring fra virksomhedens revisor.

Arbejdsfordeling:

Parterne fastholder, at uddannelsesforløbene skal etableres som foreskrevet i pkt. 9 i organisationsaftalen om Industriens Kom- petenceudviklingsfond. Det indebærer, at forløbene betragtes som arbejdsfordeling, og at der under sådanne forløb forbruges af adgangen til etablering af arbejdsfordeling i øvrigt, jfr. bilag 2 til Industriens Overenskomst. Det hindrer ikke, at virksomhederne etablerer forlænget arbejdsfordeling efter reglerne herfor.

Økonomiske tærskler:

Der kan maksimalt anvendes 50 % af foregående kalenderårs ind- betalinger til fonden til ovennævnte formål. Når 50 % af disse mid- ler inden for et kalenderår er anvendt, reduceres støtten fra 85 % til 75 % af betalingen til virksomheden. Bestyrelsen kan træffe beslut- ning om at reducere støttesatsen yderligere,

såfremt det skønnes nødvendigt.

Opsigelse/evaluering.

Parterne træder sammen for en evaluering 1 år efter underskrift af indeværende protokollat. Parterne kan efter udløbet af prøvepe- rioden på 1 år opsige protokollatet med 2 måneders varsel til gen- forhandling eller bortfald. I tilfælde af bortfald optages drøftelser imellem overenskomstparterne.

København juni 2013

(Red.: Gælder for punkt 10).

Protokollat – Indhentning af lønsummer til brug for opkrævning til Industriens Uddannelsesfonde ‌

Nedenstående parter har aftalt at ændre indberetningen af årsløn- summer til Industriens Uddannelsesfonde. Ændringen gælder for indberetningerne af 2013-lønsummerne og fremefter.

Industriens Overenskomst

Da grundlaget for opkrævning af bidrag til Industriens Uddan- nelsesfonde er den pensionsgivende lønsum, og da langt de fleste virksomheder allerede i dag indberetter pensionsbidrag til Indu- striens Pension, er det aftalt, at indberetningerne til Industriens Pension omregnes til pensionsgivende lønsummer og benyttes til opkrævninger til Industriens Uddannelsesfonde. Dermed fritages virksomhederne for at skulle indberette lønsummer for denne gruppe medarbejdere.

Der skal i beregningen af lønsummerne tages højde for den enkelte virksomheds pensionsbidragsprocent. Løbende justeringer i pensionsindberetningerne medtages i følgende års indberetning.

Hvis en virksomheds pensionsindberetninger omfatter flere eller færre medarbejdere, end der er omfattet af Industriens Overens- komst, kan det være nødvendigt, at virksomheden stadig selv indberetter og ændrer til den korrekte lønsum.

Ved rettidige pensionsindberetninger anses lønsummerne tilsva- rende for at være indberettet rettidigt.

Foreligger der ikke en troværdig indberetning til Industriens Pension, som kan ligge til grund for en omregning, eller foretages der ikke indberetning, følges allerede aftalte retningslinjer.

En virksomheds allerede betalte bod for manglende eller for sen pensionsindberetning kan modregnes i en eventuel bodsbetaling for manglende eller for sen indberetning af lønsum til Industriens Pension Service for så vidt, at bodsbetalingen omhandler samme indberetningsperiode og samme medarbejdergruppe.

Industriens Funktionæroverenskomst

Virksomhederne vil fortsat skulle indberette årslønsummer for medarbejdere omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, da der ikke findes nogen central kilde til information om lønsum- merne, som kan erstatte den direkte indberetning.

Foretages der ikke indberetning, som kan danne grundlag for opkrævning, følges allerede aftalte retningslinjer.

Generelt

Såfremt en virksomheds lønsumsindberetning stadig udestår 2 år efter overleveringen fra Industriens Pension Service, og enhver fagretlig behandling er afsluttet, fastlægger IPS lønsummen på

baggrund af en eller flere målbare faktorer aftalt mellem organisa- tionerne. Denne lønsumsfastsættelse iværksættes efter aftale mel- lem organisationerne, når tilstrækkelig pålidelige faktorer er iden- tificeret.

Forfaldsdatoen for den årlige indberetning af lønsummer bliver herefter den 1. marts eller følgende hverdag.

Forfaldsdatoen for 2 halvårlige bidragsbetalinger bliver herefter den 10. april eller følgende hverdag henholdsvis den 10. september eller følgende hverdag.

Parterne er enige om, at ovenstående indarbejdes i eksisterende retningslinjer.

København den 17. februar 2014

Protokollat – Aftale om håndtering af sager om manglende indberetning eller indbetaling vedr. uddannelsesfondene ‌

Parterne er enige om, at virksomhederne skal overholde diverse forpligtelser vedr. uddannelsesfondene.

Med henblik på en hurtig, rigtig og smidig behandling af sager om virksomhedernes manglende overholdelse af disse forpligtelser er parterne enige om nedenstående retningslinjer.

Industriens Pensions Service (IPS) indhenter én gang årligt oplys- ninger om virksomhedernes pensionsgivende lønsummer for medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst og Industri- ens Funktionæroverenskomst.

Rettidig indberetning af lønsummer er 1. februar for lønsummer- ne i forudgående kalenderår.

IPS tilsender virksomhederne én rykker ved manglende rettidig indberetning.

Indberettes lønsummerne fortsat ikke, tillægger IPS seneste års kendte lønsum 25 %.

Opgørelsen af lønsummerne med tillæg af 25 % kan ikke gentages for følgende indberetningsår.

De indberettede lønsummer udgør beregningsgrundlaget for to halvårlige opkrævninger af uddannelsesfondsbidrag. Bidragene beregnes som en procentsats af lønsummerne.

Rettidig indbetaling af bidrag er den 10. april for første halvår og den 10. september for andet halvår.

IPS tilsender virksomhederne to rykkere ved manglende rettidig indbetaling.

IPS følger en fastlagt procedure i forbindelse med manglende hen- holdsvis for sen indberetning af lønsummer eller manglende hen- holdsvis for sen indbetaling af skyldigt uddannelsesfondsbidrag.

Der henvises i det hele til aftalens bilag 1, som er en oversigt over IPS’s gældende rykkerprocedurer.

Xxxxxxx udmåles i arbejdsdage. Hvor en fristdato ikke falder på en arbejdsdag, rykkes fristen til flg. arbejdsdag.

Der er samtidig enighed om, at der kan være en række forhold af teknisk eller administrativ karakter, som indebærer, at en mangel- fuld indberetning eller indbetaling kan være undskyldelig. Det kan eksempelvis gælde situationer, hvor indførelsen af nye IT-systemer i virksomhederne medfører uforudsete problemer, eller hvis løn- serviceudbydere begår fejl, som virksomhederne ikke kan bebrej- des. Det kan ligeledes være undskyldeligt, hvis mangelfuld indbe- retning eller indbetaling skyldes omlægninger af indberetnings- eller indbetalingssystemer i IPS.

IPS overleverer de virksomheder til organisationerne, hvor indbe- retning af lønsummer eller indbetaling af fondsbidrag fortsat ikke er modtaget.

Overleveringer fra IPS

Når organisationerne modtager overleveringer fra IPS, behandles sagerne pr. korrespondance og mail efter nedenstående retnings- linjer.

Bod ved udenretligt forlig for manglende eller for sen indberetning af lønsummer henholdsvis manglende eller for sen betaling af bidrag Bodsforlig udmåles efter skema i aftalens bilag 2.

En virksomheds tidligere overlevering, som henhører fra en periode før seneste 6 halve kalenderår, kan ikke henregnes som gentagel- sestilfælde.

Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fællesmøde. Sager, i hvilke et forlig ikke efterleves, kan videreføres til fællesmøde.

CO-industri forbeholder sig at videreføre sager for Arbejdsretten, hvor fællesmødeforlig ikke efterleves.

Bod ved fællesmøde for manglende eller for sen indberetning af lønsummer henholdsvis manglende eller for sen betaling af bidrag Bodsforlig udmåles efter skema i aftalens bilag 2.

En virksomheds tidligere overlevering, som henhører fra en peri- ode før seneste 6 halve kalenderår, kan ikke henregnes som genta- gelsestilfælde.

Sager, hvorom der ikke kan opnås enighed, kan videreføres ved Arbejdsretten.

Lønsum opgjort med 25 % tillæg

Der kan ikke udmåles bod for manglende indberetning, hvor løn- summerne er opgjort med tillægget på 25 %.

Den manglende indberetning indgår dog i opgørelsen af gentagel- sestilfælde.

Bod ved for lidt indberettet lønsum udtaget i stikprøvekontrol

Når IPS-proceduren for stikprøvekontrol af lønsummer er fastlagt, fastsætter parterne bodsprincipperne ved for lidt indberettet løn- sum.

Bod ved forlig for gentagne rykkere

Bodsforlig udmåles efter skema i bilag 2.

Rykkere, som henhører fra en periode før seneste 6 halve kalen- derår, kan ikke henregnes som gentagelsestilfælde.

For virksomheder, som er overleveret inden for de seneste 3 halve kalenderår, udmåles bod fra 1. rykker.

Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fællesmøde. Sager, i hvilke et forlig ikke efterleves, kan videreføres til fællesmøde.

Bod ved virksomheders førstegangsindberetning til Industriens Uddannelsesfonde.

Det er aftalt at minimere bodssatserne for nytilmeldte virksomhe- ders manglende eller for sene indberetning af lønsummer til Indu- striens Uddannelsesfonde, administreret af Industriens Pensions Service.

Nedenstående bodsbeløb er aftalt under forudsætning af, at der indgås udenretligt forlig i sagen og at dette efterleves.

Er indberetningen af lønsummer foretaget inden CO-industri rej- ser sagen over for DI, kan bodens størrelse maksimum udgøre et beløb svarende til fondsbidragets størrelse, dog minimum kr. 500.

Er indberetningen af lønsummer foretaget efter CO-industri rejser sagen over for DI, kan bodens størrelse maksimum udgøre et beløb svarende til fondsbidragets størrelse, dog minimum kr. 1.000.

Er indberetningen af lønsummer foretaget inden CO-industri rej- ser sagen over for DI, og er den indberettede lønsum 0, vil boden udgøre kr. 500.

Er indberetningen af lønsummer foretaget efter CO-industri rej- ser sagen over for DI, og er den indberettede lønsum 0, vil boden udgøre kr. 1.000.

Forligsprocedure

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette eller ind- betale skyldigt bidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for sam- me frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI inden for 14 dage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskre- vet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 14-dages perio- den. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i konkrete situati- oner, kan parterne aftale det.

CO-industri afventer fremsendelse af begæring om fællesmøde til efter udløbet af tiltrædelsesfrist på forlig.

Vedrørende forligsprocedure aftales det, at forlig tilsendt af CO- industri rettidigt kan tiltrædes af DI inden for 15 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskrevet forlig til CO-industri.

Vedrørende bod ved udenretligt forlig aftales det, at en virksomhed får halveret den efter bilag 2 givne bod for manglende eller ikke- rettidig indberetning af lønsummer, hvor denne lønsum skulle have været 0. Det er en betingelse for ovenstående, at virksomheden for samme periode alene er overleveret for den pågældende 0-løn- sum, samt at virksomheden ikke tidligere er overleveret for mang- lende eller ikke-rettidig 0-lønsumsindberetning.

Vedrørende virksomheder, der i det forgangne kalenderår er blevet omfattet af reglerne om indberetning af lønsummer til IPS, aftales det, at disse virksomheder tilsendes en ekstra påmindelse om ind- beretning, der går en måned forud for den i parternes aftale nævn- te påmindelse. Dette rykker ikke på fristerne for indberetning og indbetaling.

Parterne er enige om, at det påhviler IPS at informere virksomhe- derne om den bodsmæssige konsekvens af fortsat undladelse eller forsinkelse af indbetaling og/eller indberetning til IPS.

Aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2011 med ændringer fra 2014. København den 8. november 2010

Bilag 1 ‌

Industriens Pensions Service’s procedure for indberetning og opkrævning

For ansatte omfattet af Industriens Overenskomst (I-OK) og Indu- striens Funktionæroverenskomst (I-FOK) har virksomheder, som er medlem af DI, i henhold til IPS’s retningslinjer pligt til at indbe- rette lønsummer og indbetale uddannelsesfondsbidrag.

Bidraget omfatter betaling til DA/LO Udviklingsfonden, Industri- ens Uddannelses- og Samarbejdsfond samt Industriens Kompe- tenceudviklingsfond.

Indberetning af lønsummer

Virksomhederne indberetter senest den 1. februar pensionsgiven- de lønsummer for det forudgående kalenderår.

Nytilkomne virksomheder indberetter lønsummerne med oplys- ning om, hvilken bidragspligtig periode i året lønsummerne hen- hører til. Med baggrund heri fastsætter IPS årslønsummerne. Er lønsumsperioden under 3 måneder, fastsætter IPS årslønsummen efter en forudgående kontakt med virksomheden.

Lønsummerne indberettes opdelt for ansatte omfattet af:

• I-OK. Arbejdere. OK-kode 10.000

• I-FOK. TL – Tekniske funktionærer. OK-kode 90.000

• I-FOK. HK – Administrative funktionærer. OK-kode 90.200

• I-FOK. HK – Laboranter. OK-kode 90.300

Såfremt der i året ikke er ansatte, indberettes 0 i lønsum på over- enskomstkoden.

IPS fremsender primo januar en påmindelse til virksomheder- ne om, at indberetning af lønsummer for forudgående år skal ske

elektronisk senest den 1. februar. Samtidig oplyses virksomheder- ne her om betalingsfristerne.

Hvis lønsummer ikke indberettes, modtager virksomheden umid- delbar efter en rykker fra IPS med en indberetningsfrist på 5 arbejdsdage.

Såfremt virksomheden fortsat ikke har indberettet, tillægges sene- ste års kendte lønsummer 25 %.

Registreringen heraf tilgår organisationerne.

Opgørelsen af lønsummerne med tillæg af 25 % kan ikke gentages for følgende indberetningsår.

Virksomheder, hvor lønsummerne ikke kan opgøres i henhold til ovenstående, overleveres umiddelbart til organisationerne.

Virksomhederne kan indberette ændringer af lønsummer, herun- der lønsummer tillagt 25 %, frem til fristdatoen for 1. betalingsryk- ker, men overleveres til organisationerne for ikke-rettidig indberet- ning.

Herefter kan ændringer i lønsummerne kun ske efter aftale mellem organisationerne.

IPS afslutter som udgangspunkt sin sagsbehandling ved udløbet af sidste indberetningsfrist. IPS kan dog efter en forudgående dia- log med virksomheden undtagelsesvist give en fristforlængelse for indberetning af lønsummer. Forholdet søges herefter løst mellem IPS og virksomheden inden for den fornyede frist. Løses sagen ikke, overleveres virksomheden umiddelbart herefter til organisa- tionerne.

Hvor en fristdato ikke falder på en arbejdsdag, rykkes fristen til flg. arbejdsdag.

Betaling af bidrag

Med baggrund i de indberettede lønsummer fremsender IPS senest den 1. marts henholdsvis den 1. september opkrævning af bidrag for det forudgående halvår med betalingsfrist på 7 arbejds- dage.

For nytilkomne virksomheder opkræves første bidragsperiode samtidig med den flg. halvårsperiode.

For frameldte virksomheder opkræves resterende bidragsperiode straks med baggrund i seneste kendte lønsum.

Hvor det fulde bidrag i henhold til opkrævningen ikke er modtaget ved fristens udløb, modtager virksomheden umiddelbart efter en

1. rykker fra IPS med betalingsfrist på 5 arbejdsdage.

Såfremt virksomheden fortsat ikke betaler fuldt bidrag, fremsen- der IPS umiddelbart efter en 2. rykker med betalingsfrist på 5 arbejdsdage.

Er bidraget herefter ikke betalt inden for fristen, overleveres virk- somheden umiddelbart herefter til organisationerne.

Der fremsendes ikke rykkere for opkrævninger udfærdiget på bag- grund af ændrede lønsummer.

IPS afslutter som udgangspunkt sin sagsbehandling ved udløbet af sidste indbetalingsfrist. IPS kan dog efter en forudgående dialog med virksomheden undtagelsesvist give en fristforlængelse for indbetaling af bidrag. Forholdet søges herefter løst mellem IPS og virksomheden inden for den fornyede frist. Løses sagen ikke, over- leveres virksomheden umiddelbart herefter til organisationerne.

Hvor en fristdato ikke falder på en arbejdsdag, rykkes fristen til flg. arbejdsdag.

Gentagne rykkere

Såfremt en virksomhed inden for de seneste 6 halve kalenderår har modtaget 4 rykkere, overleveres den umiddelbart herefter til orga- nisationerne.

Virksomheder, som inden for de seneste 3 halve kalenderår har været overleveret til organisationerne, overleveres ved første efter- følgende rykker.

Overlevering til overenskomstparterne

Ved overlevering til overenskomstparterne oplyses flg:

• Dato for overlevering

• Virksomhedens cvr-nr., navn og adresse

• Eventuel kontakttelefon

• Overenskomstparten, der har tilmeldt virksomheden

• Overenskomstens navn

• Virksomhedens startdato

• Skyldigt beløb

• Dato for rykkere og fristerne for disse

• Det omhandlede år/halvår

• Eventuelle tidligere overleveringer

• Seneste betaling

• Eventuelle bemærkninger, herunder relevante notater

Herefter henlægger IPS sagen indtil videre. Hvis indberetning eller betaling registreres efter overleveringen, giver IPS straks besked til organisationerne, herunder med oplysninger om dato og størrelse for indberettet lønsum eller betalt bidrag.

CO-industri meddeler IPS resultatet af overleveringssager, som omhandler manglende betaling af bidrag, herunder overføres betalte bidrag straks til IPS.

Industriens Pensionsservice

Bilag 2. Bodsudmåling i fondsbidragssager ‌

Gentagne rykkere

Referenceperiode forudgående 6 halvår

4 rykkere

5 rykkere

6 rykkere

Flg. rykkere

Ikke tidligere overleveret

2.000

4.000

6.500

Samme

Referenceperiode forudgående 3 halvår

1 rykker

2 rykkere

3 rykkere

Flg. rykkere

Tidligere overleveret vedr. indberetning/betaling

2.000

4.000

6.500

Samme

Manglende eller for sen indberetning af lønsummer Manglende eller for sen indbetaling af bidrag

Referenceperiode forudgående 6 halvår

1. gang

2. gang

3. gang

Flg. gange

Manglende indberetning Bodsforlig udenretligt

2.000

4.000

6.500

Samme

Manglende betaling Bodsforlig udenretligt

Mindst 2.000

eller 20%

Mindst 4.000

eller 20%

Mindst 6.500

eller 20%

Samme

Manglende indberetning Bodsforlig ved fællesmøde

3.000

5.500

8.250

Samme

Manglende betaling Bodsforlig ved fællesmøde

Mindst 3.000

eller 25%

Mindst 5.500

eller 25%

Mindst 8.250

eller 25%

Samme

København 2010

Protokollat – for sen afrapportering til IKUF ‌

Protokollat om behandling af sager om manglende eller for sen afrapportering/revisorerklæring for virksomheder, der har valgt at administrere kompetenceudviklingsstøtte i virksomheden.

Hvor årsrapport og/eller revisorerklæring ikke er rettidigt frem- sendt til IKUF, har overenskomstparterne bestemt, at dette behandles efter de fagretlige regler i henholdsvis IOK § 49 og IFOK

§ 24 (Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklings- fond, punkt 5, litra e).

Overenskomstparterne er enige om at dispensere for bestemmel- serne i de pågældende §§ og mødeplanaftalen således, at mæg- lingsmøder for de enkelte medlemsvirksomheder gennemføres i DI´s lokaler i København, uden forudgående lokalforhandling.

Ud over en repræsentant fra henholdsvis CO-industri og DI Over- enskomst I v/DI deltager formand og næstformand for virksomhe- dens uddannelsesudvalg.

Mæglingsmøderne aftales via Plan ud fra sædvanlig praksis, og DI indkalder repræsentanterne fra virksomheden.

København den 26. maj 2011

EU-implementering ‌‌

Protokollat – Organisationsaftale mellem CO og DI

1. Det direktiv, der implementeres, skal i sin helhed vedlægges organisationsaftalen.

2. Implementeringsforhandlingerne udmøntes i en organisations- aftale, der skal have følgende indledning:

(Overenskomstparterne – navnene) har indgået nedenståen-

de aftale med henblik på implementering af rådsdirektiv (nr. og navn).

Selve teksten i aftalen, der er opnået enighed om, skal være præcise begreber, der ligger så tæt som muligt på direktivets tekst.

Aftalen skal opbygges som følger:

Artikel i direktivet, artikel nr., stk. nr. og eventuelt litra nr., her- under implementeringsteksten.

Organisationsaftalen skal afsluttes med en formulering, der sik- rer, at implementeringsbestemmelserne overholdes i tilfælde af opsigelse af overenskomsten.

»I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forplig- tet til at overholde bestemmelserne vedrørende implemente- ring af direktiv (nr. og navn), indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enig- hed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingstek- sten placeres i selve overenskomstteksten eller i en særskilt organisationsaftale.

Ændringer kan dog forhandles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets minimumsforskrifter.«

3. Efter at organisationsaftalen er udfærdiget, udformes der et redaktionelt protokollat, der henviser til, hvor den enkelte arti- kel og stk.-nummers forhandlingstekst skal placeres i overens- komsterne eller i andre aftaler mellem organisationerne, hvor implementeringen naturligt hører hjemme.

Den eksakte placering skal fremgå af protokollatet.

4. Herefter sker den endelige placering ved førstkommende optryk af overenskomsterne eller de i pkt. 3 nævnte aftaler.

5. De aftalemæssige implementeringsregler skal notificeres over for EU-Kommissionen.

Dette sker ved fremsendelse til arbejdsministeren.

»Organisationsaftalen vedrørende implementering af direktiv (nr. og navn) tilstilles arbejdsministeren med henblik på gen- nemførelse af artikel «

Den anførte artikel henviser til direktivets afsluttende bestem- melser.

København, den 1. februar 1995

Implementering af vikardirektivet i Industriens Overenskomst ‌

DIO I v/DI og CO-industri har indgået nedenstående aftale med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde.

Parterne er enige om, at den nuværende ordning i Industriens Overenskomsts Vikarprotokollat (bilag 17) videreføres uændret. Bilag 17 begrænses ikke af Vikardirektivets mindre omfattende princip om ligebehandling.

Parterne er enige om, at følgende bestemmelser til fulde imple- menterer vikardirektivet:

§ 1. Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på arbejdstagere, som har indgået en aftale med et vikarbureau og udsendes til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under deres tilsyn og ledelse.

§ 2. Formål

Formålet med denne aftale er at implementere vikardirektivet og videreføre bilag 17, således at der etableres passende rammer for anvendelse af vikararbejde med henblik på at bidrage til at skabe arbejdspladser og til at udvikle fleksible former for arbejde.

§ 3. Definitioner (vikardirektivet)

a. ”arbejdstager”

Enhver person omfattet af nærværende overenskomst.

b. ”vikarbureau”

Enhver virksomhed, hvis hovedforretning er at indgå ansættelses- aftaler med arbejdstagere med henblik på at udsende dem til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejde under disses ledelse.

c. ”vikaransat”

Enhver arbejdstager, der indgår en ansættelsesaftale med et vikar- bureau med henblik på at blive udsendt til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejde under disses ledelse.

Document Metadata

Table of Contents

Contract

Document Metadata