CIRKULÆRE OM
Cirkulære om |
1995 |
CIRKULÆRE OM
AFTALE OM LOKALLØN OG CHEFLØN
Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået vedlagte aftale af 12. juni 1995 om lokalløn og chefløn for perioden 1995-1997.
Parterne har sammen udarbejdet en vejledning om lokalløn og chefløn 1995 som udsendes i tilknytning til aftalen.
Aftalen træder i kraft 1. april 1995 og erstatter aftale af 7. april 1993 om lokalløn og chefløn.
Finansministeriet Den 12. juni 1995 P.M.V.
E.B.
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
AFTALE
OM LOKALLØN OG CHEFLØN
Aftalen er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne - Stat- sansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation, Overenskomstansattes Centralorganisation samt Akade- mikernes Centralorganisation.
§ 1. Aftalens anvendelsesområde
Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de under- skrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
Aftalen omfatter tillige fonds- og regulativlønnede.
Lokalløn
Lokallønspuljerne anvendes til:
* ansatte i stillinger i lønrammerne 1-34 og tilsvarende lønniveauer på overenskomstområdet.
* ansatte med personlige tillæg, der er gjort pensionsgivende i henhold til aftale af 23. juni 1994 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om ophævelse af pensionsgrænsen på 43.000 kr. for individuelle kvalifikationstillæg, uanset om den pensionsgivende løn overstiger lønnen i lønramme 34.
* ansatte med tillæg over 43.000 kr., der er gjort pensionsgivende pr. 1. oktober 1995 i henhold til § 6, stk. 2 b) i overenskomst for akademi- kere i staten.
* lektorer ved de højere uddannelsesinstitutioner, uanset om de på- gældende er ansat på tjenestemandsvilkår med en personlig klassifi- cering i lønramme 35.
* ledere ved frie skoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar- bejdsskoler, uanset om de pågældende stillinger er klassificeret i lønramme 35 og derover.
Chefløn
Puljerne anvendes til:
* ansatte i stillinger i lønrammerne 35-40
* ansatte i stillinger, der pr. 1. april 1991 var besat på overenskomstvilkår med et pensionsgivende tillæg, der er større end 43.000 kr. (niveau 1. oktober 1984).
Cheflønspuljerne omfatter ikke stillinger i lønramme 40-42, hvor lønnen fast- sættes af det særlige cheflønsudvalg.
I. LOKALLØN
§ 2. Puljernes størrelse
Ubrugte puljemidler fra perioden 1993-1995 overføres til perioden 1995- 1997 til anvendelse pr. 1. april 1995. Endvidere overføres midler, som er anvendt til engangsvederlag i perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995, til an- vendelse pr. 1. april 1995. Endelig overføres midler, som er anvendt til midlertidig tillæg før 31. marts 1995, til anvendelse pr. 1. april 1995.
Ud over ovennævnte midler kan der aftales lønforbedringer op til 0,57 pct. af lønsummen pr. 1. april 1995 og yderligere 0,17 pct. pr. 1. april 1996, dvs. pr. 1. april 1996 i alt 0,74 pct. af lønsummen.
§ 3. Frivillighed
Lokallønsordningen er frivillig i perioden 1995-1997, og det er op til de lokale parter i den enkelte institution, i hvilket omfang midlerne skal anvendes. Såfremt en af parterne fremsætter forslag om anvendelse af lokalløn, skal der optages forhandling mellem parterne om forslaget.
Eventuelle ledige puljemidler opgøres i forbindelse med overenskomstfor- handlingerne i 1997 og kan ikke anvendes lokalt efter 31. marts 1997. Opgørelsen skal foreligge den 31. december 1996.
§ 4. Puljernes anvendelse
Der kan lokalt indgås aftale om:
* personlige lønforbedringer, herunder ved rekruttering og fastholdelse.
* stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg.
* gruppevise omklassificeringer/tillæg.
* arbejdsbestemte tillæg.
* funktionsmæssige lønforbedringer.
* arbejdstidsbestemte tillæg.
* mobilitetsfremmende lønforbedringer.
§ 5. Ændring af puljegrænsen
Det enkelte ministerområde kan ved aftale med centralorganisationerne udvide lokallønspuljen til at omfatte ansatte i lønramme 35 og derover. Ændringen kan omfatte hele ministerområdet eller dele deraf samt enkelte eller alle grupper af ansatte. Samtidig aftales hvilket beløb, der skal overføres fra cheflønspulje til lokallønspulje.
§ 6. Personlige lønforbedringer
Lønforbedringerne aftales som engangsvederlag, midlertidigt tillæg eller som en personlig varig omklassificering/tillæg med henvisning til en stillingsinde- havers personlige kvalifikationer. Der sker ikke herved ændring i stillingens varige klassificering. Ved ledighed genbesættes stillingen med aflønning efter den lønramme, lønskala eller lignende, som den oprindelig var henført til.
Der kan aftales en personlig oprykning til et højere trin/skalatrin inden for det lønforløb, der er fastsat ved generel aftale/overenskomst.
Endvidere kan der for overenskomstansatte, som følger tjenestemændenes skalatrinssystem, aftales en personlig aflønning på et højere skalatrin end lønskalaens sluttrin. For overenskomstansatte med et karrieresystem, der består af flere lønskalaer, kan der dog ikke ske overbygning på den enkelte lønskala. Der kan alene ske oprykning til den højere lønskala eller til et skalatrin, der ligger ud over den højeste lønskalas sluttrin.
§ 7. Stillingsmæssige lønforbedringer for enkeltstillinger
Ved varige og væsentlige ændringer i stillingsindholdet kan der for en- keltstillinger aftales stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg, jf. dog § 14.
§ 8. Lønforbedring for grupper
Der kan i mindre omfang aftales gruppevise omklassificeringer af perso- nalegrupper, der kun findes inden for det pågældende ministerområde.
I særlige tilfælde kan der indgås aftale om gruppevise omklassificeringer inden for et ministerområde af tværgående personalegrupper (dvs. grupper som findes inden for flere ministerområder), når arbejdets særlige karakter, særlig efter- og videreuddannelse eller særlige specifikke kvalifikationer kan begrunde det. Afgrænsningen kan ske på grundlag af en individuel vurdering af de personer, der indgår i den gruppe, som skal omklassificeres.
§ 9. Funktionsbestemte og arbejdsbestemte tillæg
Der kan aftales tillæg for varetagelse af særlige arbejdsfunktioner/arbejds- opgaver herunder ændring af tillæg omfattet af aftale af 10. marts 1993 om arbejdsbestemte tillæg.
§ 10. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.
Der kan aftales tillæg for arbejde på særlige tidspunkter herunder ændring af tillæg omfattet af generelle aftaler.
§ 11. Mobilitetsfremmende lønforbedringer
Der kan aftales lønforbedringer, som fremmer mobiliteten, f.eks. i for- bindelse med skift til nyt arbejdssted/arbejdsområde.
§ 12. Tillæg
Tillæg af lokallønspulje kan som hovedregel kun aftales i form af et ikke- pensionsgivende tillæg.
Til overenskomstansatte akademikere kan der ydes et personligt pensions- givende tillæg af lokallønspulje, jf. cirkulære af 23. juni 1994 om ophævelse af pensionsgrænsen på 43.000 kr. for individuelle tillæg.
§ 13. Omklassificering til lønramme 35 og 36
Ved omklassificering fra lavere niveau til en stilling i lønramme 35 og 36 af- holdes udgiften af lokallønspulje.
§ 14. Nye stillinger og "væsentlig stillingsændring"
Nyoprettede stillingers varige klassificering belaster ikke puljerne. Til- svarende gælder for kvalifikationstillæg, der ydes ved nyansættelse i henhold til en række overenskomster. Som supplement til den varige klassificering inkl. evt. tillæg kan der aftales personlige tillæg, der finansieres af lokall- ønspuljen.
Hvis der i overenskomsten er adgang til at yde tillæg som følge af væsentlig stillingsændring, kan lønforbedringer, der er begrundet i "væsentlig stillings- ændring", alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse -typisk efter stillingsopslag. Ændres en stilling i et omfang, der må sidestilles med ansæt- telse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.
Øvrige ændringer afholdes af lokallønspulje.
§ 15. Forhandling og aftale
De overordnede principper for fordeling og anvendelse af midlerne i perio- den skal drøftes mellem ledelsen og de lokale organisationsrepræsentanter, eventuelt i hovedsamarbejdsudvalget. Lokale principper skal drøftes med til- lidsrepræsentanterne, eventuelt i samarbejdsudvalget.
Det enkelte ministerium og (central)organisationerne meddeler hinanden, hvem man har bemyndiget til at forhandle og indgå aftaler.
Ministerierne orienterer Finansministeriet og centralorganisationerne om videredelegering af midler til de enkelte institutioner.
Udmøntning af lønforbedringer sker løbende ved lokal aftale mellem ledel- sen og organisationen/tillidsrepræsentanten.
Såvel ministerier/styrelser/institutioner som organisationer/tillidsrepræsen- tanter kan fremsætte forslag om anvendelse af puljen.
Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest 6 uger efter, at et forslag er modtaget af ministeriet/styrelsen/institutionen eller organisationen. Fristen kan fraviges ved lokal aftale.
§ 16. Puljebelastning og genanvendelse
Varige stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg belaster puljerne med det fulde beløb, og beløbet genanvendes ikke.
Varig personlig omklassificering/tillæg samt personlig tillæggelse af lønanciennitet ("hop på skalaen") belaster puljerne med 60% af udgiften, og beløbet genanvendes ikke.
Engangsbeløb belaster puljen med det fulde beløb og genanvendes året efter med det fulde beløb.
Midlertidige tillæg afregnes årligt som engangsvederlag og genanvendes året efter med det fulde beløb.
Særlig feriegodtgørelse og pension indgår ikke ved beregning af puljebelast- ningen.
Alle tidligere genanvendelsesordninger er bortfaldet, herunder genanvendelse af personlige varige omklassificeringer/tillæg, som er ydet af lokale puljemidler før 1. april 1995.
§ 17. Øvrige tillægsordninger
Lokallønspuljerne berører ikke særlige tillægsordninger for grupper, der har hjemmel i overenskomst eller aftale - f.eks. kvalifikationstillæg til civil- ingeniører m.fl., rådighedstillæg til akademiske fuldmægtige og tillæg til kon- torassistenter på sluttrin.
II. CHEFLØN
§ 18. Puljernes størrelse
Til chefløn kan der for staten som helhed anvendes indtil 20 mio. kr. pr. 1. april 1995 og pr. 1. april 1996 indtil yderligere 5 mio. kr.
§ 19. Frivillighed
Anvendelsen af cheflønsordningen er frivillig for nye midler, som tilføres i perioden 1995-1997. Det er op til de lokale parter i den enkelte institution, i hvilket omfang midlerne skal anvendes. Såfremt en af parterne fremsætter forslag om anvendelse af chefløn, skal der optages forhandling mellem parterne om forslaget.
Der er dog ikke frivillighed for anvendelse af midler, som er tilført cheflønspuljen forud for 1. april 1995, genanvendelse af ledige tillæg samt opskrivning af cheflønspulje ved klassificering af ny stilling.
§ 20. Puljernes anvendelse
Puljerne anvendes til ydelse af tillæg til ansatte i stillinger i lønramme 35-40 til løsning af rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, individuelle løn- forbedringer, honorering af særlig indsats mv.
§ 21. Ændring af puljegrænsen
Det enkelte ministerområde kan ved aftale med centralorganisationerne udvide cheflønspuljen til også at omfatte chefer under lønramme 35. Æn- dringen kan omfatte hele ministerområdet eller dele deraf samt enkelte eller alle grupper af ansatte. Samtidig aftales, hvilket beløb der skal overføres fra lokallønspuljen til cheflønspuljen.
§ 22. Lønforbedringens karakter og størrelse
Lønforbedringer af puljen aftales som ikke-pensionsgivende tillæg, der bortfalder senest ved ledighed i stillingen. For ansatte på overenskomstvilkår kan tillægget gøres pensionsgivende.
Lønforbedringerne aftales som engangsvederlag eller som personlige tillæg med henvisning til en stillingsindehavers personlige kvalifikationer og resultater. Der sker ikke herved ændring i stillingens varige klassificering. Ved ledighed genbesættes stillingen uden tillæg, og midlerne tilbageføres til cheflønspuljen.
§ 23. Forhandling og aftale
Det enkelte ministerium og (central)organisationerne meddeler hinanden, hvem man har bemyndiget til at forhandle og indgå aftaler.
Ministerierne orienterer Finansministeriet og centralorganisationerne om videredelegering af midler til de enkelte institutioner.
Udmøntning af lønforbedringer sker løbende ved lokal aftale mellem ledel- sen og vedkommende forhandlingsberettigede organisation/organisations- repræsentant.
Såvel ministerier/styrelser/institutioner som organisationer/organisations- repræsentanter kan fremsætte forslag om anvendelse af puljen.
Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest 6 uger efter, at et forslag er modtaget af ministeriet/styrelsen/institutionen eller organisationen.
§ 24. Delegation af forhandlingsretten for visse stillinger i lønramme 38
For stillinger i lønramme 38 og derover kan Akademikernes Centralorgani-
sation - på de områder, hvor Akademikernes Centralorganisation har forhandlingsretten alene - delegere forhandlingsretten til en cheflønsforhand- ler, som udpeges af og blandt stillingsindehaverne i disse lønrammer.
Endvidere kan Akademikernes Centralorganisation delegere forhandlings- retten til den enkelte stillingsindehaver.
Ovennævnte ændrer ikke på de regler, der gælder for stillinger omfattet af cheflønsudvalgets kompetence.
§ 25. Genanvendelse af puljemidler
Følgende midler indgår i ministeriets cheflønspulje, idet de opregnes til aktuelt lønniveau:
* Tillæg (bortset fra topcheftillæg og åremålstillæg) der er ydet før 1. april 1991 til tjenestemænd i lønramme 35-40 og tilsvarende stillinger på overenskomstvilkår, som ved ledighed i stillingen overføres til ministerom- rådets cheflønspulje.
* Tillæg der er ydet før 1. april 1991 af decentrale puljemidler til stillinger i lønramme 35-40, herunder personlige udligningstillæg i forbindelse med oprykning til højere lønramme, som ved ledighed i stillingen overføres til ministerområdets cheflønspulje.
* Ledige tillæg der er ydet af cheflønspulje. Såfremt stillingen nedlægges, bortfalder tillægget, og midlerne kan ikke genanvendes.
III. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Aftalen har virkning fra 1. april 1995 og udløber den 31. marts 1997.
København, den 12. juni 1995
Statsansattes Kartel Finansministeriet Xxx Xxxxx
P.M.V.
Xxxx Xxxxxxxx
Statstjenestemændenes Centralorganisation II
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx
Lærernes Centralorganisation
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Overenskomstansattes Centralorganisation
Xxxx Xxxxx Xxxxxx
Akademikernes Centralorganisation
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Aftale af 12. juni 1995 Cirkulære af 12. juni 1995 | |
Fmst. nr. 26/95 | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Finansministeriet, 2. Forhandlingskontor Adresse: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxxxxxxx K Telefon 00 00 00 00 Telefax 33 12 38 24 | |
X.xx. 95-41120/001-23 | PKAT |
Yderligere eksemplarer af cirkulæret kan købes ved henvendelse til Schultz Information, tlf. 00 00 00 00 Pris kr. |
F:\fo2\mas\lager\lokallon.95