Common use of Aftalens formål Clause in Contracts

Aftalens formål. Københavns Kommune og BL 1. kreds har som fælles overordnet målsætning, at kommunen skal være verdens bedste by at leve i for alle. København skal være en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, hvor der er plads til og brug for alle byens borgere. Og ingen by- eller boligområder skal være udsatte. Københavns Kommune og BL 1. kreds vil fortsat arbejde sammen for at forebygge, at der opstår nye by- og boligområder med en ensidig beboersammensætning. Parterne har gennem de seneste 12 år skabt fælles gode resultater via udlejningsaftaler. Som et væsentligt resultat kan nævnes, at der i København ved udgangen af 2006 var 63 boligaf- delinger med ca. 8.800 boliger, hvor mere end 40 % af beboerne var udenfor arbejdsmarkedet. Ved nyeste opgørelse (udgangen af 2017) havde kun tre afdelinger med ca. 600 boliger så høj en andel af bebo- ere udenfor arbejdsmarkedet. Indsatsen har med andre ord virket efter hensigten. Folketinget har vedtaget en plan, som i 2030 skal have som resultat, at der ikke længere er udsatte boligområder i Danmark. Den opfølgende lovgivning knytter forskellige retsvirkninger til regeringens årlige ud- pegning af udsatte boligområder og stiller bl.a. krav om, at andelen af almene familieboliger i de såkaldte hårde ghettoområder skal nedbrin- ges til 40 % inden 2030. Konsekvensen af at være udpeget som et hårdt ghettoområde er således i værste fald salg eller nedrivning af gode familieboliger, som byen har hårdt brug for i de kommende år. Parterne ønsker at bevare byens almene familieboliger og er derfor enige om at justere på redskaberne og hovedgrebene i udlejningsafta- len, så den støtter mere direkte op om den nye dagsorden. Der må ikke være københavnske boligområder på statens lister over udsatte bolig- områder, ghettoområder og hårde ghettoområder i 2030, og kommu- nen skal have et bredt udsnit af boliger til rådighed, herunder små, bil- lige boliger til boligsocial anvisning for byens mest udsatte. I denne aftale nuanceres de udlejningsredskaber, herunder trappetrins- modellen, som parterne gennem de seneste år har anvendt med gode resultater.

Aftalens formål. Københavns Kommune har igennem de seneste år arbejdet efter den overordnede strategi Københavnerfortællingen. Københavnerfortællingen er en vision om en bæredygtig udvikling for København, der på den ene side vægter vækst og BL 1på den anden side vægter livskvalitet. kreds har som fælles overordnet målsætningEn forudsætning for livskvalitet er, at kommunen skal være verdens bedste by det er muligt at leve i for allefå og fastholde en bolig. København skal være en mangfoldig, sammenhængende mangfoldig stor- by med plads til alle og tryg bymed en stærk social sammenhængskraft. Byen skal have blandede og mangfoldige boligområder, hvor alle grupper oplever at være en del af København. Samtidig er det ønsket at undgå områder med en væsentlig overrepræsentation af beboere udenfor ar- bejdsmarkedet, og derfor arbejdes der er plads til og brug for alle byens borgere. Og ingen by- eller boligområder skal være udsatte. Københavns Kommune og BL 1. kreds vil fortsat arbejde sammen for målrettet på at forebygge, at der opstår nye by- og boligområder områder med en ensidig beboersammensætning. Parterne har gennem de seneste 12 år skabt fælles gode resultater via udlejningsaftaler. Som et væsentligt resultat kan nævnesDet er visionen, at der på sigt ikke er områder i København ved udgangen af 2006 var 63 boligaf- delinger med ca. 8.800 boligerKøbenhavn, hvor flere end 33 % af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet. Denne aftale mellem BL’s 1. kreds og Københavns Kommune er et væsentligt redskab til at virkeliggøre denne vision. Aftalen fastlægger rammerne for udlejning af almene boliger i perioden 2015-2018. Par- terne har siden 1998 haft et samarbejde om udlejning og anvisning til ledige familie- og ungdomsboliger med det overordnede formål at sikre en bred beboersammensætning med social sammenhængskraft. Den fælles målsætning er, at udvikle almene boligområder, hvor stør- stedelen af befolkningen har en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Redskaberne er blandt andet justering af anvis- ningsretten og benyttelse af fleksibel udlejning. Resultaterne i den forgangne aftaleperiode har været positive og har styrket sammenhængskraften i de almene boligområder. Af væsentlige resultater kan nævnes: • At antallet af boligafdelinger med mere end 40 % af beboerne udenfor arbejdsmarkedet er faldet fra 33 (ca. 4.200 boliger 31.12.2009) til 19 (ca. 3.400 boliger 31.12.2013).1 Tilbage i 2006 ved indgåelsen af den første udlejningsaftale var udenfor arbejdsmarkedet. Ved nyeste opgørelse (udgangen af 2017) havde kun tre der 74 afdelinger med ca. 600 8.900 boliger så høj i denne kategori. • Samarbejdet om kontaktperson-ordningen er udviklet og styr- ket ligesom det kommunale boligsociale beredskab er styrket. • Der er udviklet en andel af bebo- ere udenfor arbejdsmarkedetdokumentationsmodel for bostøtte til lø- bende at monitorere bostøtten til boliganviste beboere. 1 Kun afdelinger med mindst 20 beboede boliger på opgørelsestidspunktet. Indsatsen har med andre ord virket efter hensigten. Folketinget har vedtaget en plan, som i 2030 skal have som resultat, Parterne er enige om at der ikke længere er udsatte boligområder i Danmark. Den opfølgende lovgivning knytter forskellige retsvirkninger til regeringens årlige ud- pegning af udsatte boligområder og stiller bl.a. krav om, at andelen af almene familieboliger i de såkaldte hårde ghettoområder skal nedbrin- ges til 40 % inden 2030. Konsekvensen af at være udpeget som et hårdt ghettoområde er således i værste fald salg eller nedrivning af gode familieboliger, som byen har hårdt brug for fortsætte dette samarbejde i de kommende fire år. Parterne ønsker Aftalen tager afsæt i og bygger på erfaringerne fra de tidligere afta- ler.2 Aftalen afbalancerer fortsat tre overordnede ønsker: - At sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensæt- ning i almene boligområder ved at bevare byens almene familieboliger og give fortrinsret til ansøgere på boligorganisationernes ventelister, som opfylder de fleksib- le udlejningskriterier – primært personer som enten er derfor enige om at justere på redskaberne og hovedgrebene i udlejningsafta- lenbe- skæftigelse eller under uddannelse. - At kommunen får rådighed over et tilstrækkeligt antal boliger, så den støtter mere direkte op socialt udsatte borgere kan få et tilbud om den nye dagsordenbolig indenfor rimelig tid. Der må ikke være københavnske boligområder på statens lister over udsatte bolig- områder, ghettoområder og hårde ghettoområder i 2030, og kommu- nen skal have et bredt udsnit af - At der fortsat er boliger til rådighedrådighed for andre boligsøgende på boligorganisationernes ventelister. De individuelle aftaler, herunder småsom boligorganisationerne indgår med Køben- havns Kommune vedrørende de enkelte boligafdelinger, bil- lige boliger til boligsocial anvisning for byens mest udsatte. I skal holdes indenfor de overordnede rammer, som denne aftale nuanceres de udlejningsredskaber, herunder trappetrins- modellen, som parterne gennem de seneste år har anvendt med gode resultaterfastlægger.