Aftaler angående udenlandske medarbejdere. Virksomhedens dokumenterede bidragsomkostninger til en arbejdsmarkedspension i hjemlandet kan modregnes i pensionsbidraget virksomheden skal betale i henhold til overenskomsten. Anciennitetskravet for at opnå pension efter overenskomstens § 13, stk. 1, litra a anses for opfyldt, såfremt den udstationerede medarbejder har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i hjemlandet i minimum 9 måneder. Pensionsbidraget skal beregnes af de samme løndele, som indgår i pensionsgrundlaget i henhold til overenskomsten. Dette uanset om den pågældende løndel er skattepligtig i hjemlandet. Hvis der foretages indbetaling af pensionsbidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning i hjemlandet under udstationeringen, modregnes det indbetalte pensionsbidrag i henhold til nærværende overenskomst. Et differencebeløb indbetales efter aftale mellem den udstationerende virksomhed og medarbejderen til den gældende arbejdsmarkedspensionsordning i hjemlandet, udbetales som løn eller indbetales til Pensiondanmark.
Appears in 5 contracts
Samples: Employment Agreement, Collective Agreement, Collective Agreement