Almindelige bemærkninger. Forslaget tilsigter at muliggøre Danmarks indgåelse af overenskomst af 30. oktober 2019 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side vedrørende afgrænsningen af kontinentalsoklen uden for 200 sømil i området mellem Færøerne, Island, Fastlandsnorge og Xxx Xxxxx. Teksten til overenskomsten med tilhørende kortskitse er bilagt forslaget. I overensstemmelse med FN’s Havretskonvention af 1982, der er ratificeret af både Danmark og Island, omfatter en kyststats kontinentalsokkel havbunden i de undersøiske områder, der i hele den naturlige for- længelse af dens landterritorium strækker sig ud over søterritoriet til yderkanten af kontinentalmargenen. Oplysninger om grænserne for den del af kontinentalsoklen, der strækker sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, kan af kyststaten forelægges FN`s Sokkelkommission (CLCS). CLCS foretager en videnskabelig gennemgang af hver enkelt submission og afgiver en viden- skabelig baseret anbefaling om udstrækningen af kyststatens kontinentalsokkel. Norge tilkendegav at ville forelægge sådanne data for CLCS i sommeren 2006, herunder vedrørende området nord for Færøerne og Island. Island og Kongeriget Danmark havde på dette tidspunkt ikke afsluttet arbejdet med forberedelsen af deres submissioner. Det stod dog klart, at det norske sokkelkrav ville overlappe med Islands og Kongerigets kommende sokkelkrav. En stat, der har et overlappende sokkelkrav, kan modsætte sig behandlingen af en submission i CLCS. Parterne iværksatte i løbet af 2006 konsultationer for tilvejebringelse af en fælles forståelse om CLCS’ behandling af den norske submission og fordelingen af overlappende sokkelkrav. Det samlede overlappende område er ca. 112.000 km2. Norge kan dokumentere kontinentalsokkel fra to sider, dels fra fastlandet og dels fra Xxx Xxxxx, og Norge kunne således gøre krav på hele det overlappende område. Island og Kongeriget Danmark kunne derimod kun gøre krav på dele af det overlappende område. På den baggrund blev parterne enige om, at Norge som dobbelt-kyststat måtte have en større andel (ca. halvdelen) af det overlappende område. Der blev opnået enighed om, at 27.000 km2 tilfaldt Kongeriget Danmark, 29.000 km2 til Island og 55.528 km2 til Norge. Fordelingen og visse andre grundlæggende elementer i den indbyrdes forståelse blev indarbejdet i såkaldte ”Agreed Minutes”, som blev undertegnet af udenrigsministrene i 2006. I 20...
Almindelige bemærkninger. Ændringsforslaget, der bygger på et ønske fra PFA Soraaneq, gør det muligt at mindske de administrativebyrder for de pensionsberettigede, pensionsleverandørerne og skatteforvaltningen. Inatsisartut kan ikke pålægge pensionsleverandører, derhar hjemsted uden for Grønland, pligter. Inatsisartutforslagettager derfor udgangspunkt i, at de pensionsberettiegde er pålagt en række pligter til bl.a. at opgøre kapitalafkastet og indbetale skatten heraf. For de pensionsberettigede, men også for pensionsleverandørerne, kan det være en forde,l om disse opgaver i stedet udføres af leverandørerne, idet leverandørnere har adgang til alle relevante oplysninger og til de enkelte pensionsdepoter.For skatteforvaltningen vil fordelen bl.a. bestå i en større sikkerhed for faktisk skattebetaling. Til stk. 1 Pengeinstitutter med hjemsted eller fast driftssted i Grønland er i medfør af forslagets § 4 pålagt visse indberetningspligter. Det foreslås, at Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med pensionsleverandøre,rder ikke har hjemstedi Grønland om, at de foretager tilsvarende indberetninger til skatteforvaltningen. Til stk. 2. Hverken pengeinstitutter med hjemsted eller fast driftsted i Grønland eller pesnionsleverandører, der ikke har hjemsted i Grønland, er ifølge forslaget pålagt at opgøre eller indbetale skatten på vegne af deres kunder (de pensionsberettigede). Med henblik på at mindske de administrative byrder for de pensionsberettigede, pensionsleverandørerne og skatteforvaltningen foreslås Naalakkersuisut bemyndiget til at indgå aftaler med pensionsleverandørerne, hvor de påtager sig nogle af de pligte, rsom påhviler de pensionsberettigede. Som følge af ændringsforslagets nr. 2, foreslås der tilføjet et nyt stk. 2 i forslagets § 8 således, at pensionsleverandører, der har indgået en aftale med Naalakkersuisu, tkan idømmes foranstaltninger ved forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af de pligter, der i henhold til aftalen påhviler leverandøren. Der kan eksempelvis være tale om et tilfælde, hvor en pensionsleverandør undlader at afregne den indeholdte skat eller afregner den med et for lavt beløb. Der kan også være tale om tilfælde, hvor pensionsleverandøren undlader at indeholde skattne.
Almindelige bemærkninger. 1. I marts 1965 afgav det udvalg, som var nedsat af undervisningsministeriet til at over- veje den fremtidige læreruddannelse, en be- tænkning, der indeholdt udkast til en lov om læreruddannelsen og derunder til lovbestemmel- ser om adgangsprøven til seminarierne og om adgangskursus. I maj 1965 fremsatte undervisningsministe- ren et forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen med henblik på genfremsættelse i folketingssamlingen 1965—66. Reglerne om adgangsprøven var stort set de samme som i læreruddannelsesudvalgets lovudkast, men den af udvalget foreslåede bestemmelse om ad- gangskursus (»Forberedelse til adgangsprøven finder sted ved et 2-årigt kursus på seminarium eller på anden måde«) blev udeladt af lovfor- slaget. I bemærkningerne oplystes det, at der ville blive fremsat et særligt lovforslag om ad- gangskursus samtidig med, at lovforslaget om læreruddannelsen blev genfremsat.