Anbefalinger/konklusioner. RT kan på baggrund af de skitserede forslag til fremtidig prioriteringer og tildeling af puljen ikke foretage en klar vurdering af, om den foreslåede model for rangordning af projekter vil være passende. Følgende anbefales: • Det bør sikres, at den eksisterende adskillelse af rådgivning og bevilling fortsættes samt at den introducerede vurderingspraksis med klarere rangordning af projekters egnethed administreres entydigt. Herunder at det fastlægges om det er konsulenterne der på bagrund af kriterier fastlagt af bevillingsudvalget fastlægger rangordning eller om det er bevillingsudvalg der fastlægger den endelige liste på baggrund af neutrale vurderinger fra konsulenterne. • Den skitserede prioritering af, at alle egnede ansøgninger under 500.000 kan få tilskud virker fornuftig, og vil ikke på baggrund af analyse af den hidtidige projektportefølje, lægge beslag på disproportionalt mange ressourcer. Det vil også sikre, at små organisationer ikke oplever at blive skubbet ud af større ansøgere, idet bevillinger under 500.000 p.t. udgør under 15 % (2011) af bevillingerne28. Ud fra analysen af antallet af fremtidige ansøgninger forventes det ikke at være nødvendigt med en generel og proportionel forøgelse af kapaciteten i CISU i forhold til stigning i bevillingsbeløb til at behandle de modtagene ansøgninger, da disse antages at falde eller forblive på nuværende niveau. Dette er dog med forbehold for RTs anbefaling vedr. inkludering af en ”controller” funktion i organisationen der forventes at afbøde en evt. øget belastning på projektadministrationen som følge af generelt øget bevillingsbeløb og øget finansielt tilsyn. • Det anbefales, at der tilføres CISU en professionel controllerfunktion til sekretariatet til varetagelse af overordnet økonomistyring, budgettering og
Anbefalinger/konklusioner. Ovenstående giver anledning til følgende overvejelser i forhold til CISUs mål og resultatstyring og den fremtidige aftale mellem CISU og UM: • Aftalen bør indeholde få, men meningsfulde strategiske resultatmål som stiller skarpt på formålet med tilskuddet, dvs. forvaltning af projektpulje og konsulentordningen. • Det skal specificeres i aftalen, hvordan der demonstreres fremdrift, herunder hvilke målemetoder, der anvendes, og kriterier for målopfyldelse. • Aftalen bør indeholde mål på outcome, og i nødvendig grad på output- niveau18, som der også til dels lægges op til med CISUs forslag til
Anbefalinger/konklusioner. CISU bør overveje at indføre servicemål, evt. vejledende, for rådgivning, således, at organisationer kan planlægge, hvor meget rådgivning de har adgang til i forskellige faser af deres arbejde. Det vil også gøre det muligt mere konkret for CISU at måle i hvor høj grad efterspørgslen dækkes, og om der er målopfyldelse på de standarder, der sættes. • HCP bør afklare hvorvidt kravet om medlemskab af CISU for rådgivning- og kursusydelser er i overensstemmelse med finanslovsteksten under FL § 6.33.01. Der bør i den forbindelse ske en harmonisering af fortolkningen til evt. andre puljeordninger således, at der er en ensartet tilgang til, hvilke krav der stilles til organisationer for at få adgang til rådgivning, bevilling og andre kapacitetsstyrkende indsatser finansieret af bistandsrammen. • RT anbefaler derfor at der, evt. gennem struktureret behovsanalyse, laves en vurdering af i hvilket omfang der er tilstrækkeligt udbud af kapacitetsudviklingsydelser til dansk civilsamfundsorganisationer, specielt de mere erfarne, samt hvilke instrumenter der kan benyttes i den forbindelse. • HCP skal afgøre, hvorvidt UM skal søge at dække kapacitetsudviklingsbehovet for alle kategorier af behov i dansk civilsamfund engageret i udviklingsarbejde, fra de uerfarne frivillige til erfarne professionelle.
Anbefalinger/konklusioner. RT vurderer at fokus på opgaver i syd har generel relevans for CISUs virke indenfor projektpuljen og konsulentordningen. Indsatsen og ressourceforbruget skal dog fortsat vurderes i forhold til hvor anvendelig den er for brugerne. Der er indikationer på, at kendskabet til produkter, lande- og rejserapporter, ikke er udbredt, hvorimod det er anerkendt at CISU gør en indsats for at dele information om syd indsatsen specielt i erfaringsopsamling med brugerne. • Det er RTs vurdering, at det bør gøres klart hvad formålet med CISU’s formidling af årligt konsulterende møder med ambassaderne er, samt om konsultationer bør foregå mellem UM og CISU frem for på ambassadeniveau, i lyset af observationer om, at udrulningen af CSS bør initieres fra UM. • CISU kan, med udgangspunkt i deres erfaringer, søge at påvirke støtteformer og kapacitetsopbygning lokale organisationer, foretaget af syd fonde. Det bør dog være klart hvad indholdet af de strategiske partnerskaber med partnere i syd indebærer samt hvordan det bidrager til styrkelse af danske organisationers kapacitet samt forvaltning af projektpuljemidler til danske organisationers støtte til lokale partnere. • Der bør opstilles klare strategiske mål for opgaver i syd, så det klart fremgår, om det bidrager til levering af CISUs kerneydelser, f.eks. udbredelse af CSS til ambassader og synliggørelse af lokale CSO’er overfor lokale kapacitetsopbyggende CSO netværk.