Ansættelsesklausuler. Nedenstående regler fraviger og supplerer lov om ansættelsesklausuler.
Ansættelsesklausuler. Regeringen fremsatte i foråret 2015 et lovforslag om ansættelsesklausu- ler. Lovforslaget samler reguleringen af ansættelsesklausuler i én lov så reglerne om kunde- og konkurrenceklausuler fremover kommer til at gælde alle grupper på arbejdsmarkedet, og ikke kun funktionærer, som er tilfældet i den hidtidige lovgivning. Med lovforslaget forbydes samtidig brugen af jobklausuler. Lovforslaget er en opfølgning på delaftalen i den politiske vækstpakkeaftale fra juni 2014. Akademikerne afgav sammen med FTF et fælles høringssvar, der bakke- de op om intentionerne, men også rejste kritik af en række elementer i lovforslaget samt foreslog en alternativ model til de foreslåede kompen- sationsregler. Lovforslaget gør det bl.a. billigere for arbejdsgivere at anvende konkurrenceklausuler med en varighed på op til 6 måneder, end efter de hidtidige regler i funktionærlovens § 18. Derfor forudså Akademikerne og FTF, at lovforslaget ville få som konsekvens – stik imod intentionerne – at der ville ske en stigning i anvendelsen af kon- kurrenceklausuler for funktionærer med en mellem- eller lang videregå- ende uddannelsesmæssig baggrund. I de senere år har samfundsforskningen ellers påvist, at brugen af kon- kurrencebegrænsende ansættelsesklausuler går ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet, hæmmer videndelingen og lægger en dæmper på in- novation og iværksætteri. I sidste ende går det derfor ud over sam- fundsøkonomien. Dette er bl.a. også blevet påpeget af Produktivitets- kommissionen i 2014. Derfor er det meget beklageligt, at lovforslaget ikke tager skridtet fuldt ud og sætter en effektiv stopper for brugen af ansættelsesklausuler. Lovforslaget faldt i første omgang på grund af valgudskrivelsen. Et iden- tisk lovforslag er efterfølgende blevet genfremsat af den nye regering, og det forventes vedtaget med virkning fra den 1. januar 2016. Med lovforslaget er det forudsat, at der skal ske en evaluering efter 3 år. Desuden fremgår det af den politiske aftale fra 2014, at der skal iværksættes en analyse af de udenlandske erfaringer, herunder Califor- nien, hvor man har forbudt ansættelsesklausuler.
Ansættelsesklausuler. Indgåede klausuler honoreres efter lov om ansættelsesklausuler – læs mere herom i § 32.