BAGGRUND OG INDLEDNING eksempelklausuler

BAGGRUND OG INDLEDNING. Dette udbudsmateriale angiver de nærmere vilkår og retningslinjer, der er gældende for udbuddet af driftsoverenskomst for Ressourcecenter Ydre Nørrebro (RCYN)i Københavns Kommune, som bekendtgjort ved annoncering på Københavns Kommunes hjemmeside xxx.xx.xx/xxxxx samt på xxx.xxxxx.xx. Driften af RCYN har tidligere været i udbud i 2008, og skal nu, grundet udløb af driftsoverenskomsten med udgangen af 2012, i udbud igen. Aftalen for driften af RCYN vil fra 2013 og frem blive indgået som en drifts- overenskomst med Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Driftsoverenskomsten indebærer overfør- sel af den økonomiske enhed Ressourcecenter Ydre Nørrebro, herunder seks lønmodtagere, fra den nuvæ- rende leverandør til den nye leverandør. Opgaven er derfor omfattet af Virksomhedsoverdragelseslovens regler. Udbuddet er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, hvorfor udbuddet gennemføres i overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, udbudsdirektivets artikel 23 og 35, stk. 4, samt tilbudslovens afsnit 2.
BAGGRUND OG INDLEDNING. Parterne har indgået en aftale om samarbejde (”Samarbejdsaftalen”), og som bilag til Sam- arbejdsaftalen gælder hermed denne Databehandleraftale, som alle Parter er gjort bekendt med. - Databehandleraftalen fastsætter de rettigheder og forpligtelser, som finder anvendelse, når en Part fungerer som Databehandler og foretager behandling af personoplysninger på vegne af en anden Part, der har rolle som Dataansvarlig. Databehandleraftalen er udformet med henblik på Parternes efterlevelse af artikel 28, stk. 3 i Databeskyttelsesforordningen. - Det er vedlagt tre bilag til Databehandleraftalen, der fungerer som integrerede dele af Data- behandleraftalen: - Bilag 2.2 indeholder den Dataansvarliges instruks til Databehandleren om, hvilken be- handling der skal foretages, og den type af Persondata, som Behandlingen omfatter. - Bilag 6.1 indeholder den Dataansvarliges betingelser for, at Databehandleren kan gøre brug af eventuelle underdatabehandlere, samt en liste over de eventuelle underdatabe- handlere, som den Dataansvarlige har godkendt. - Bilag 7.2 indeholder en beskrivelse af Databehandlerens sikkerhedsforanstaltninger.
BAGGRUND OG INDLEDNING. Parterne har indgået en aftale om samarbejde (”Samarbejdsaftalen”), og som bilag til Sam- arbejdsaftalen gælder hermed denne Dataansvarsaftale, som alle Parter er gjort bekendt med. - Parterne udgør alle dele af en fælles spejderforening, som af praktiske og historiske årsager er opdelt i lokale, regionale, landsdækkende og aktivitetsbaserede afdelinger. Medlemmer hos Parterne betragter langt hen ad vejen sig selv som medlemmer hos alle eller flere af Parterne, og betragter videre Parterne som en fælles administrator af deres Persondata. - Denne Dataansvarsaftale er udformet med henblik på, at Parterne kan efterleve kravene til fælles dataansvar i Databeskyttelsesforordningens artikel 26. I Dataansvarsaftalen fastlægges Parternes respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelses- forordningen, navnlig hvad angår udøvelse af Medlemmets rettigheder og forpligtelsen til at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13 og 14.

Related to BAGGRUND OG INDLEDNING

  • Baggrund og formål 1.1 Esbjerg Forsyning er 100 % ejet af Esbjerg Kommune, og Varde Forsyning er 100 % ejet af Varde Kommune. 1.2 Varde Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datter- selskaber Varde Affald A/S, Xxxxx Xxxxx og Spildevand A/S, Varde Vand- forsyning A/S og Varde Varmeforsyning A/S (tilsammen "Varde Forsy- ningsselskaber"). Esbjerg Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datterselskaber Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Varme A/S (tilsammen "Esbjerg Forsyningsselska- ber"). Varde Forsyningsselskaber og Esbjerg Forsyningsselskaber benæv- nes tilsammen "Forsyningsselskaberne". 1.3 For at opnå en mere effektiv drift af Forsyningsselskaberne ønsker Parter- ne at fusionere deres serviceselskaber hhv. Varde Forsyningsservice A/S (CVR-nr.: 31 93 55 12) og DIN Forsyning A/S (CVR-nr.: 32 66 11 49) (tidli- gere Esbjerg Forsyning A/S), hvor DIN Forsyning A/S skal være det fort- sættende selskab, som Parterne skal eje i fællesskab. 1.4 Serviceselskabet har til formål at servicere Forsyningsselskaberne ved at være en operationel enhed og teknisk tjeneste inden for Parternes forsy- ningsområder. Serviceselskabet skal drives ud fra et princip om at kunne tilbyde forbrugerne konkurrencedygtige og stabile takster og skal ikke op- arbejde et over- eller underskud. Medarbejderne, som servicerer Forsy- ningsselskaberne, er til enhver tid ansat i Serviceselskabet. 1.5 Parternes formål med at etablere Serviceselskabet er at opnå faglig bære- dygtighed og en mere effektiv drift af Parternes forsyningsvirksomheder til sker Parterne at sikre Forsyningsselskabernes forbrugere lavere takster. 1.6 Parterne forventer, at samarbejdet vil føre til en mere effektiv, stabil og sikker forsyning i Parternes forsyningsområder.

  • Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

  • Indledning Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Klagevejledning Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89, stk. 1, i lov om elforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger ef- ter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt. Klagen indgives til: E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Ikrafttræden og opsigelse NYT** Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 01-04- 2005. Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31-03-2008. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overens- komst. Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje- bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat efter reglerne i stk. 5. Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den an- den part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. København, den 11-11-2005 For AMTSRÅDSFORENINGEN: Xxxxx X. Xxxxxxx For DANSK JOURNALISTFORBUND: Xxxx Xxxxxx PROTOKOLLAT 1. INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIK- LINGSPLAN Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)- kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst. I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for journalister ansat i am- terne/regionerne.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.