Beregningsgrundlag Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.
Retsgrundlag Følgende bestemmelser indgår i Forsyningstilsynets vurdering: Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020): Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelse af betingelser m.m.:
Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.
Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.
Ikrafttræden og opsigelse NYT** Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 01-04- 2005. Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31-03-2008. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overens- komst. Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje- bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat efter reglerne i stk. 5. Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den an- den part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. København, den 11-11-2005 For AMTSRÅDSFORENINGEN: Xxxxx X. Xxxxxxx For DANSK JOURNALISTFORBUND: Xxxx Xxxxxx PROTOKOLLAT 1. INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIK- LINGSPLAN Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)- kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst. I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for journalister ansat i am- terne/regionerne.
Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.
Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.
Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.
