Nye initiativer eksempelklausuler

Nye initiativer. Der igangsættes en række initiativer i 2021 og 2022, som bl.a. skal være med til at understøtte de mål, som byrådet har sat for Furesø frem mod 2030. I hvert af årene vil blive afsat en pulje til udvikling/nye initiativer på 5 mio. kr., som aftaleparterne vil aftale den konkrete udmøntning af. Følgende nye initiativer vil blive prioriteret som led i den kommende budgetaftale:
Nye initiativer. Elementerne vil blive uddybet i det følgende. 1. Service til det maksimale med markant løft til børn og unge Dagtilbud- og skoler – pulje til dagtilbudskapacitet og tilbagerul af tidligere besparelser Børn og unge med behov for støtte tilføres yderligere 40 mio. kr. Børn og unge der venter på tandregulering tilføres 14 mio. kr. Kultur- og fritidsområdet fastholder den høje service til glæde for alle Ældre- og sundhedsområdet løftes med 20 mio. kr. som følge af flere ældre
Nye initiativer. Ny pulje på 5 mio. kr. til tiltrækning og tilknytning af arbejdskraft Der afsættes 2,8 mio. kr. til arbejdet med lovliggørelse af kolonihaver Styrkelse af trafiksikkerhed med yderligere 0,3 mio. kr. Der tilføres 0,4 mio. kr. til yderligere beplantning
Nye initiativer. Kritisk gennemgang af kommunens ejendomme og driften af samme
Nye initiativer. Herboende udlændinge fra tredjelande opnår kommunal og regional valgret efter 4 års ophold Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få opholdstilladelse inddraget i 10 år, uanset om de i mellemtiden har opnået permanent ophold
Nye initiativer. Parterne er enige om, at der gennemføres følgende nye initiativer: En 1.500 m lufthavn i Qaqortoq. Tages over driften, men med bidrag fra 50 mio. kr. årligt i udbytter fra Tusass i 2026-2028, øgede indtægter fra bruttoskatter på 30 mio. kr. og en engangsbetaling fra Air Greenland på 65 mio. kr. i 2021, den samlede finansiering sammensættes frem til 2028 således: 2021 2022 2023 2024 2025 Sum 21-25 Sum 26-28 Total Finansieringsbehov 462,0 Ekstraordinære indtægter på loddefiskeri -45,5 -45,5 Udbytte fra Tusass -150,0 -150,0 Bruttoskatter fra lufthavnsbyggeri -20,0 -10,0 -30,0 -30,0 Air Greenland – mindre forbrug ved myndighedsflyvning -65,0 -65,0 -65,0 Samlet finansiering -65,0 -45,5 -20,0 -10,0 -140,5 -150,0 -290,5 Udenstående finansiering 171,5 2022 2023 2024 2025
Nye initiativer. I tilslutning til bestyrelsens strategiplan fra september udarbejdes en strategi for DSB Gods, der især sigter på togtransport af gods i store mængder over længere afstande, og hvor det er samfundsøkonomisk begrundet, f.eks. i kraft af miljøfordele. Strategien skal bygge på, at DSB Gods skal konkurrere med andre jernbane- operatører på lige og ikke-diskriminerende vilkår. Af regionalpolitiske og miljømæssige grunde begunstiges den skinnebårne godstransport over for andre transportformer, ved at give tilskud til f.eks.: • omladning på terminaler (uanset ejerskab) for derved at gøre de forskellige former for miljøvenlige kombinerede transporter mere konkurrencedygtige. Tilskuddet gives til kombi-transporter og vil således ikke være et tilskud specielt til banevirksomhederne, • andre kombinerede transporter så som “rullende landeveje”, hvor last- vognstog mv. transporteres med tog over lange afstande, • godstransport, f.eks. pr. ton-km, på regional- og sidebaner. Kontraktstyringen af DSB Gods påbegyndes hurtigst muligt for at fremme en effektiv økonomistyring. Trafikministeriet vil fremskynde undersøgelserne af mulighederne for at gen- nemføre en godspolitik, som fremmer de miljømæssige løsninger mest muligt inden for de nævnte rammer. Som uddybning af teksten følger 2 skemaer med tabeller samt en grafisk fremstilling. Af det første skema fremgår de forventede årlige betalinger til leverandøren for de 112 S-tog. Der er som et eksempel anført de årlige ydelser ved en 20- årigt lån med en realrente på 4,5 pct. i årlig realrente. Den endelige finansie- ring overlades til det nye selskabs bestyrelse. Af det andet skema fremgår den leveringsplan som ligger til grund for ram- meaftalen, samt den nye leveringsplan som indebærer at leveringen afsluttes ca. 3 år før. Rammeaftale 2 Nyt forslag 25 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Det vil være muligt at nedsætte de billetpriser, som bilisterne skal betale for at køre over Storebæltsforbindelsen, hvis der accepteres en vis forlængelse af projektets tilbagebetalingstid. Billetpriserne er i øjeblikket i henhold til Lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt fastlagt til normalpris 250 kr. for personbiler, 1.000 kr. for lastbiler og 1.100 kr. for busser incl. moms. I det følgende er beregnet den mulige takstnedsættelse under forskellige an- tagelser om tilbagebetalingstiden. Det er i alle tilfælde forudsat, at DSB’s be- taling udgør 525 mill. kr. årligt fra år 2000 og frem, at Storebælt A/S’ a...
Nye initiativer. Furesø Kommune iværksætter initiativer, tilpasset beboersammensætninger, til at støtte op om beboernes beskæftigelses- og uddannelsesniveau. • Furesø Kommune og de almene boligselskaber inviterer relevante aktører fra civilsamfundet til at finde frem til vedkommende initiativer, som støtter op om eller etablerer fællesskaber for afdelingernes beboere.

Related to Nye initiativer

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt - Heraf lovforslag 0,1 0,1 0,1 0,1 0,4

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Værneting og lovvalg Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret og ved danske domstole.

  • Retshjælpsforsikring Kaskoforsikringen omfatter retshjælpsforsikring. Når bilen bruges til sikredes erhvervsudøvelse, dækkes alene tvister, som angår personskade opstået ved kørsel med den forsikrede bil. Dækning ydes i henhold til forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikring udstedt af Forsikring & Pension, som gælder for alle forsikringsselskaber. Forsikringsbetingelserne kan hentes på GF Forsikrings hjemmeside Som almindelig vejledning kan oplyses, at retshjælpsforsikringen dækker sikredes* omkostninger ved visse tvister, hvori sikrede er part i sin egenskab af ejer, bruger eller fører af den kaskoforsikrede bil. Dækningsmaksimum er 175.000 kr. Dækningsmaksimum afhænger dog af, hvornår søgsmålsgrunden er opstået: • Før den 1. januar 2005 op til 75.000 kr. • Mellem den 1. januar 2005 og 12. april 2013 op til 125.000 kr. • Efter den 12. april 2013 op til 175.000 kr. med mulighed for yderligere forhøjelse ved eventuel anke. Selvrisiko* udgør 10 % af omkostningerne – dog mindst 2.500 kr. Hvis den sikrede kan opnå fri proces, beregnes der ikke selvrisiko. For at opnå retshjælp i sager med en sagsværdi på højst 50.000 kr. eller i anerkendelsessøgsmål, skal sikrede henvende sig til nærmeste byret for vejledning i småsager. Herefter indsendes småsagsblanket og relevante bilag til GF Forsikring. I sager med en sagsværdi over 50.000 kr. skal sikrede kontakte en advokat. Hvis advokaten mener, at der er mulighed for at opnå retshjælp, skal advokaten anmode GF Forsikring om retshjælp på sikredes vegne, hvorefter GF Forsikring tager endelig stilling.