Boks t Fakta om velfærdsaftaler En velfam:lsaftale er en ny, samarbejdsbaseret vei UI at udvikle velfmrden og skabe st1rre handlerum for offenHigt ansatte Velfmrdsaftaler bygger pa en tto pa at vi tar velferd al h•jere kvalitet med lokale lesninger tmt pa bor geme Vi skal Ira politisk niwau bruge krm!leme pi at smtta mal og nttning for veffmrden Og derfnl overtade opga ven til de dygtige olfenUige medarbejdent og ledel!I G at skabe tydelege resulPter i den velflltrd, borgeme modtager Der indgas velfmrdsaftaler med syv kommuner XxXxxxxxx og Rebikd Kommune pa dagtilbudsomnidet Holbek og Esbjetg Kommune pi folkeskaleomn\c:tet Vi� Middelfatt Middelfart Kommune pi llridet Med velfmrdsaftaleme igangs11t1es ambrti111 forseg med at sette medarbejdeAI og ledere fri fra bureaukrati og un11dig regulering pa vigtige velf11rdsomrid11r I de 111spektive kommuner Initiativet fiI111ttel11gg11 som en forHgsordning, der I en tre-ilrig penode undtager institutloner og tilbud i de 111spek. live kommuner for al unedvendig statsllg og kommunal regu'•ring pi hhv dagtiıbuds-a folkeskole og aeldreomnidel Erfaringerne herfra vIJ efterfelgende kunne insp Rre til at folbedre velferden pa tv11rs al hele Danmark Parterne er i den forbindelse enige om at sikre mest mulig frihed til ledere og medarbejdere med henblik pä at skabe bedre velfærd for borgerne pä reldreomrä- dct. Ambitioncn er,at erfaringcrne med velfrerdsaftaler kan anvendes som inspira . tion i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens Yelf 1!rdssamfund pa :ddre omradet. Partcrne er dcrtil cnige om,at der i storst muligt omfang indg.\s flerarige budgetter med deinstirutioncr og tilbud,der fritages for st.'ltslig og kommunal regulcring. Endvidcre at der gcnnemforcs forsog med lokal ge\•instdeling,saledes at de om fattede inscitutioner og tilbud far mulighed for at beholde dele af eventucllc effek tiviserede gevinster med henblik pa at skabe mere stabile rammcvilk.-ir og give bedre mulighed for langsigtet planhcgning.
Boks. Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxx.xx forsørgere under 20 år. Dermed er der ikke et ordentligt analysegrundlag for denne gruppe.16 De er dog medtaget i udregningen af effekten i fuldtidspersoner, da denne ellers ville blive undervurderet. Et forløb defineres som ugerne fra den første uge en person får dagpenge til ugen personen kommer i beskæftigelse. Varigheden af et forløb observeres på ugebasis. Forløbene følges senest ind til nedlukningen Danmark i marts 2020. Se bilag 8.2 for en uddybende beskrivelse af forløb, varigheder og censurering. Af tabel 8.1 fremgår, at der er tydelige forskelle mellem ikke-forsørgere og forsørgere. Forsørgerne er gennemsnitligt ældre, oftere kvinder og tager oftere erhvervs- og mellemlange videregående uddannelse. Desuden er der også forskelle på hhv. ikke-forsørgerne og forsørgerne hhv. før og efter reformen. Det ses dog, at ændringerne i karakteristika i høj grad følger samme tendens på tværs af de to grupper med undtagelse af uddannelsessammensætningen. Her kan man se, at andelen, der tager en erhvervsuddannelse, falder ca. 4 procentpoint mere for ikke-forsørgerne end forsørgerne, og at andelen der tager en mellemlang videregående uddannelse falder ca. 4 procentpoint mere for forsørgerne end ikke-forsørgerne. Denne forskel i udvikling skal der kontrolleres for i estimationen af ydelseseffekten for at kunne isolere effekten af den lavere ydelse for ikke-forsørgere fra effekten af
Boks. 1. Det udvidede frie sygehusvalg, jf. Sundhedslovens § 87
Stk. 1. En person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesyge- huse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 2 måneder kan tilbyde behandling ved egne sy- gehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis be- nytter, jf. dog stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sy- gehus.
Stk. 2. Når personen er henvist til behandling af alvorlig sygdom, er fristen, jf. stk. 1, dog 1 måned.
Stk. 3. En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan væl- ge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.
Stk. 4. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1 og 3 og § 82 a.
Boks. 7. Kriterier for konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser, jf. rapport fra Det Rådgivende Ud- valg (2003)
Boks. 4.3: Provisioner, overskudsdelinger mv. i aftaler med foreninger mv.
Boks. 3.4.1 Aktieselskabslovens § 23 b Selskabet afholder samtlige omkostninger forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral. Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kon- toførende institutter om, at aktionærerne på selskabets regning kan
Boks. 3.4.2 De væsentligste finansielle instrumenter mængde af et nærmere specificeret finansielt aktiv på en forud aftalt dato og pris, opnår mulighed for at tjene på kursudviklingen, på sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer.
Boks. 1. Eksempel på beskrivelse af de to scenarier Referencescenariet Referencescenariet udgøres af et vandværk som årligt indvinder 95.000 m3 vand, hvoraf der er et spild på ca. 20.000 m3. Vandværket har 900 brugere og antallet af forbrugere, og dermed også efterspørgslen, forventes at være stabilt de kommende 15 år. De 15 år svarer til en tidsperiode projektet vurderes på. Projektscenariet I projektscenariet implementeres variabel trykstyring på det beskrevne anlæg i referencescenariet. Fordelene herved er bl.a. at servicetrykket kan tilpasses en variabel efterspørgsel, så der ikke altid er tryk svarende til spidsbelastning. Dermed opstår et lavere energiforbrug og mindre lækagetab. Derudover forlænges levetiden på pumper og rør (reducerede omkostninger til vedligehold).
Boks. 1. Hvor kan man med succes udbrede brugen af resultatløn? Udsagn fra respondenter Alle funktioner – hvis der nytænkes. Områder, hvor der kan afstikkes in- dividuelle mål.
Boks. 2. Opgaver, der ikke er egnede til resultatløn. Udsagn fra respondenter