Brugergrupper eksempelklausuler

Brugergrupper. TELMA systemforvaltning faciliteter en national brugergruppe, hvor to repræsentanter fra hver landsdel deltager. Brugergruppen arbejder med ændringsønsker til videreudvikling og test af TELMA Medarbejder- og Borgerløsningen. Hver landsdel etablerer en lokal brugergruppe, hvorfra repræsentanterne til den nationale brugergruppe udpeges. Den lokale brugergruppe i Landsdel Midt består af SPOC, samt en repræsentant fra hver monitoreringsenhed, som vælges umiddelbart efter implementeringsstart. Link til information om Telma forvaltningen, der varetages af Region Nordjylland (herunder forretningsstyregruppe og brugergruppe): xxxxx://xx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx- samarbejdspartnere/telma/forvaltning Link til brugervejledning om TELMA: Brugervejledning til Telma for medarbejdere - Telma - WIKI - Telemedicin Confluence (xxxxxxxxx.xxx)
Brugergrupper. Der etableres en række brugergrupper bestående af medarbejdere suppleret med eksterne relevante ressourcepersoner (samarbejdspartnere og borgere). Såvel tema- er som deltagere i brugergrupperne udpeges af chefgruppen. Grupperne fungerer som udviklingsenheder og skal udarbejde oplæg til indhold in- denfor de udpegede fagområder. Grupperne skal desuden i samarbejde med bruger- koordinatorerne formulere og udvikle krav og ønsker til de tværgående funktioner i den fremtidige bygning, til videre formidling i brugerkoordineringsgruppen. Der udpeges en tovholder for den enkelte brugergruppe, der er ansvarlig for afrap- portering og løbende opsamling af gruppens arbejde, samt løbende koordinering med brugerkoordinatorer og projektledelse efter behov. Hver brugergruppe skal udarbejde et samlet oplæg for det enkelte fagområde med indstillinger til chefgruppen. Gruppernes samlede oplæg og afrapporteringer afleveres til chefgruppen med anbefalinger samt til projektledelsen til brug for koordinering og eventuel videre analyse i relation til byggeprocessen. Brugerkoordinatorerne deltager løbende i brugergruppernes møder med henblik på ideudvikling og opsamling i forhold til de tværgående temaer. Projektchef 1 (Proces- chefen) deltager efter behov.
Brugergrupper. Ved indgåelse af fælles indkøbsaftaler i Dragør Kommune nedsættes der brugergrupper bestående af personer fra de berørte afdelinger og institutioner. Brugergrupperne beslutter: o hvilken kvalitet og produkttyper, der skal købes o via evaluering om kvaliteten lever op til forventningerne Økonomiafdelingen beslutter: o hvad der skal købes o hos hvem det skal købes o til hvilke kommercielle vilkår såsom priser det skal købes imens man decentralt beslutter: o hvornår man vil købe o hvornår og hvor det skal leveres o og som hovedregel i hvor store mængder
Brugergrupper. Lejer fastlægger selv temaer og omfang, men det forventes, at brugergrupperne har en løbende dialog og koordinering med bygherres brugerkoordinatorer for at optime- re tværgående funktioner og udvikling. Det forventes desuden, at brugergrupperne leverer kvalificerede output vedr. indhold og forhold af byggeteknisk karakter til brug for Multimediehussekretariatet samt bygherres rådgivere i det omfang, det har rele- vans for byggeprocessen. Multimediehussekretariatet præsenteres løbende for brugergruppernes output. Ved sammenfald eller tæt relation mellem temaer for bygherres og lejers bruger- grupper etableres samarbejdsrelation mellem disse for at øge udvikling og synergief- fekt.
Brugergrupper. For at sikre optimal viden til udarbejdelse af kravspecifikationer ved de enkelte udbud, benyt- ter Aalborg Kommune brugergrupper. Uanset om det er en forvaltningsaftale eller en tværgående aftale forpligter alle afdelinger og institutioner sig til at deltage aktivt i en brugergruppe. Brugergrupperne består af fagpersonale inden for det specifikke udbudsområde, samt AK Indkøbs udbudskonsulent på området. Brugergrupperne medvirker med deres erfaring og viden til at afdække behov og fastsætte krav mv. forud for et udbud, samt foretager løbene evaluering af aftalerne, således alle gevin- ster opnås. I denne proces arbejdes der sammen med Xxxxx, for at definere hvilke områder, hvor der kan købes mere ”grønt” ind. Dette er også set i forhold til den vedtagne Bæredygtighedsstrategi, samt de mål man har i ”Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb” (POGI), som AK Indkøb er medlem af. AK Indkøbs primære opgave er at sikre, at Indkøbspolitikkens formål udmøntes i de konkrete indkøbsaftaler under iagttagelse af lovgivning og Aalborg Kommunes strategier og politikker, herunder Bæredygtighedsstrategi. Kravspecifikationer ift. til de enkelte områder varetages primært af det fagpersonale som deltager i brugergrupperne i samarbejde med AK Indkøbs udbudskonsulent. De fleste aftaler er på varekøbsområdet, samt enkelte tjenesteydelser. Herudover fungerer AK Indkøb som konsulenter i forbindelse med indkøb, som ikke er aftale- dækket og ved andre større specielle indkøb. Konsulentfunktionen kan også udøves over for andre kommuner og offentlige myndigheder. Under selve udbudsprocessen er det udbudskonsulenten, der koordinerer opgaverne ift. bru- gergrupper og markedsanalyse, herunder undersøge hvilke leverandører der findes på marke- det (samt i kommunen) til det givne udbud, samt undersøge den eventuelle udvikling der er sket på vareområdet mm. AK Indkøb varetager kontraktopfølgningen med Aalborg Kommunes aftaleleverandører, pris- tjek, statusmøder med leverandører mm. Udover selve udbudsprocessen står AK Indkøb også for de efterfølgende faser. Herunder til- budsfasen indeholdende hensigtserklæringer, afslagsmeddelelser, aktindsigter og klagesager. Yderligere står AK Indkøb for kontraktfasen indeholdende statusmøder på eksisterende aftaler, uoverensstemmelser, aftaleforlængelser, mm. Derudover står AK Indkøb for implementerings- fasen med at informere Aalborg Kommunes brugere om de indgåede aftaler og hertil sørger AK Indkøb for, at alle indkøbsaftaler er at finde i True Trade...
Brugergrupper. Bygherrerådgiveren vil således som alt overvejende udgangspunkt ikke have kontak- ten til eller koordineringen af brugergrupperne. Bygherrerådgiveren vil dog skulle kunne analysere oplæg og afrapporteringer fra brugergrupperne med henblik på identificering af afledte konsekvenser i forhold til byggeprocessen.
Brugergrupper. Skanderborg Bibliotekerne har gennem flere år arbejdet med brugergrupper, hvor også lokale aften- skolerepræsentanter medvirker. Til hvert lokalbibliotek er der tilknyttet en frivillig gruppe, som har til opgave at lave lokale arrangementer. Biblioteket faciliterer pro- cessen omkring brugergrupperne. En biblioteksmedar- bejder tilknyttet hver gruppe som sekretær/tovholder, sørger for PR og har ansvar for økonomi. Brugergrup- perne har penge at arbejde med: Ved hvert sted har de et rammebeløb på 50.000 kr. til rådighed hvert år. Brugergrupperne har det primære ansvar for afvikling af arrangementer. Det betyder, at de lokale kulturarrangementer altid har relevans og opbakning. En udfordring for brugergrupperne er dog, at det kan være vanskeligt at rekruttere nye og yngre deltagere, som ikke lige ligner den klassiske biblioteksbruger. Hvilken økonomi bærer samarbejdet? “Aftenskolernes 10% pulje har gjort fællesaktiviteterne mulige. Vi puljer midlerne, en oplægsholder hyres, bib- lioteket laver PR og regnskab og lægger mandskabs- timer i gennemførelsen!” (Teamleder Xxxx Xxxxxxxxxx, Skanderborg Bibliotek) Men også på it-området har der været et vist øko- nomisk samarbejde: AOF har fx betalt halvdelen af maskinparken i bibliotekets it-undervisningslokale, og de har fortsat kunder til den længerevarende it- undervisning. Ligesom de også fortsat benytter biblio- tekets it lokale. Der er ingen konflikt her. Man supplerer hinanden. Tidligere har biblioteket gennemført nogle korte workshops eller introduktioner til bl.a. billed- behandlingsprogrammer. Men tidligere tiders åbne it-værksted 1½ time om ugen er nu lukket og erstattet af “Book en bibliotekar”. Den egentlige it-undervisning foregår derfor i AOF regi men i bibliotekets lokaler. Idé: Skanderborg Kommune tilbyder samtlige med- arbejdere et kursus på Folkeuniversitetet hver sæson. Kommunen betaler kursusafgiften, medarbejderne bruger blot deres fritid på det. En ren win-win situa- tion. Kunne denne idé måske udbredes på landsplan til også at indbefatte aftenskolernes kurser? HVAD FÅR VI UD AF DET? • Kompetente sparringspartnere: Beslutningerne bliver kvalificeret og ny viden bliver delt • Nye målgrupper – aftenskolerne tiltrækker kursister, som ikke plejer at bruge biblioteket – og fx gennem de litterære lørdage lærer kursisterne også konkret at bruge biblioteket • Bredere netværk har betydning i formidlingen til og rekruttering af deltagere/publikummer • Mere muskelkraft fordi vi puljer pengene til foredrags...
Brugergrupper. I forbindelse med udbud og indgåelse af indkøbsaftaler inddrager Indkøbskontoret i størst mu- ligt omfang decentrale indkøbere ved nedsættelse af brugergrupper. Brugergrupper sammen- sættes så bredt som muligt for at sikre, at der opnås faglig ekspertise og suppleres med repræ- sentanter for miljø- og sikkerhedsområderne, hvor det er relevant. Brugergruppen deltager i udarbejdelse af kravspecifikationer, tilbudsvurdering, produktudvæl- gelse, afprøvning, formidling samt løbende evaluering af aftalerne. Ved samarbejde med andre kommuner sammensættes brugergruppen med repræsentanter fra de deltagende kommuner.

Related to Brugergrupper

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Funktionærlov For omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 19 Opsi- gelse og § 21 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede). Bemærkning: Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle må- nedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funkti- onærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efter- løn (jf. funktionærlovens § 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Målgruppe (r): Indhold og praksis:

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.