Tværgående temaer eksempelklausuler

Tværgående temaer. Kvalitets­ og kompetenceudvikling, økonomi og kommunikation, herunder sundheds-it un- derstøtter og bidrager til at udvikle samarbej- det i aftaleperioden.
Sample 1Sample 2
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Tværgående temaer. Sundhedsaftalen behandler en række tværgående temaer i et særskilt kapitel. Der- udover inddrages temaerne i forhold til de enkelte obligatoriske indsatsområder. Vi vurderer, at de tværgående temaer inddrages i relevant omfang. Der er fokus på at understøtte udviklingen af borgernære sundhedstilbud og på at styrke sammenhængen mellem kommunale tilbud og almen praksis. Vi bemærker således, at det er et politisk mål at udvikle et integreret og borgernært sundhedsvæ- sen, og at der er fokus på planlagt og aftalt opgaveoverdragelse. Vi bemærker der- udover, at forløbsbeskrivelser anvendes som koncept i forhold til at beskrive kom- munikation og samarbejde mellem parterne i typiske patientforløb. Konceptet kan hensigtsmæssigt udvikles til at omfatte flere målgrupper og forløb. Der er fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling og på rådgivning mellem sek- torer, herunder på faglig udvikling på tværs af psykiatri og somatik. Der er fokus på koordination af kapacitet. Vi bemærker således, at parterne har af- talt rammerne for udveksling af aktivitetsdata og gensidig orientering om forvent- ninger til aktivitet. Der er fokus på inddragelse af patienter og pårørende. ’Borgeren som partner’ er således et politisk mål i aftalen, hvor der er fokus på inddragelse af brugere dels i deres eget forløb, dels i den organisatoriske planlægning. Inddragelse af brugere i den konkrete planlægning af sundhedsvæsenet er et udviklingsområde, som hen- sigtsmæssigt kan konkretiseres. Det er vores generelle anbefaling, at borgere ind- drages både i beslutninger om egen sundhed og i forhold til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Der er fokus på lighed i sundhed. ’Mere sundhed til alle’ er et politisk mål i aftalen. Vi bemærker således, at der er fokus på borgere med kronisk sygdom, herunder multisygdom, og på borgere med psykisk lidelse samt på sårbare grupper, som har behov for støtte. Der igangsættes en række initiativer med henblik på at styrke bor- gernes mestringsevne, se nedenfor. Der er fokus på dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Vi bemærker således, at der skal udarbejdes en handleplan for fælles og systema- tisk kvalitetsudvikling, ligesom der prioriteres ressourcer til forskning. Derudover, at der er fokus på patientsikkerhed, herunder at samarbejdet om opfølgning på util- sigtede hændelser fortsættes.
Sample 1
Tværgående temaer. Bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fastlægger en række tværgående temaer, som Sundhedsaftalen i relevant omfang skal tage udgangspunkt i. Temaet om arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning er beskrevet under de enkelte indsatsområder. De øvrige temaer er beskrevet generelt i dette kapitel. De aftalte indsatser i kapitel 4–7 konkretiserer, hvordan vi i Nordjylland fx vil arbejde med borgerinddragelse, og hvordan vi vil ar- bejde hen imod mere lighed i sundhed.
Sample 1
Tværgående temaer. Tabel 40: Tværgående temaer Tema Beskrivelse
Sample 1
Tværgående temaer. Samarbejdsaftale mellem Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) og de nordjyske kommuner Patientens Team på tværs af sektorer - Principper for det gode forløb Sundheds-IT Fælles telemedicinsk servicefunktion – TeleCare Nord Samarbejdsaftale om Telemedicinsk sårvurdering * Aftaler hvor ikke alle 11 kommuner har tilsluttet sig.
Sample 1

Related to Tværgående temaer

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Arbejdstid Stk. 1 Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Fuldmagt Kort, personlig sikkerhedsforanstaltning og Mastercard ID Check må kun bruges af dig personligt. Hvis du ønsker, at en anden person skal kunne anvende din kortkonto, skal denne person have sit eget familiekort, personlig sikkerhedsforanstaltning og sin egen Mastercard ID Check, se punkt 2.21. Ønsker du ikke længere, at personen skal kunne hæve på kontoen, skal det fysiske kort klippes over og smides i skraldespanden, og Mastercard på mobil skal slettes i forbindelse med, at du skriftligt kalder fuldmagten tilbage.

  • Selvrisiko 14.7.1 Ved enhver skade gælder der en selvrisiko på 1.086 kr. (basisår* 2022).

  • Samarbejde Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til rammeaftalen. Leverandørens besøg skal aftales i forvejen med den enkelte afdeling/institution. Leverandøren skal optræde loyalt over for ordregiver og orientere sit personale om rammeaftalen i sin helhed. Leverandøren skal rådgive ordregiver omkring bestillinger samt yde loyal vejledning i forhold til ordregivers behov. Dette betyder bl.a., at såfremt ordregivers behov kan dækkes af tilbudslistens varer, skal leverandøren gøre ordregiver opmærksom herpå. Konstaterer ordregiver gentagne overtrædelser af dette, vil det blive anset som væsentlig misligholdelse.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.