Den anmeldte aftale. De indenlandske priser på råtræ fastlægges gennem forhandlinger mellem Danske Skoves Handelsudvalg og DTI, og hvis der opnås enighed om priserne mellem de to parter udsender foreningerne fælles vejledende priser. Det sker dog af og til, at der ikke opnås enighed mellem organisationerne for enkelte kvaliteter. I så fald udsender hver af organisationerne ensidigt fastsatte priser (hhv. grønne priser fra DS´ side og gule priser fra DTIs side). For nåletræ er forhandlingssystemet i november 1997 ændret, så der kun foregår prisforhandlinger to gange om året, nemlig i december hhv. juni. Der kan mellem disse ordinære forhandlinger kun ske forhandlinger ved en ekstraordinær udvikling på markedet. DS udsender desuden generelle handelsbetingelser. Handelsbetingelserne indeholder bestemmelser om kvantum, opmåling, mærkning og nummerering, levering ved bilfast vej, overtagelse og ejendomsret, afhentning, force majeure, produktansvar og reklamation. I den forbindelse enedes parterne i 1985 om en fællesudtalelse for "tillægspraksis", hvori det bl.a. hedder: "Den gennem det sidste års tid udbredte tillægspraksis har en tendens til at undergrave både forhandlingerne om de vejledende priser og brugen af disse. Vi ønsker derfor at understrege følgende:
A. Overhold de fælles vejledende prisers princip:
1. Pris-justeringer ……2. Service-justeringer….". Ovennævnte "tillægspraksis", der indeholder en direkte opfordring til at overholde de fælles vejledende prisers princip, gælder i dag kun for løvtræ. I november 1997 blev der indgået en ny aftale mellem DS og DTI om tillægs- og fradragsbetingelser for nåletræseffekter, der bygger på nogenlunde samme principper som betingelserne for løvtræ, men hvor opfordringen til at anvende de vejledende priser ikke længere findes. Det skal bemærkes, at foreningerne har erklæret sig parat til også at ændre tillægspraksis for bøgetræ.
Den anmeldte aftale. Den anmeldte aftale er overenskomsten mellem parterne, som regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager inden for hotel- og restaurationsbranchen. De af ansøgningen omfattede bestemmelser findes i afsnit 12: særlige regler for tjenergruppen. § 44 (nu 46) – beskæftigelse af løsarbejdere - stk. 2: "Al anvisning af løsarbejdere (reserver) foregår gennem de stedlige offentlige Arbejdsformidlingskontorer." Det fremgår, at der med dette udtryk sigtes til, at anvisning foregår ved henvendelse til nærmeste regions- eller hovedkontor. § 47 (nu 49) - specialaftale om løsarbejderes procentaflønning - stk. 2: "Al anvisning af løsarbejdere foregår gennem det stedlige offentlige Arbejdsformidlingskontor. Er arbejdsformidlingen – med nærmeste omegn – udtømt for organiserede reserver, kan der indkaldes – enten gennem Arbejdsformidlingen eller ved forretningens egen foranstaltning – uorganiserede reserver." RBF har ensidigt ophævet bestemmelsen, således at anvisning af løsarbejdere på trods af ordlyden i ovenstående bestemmelser kan ske gennem private vikarbureauer, dog således, at beskæftigelsen sker på overenskomstens løn- og arbejdsvilkår.
Den anmeldte aftale. Interessentskabsaftalen mellem de 6 olieselskaber, som trådte i kraft i 1987, har til formål at løse distributions- og transportbehovet i Københavns Lufthavn. Aftalen omfatter fælles eje og drift af en rørledning mellem Prøvestenen og Københavns Lufthavn, et brændstoflagrings- og hydrantanlæg til transport, lagring og udlevering af flybrændstof i Københavns Lufthavn, Kastrup. Hver interessent modtager selv skibsleverancer af brændstof, som oplagres på egne anlæg på Prøvestenen. Herfra pumper interessenterne brændstoffet (svarende til mængden af de enkelte interessenters salg i lufthavnen) via rørledning til BKLs pumpestation, som også er beliggende på Prøvestenen. Fra pumpestationen på Prøvestenen pumpes brændstoffet via en 6 km rørledning til BKLs tankanlæg i lufthavnen. Efter oplagring, kontrol og filtrering m.v. pumpes brændstoffet via hydranten (rørledninger) til de respektive flystandpladser. Herfra overtager interessenterne selv brændstoffet igen og tanker via køretøjer med rør og filtre, som udnytter hydranttrykket til tankning af brændstoffet til flykunderne. Den enkelte interessents brændstof blandes med de øvrige interessenters og kan ikke fysisk skilles fra disses. Det brændstof, der udleveres af et selskab, kan derfor fysisk godt hidrøre fra en andet. Anlægsinvesteringerne afholdes af interessenterne og driftsomkostninger opgøres til en gennemløbsomkostning/enhed, som betales af de enkelte interessenter.