Dokumentation Når ting er brændt eller stjålet, kan det være svært nøjagtig at huske tingenes værdi, udseende eller hvornår de er købt. For at få erstatning, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris. Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit erstatningskrav, kan DFA afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn. I egen interesse bør du derfor gemme dokumentation for køb af alle nye ting, og i mindst 5 år for mere langvarige forbrugsgoder. Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger eller købekontrakter. Er tingene købt privat, skal du sikre dig en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.
Ankenævnet for Forsikring Er der opstået uoverensstemmelser mellem sikrede og selskabet om helbredsforsikringen, og fører en fornyet henvendelse til selskabet ikke til et tilfredsstillende re- sultat, kan sikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V Telefon 00 00 00 00, kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt kla- geskema, der kan rekvireres hos If, Ankenævnets se- kretariat eller forbrugerrådet. For at klagen kan be- handles i Ankenævnet, må sikrede indbetale et mindre gebyr til Ankenævnet. Gebyret tilbagebetales, hvis sik- rede får helt eller delvis medhold i klagen eller nævnet afviser at behandle klagen.
Opsigelsesvarsler 1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra: Arbejdsgiver- side Arbejder- side Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse.
Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.
Aftalens formål Aftalen fungerer som et dialog- og styringsværktøj i samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Institutionen samt internt for hhv. kommune og kulturaktør. Aftalen indgår i kommunens almindelige tilsyn. Når Aalborg Kommune yder tilskud til institutionen, har kommunen pligt til at føre tilsyn med, at tilskuddet anvendes til de formål, hvortil det er udbetalt. Aftalen tager afsæt i Aalborg Kommunes Kulturpolitik for 2013-2018 og i Institutionens formål og opgave, jf. institutionens vedtægter. Aftalen skal være med til at fremme og udvikle kulturlivet i Aalborg Kommune og understøtte Institutionens tilbud. Aftalen giver således Aalborg Kommune samt ledelse og bestyrelse i institutionen et fælles afsæt for strategisk planlægning, langsigtede beslutninger og målrettede indsatser på de områder, aftalen omfatter. Indeværende aftale er en videreudvikling af et mangeårigt samarbejde mellem Aalborg Kommune og institutionen.
Elektronisk kommunikation Samtlige meddelelser fra os vedrørende Aftalen sendes til din emailadresse og/eller via SMS til dit mobiltelefonnummer. OiSTER udsender information, som omfatter bl.a. ordrebekræftelser, servicemeddelelser, betalingspåmindelser, rykkerbreve, inkassovarsling, meddelelser vedrørende Aftalen, herunder varsling om ændringer af abonnementsvilkår og priser, via email til den emailadresse, som du har oplyst og/eller via SMS til det mobiltelefonnummer, som du har oplyst. Du modtager således ikke meddelelserne som almindelig post. OiSTER kan dog frit vælge at fremsende meddelelser til dig som almindeligt brev. Ved ændring af din emailadresse og/eller mobiltelefonnummer er du forpligtet til straks at opdatere oplysningerne på din personlige side på XxXXXX.xx eller ved at kontakte Kundeservice, da det ellers er misligholdelse af Aftalen. Meddelelser mv., som du modtager fra OiSTER pr. email og/eller SMS på den aftalte emailadresse og/eller mobiltelefonnummer, har samme juridiske retsvirkning mht. bl.a. betalings-, accept- og klagefrister, som hvis de var modtaget med almindelig post. Det betyder, at du skal åbne og kontrollere det, der sendes til dig elektronisk, på samme måde som almindelig post. Hvis fremsendelse af meddelelser ikke kan ske til den aftalte emailadresse, er OiSTER berettiget til at opkræve et gebyr ved genfremsendelse af meddelelsen pr. almindeligt brev til dig.
Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)
