Drifts- og udviklingsaftalens formål eksempelklausuler

Drifts- og udviklingsaftalens formål. Regionsrådet har iværksat en række strategiske indsatser, der understøtter udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og hele Region Sjælland. Det gælder især: • Regionsrådets strategi ”Region Sjælland på forkant ” • Den økonomiske udviklingsplan for 2019 til og med 2022 • Fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen • Værdibaseret styring fortsætter med fokus på borgeren i centrum samt de otte nationale mål for sundhedsvæsenet og bedre kapacitetsudnyttelse på sygehu- sene Regionsrådets økonomiske udviklingsplan sikrer med fælles regionale tiltag at der på sigt bliver økonomisk råderum til flere investeringer i fremtiden. Tiltagene der skal skabe balance fokuserer på omlægninger af driften der både er ressourceeffektive og samtidig understøtter en udvikling med tilbud der afspejler borgerens behov og ønsker. Den økonomiske udviklingsplan betyder at det enkelte sygehuse i 2019 skal have øget fokus på budgetoverholdelse og realisering af de tiltag der kan forbedre det enkelte sy- gehuse økonomiske balance såsom nedbringelse af vikarforbruget m.m. Sideløbende hermed vil det enkelte sygehus indgå i udviklingen af en række af de ind- satser, som er beskrevet i den økonomiske handleplan såsom specialegennemgang, ud- vikling af det nære sundhedsvæsen og optimering af hjemtag. Den vigtigste indsats i 2019 er omlægningen af det samlede sygehusvæsen med udvik- lingen af det nære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen skal løse opgaver som tid- ligere er løftet af sygehusene og på visse områder skal sygehusene leverer sundhedstil- bud tættere på borgerne og udenfor sygehusmatriklen. Der til kommer initiativer som E-hospital og patientrettet forebyggelse som vil betyde ændringer i patienttilgangen på udvalgte områder samt stille krav om en ændret opgavetilrettelæggelse på sygehusene i samspil med initiativer i det nære sundhedsvæsen. I 2019 skal sygehuset have øget fokus på den daglige drift og udvikle samarbejdet med andre sygehuse på Sjælland med henblik på at optimere forløbene for den enkelte pati- ent. Endelig arbejdes der videre med at optimere og forbedre anvendelsen af Sundhedsplat- formen samt det nye landspatientregister der ibrugtages i starten af året. Værdibaseret styring indebærer et skarpt fokus på den værdiskabende del af indsatsen, hvor der indenfor en fast økonomisk ramme med budgetoverholdelse skabes rum til, at ledelse og medarbejdere kan arbejde innovativt og sætte den enkelte medarbejders fag- lighed i spil til borgerens bedste. Helt centralt i den v...
Drifts- og udviklingsaftalens formål. Driftsaftalerne på Socialområdet mellem de enkelte tilbud og Socialdirektøren vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Formålet med drifts- og udviklingsaftalen er at understøtte den udvikling for Socialområdet, der er fastlagt i Strategi for Socialområdet 2021 til 2024, Rammeaftale 2021-2022 på det specialiserede social- og undervisningsområde og Budgetaftale 2022 for Region Sjælland. Drifts- og udviklingsaftalen skal: Synliggøre de krav og forventninger, der stilles til de enkelte tilbud. Synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar. Synliggøre mål for udvikling. Synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen. Der henvises i øvrigt til regionens kompetenceregler. Drifts- og udviklingsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Socialdirektøren og tilbuddene, og er bl.a. omdrejningspunkt for de to årlige dialogmøder mellem Socialområdets ledelse og tilbuddene.
Drifts- og udviklingsaftalens formål. Driftsaftalerne på Socialområdet mellem de enkelte tilbud og Socialdirektøren vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2021. Formålet med drifts- og udviklingsaftalen er at understøtte den udvikling for Socialområdet, der er fastlagt i Strategi for Socialområdet 2021 til 2024, Rammeaftale 2021-2022 på det specialiserede social- og undervisningsområde og Budgetaftale 2021 for Region Sjælland. Drifts- og udviklingsaftalen skal: – Synliggøre de krav og forventninger, der stilles til de enkelte tilbud. – Synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar. – Synliggøre mål for udvikling. – Synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen. Der henvises i øvrigt til regionens kompetenceregler. Drifts- og udviklingsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Socialdirektøren og tilbuddene, og er bl.a. omdrejningspunkt for de to årlige dialogmøder mellem Socialområdets ledelse og tilbuddene. Grundet COVID-19 har en række af indsatserne i drifts- og udviklingsaftalen for 2020 måtte udsættes og dele af målene for udvikling er derfor ikke nået. Dele af drifts- og udviklingssaftalen for 2020 overføres derfor til 2021 navnlig med betydning for første halvdel af 2021. COVID-19 har også betydet, at den oprindeligt planlagte proces, hvor der skulle sættes gang i arbejdet med Strategi 3.0 i foråret 2020, så strategien kunne vedtages inden sommerferien 2020 og danne baggrund for efterårets arbejde dels med Socialområdet overordnede drift- og udviklingsaftalen og dels med drifts- og udviklingsaftalerne med de enkelte tilbud, har måtte omlægges. Arbejdet med drift- og udviklingsaftalerne for 2021 og fastlæggelse af Strategi 3.0 er sket parallelt.

Related to Drifts- og udviklingsaftalens formål

  • Aftalens formål Aftalen fungerer som et dialog- og styringsværktøj i samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Institutionen samt internt for hhv. kommune og kulturaktør. Aftalen indgår i kommunens almindelige tilsyn. Når Aalborg Kommune yder tilskud til institutionen, har kommunen pligt til at føre tilsyn med, at tilskuddet anvendes til de formål, hvortil det er udbetalt. Aftalen tager afsæt i Aalborg Kommunes Kulturpolitik for 2013-2018 og i Institutionens formål og opgave, jf. institutionens vedtægter. Aftalen skal være med til at fremme og udvikle kulturlivet i Aalborg Kommune og understøtte Institutionens tilbud. Aftalen giver således Aalborg Kommune samt ledelse og bestyrelse i institutionen et fælles afsæt for strategisk planlægning, langsigtede beslutninger og målrettede indsatser på de områder, aftalen omfatter. Indeværende aftale er en videreudvikling af et mangeårigt samarbejde mellem Aalborg Kommune og institutionen.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Kundens forpligtelser 6.1 Det er en forudsætning for assistancens udførelse:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Opsigelsesvarsler 1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra: Arbejdsgiver- side Arbejder- side Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse.

  • Dækningsområde Aftalen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler på nyt lønsystem og med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. De i § 1 omhandlede ledere, lærere og børnehaveklasseledere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer – tjenestemandspensionsret som følger: Optjener tjenestemandspensionsret svarende til lønnen på det skalatrin, der er lig med eller nær- mest under den aftalte intervalløn på tidspunktet for implementering af denne aftale, tillagt 2 eks- tra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. De 2 skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende, jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberet- tigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Ledere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, har ret til tjenestemandspension på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 32 og 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjeneste- mandspensionsret. Skalatrin 32 opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er op- nået, opnås skalatrin 32 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 33 opnås efter 2 år på ska- latrin 32 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 31 og eventuelt skalatrin 32, uanset om tiden på ska- latrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.

  • Gyldighedsområde Stk. 1. Denne overenskomst gælder i såvel Provinsen som i København.

  • Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)

  • Ikrafttræden og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Funktionæroverenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. København, den 29. juni 2010 For Post Danmark A/S For Fagligt Fælles Forbund Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende aftale er der indar- bejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2010. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter § 21