e-faktureringsdirektivet eksempelklausuler

e-faktureringsdirektivet. Af e-faktureringsdirektivets artikel 1 fremgår det, at an- vendelsesområdet for direktivet er elektroniske fakturaer, der er udstedt som følge af opfyldelse af kontrakter, som henhører under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 243 (forsy- ningsvirksomhedsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rå- dets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 1 (koncessionsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets di- rektiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65, eller Europa- Parlamentets og Europa-Parlamentets og Europa-Parlamen- tets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om sam- ordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndighe- ders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 216, side 76, (for- svars- og sikkerhedsdirektivet). Derudover gælder der en række undtagelser, da direktivet ikke finder anvendelse på elektroniske fakturaer udstedt som følge af opfyldelse af kontrakter, der henhører under for- svars- og sikkerhedsdirektivet, hvis udbuddet og opfyldelsen af kontrakten er erklæret hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i en med- lemsstat, og forudsat at medlemsstaten har fastslået, at de berørte væsentlige interesser ikke kan sikres ved mindre ind- gribende foranstaltninger. E-faktureringsdirektivet har et formål og et anvendelses- område, der er forskelligt fra det i direktiv 2006/112/EF jf. EU-Tidende 2006, nr. L347, side 1 (momsdirektivet), og derfor berører det ikke de bestemmelser om anvendelsen af elektroniske fakturaer til momsformål, som er indeholdt deri, og som i dansk ret er implementeret i momsbekendtgø- relsen.
e-faktureringsdirektivet. I modsætning til de gældende nationale regler for elektro- nisk fakturering indeholder direktivet definitioner af en ræk- ke pligtsubjekter samt tekniske begreber, der har relevans for elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige ud- bud, jf. herved direktivets artikel 2, nr. 1-11. Direktivet in- deholder således legale definitioner af »elektronisk faktura«, »elementer i en elektronisk faktura«, »semantisk datamo- del«, »syntaks«, »syntaktiske bindinger«, »ordregivende myndigheder«, »ikkestatslige ordregivende myndigheder«, »indkøbscentraler«, »ordregivende enheder«, »international standard« samt »europæisk standard«.
e-faktureringsdirektivet. Direktivets formål er at fjerne de tværnationale handels- hindringer, der skyldes flere parallelle retlige krav og tekni- ske standarder i forbindelse med elektronisk fakturering og manglen på interoperabilitet. Fastsættelsen af kerneelemen- terne for elektronisk fakturering skal dermed gøre det lettere at sende og modtage elektroniske fakturaer mellem syste- mer, som er baseret på forskellige tekniske standarder jf. præambelbetragtning 5 i e-faktureringsdirektivet. Selve kravet til kerneelementerne er fastsat i direktivets artikel 6, hvoraf det fremgår, at en elektronisk fakturas ker- neelementer består af: »proces- og fakturaidentifikatorer«, »faktureringsperiode«, »sælgeroplysninger«, »køberoplys- ninger«, »oplysninger om betalingsmodtager«, »oplysninger om sælgers fiskale repræsentant«, »kontraktreference«, »le- veringsoplysninger«, »betalingsinstrukser«, »oplysninger om tillæg eller rabat«, »vareoplysninger«, »samlet faktura- beløb« og »momsoplysninger«.
e-faktureringsdirektivet. E-faktureringsdirektivets artikel 7 indeholder krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at de ordregivende myndighe- der, ordregivende enheder og indkøbscentraler modtager og behandler elektroniske fakturaer, som er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakture- ring. E-faktureringsdirektivet giver som følge af præambelbe- tragtning 5 ligeledes mulighed for, at der udover den euro- pæiske standard (EN) for elektronisk fakturering kan anven- des nationale standarder sideløbende med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering, hvis disse ikke er i strid med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. Direktivet berører ikke afsenderens ret til at vælge, om vedkommende vil sende sin faktura via den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering, nationale eller an- dre tekniske standarder eller i papirformat. Det er modtager- ne, altså de ordregivende myndigheder, ordregivende enhe- der og indkøbscentraler, der forpligtes til at modtage og be- handle fakturaen, såfremt denne er udarbejdet i overens- stemmelse med den europæiske standard (EN).

Related to e-faktureringsdirektivet

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Fakturering I henhold til lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. august 2007 med senere ændringer) skal alle fakturaer til offentlige myndigheder fremsendes elektronisk og gebyrfrit. Fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel-infrastrukturen OIORASP eller det til enhver tid fællesoffentlige format. Fakturaer og kreditnotaer skal som minimum fremsendes under forretningsprofilen Procurement-Bilsim-1.0 Fakturaer sendes elektronisk til rekvirerende afdeling/institution (jf. EAN-nummer) med angivelse af ordregivers ordrenummer og eventuelle andre ID-numre, som er nødvendige for ordregiver for en effektiv fakturabehandling. Eksempelvis kode for økonomisk tilhørsforhold. Ordrer, der er afgivet via ordregivers e-handelssystem, skal fremsendes således, at den elektroniske faktura kan modtages direkte i e-handelssystemet, hvilket muliggør efterfølgende automatisk kontrol, bogføring og betaling. Fakturaen skal indeholde: • Udstedelsesdato (fakturadato) • Fakturanummer (Nummer der kan identificere fakturaen) • Leverandørens CVR/SE-nummer • Leverandørens navn og adresse samt ordregivers/brugers navn og adresse • Tydelige varenavne og éntydige varenumre • Mængde og art af de leverede produkter/ydelser • Pris pr. enhed eksklusiv moms • Leveringsadresse • Sidste rettidige betalingsdato Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk eller ovenstående oplysninger mangler. Bestillinger fra ordregiver til ordregivers egne enheder skal faktureres enkeltvis. Der må ikke blandes varelinjer fra forskellige ordrer sammen på den samme faktura. Bestillinger fra og til brugere faktureres på samle fakturaer med varelinje for hvert xxx.xx, dog med opdeling i forhold til alder (over og under 67). Leverandøren skal kunne håndtere ændrede krav til fakturering i aftaleperioden. Leverandøren skal uden beregning for ordregiver ændre fakturering, hvis lovgivning medfører behov for ændring af fakturering. Varelinjerne skal fremgå af selve OIOUBL-fakturaen, dvs. de må ikke ligge i et vedhæftet dokument. CVR/SE-nummer: CVR/SE-nummeret som fakturaen afsendes fra, skal være i fuld overensstemmelse med det CVR/SE-nummer, som er opgivet i kontrakthavers tilbud, og som fremgår af rammeaftalen.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Begrænsninger/undtagelser Forsikringen dækker ikke:

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.