e-faktureringsdirektivet. Af e-faktureringsdirektivets artikel 1 fremgår det, at anvendelsesområdet for direktivet er elektroniske fakturaer, der er udstedt som følge af opfyldelse af kontrakter, som henhører under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 243 (forsyningsvirksomhedsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 1 2 EU-Kommissionens forordninger nr. 2015/2364/EU, 2015/2365/EU og 2015/2366/EU af 18. december 2017 indeholder tærskelværdierne for udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet ændret med virkning fra den 1. januar 2018. (koncessionsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65, eller Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 216, side 76, (forsvars- og sikkerhedsdirektivet). Derudover gælder der en række undtagelser, da direktivet ikke finder anvendelse på elektroniske fakturaer udstedt som følge af opfyldelse af kontrakter, der henhører under forsvars- og sikkerhedsdirektivet, hvis udbuddet og opfyldelsen af kontrakten er erklæret hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat, og forudsat at medlemsstaten har fastslået, at de berørte væsentlige interesser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger. E-faktureringsdirektivet har et formål og et anvendelsesområde, der er forskelligt fra det i direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet), og derfor berører det ikke de bestemmelser om anvendelsen af elektroniske fakturaer til momsformål, som er indeholdt deri, og som i dansk ret er implementeret i momsbekendtgørelsen.
e-faktureringsdirektivet. I modsætning til de gældende nationale regler for elektronisk fakturering indeholder direktivet definitioner af en række pligtsubjekter samt tekniske begreber, der har relevans for elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud, jf. herved direktivets artikel 2, nr. 1-11. Direktivet indeholder således legale definitioner af »elektronisk faktura«, »elementer i en elektronisk faktura«, »semantisk datamodel«, »syntaks«, »syntaktiske bindinger«, »ordregivende myndigheder«, »ikkestatslige ordregivende myndigheder«, »indkøbscentraler«, »ordregivende enheder«, »international standard« samt »europæisk standard«.
e-faktureringsdirektivet. Direktivets formål er at fjerne de tværnationale handelshindringer, der skyldes flere parallelle retlige krav og tekniske standarder i forbindelse med elektronisk fakturering og manglen på interoperabilitet. Fastsættelsen af kerneelementerne for elektronisk fakturering skal dermed gøre det lettere at sende og modtage elektroniske fakturaer mellem systemer, som er baseret på forskellige tekniske standarder jf. præambelbetragtning 5 i e-faktureringsdirektivet. Selve kravet til kerneelementerne er fastsat i direktivets artikel 6, hvoraf det fremgår, at en elektronisk fakturas kerneelementer består af: »proces- og fakturaidentifikatorer«, »faktureringsperiode«, »sælgeroplysninger«, »køberoplysninger«, »oplysninger om betalingsmodtager«, »oplysninger om sælgers fiskale repræsentant«, »kontraktreference«, »leveringsoplysninger«, »betalingsinstrukser«, »oplysninger om tillæg eller rabat«, »vareoplysninger«, »samlet fakturabeløb« og »momsoplysninger«.
e-faktureringsdirektivet. E-faktureringsdirektivet artikel 7 indeholder krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at de ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og indkøbscentraler modtager og behandler elektroniske fakturaer, som er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. E-faktureringsdirektivet giver ligeledes mulighed for, at der udover den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering kan anvendes nationale standarder sideløbende med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering, hvis disse ikke er i strid med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. Direktivet berører ikke afsenderens ret til at vælge, om vedkommende vil sende sin faktura via den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering, nationale eller andre tekniske standarder eller i papirformat. Det er modtagerne, altså de ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og indkøbscentraler, der forpligtes til at modtage og behandle fakturaen, såfremt denne er udarbejdet i overensstemmelse med den europæiske standard (EN).