Common use of Eksempler Clause in Contracts

Eksempler. Følgende betingelser vil normalt blive anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet: – Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel – Betingelse om købesummens erlæggelse – Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende – Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstat- ning" Videre fremgår bl.a. at: "Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt betingelserne opfyldes eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt." Ovennævnte eksempler viser at resolutive aftaler, oftest kun indeholder betingelser som har karakter af formalia. I skatteyders sag er betingelserne ikke kun et spørgsmål om formalia, men betingelserne er af sådan en karakter, at der hersker en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelserne bliver opfyldt. I Skatterådets afgørelse, if. TfS 2009, 8, udtrykkes afgrænsningen mellem resolutiv og suspensiv således: “Hvis betingelsen nærmest har karakter af en formsag, og der ikke hersker reel tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt, er betingelsen resolutiv, og aftalen anses i skattemæssig henseende for indgået på aftaletidspunktet. Hersker der derimod reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, er betin- gelsen derimod suspensiv. Aftalen anses da i skattemæssig henseende først for indgået, når betingelsen er opfyldt." I TfS 2009, 8 nævnt ovenfor søgte et konsortium bindende svar i forbindelse med erhvervelsen af en butikskæde, hvor det for konsortiet var af betydning at erhverve dels et tilstrækkeligt antal aktier i butikskædeselskabet, dels at erhverve et ønsket minimum af selve butikkerne i kædesamarbejdet. Det fremgik af sagen, at transaktionens gennemførelse bl.a. var betinget af: – gennemførelse af due diligence, der ikke afdækkede væsentlige negative forhold, – at konsortiet via aktieerhvervelser kunne komme op på at besidde mindst 2/3 af stemmerne i butikskæ- deselskabet, – at butiksejere svarende til 2/3 af det samlede EBITDA i 2006 accepterede at sælge, – at de aktive sælgende aktionærer fortsatte som ansatte i en vis periode efter overdragelsen, og at de påtog sig konkurrenceklausuler, og – at nærmere bestemte vedtægtsændringer i butikskædeselskabet blev gennemført. Efter en nærmere gennemgang af disse mange betingelser nåede Skatterådet frem til, at der var reel usikkerhed om betingelsernes opfyldelse, ligesom konsortiet ikke havde bestemmende indflydelse på, hvorvidt betingelserne ville blive opfyldt eller ej. Af disse grunde “skønnes (betingelserne) at måtte anses som suspensive betingelser", som det hedder i SKATs indstilling, der blev tiltrådt af Skatterådet. De skatteretlige konsekvenser af aftalen var derfor udskudt indtil det kunne konstateres, om betingelserne blev opfyldte. Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af 7. juni 2004. (SKM 2004.265. ØLR) Denne sag drejede sig om, hvorvidt en i 1996 eller 1997 havde opnået en gældsfritagelse i forbindelse med en i 1996 indgået aftale med Bikuben. Landsskatteretten fandt efter en konkret bedømmelse, at gældseftergivelsen var sket i 1997. I sagen ville aftalen mellem Bikuben og skatteyder indebære, at Bikubens resttilgodehavende hos skatte- yder helt eller delvist blev eftergivet, hvis ejendommen ikke blev solgt til en pris, der dækkede Bikubens tilgodehavende. Hvis ejendommen blev solgt til en højere pris end Bikubens tilgodehavende, ville aftalen derimod indebære, at Bikuben fik mere end dækket sit tilgodehavende, og denne mulighed var der udtrykkeligt taget højde for i parternes aftale. Landsretten udtaler, at "Først da ejendommen ... 1 blev solgt ved købsaftale af 6. august 1997, kunne det konstateres, at Bikuben ikke fik dækning for sit resttilgodehavende, og H1 Danmark A/S opnåede herved en gældsefter- givelse. Landsretten finder derfor, at gældseftergivelsen må anses som sket i indkomståret 1997. Dette understøttes tillige af, at BG Bank den 15. marts 2001 i en skrivelse til advokat HA bekræftede, at BG Bank den 8. august 1997 som led i en frivillig ordning eftergav H1 Danmark A/S selskabets gæld til BG Bank på i alt 2.009.619,49 kr..." I sagen lægges således vægt på, at det først i 1997 ville vise sig, om en gældsnedsættelsesaftale ville blive resultatet af den i 1996 indgåede aftale. Det er vores opfattelse, at de to ovenfor nævnte afgørelser understøtter, at aftalen i nærværende sag skal anses som suspensiv. Aftalen om gældseftergivelse mellem Debitor og Banken er endvidere betinget af, at Debitor er i live frem til aftalens ophør. Det kan oplyses at Debitor, der er 64 år, har Atrieflimren. Atrieflimren medfører en forhøjet risiko for dødsfald. Det fremgå af hjemmesiden Xxxxxxx.xx at Atrieflimren er årsag til 15 - 25 pct. af alle apopleksitilfælde og at risikoen er seksdoblet og for død næsten fordoblet. Til støtte for, at betingelsen omkring fortsat at være i live i sig selv og sammen med de øvrige betingelser udskyder beskatningstidspunktet kan særligt henvises til SKM 2007.502. SR. I denne sag fandt Skatterådet, at den omstændighed, at udbetalinger fra en bonusordningen bortfaldt ved medarbejderens død, medførte, at retserhvervelsen måtte anses for udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kunne opgøres. Gældseftergivelsesaftalen er endvidere betinget af, at ejendommens værdi i 2017. Ved en værdistigning på ca. 50 %, vil Banken dækkes fuldt ud og aftalen om saldokvittering bortfalder. Værdistigninger på ejendommene er konjunkturbestemt, og dermed ikke undergivet parternes rådig- hed. Konjunkturudviklingen på landbrugsejendomme er påvirket af den generelle udvikling i økonomien, men også i udviklingen i økonomien i branchen, hvilket igen er afhængig af afregningspriser på verdens- plan samt reguleringen af erhvervet. Alle forhold som ingen af parterne har indflydelse på. Dette under- støttes bl.a. af, at der kan indtræffe andre begivenheder, som gør, at Banken ikke giver saldokvittering. Tidsmæssigt kan det først ved vurdering af de pantsatte ejendomme, som sker i 2017, konstateres om Debitor opnår saldokvittering, og i givet fald, hvor stor gældseftergivelsen bliver. Sammenfattende kan det godtgøres at aftalen om frivillig akkord indeholder betingelser som er suspensi- ve og derfor skal der først ske underskudsmodregning i 2017. De to suspensive betingelser som aftaleparterne ikke har indflydelse på, og som bevirker at der ikke gives en saldokvittering er: – Skatteyders forhøjede risiko for dødsfald pga. atrieflimren. – Usikkerheden på om konjunkturerne vil indebære, at der ikke gives nogen saldokvittering.

Eksempler. Følgende betingelser vil normalt blive anset Den selvejende institution kan ikke uden forudgående samtykke fra kommunen påtage sig forpligtelser, der finansieres ved optagelse af lån”. ”Den selvejende institution kan ikke uden forudgående samtykke fra kommunen påtage sig forpligtelser, der finansieres ved optagelse af lån, der har eller kan have betydning for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet: – Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel – Betingelse om købesummens erlæggelse – Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende – Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstat- ning" Videre fremgår bl.a. at: "Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt betingelserne opfyldes eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt." Ovennævnte eksempler viser at resolutive aftaler, oftest kun indeholder betingelser som har karakter af formaliaopgavevaretagelsen. I skatteyders sag er betingelserne det omfang kommunen afviser at meddele samtykke til optagelse af lån, kan institutionen opsige driftsoverenskomsten med forkortet varsel, jf. punkt (punkt nr.) ) (Opsigelsesbestemmelse). ”Institutionen kan ikke kun indgå løbende kontrakter med et spørgsmål om formaliaopsigelsesvarsel på mere end 6 måneder, men betingelserne er uden kommunens forudgående godkendelse”. KOMMUNESTYRELSESLOVEN § 2 | Guide til indgåelse og fortolkning af sådan en karakterdriftsoverenskomster side 17 ”Institutionens indgåelse af kontrakter, at der hersker en reel usikkerhed omhar eller kan have væsentlig betydning for opgavevaretagelsen, hvorvidt betingelserne bliver opfyldtforudsætter kommunens godkendelse”. I Skatterådets afgørelse, if. TfS 2009, 8, udtrykkes afgrænsningen mellem resolutiv og suspensiv således: “Hvis betingelsen nærmest har karakter Optagelse af en formsag, og der ikke hersker reel tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt, er betingelsen resolutiv, og aftalen anses i skattemæssig henseende for indgået på aftaletidspunktet. Hersker der derimod reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, er betin- gelsen derimod suspensiv. Aftalen anses da i skattemæssig henseende først for indgået, når betingelsen er opfyldt." I TfS 2009, 8 nævnt ovenfor søgte et konsortium bindende svar i forbindelse med erhvervelsen af en butikskæde, hvor det for konsortiet var af betydning at erhverve dels et tilstrækkeligt antal aktier i butikskædeselskabet, dels at erhverve et ønsket minimum af selve butikkerne i kædesamarbejdet. Det fremgik af sagen, at transaktionens gennemførelse bl.a. var betinget af: – gennemførelse af due diligencelån, der ikke afdækkede væsentlige negative forholdhar betydning for opgavevaretagelsen, – at konsortiet via aktieerhvervelser kunne komme op kan eksempelvis foreligge ved omlæg- ning af eksisterende finansiering m.v. Konverterer institutionen eksisterende lån med henblik på at besidde mindst 2/3 af stemmerne i butikskæ- deselskabetopnå besparelser på renter og afdrag, – at butiksejere svarende til 2/3 af det samlede EBITDA i 2006 accepterede at sælgebør dette oftest kunne foretages uden kommunens godkendelse, – at de aktive sælgende aktionærer fortsatte som ansatte i idet der typisk ikke herved består en vis periode efter overdragelsen, og at de påtog sig konkurrenceklausuler, og – at nærmere bestemte vedtægtsændringer i butikskædeselskabet blev gennemført. Efter en nærmere gennemgang af disse mange betingelser nåede Skatterådet frem til, at der var reel usikkerhed om betingelsernes opfyldelse, ligesom konsortiet ikke havde bestemmende indflydelse på, hvorvidt betingelserne ville blive opfyldt eller ej. Af disse grunde “skønnes (betingelserne) at måtte anses som suspensive betingelser", som det hedder i SKATs indstillingrisiko, der blev tiltrådt af Skatterådetkan have betydning for opgavevaretagelsen. De skatteretlige konsekvenser af aftalen var derfor udskudt indtil det kunne konstateres, Enhver bestemmelse om betingelserne blev opfyldte. Der kan ligeledes henvises begrænsning og kontrol i forhold til Østre Landsrets dom af 7. juni 2004. (SKM 2004.265. ØLR) Denne sag drejede sig om, hvorvidt en institutionens formuedispositioner bør være sagligt begrundet i 1996 eller 1997 havde opnået en gældsfritagelse i forbindelse med en i 1996 indgået aftale med Bikuben. Landsskatteretten fandt efter en konkret bedømmelse, at gældseftergivelsen var sket i 1997. I sagen ville aftalen mellem Bikuben og skatteyder indebære, at Bikubens resttilgodehavende hos skatte- yder helt eller delvist blev eftergivet, hvis ejendommen ikke blev solgt til en pris, der dækkede Bikubens tilgodehavende. Hvis ejendommen blev solgt til en højere pris end Bikubens tilgodehavende, ville aftalen derimod indebære, at Bikuben fik mere end dækket sit tilgodehavende, og denne mulighed var der udtrykkeligt taget højde for i parternes aftale. Landsretten udtaler, at "Først da ejendommen ... 1 blev solgt ved købsaftale af 6. august 1997, kunne det konstateres, at Bikuben ikke fik dækning for sit resttilgodehavende, og H1 Danmark A/S opnåede herved en gældsefter- givelse. Landsretten finder derfor, at gældseftergivelsen må anses som sket i indkomståret 1997. Dette understøttes tillige af, at BG Bank den 15. marts 2001 i en skrivelse til advokat HA bekræftede, at BG Bank den 8. august 1997 som led i en frivillig ordning eftergav H1 Danmark A/S selskabets gæld til BG Bank på i alt 2.009.619,49 kr..." I sagen lægges således vægt på, at det først i 1997 ville vise sig, om en gældsnedsættelsesaftale ville blive resultatet af den i 1996 indgåede aftale. Det er vores opfattelse, at de to ovenfor nævnte afgørelser understøtter, at aftalen i nærværende sag skal anses som suspensiv. Aftalen om gældseftergivelse mellem Debitor og Banken er endvidere betinget af, at Debitor er i live frem til aftalens ophøropgavevaretagelsen. Det kan oplyses naturligvis være vanskeligt at Debitorpræcisere, hvilke situationer der er 64 år, har Atrieflimren. Atrieflimren medfører en forhøjet risiko for dødsfaldskal være omfattet af bestemmelser om begrænsning og kontrol. Det fremgå må ikke desto mindre frarådes ”for en sikkerheds skyld” at indføje vidtgående bestemmelser i driftsoverenskomsten om kontrol med enhver formuedisposition, da dette ret utvetydigt kan pege i retning af hjemmesiden Xxxxxxx.xx et ønske om at Atrieflimren er årsag til 15 - 25 pctopretholde bestemmende indflydelse og rådighed over opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrel- seslovens § 2. af alle apopleksitilfælde og at risikoen er seksdoblet og for død næsten fordoblet. Til støtte for, at betingelsen omkring fortsat at Enhver kontrol med den selvejende institution skal være sagligt begrundet i live i sig selv og sammen med de øvrige betingelser udskyder beskatningstidspunktet kan særligt henvises til SKM 2007.502. SR. I denne sag fandt Skatterådet, at den omstændighed, at udbetalinger fra en bonusordningen bortfaldt ved medarbejderens død, medførte, at retserhvervelsen måtte anses for udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kunne opgøres. Gældseftergivelsesaftalen er endvidere betinget af, at ejendommens værdi i 2017. Ved en værdistigning på ca. 50 %, vil Banken dækkes fuldt ud og aftalen om saldokvittering bortfalder. Værdistigninger på ejendommene er konjunkturbestemt, og dermed ikke undergivet parternes rådig- hed. Konjunkturudviklingen på landbrugsejendomme er påvirket af den generelle udvikling i økonomien, men også i udviklingen i økonomien i branchen, hvilket igen er afhængig af afregningspriser på verdens- plan samt reguleringen af erhvervet. Alle forhold som ingen af parterne har indflydelse på. Dette under- støttes bl.a. af, at der kan indtræffe andre begivenheder, som gør, at Banken ikke giver saldokvittering. Tidsmæssigt kan det først ved vurdering af de pantsatte ejendomme, som sker i 2017, konstateres om Debitor opnår saldokvittering, og i givet fald, hvor stor gældseftergivelsen bliver. Sammenfattende kan det godtgøres at aftalen om frivillig akkord indeholder betingelser som er suspensi- ve og derfor skal der først ske underskudsmodregning i 2017. De to suspensive betingelser som aftaleparterne ikke har indflydelse på, og som bevirker at der ikke gives en saldokvittering er: – Skatteyders forhøjede risiko for dødsfald pga. atrieflimren. – Usikkerheden på om konjunkturerne vil indebære, at der ikke gives nogen saldokvitteringopgavevaretagelsen.

Eksempler. Følgende betingelser Hvis en person, der er uddannet folkeskolelærer, arbejder som kassemedarbejder i det lokale supermarked og har haft denne beskæftigelse de sidste 7 år, vil normalt blive anset arbejdsgiveren, der er indgået uddannelsesaftale med, kunne få tilskud. – Hvis en person, er uddannet sociolog, og efter endt uddannelse arbejder med almindeligt kontorarbejde, skal der gå 5 år fra afslutningen af uddannelsen, før arbejdsgiveren, der er indgået uddannelsesaftale med, kan få tilskud. – Hvis en person er uddannet erhvervsøkonom for 10 år siden og arbejder som butikschef i det lokale supermarked, kan den pågældende ikke siges at have forladt sit uddannelsesniveau eller en anden uddannelsesretning og nu arbejder på et andet erhvervsuddannelsesniveau eller erhvervsuddannelsesretning, og den pågældende vil derfor ikke være resolutivetilskudsberettiget. Det er jobcentrene, der skal vurdere, om der er tale om en forældet uddannelse. Det skal fremgå af ansøgningsblanketten, om eleven har en uddannelse, som har været anvendt inden for de sidste 5 år. Hvis der opstår tvivl, om ansøger eventuelt har fortiet oplysninger eller lignende, der har betydning for retten til tilskud, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet: – Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel – Betingelse om købesummens erlæggelse – Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende – Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstat- ning" Videre fremgår bl.a. at: "Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt betingelserne opfyldes eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt." Ovennævnte eksempler viser at resolutive aftaler, oftest kun indeholder betingelser som har karakter af formalia. I skatteyders sag er betingelserne ikke kun et spørgsmål om formalia, men betingelserne er af sådan en karakter, at der hersker en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelserne bliver opfyldt. I Skatterådets afgørelse, if. TfS 2009, 8, udtrykkes afgrænsningen mellem resolutiv og suspensiv således: “Hvis betingelsen nærmest har karakter af en formsag, og der ikke hersker reel tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt, er betingelsen resolutiv, og aftalen anses i skattemæssig henseende for indgået på aftaletidspunktet. Hersker der derimod reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, er betin- gelsen derimod suspensiv. Aftalen anses da i skattemæssig henseende først for indgået, når betingelsen er opfyldt." I TfS 2009, 8 nævnt ovenfor søgte et konsortium bindende svar i forbindelse med erhvervelsen af en butikskæde, hvor det for konsortiet var af betydning at erhverve dels et tilstrækkeligt antal aktier i butikskædeselskabet, dels at erhverve et ønsket minimum af selve butikkerne i kædesamarbejdet. Det fremgik af sagen, at transaktionens gennemførelse bl.a. var betinget af: – gennemførelse af due diligenceskal jobcenteret indhente supplerende oplysninger, der ikke afdækkede væsentlige negative forhold, – at konsortiet via aktieerhvervelser kunne komme op på at besidde mindst 2/3 af stemmerne i butikskæ- deselskabet, – at butiksejere svarende til 2/3 af det samlede EBITDA i 2006 accepterede at sælge, – at de aktive sælgende aktionærer fortsatte som ansatte i en vis periode efter overdragelsen, og at de påtog sig konkurrenceklausuler, og – at nærmere bestemte vedtægtsændringer i butikskædeselskabet blev gennemført. Efter en nærmere gennemgang af disse mange betingelser nåede Skatterådet frem til, at der var reel usikkerhed om betingelsernes opfyldelse, ligesom konsortiet ikke havde bestemmende indflydelse på, hvorvidt betingelserne ville blive opfyldt eller ej. Af disse grunde “skønnes (betingelserne) at måtte anses som suspensive betingelser", som det hedder i SKATs indstilling, der blev tiltrådt af Skatterådet. De skatteretlige konsekvenser af aftalen var derfor udskudt indtil det kunne konstatereskan belyse, om betingelserne blev opfyldteer opfyldt. Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af 7. juni 2004. (SKM 2004.265. ØLR) Denne sag drejede sig om, hvorvidt en i 1996 eller 1997 havde opnået en gældsfritagelse i forbindelse stilles ikke krav om forudgående ledighedsperiode for ledige ufaglærte og faglærte ledige med en i 1996 indgået aftale med Bikubenforældet uddannelse. Landsskatteretten fandt efter en konkret bedømmelseDet betyder, at gældseftergivelsen var sket man kan få tilskud fra 1. ledighedsdag. For personer der tidligere har været i 1997et ansættelsesforhold, vil 1. I sagen ville aftalen mellem Bikuben og skatteyder indebæreledighedsdag være den første hele dag, hvor personen er uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, at Bikubens resttilgodehavende hos skatte- yder helt eller delvist blev eftergivetpersonen skal have mindst én hel ledighedsdag inden påbegyndelsen af uddannelsesforløbet, hvis ejendommen for at ledighedskriteriet er opfyldt. Går en person direkte fra beskæftigelse til at starte på uddannelsesforløbet, dagen efter beskæftigelsen er ophørt, vil der ikke blev solgt til en prisvære et tidspunkt, der dækkede Bikubens tilgodehavendehvor personen betragtes som ledig. Hvis ejendommen blev solgt til en højere pris end Bikubens tilgodehavende, ville aftalen derimod indebære, at Bikuben fik mere end dækket sit tilgodehavendeperson efter endt ansættelsesforhold melder sig ledig, og denne mulighed var der udtrykkeligt taget højde for i parternes aftale. Landsretten udtaler, at "Først da ejendommen ... 1 blev solgt ved købsaftale af 6. august 1997, kunne det konstateres, at Bikuben ikke fik dækning for sit resttilgodehavende, og H1 Danmark A/S opnåede herved en gældsefter- givelse. Landsretten finder derfor, at gældseftergivelsen må anses som sket i indkomståret 1997. Dette understøttes tillige af, at BG Bank den 15. marts 2001 i en skrivelse til advokat HA bekræftede, at BG Bank den 8. august 1997 som led i en frivillig ordning eftergav H1 Danmark A/S selskabets gæld til BG Bank på i alt 2.009.619,49 kr..." I sagen lægges således vægt påjobcenteret vurderer, at det først i 1997 ville vise sig, om en gældsnedsættelsesaftale ville blive resultatet af den i 1996 indgåede aftale. Det er vores opfattelseovervejende sandsynligt, at de to ovenfor nævnte afgørelser understøtterpersonen tilhører en bestemt målgruppe fx dagpengemodtager, at aftalen kan personen betragtes som en del af målgruppen, når jobcenteret skal vurdere en ansøgning om tilskud fra arbejdsgiveren. Skulle personen alligevel ikke høre til den pågældende målgruppe, skal jobcenteret genvurdere ansøgningen om tilskud. For personer der kommer fra skole, er 1. ledighedsdag den første hele dag, hvor personen har været afmeldt eller afsluttet studiet. Tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i nærværende sag skal anses som suspensiv. Aftalen om gældseftergivelse mellem Debitor praktikperioden og Banken er endvidere betinget af, at Debitor er kan gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i live frem til aftalens ophør. Det kan oplyses at Debitorhele det aktuelle uddannelsesforløb, der er 64 år, har Atrieflimrenindgås uddannelsesaftale om. Atrieflimren medfører en forhøjet risiko for dødsfald. Det fremgå af hjemmesiden Xxxxxxx.xx at Atrieflimren er årsag til 15 - 25 pct. af alle apopleksitilfælde og at risikoen er seksdoblet og for død næsten fordoblet. Til støtte for, at betingelsen omkring fortsat at være i live i sig selv og sammen med de øvrige betingelser udskyder beskatningstidspunktet kan særligt Der henvises til SKM 2007.502pkt. SR4. I denne sag fandt Skatterådetom værnsreglen og pkt. 7.2. om tilskud til personer, at den omstændighed, at udbetalinger der kommer fra en bonusordningen bortfaldt ved medarbejderens død, medførte, at retserhvervelsen måtte anses for udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kunne opgøres. Gældseftergivelsesaftalen er endvidere betinget af, at ejendommens værdi i 2017. Ved en værdistigning på ca. 50 %, vil Banken dækkes fuldt ud og aftalen om saldokvittering bortfalder. Værdistigninger på ejendommene er konjunkturbestemt, og dermed ikke undergivet parternes rådig- hed. Konjunkturudviklingen på landbrugsejendomme er påvirket af den generelle udvikling i økonomien, men også i udviklingen i økonomien i branchen, hvilket igen er afhængig af afregningspriser på verdens- plan samt reguleringen af erhvervet. Alle forhold som ingen af parterne har indflydelse på. Dette under- støttes bl.a. af, at der kan indtræffe andre begivenheder, som gør, at Banken ikke giver saldokvittering. Tidsmæssigt kan det først ved vurdering af de pantsatte ejendomme, som sker i 2017, konstateres om Debitor opnår saldokvittering, og i givet fald, hvor stor gældseftergivelsen bliver. Sammenfattende kan det godtgøres at aftalen om frivillig akkord indeholder betingelser som er suspensi- ve og derfor skal der først ske underskudsmodregning i 2017. De to suspensive betingelser som aftaleparterne ikke har indflydelse på, og som bevirker at der ikke gives en saldokvittering er: – Skatteyders forhøjede risiko for dødsfald pga. atrieflimren. – Usikkerheden på om konjunkturerne vil indebære, at der ikke gives nogen saldokvitteringledighed.