Fastholdelsesplan eksempelklausuler

Fastholdelsesplan. Hvis en medarbejder forventer at være syg i mere end 8 uger, kan han eller hun bede sin leder om en fastholdelsesplan. I en sådan plan skal parterne i fællesskab komme med konkrete forslag til, hvordan medarbejdere på trods af sygdommen beholder sin tilknytning til arbejdspladsen. Målet med en sådan plan er at give de 2 parter lejlighed til at afstemme forventninger og skabe tryghed omkring den sygemeldtes fremtid på arbejdspladsen. Lederen har ikke pligt til at lave planen, men det kan være en god idé, hvis han ønsker at fastholde den ansatte. Planen kan indeholde nogle af de samme elementer, som indgår i mulighedserklæringen. Fastholdelsesplanen er dog bredere. Den fokuserer ikke alene på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte kan klare her og nu, men også på, hvordan man sikrer, at medarbejderen på længere sigt bliver fastholdt. Der er ingen regler for, hvordan en fastholdelsesplan skal se ud. Det kan aftales konkret mellem leder og medarbejder. Der findes en skabelon på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, som man kan tage udgangspunkt i. Som udgangspunkt skal det fastslås, at medarbejderen har et ansvar for, at sygdomsforløbet bliver så kort som muligt, og at det er vigtigt, at medarbejderen Aktivt medvirker hertil. Dette betyder, at medarbejderen godt kan foretage sig ting uden arbejdspladsens godkendelse, såfremt det har et helbredende formål. Eksempelvis kan det godt være ok, at medarbejderen deltager i efteruddannelse eller andre kurser, selvom man er sygemeldt, hvis det lægeligt kan dokumenteres, at det fremmer en raskmelding. Kravet til medarbejderen om at medvirke til helbredelse medfører af og til, at medarbejderen kan have bedst af at være oppe- og udegående eller af at tage på rekreation. Dette kan især være tilfældet, hvis der er tale om psykisk sygdom. Det bemærkes endvidere, at medarbejderen under sygdom kan sørge for daglige fornødenheder, herunder eksempelvis at handle ind. Det er også muligt, at medarbejderen er sygemeldt fra hovedbeskæftigelsen, men udmærket er i stand til at varetage en bibeskæftigelse. Dette vil helt afhænge af, hvilken sygdom og hvilke gener denne medfører. I denne situation forudsættes det, at hovedarbejdspladsen er inddraget i spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderen kan bestride bijobbet. En helt særlig situation kan opstå, hvis socialforvaltningen i bopælskommunen vurderer, at en sygemeldt medarbejder vil have bedst af at skifte erhverv, hvorefter der af socialforvaltningen iværksættes vejledning og opkvalificerin...

Fastholdelsesplan. Din arbejdsgiver kan som led i opfølgning på dit sygefravær vælge at udarbejde en fastholdelsesplan. Du kan også vælge at anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Selv om du ønsker en fastholdelsesplan, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at udarbejde den. Vær opmærksom på, at såfremt du og din arbejdsgiver har lavet en fastholdelsesplan, er du forpligtet til at medbringe den ved næstkommende sygeopfølgningssamtale i jobcenteret. Formålet med en fastholdelsesplan er at udarbejde en systematisk plan for din tilbagevenden på arbejdspladsen. Planen beskriver dine muligheder og begrænsninger samt arbejdspladsens muligheder for at udvise skånehensyn, ændrede opgaver, midlertidig omplacering og lignende. Se: Eksempel på en skabelon for fastholdelsesplan Din arbejdsplads kan muligvis have lokale aftaler og fastholdelsespolitikker omkring fastholdelse af sygemeldte, kontakt eventuelt din lokale TR/FTR for nærmere information. Jobcenteret skal løbende følge op i din sag, når du er sygedagpengemodtager. Formålet er at støtte i forhold til hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt opdatere din helbredssituation, fx hvordan eventuel behandling forløber, hvordan du opfatter din helbredssituation og lignende. I udgangspunktet skal alle sygemeldte deltage i første opfølgningssamtale med jobcenteret efter senest otte uger, regnet fra første sygedag. Inden første samtale kan jobcenteret indhente en særlig lægeblanket (LÆ285) fra din praktiserende læge. Hvor tit der bliver fulgt op i din sygedagpengesag vil afhænge af, hvilken kategori jobcenteret vurderer, du tilhører. Inden for de første 6 måneders sygdom regnet fra første fraværsdato skal jobcenteret afholde fire samtaler med dig. Den første samtale skal ligge inden for de første otte uger. Efter at de fire samtaler er afholdt inden for de første seks måneder, skal jobcenteret tilrettelægge samtalerne individuelt efter behov. Ønsker du en samtale, skal jobcenteret tilbyde dig en samtale. Efter første samtale med jobcenteret vil sagsbehandleren vejlede dig om, at du fremover selv skal booke dine opfølgningssamtaler med jobcenteret. I helt særlige tilfælde kan jobcenteret fritage dig fra pligt til digital selvbooking. Efter de første 6 måneder kan du vælge om samtalerne skal foregå ved møde i jobcenteret, telefonisk eller digitalt. Ud fra en konkret vurdering kan kommunen beslutte om mødet skal foregå i jobcenteret.

Fastholdelsesplan. Mellem 11. March 2023 <Arbejdsgiver navn> <Adresse> <Post nr. og by> CVR nr.: <x> (Herefter kaldet ”Virksomheden”) & <Medarbejders navn> <Adresse> <Post nr. og by> CPR nr.: <x> (Herefter kaldet ”Medarbejderen”) Er dags dato aftalt Dato for første fraværsdag i den nuværende sygeperiode: Har medarbejderen haft gentagne sygeperioder? Ja: Nej: Hvilke arbejdsfunktioner og opgaver kan medarbejderen trods sin sygdom fortsat varetage?

Fastholdelsesplan. Den nye fastholdelsesplan for HG - herunder den nye struktur med teamsupportmøder samt ny rollefordeling mellem ledelse, studievejledere og lærere i forbindelse med håndtering af problemer med fravær – skal evalueres og justeres i henhold til evalueringens resultater.