Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 12,75. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 8,50 pr. time og lønmodtageren betaler kr. 4,25 pr. time.
Pensionsbidrag Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele:
Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.
Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at forsikrede: a) Rammes af en akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 5 døgn. b) Rammes af en akut livstruende sygdom/tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom. c) Skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.
Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.10.1 I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil Fynske Bank dække tabet, medmindre tabet er om- fattet af punkt 2.10.2 - 2.10.6. Det er Fynske Bank, der skal bevise, at tabet er omfattet af punkt 2.10.2 - 2.10.6. 2.10.2 Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) bliver misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort er spærret samtidigt. 2.10.3 Du skal dække tab op til 8.000 kr., i tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person og der har været an- vendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og - du har undladt at underrette Fynske Bank snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, eller at uberettigede har fået kendskab til koden, - du med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede an- vendelse, uden at du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug eller - du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Du skal højst betale 8.000 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt i forbindelse med samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning spærres samtidigt. 2.10.4 Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med mis- bruget under følgende betingelser: - Du med forsæt selv har overgivet sikkerhedsforanstaltningen til den som har misbrugt kortet, og du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug. 2.10.5 Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine for- pligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. punkt 2.3 om at beskytte pinkoden, jf. punkt 2.4, eller spærre kortet, jf. punkt 2.9. 2.10.6 Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter at Fynske Bank har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort på grund af forhold hos Fynske Bank. Du hæfter heller ikke, hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af den personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af dig forud for den uberettigede anvendelse. Herudover hæfter du ikke for uberettiget anvendelse af kortet, når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af Fynske Banks ansatte, agenter eller filialer eller af en enhed, hvortil Fynske Banks aktiviteter er outsourcet eller disses passivitet.
Forsikringen dækker ikke disse skader Forsikringen dækker: a. Skade som følge af råd, der har betydning for træets bære- eller funktionsevne, og skade som følge af træ- nedbrydende svampe. Dog dækkes reparation af råd i vinduer og døre selvom dette ikke har betydning for træets funktion eller bæreevne. Svampeskade er, at der utilsigtet kommer fugt til træet, så den angrebne bygningsdel viser tegn på væsentlig hurtigere nedbrydning end under normale omstændig- heder. Råd er skader på træ forårsaget af svampe og bakterier, der er karakteriseret ved, at ødelæggelsen forløber lang- somt. Det viser sig ved, at træet farves mørk, mørnes og gennemsœttes af ret tætliggende revner, som normalt må forventes i træ i fugtige omgivelser, medmindre der er særlige foranstaltninger som fx kemisk træbeskyt- telse. Råd- eller svampeskader skal konstateres (lokaliseres) og anmeldes i forsikringstiden, og der skal være tale om en væsentlig nedsættelse af konstruktionens sædvan- lige levetid. Til bedømmelse af levetiden kan bruges ”Forsikring og Pensions “Vejledning om levetider”. b. Skader der anmeldes indtil 6 måneder efter forsikrin- gens ophør når betingelserne under punkt a i øvrigt er opfyldt, medmindre anden forsikring er købt. Forsikringen dækker ikke: a. Udgifter til at forebygge b. Skader der skyldes mangelfuld eller forkert vedligehol- delse. Det kan være, at træet i længere tid har været udsat for opfugtning fx på grund af for lange interval- ler imellem overfladebehandling eller brug af uegnede produkter c. Skader på bygninger og byggematerialer under opførsel, om- og tilbygning d. Mangelfuld vedligeholdelse kan også være manglende kitning og topforsegling, der tillader opfugtning af ram- mer og karme e. Skade som skyldes fejl, forsikringstageren kan eller burde kende til. Det kan være fejl i materialer, konstruk- tioner eller udførelse, eller indgreb i de enkelte funktio- ner, som fx at lukke ventilationsåbninger f. Skader der alene påvirker udseendet, som fx misfarv- ning og huller efter rådborebiller.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.
Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.
Ansvars- og rollefordeling Beboerprojekt Nordvest • Deltagelse i SSP-samarbejde inkl. koordinationsgruppe og arbejdsgrupper • Tovholder på tryghedsmøder (inkl. dialog med afdelingsbestyrelser, inddragelse af fagpersoner) BUF (ungdomsklubber) • Deltagelse i tryghedsmøder SOF BBU (Ungerådgivningen, Gadeplan Nørrebro/Bispebjerg + Københavnerteamet) • Deltagelse i tryghedsmøder Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Beboerprojekt Nordvest Delaftalen gælder fra - til: 16. september 2021 – 31. august 2025 Delaftalens parter: Socialforvaltningen Borgercenter Voksen (SOF BCV) Bolig- og Beskæftigelsesenheden Områdechef, Xxxxxxx Xxxxxxx Grøn: XX00@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Afdelingsleder Borgercenter Børn og Unge, Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Områdechef BBU Nørrebro-Bispebjerg, Xxx Xxxxxx: XX00@xx.xx Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Områdefornyelsen Projektchef, Xxxx Xxxxx Xxxxxx: X00X@xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Biblioteks- og kulturhusleder, Xxxxx Xxx Xxxxxxxx: xxxxxx@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Tagensbo Skole, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx: XX0X@xx.xx