Common use of Forklaringer Clause in Contracts

Forklaringer. B har forklaret bl.a., at han er konsulent i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). OAO fungerede som sekretariat for CFU under forhandlingerne om 2018-overenskomstten. Hans ansvarsområde var at tilrettelægge og følge op på processen på CFU´s vegne. A har forklaret bl.a., at hun i 1993 blev valgt som forretningsfører i SID. Ved dannelsen af 3F i 2005 blev hun forhandlingssekretær med ansvar for det grønne område på det offentlige område. Ved 2018- overenskomstforhandlingerne sad hun i OAO´s forhandlingsdelegation som baggrundsgruppe for CFU. I 2020 blev hun valgt som næstformand i OAO og del af CFU´s forhandlingsudvalg ved 2021- overenskomstforhandlingerne. C har forklaret bl.a., at hun som daværende specialkonsulent i Moderniseringsstyrelsen deltog i for- handlingerne om 2018-overenskomsten. Det var et atypisk forhandlingsforløb på grund af nogle prin- cipielle uoverensstemmelser. Hun har deltaget i arbejdsgruppemødet den 30. januar 2018. Det var Moderniseringsstyrelsens klare opfattelse, at CFU rejste et todelt krav, dels om lønforhøjelse og dels om lønindplacering. På et senere møde i arbejdsgruppen deltog Xxx Xxxxxxxx fra Dansk Metal for at forklare om lønafkortning i henhold til ”Protokollat om lønafkortning efter skolepraktik”. Det var hendes opfattelse, at alle deltagere på mødet vidste, at der var tale om et toledet krav. Under de efter- følgende forhandlinger blev der ikke drøftet lønindplacering/merit. Moderniseringsstyrelsen opfat- tede kravet som frafaldet. CFU-forligets nr. 3 angår da også udelukkende forhøjelse af lønningerne. Under de efterfølgende afklarende forhandlinger bl.a. med de enkelte organisationer efter selve ind- gåelsen af CFU-forliget blev spørgsmålet om at regne ”bagfra” ikke drøftet. På HK-overenskomsten

Forklaringer. A har forklaret bl.a., at hun var gruppeformand for 3F, Den Offentlige Gruppe, fra 2005 til 2019. Hun har deltaget i overenskomstforhandlingerne fra 1999. For ufaglært hospitalspersonale findes overenskomsterne for henholdsvis rengø- ringsassistenter, husassistenter og portører. Herudover findes der en ”smal” overenskomst for ”servicemedarbejdere/-assistenter”, der alene omfatter nogle bestemte sygehuse. Serviceassistentoverenskomsten blev først forhandlet i 2002 og er en faglært overenskomst. B har forklaret bl.a., at hun som faglig sekretær i 3 F, Midtjylland, har været med til at indgå lokalaftalerne om ansættelse af sommerferievikarer som timelønnede. Der har været sådanne lokalaftaler tilbage til 2008, og formålet er at undgå, at sommerferievikarerne, som ofte fratræder midt i en måned, får udbetalt løn for hele måneden, som de så senere skal betale tilbage. Der er tale om ufaglærte ser- viceassistenter, som ansættes som vikarer. C har forklaret, at hun er formand for 3F i Slagelse. Hun har som tillidsrepræsen- tant skrevet under på en række lønaftaler vedrørende tidsbegrænset ansatte ufag- lærte serviceassistenter. Så tager hun forbehold for den verserende sag. Hun har taget forbehold i alt 64 gange. Der er dog også tilfælde, hvor det er blevet glemt. Der kan ske tidsbegrænset ansættelse på de ufaglærte overenskomster for rengø- ringsassistenter, husassistenter og portører. Regionen anvender ikke overens- komsten for rengøringsassistenter, bortset fra for de unge under 23 år, der som følge af den faglige voldgiftskendelse ikke kan ansættes efter serviceassistent- overenskomsten. D har forklaret bl.a., at han er juridisk konsulent i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)Region Sjælland med ansvar for medarbejderne på serviceområdet. OAO fungerede Det er en politisk beslutning, at de skal anvende serviceassistentoverenskomsten, så medarbejderne har et bredere ar- bejdsområde, hvilket sikrer fleksibilitet. De har brug for at kunne ansætte afløsere bl.a., når serviceassistenterne er på uddannelsesophold. Det vil være uhensigts- mæssigt, hvis de er tvunget til at ansætte en rengøringsassistent som sekretariat afløser for CFU en serviceassistent. Region Sjælland har ca. 500 færdiguddannede serviceassi- stenter og lige under forhandlingerne om 2018-overenskomstten400 ufaglærte. Hans ansvarsområde var at tilrettelægge og følge op på processen på CFU´s vegne. A E har forklaret bl.a., at hun er HR konsulent i 1993 blev valgt som forretningsfører i SIDRegion Midtjylland. Ved dannelsen af 3F i 2005 blev hun forhandlingssekretær Hun kan be- kræfte Bs forklaring om formålet med ansvar for det grønne område på det offentlige områdelokalaftalerne om sommerferievikarer. Ved 2018- overenskomstforhandlingerne sad hun i OAO´s forhandlingsdelegation som baggrundsgruppe for CFUDet drejer sig om ca. I 2020 blev hun valgt som næstformand i OAO og del af CFU´s forhandlingsudvalg ved 2021- overenskomstforhandlingerne10-30 vikarer pr. C sommer. De har forklaret bl.a.haft enslydende lokalaftaler siden 2008. F har forklaret, at hun som daværende specialkonsulent var centerchef i Moderniseringsstyrelsen deltog Danske Regioner i for- handlingerne om 2018-overenskomsten15 år frem til 2017. Det var et atypisk forhandlingsforløb på grund Da regionshospitalet i Skejby blev byggede ønskede man at anvende serviceassisten- ter fremfor portører, husassistenter og rengøringsassistenter, fordi de kan udføre flere arbejdsopgaver og dermed giver en bedre fleksibilitet. 3F ville ikke være med til helt at fjerne begrænsningen med hensyn til ansættelse af nogle prin- cipielle uoverensstemmelser. Hun har deltaget i arbejdsgruppemødet den 30. januar 2018. Det var Moderniseringsstyrelsens klare opfattelseufaglærte serviceas- sistenter, at CFU rejste et todelt krav, dels om lønforhøjelse og dels om lønindplacering. På et senere møde i arbejdsgruppen deltog Xxx Xxxxxxxx fra Dansk Metal for at forklare om lønafkortning i henhold til ”Protokollat om lønafkortning efter skolepraktik”. Det var hendes opfattelseaftalen blev derfor protokollatet om, at alle deltagere på mødet vidste, at der var tale skulle uddannes efter to års ansættelse. De talte ikke om et toledet krav. Under de efter- følgende forhandlinger blev der ikke drøftet lønindplacering/merit. Moderniseringsstyrelsen opfat- tede kravet som frafaldet. CFU-forligets nr. 3 angår da også udelukkende forhøjelse af lønningerne. Under de efterfølgende afklarende forhandlinger bl.a. med de enkelte organisationer efter selve ind- gåelsen af CFU-forliget blev spørgsmålet om at regne ”bagfra” ikke drøftet. På HK-overenskomstentidsbegrænsede ansættelser eller vikaransættel- ser.

Forklaringer. B Der er afgivet forklaring af vidnerne H og I H har forklaret bl.a., at han blev uddannet landinspektør i 1972. Han indtrådte efter 8 år som partner i Landmålergården I/S, som blev fu- sioneret med Landinspektørfirmaet LE34 med virkning fra den 1. januar 2014. Han fratrådte i 2013. I 2007 eller 2008 blev de af Vejdirektoratet bedt om at undersøge servitutforhol- dene langs hovedveje. De udviklede en metode og værktøjer, som kunne bru- ges til meget andet, og da forsyningsselskaberne omkring 2009 overgik til pri- vat regi, gik de ud og tilbød forsyningsselskaberne at screene, hvilke arealer der var berørt af ledningsnettet, samt at undersøge tinglysningsforholdene. De hav- de i forvejen et tæt samarbejde med forsyningsselskaberne, og deres arbejde spredte sig som ringe i vandet til forsyningsselskaber i hele Danmark. En af deres første opgaver var spildevandcentret i Avedøre, hvor de undersøgte hovedledningerne i Avedøre-området. Bagefter lavede de samme øvelse i de fleste københavnske vestegnskommuner. Han havde været med til at udvikle metoderne og var tit ude at prøve at ”sælge varen”. Køge Kommune var en af de første kommuner. Han tror, at arbejdet med undersøgelserne også blev fore- taget for Hvidovre Kommune i 2010-2011. I Køge Kommune startede de med Køge Vand. De rådgav om at starte med led- ninger på kommunale ejendomme, som manglede tinglysning, fordi det var let- test at få foretaget tinglysning på kommunale ejendomme. De skulle bruge eje- rens underskrift, og det var nemt at få underskrift fra kommunen, som sad i samme bygning som forsyningen. Det var sværere at få underskrift for private ejendomme, som måske havde fået nye ejere. Der blev holdt møder med forsyningsselskaberne, hvor landinspektørfirmaet viste, hvad de kunne levere, og forsyningsselskaberne kunne se, at det var smart. De første aftaler med forsyningerne i Køge blev indgået i begyndelsen af 2009. Der har været nogle møder forud herfor. For Køge Vand var deres kon- taktperson J , som kom dagligt i firmaet, da vandværket lå skråt overfor deres kontor. Derefter holdt de møder med Køge Afløb, hvor deres kon- taktperson var A . De screenede hele kommunen for at finde ledninger, som ikke var tinglyst, og hvor der ikke var en deklaration. De mente, at det var en god ide at få tinglyst deklarationer, og det mente forsyningsselskaberne også. De begyndte med de kommunale arealer. De fik opgaverne ind i små portioner og tog nogle matrik- ler ad gangen, så opgaven ikke blev for dyr at løse og fakturere. Der skete nok en vis prioritering af opgaverne, således at de tog de vigtigste arealer først. Det kunne være store arealer eller arealer, som stod overfor for salg eller ekspropri- ation. Det var forsyningen, der bestemte rækkefølgen. De havde som landmåle- re ikke noget med prioriteringen at gøre. Når det i fakturaerne af 20. december 2011 vedrørende Køge Spildevand og Køge Vandforsyning er anført, at faktura- erne var for udført arbejde i forbindelse med den nye jernbaneforbindelse, skyl- des det, at de blev bedt om at udføre den opgave. Ellers ville de ikke have skre- vet sådan. De orienterede ikke eventuelt kommende ejere af en ejendom om tinglysning af en deklaration på ejendommen. Køge Kommune var ikke invol- veret i prioriteringen. De havde kun med kommunen at gøre, når de sendte de- klarationerne til underskrift i kommunen. Så vidt han har hørt, har der været diskussioner om, hvor meget aftalen mellem kommunen og forsyningsselska- berne omfattede. Der gik noget tid, før forsyningsselskaberne og kommunen re- elt blev adskilt, og de blev ved med at arbejde tæt sammen. Deres primære opgave bestod i at udarbejde tinglysningsrids, der lignede vir- keligheden, og de tinglyste desuden deklarationer, som de modtog. Indholdet af deklarationerne var i starten ældre standarddeklarationer. Deklarationerne blev rettet til med tiden. Han husker ikke, om oplægget til en ny standard for deklarationen kom fra forsyningen eller fra dem som landinspektører. Det kan være, at forsyningsselskaberne i Køge fik en kopi af standarder, som landin- spektørfirmaet havde fra andre dele af forsyningssektoren. Han genkender deklarationen i tinglysningen af 27. september 2011, herunder fravigelsen af gæsteprincippet. Han har indtryk af, at der blev betalt mange penge fra forsyningsselskaberne til kommunen, da de overtog ledningerne. Man havde den opfattelse, at man så havde betalt for den jord, som ledningerne lå på. Bestemmelsen om fravigelse af gæsteprincippet var ikke med i de første deklarationer. Det var først i 2009-2010, at gæsteprincippet blev populært og ak- tuelt. Det vil fremgå af deklarationerne for vand og afløb, hvornår indholdet af deklarationerne blev ændret. I har forklaret bl.a., at han er konsulent uddannet landinspektør og blev i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)2004 medejer af Landinspektørgården I/S, som med virkning fra den 1. OAO fungerede som sekretariat for CFU under forhandlingerne om 2018-overenskomsttenja- nuar 2014 fusionerede med landinspektørfirmaet LE34. Hans ansvarsområde var at tilrettelægge Selskabet havde den- gang og følge op i dag fokus på processen på CFU´s vegne. A har forklaret bl.a., at hun i 1993 blev valgt som forretningsfører i SID. Ved dannelsen af 3F i 2005 blev hun forhandlingssekretær med ansvar for det grønne område på det offentlige område. Ved 2018- overenskomstforhandlingerne sad hun i OAO´s forhandlingsdelegation som baggrundsgruppe for CFU. I 2020 blev hun valgt som næstformand i OAO og del af CFU´s forhandlingsudvalg ved 2021- overenskomstforhandlingerne. C har forklaret bl.a., at hun som daværende specialkonsulent i Moderniseringsstyrelsen deltog i for- handlingerne om 2018-overenskomstenforsyningssektoren. Det var ham, der havde kontakten til forsyningsselskaberne i Køge. Da de kommunale forsyningsselskaber blev udskilt fra kommunerne, opstod der et atypisk forhandlingsforløb på grund af nogle prin- cipielle uoverensstemmelser. Hun har deltaget i arbejdsgruppemødet den 30. januar 2018. Det var Moderniseringsstyrelsens klare opfattelse, at CFU rejste et todelt krav, dels om lønforhøjelse og dels om lønindplacering. På et senere møde i arbejdsgruppen deltog Xxx Xxxxxxxx fra Dansk Metal behov for at forklare få tinglyst ledninger på kommunal grund, som ikke tidligere kunne tinglyses. De havde i Landmålergården udviklet et værktøj, og de kunne til en skarp pris tilbyde analyse af ”huller” i tinglysningen. De lavede en kom- plet analyse for forsyningen i Køge af alle ledninger, som ikke lå i offentlig vej, herunder om lønafkortning i henhold til ”Protokollat ledningerne var sikret ved tinglysning. De markerede, om lønafkortning efter skolepraktik”. Det var hendes opfattelse, at alle deltagere på mødet vidste, at der var tale om privat, kommunal eller statslig ejendom, da der er forskel på, om man skal have staten, kommunen eller en privat lodsejer til at underskrive. Der var mange kommunale arealer med ledninger, som ikke var tinglyst. Opgaven kom i stand efter et toledet kravsalgsfremstød fra landinspektørfirmaet. Under de efter- følgende forhandlinger blev der ikke drøftet lønindplacering/meritDe markedsførte og solgte produktet, som gav overblik over deklarationsforhold, til mange kom- munale forsyninger. Moderniseringsstyrelsen opfat- tede kravet De gennemførte analyse for Hvidovre forsyning i regi af Avedøre spildevandscenter og andre forsyningsselskaber, som frafaldetafledte til spil- devandscentret i Avedøre. CFU-forligets nrDe indgik aftalen med forsyningerne i Køge i 2009 eller 2010 kort tid efter sel- skabsdannelserne. 3 angår da også udelukkende forhøjelse af lønningerne. Under de efterfølgende afklarende forhandlinger bl.a. med de enkelte organisationer efter selve ind- gåelsen af CFU-forliget blev spørgsmålet om at regne ”bagfra” ikke drøftet. På HK-overenskomstenDeres hovedkontaktpersoner var J

Forklaringer. B Af § 28, stk. 1 i ”Aftale om ret til fravær af familiemæssige årsager” og i Nyhedsbrev for skoleledere 2008-11 fremgår det, at den ansatte i forbindelse med omsorgs- og seniordage har forklaret bl.aret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn. Det er derfor fortsat Esbjerg Lærerforenings opfattelse, at man i forbindelse med afholdelse af omsorgs- og seniordage holder fri fra alle planlagte aktiviteter på en arbejdsdag – herunder også planlagt undervisning.” Under sagen er der afgivet forklaring af fhv. kredsformand i Esbjerg Lærerforening A, chefkonsulent B, LC, og arbejdsgiverpolitisk chef C, KL. Efter aftale medtages forklaringerne ikke i kendelsen. Parternes argumenter LC har anført navnlig, at lærere mv., der afholder omsorgs- og seniordage, har ret til betaling af undervisningstillæg uden, at han der sker fradrag for undervisningstimer for de dage, der er konsulent omfattet af friheden. Der skal således ikke tages hensyn til omsorgs- og seniordage, når der efter overenskomstens § 5, stk. 2, foretages et skøn over planlagt undervisning. Det er derfor i Offentligt Ansattes Organisationer strid med overenskomstens § 5, stk. 2, at fradrage timerne såvel ved beregningen af ”planlagte” undervisningstimer forud for skoleåret som ved beregningen ved skoleårets afslutning af ”yderligere pålagte undervisningstimer”. Det følger af, at de pågældende er berettiget til ”sædvanlig løn” efter aftale om fravær af familiemæssige årsager, når frihed skyldes udnyttelsen af retten til omsorgsdage, jf. § 28 sammenholdt med § 2. Xxxxxxxxxx og omsorgsdage afvikles efter de samme principper, jf. Nyhedsbrev for skoleledere nr. 1, november 2008 Retten til sædvanlig løn må naturligt forstås som den løn, der ville være blevet udbetalt, hvis medarbejderne ikke havde holdt de særligt aftalte ekstraordinære fridage, og undervisningstillægget er et fast påregneligt tillæg. KL har den 6. august 1998 anerkendt overfor KTO, at arbejdsbestemte tillæg skal håndteres på samme måde som arbejdstidsbestemte tillæg. Omsorgsdage er nævnt i opremsningen af fraværsårsager. At seniordage ikke er nævnt, har den naturlige forklaring, at retten til frihed ved seniordage først blev aftalt 10 år senere. Det må tillægges betydning, at omsorgs- og seniordage ikke nævnes i FAQ fra 4. april 2016, selv om der havde været anledning hertil, og det kan ikke udledes heraf, at de skal behandles ligesom fx kursusdage. I forbindelse med omtale i Nyhedsbrev for skoleledere nr. 3 fra 2015 vedrørende bl.a. planlægning af den enkelte lærers undervisningstimer, anfører KL heller ikke noget om hverken omsorgs- eller seniordage, selv om det havde været oplagt, hvis opfattelsen var den, at det også var muligt at planlægge uden om dette fravær. Fravær relateret til graviditet og barsel er omfattet af Aftalen om fravær af familiemæssige årsager §7. Det er ubestridt, at fravær relateret til graviditet og barsel ikke fratrækkes ved opgørelse af planlagte undervisningstimer. Da lønbegrebet i aftalen er det samme, jf. § 2, må det samme gælde omsorgsdage. Karakteren af omsorgsdage og seniordage tilsiger også, at det er mere nærliggende at sammenligne dem med graviditets- og barselsfravær end med feriedage, hvor der er indgået særaftale vedrørende den 6. ferieuge. Når der ved beregningen af årsnormen tages hensyn til ferie i øvrigt, skyldes det, at børnene har fri fra skole i de fem ferieuger, hvorfor der ikke foregår undervisning i disse uger. Voldgiftsretten må lægge til grund, at Esbjerg Kommune er den eneste kommune, der fradrager undervisningstimer i årsnormen på grundlag af retten til omsorgs- eller seniordage. LC har fremlagt en række eksempler fra forskellige kommuner, hvor fradraget ikke er foretaget, selv om opgørelserne i øvrigt er meget detaljerede. KL har ikke heroverfor hverken fremlagt eksempler på det modsatte eller ført vidner om emnet. Efter ordlyden af bestemmelsen skal skolelederen lave en plan over det antal undervisningstimer, som den enkelte lærer skal varetage i løbet af skoleåret. Der skal i den forbindelse foretages et rimeligt skøn, hvorved der tages hensyn til forhold, der har betydning for antallet af undervisningstimer, den enkelte lærer må forventes at varetage. Ved udøvelsen af dette skøn skal der ubestridt tages hensyn til deltagelse i kurser og den 6. ferieuge. KL bestrider i den forbindelse, at det beror på en særaftale med LC, at der kan tages hensyn til 6. ferieuge ved fastlæggelsen af årsnormen. Afholdelse af omsorgs- og seniordage kan som udgangspunkt hverken udskydes eller udbetales. Læreren har derfor ingen interesse i ikke at afvikle denne erhvervede frihedsrettighed. Det er derfor forudsigeligt for skolens ledelse, at de berettigede vil afholde de pågældende dage i løbet af skoleåret. Det er grundlæggende KL’s opfattelse, at skolens ledelse i sin planlægning må tage højde for omsorgs- og seniordage på samme måde, som ledelsen eksempelvis kan tage højde for ferie og den 6. ferieuge. Undervisningstillægget er et funktionstillæg, som alene er knyttet til varetagelse af undervisning, og som har til formålet at give incitament til at undervise. En lærer underviser ikke, når den pågældende holder omsorgs- og seniordage, ligesom der heller ikke undervises under ferie eller deltagelse i kursus. En lærer modtager fuld/sædvanlig løn, når der afholdes omsorgs- og seniordage. Undervisningstillægget udbetales månedligt på baggrund af det skønnede antal undervisningstimer (OAOårsnormen). OAO fungerede Lønnen er således den samme ved afholdelse af omsorgs- og seniordage som sekretariat for CFU under forhandlingerne om 2018-overenskomsttenved sygdom. Hans ansvarsområde var at tilrettelægge og følge op på processen på CFU´s vegne. A har forklaret bl.a.Det følger af den almindelige ledelsesret, at hun skolelederen i 1993 blev valgt som forretningsfører løbet af skoleåret kan omlægge en lærers undervisningsopgaver til andre opgaver, ligesom planlagt undervisning kan flyttes eller eventuelt helt fjernes. Der henvises herved til svar på spørgsmål 4 i SIDFAQ om underviser- og undervisningstillæg af 4. Ved dannelsen af 3F i 2005 blev hun forhandlingssekretær april 2016. Omsorgs- og seniordage kan ikke sammenlignes med ansvar for det grønne område på det offentlige områdef.eks. Ved 2018- overenskomstforhandlingerne sad hun i OAO´s forhandlingsdelegation som baggrundsgruppe for CFU. I 2020 blev hun valgt som næstformand i OAO og del af CFU´s forhandlingsudvalg ved 2021- overenskomstforhandlingerne. C har forklaret bl.a., at hun som daværende specialkonsulent i Moderniseringsstyrelsen deltog i for- handlingerne om 2018-overenskomsten. Det var et atypisk forhandlingsforløb fravær på grund af nogle prin- cipielle uoverensstemmelserbarsel. Hun har deltaget Der er tale om fravær af vidt forskellig karakter. Barsel er et længerevarende fravær og vil i arbejdsgruppemødet den 30. januar 2018mange tilfælde ikke kunne forudses, når skoleåret planlægges. Det var Moderniseringsstyrelsens klare opfattelsebemærkes, at CFU rejste et todelt kravder hverken i overenskomsten eller i arbejdstidsaftalen er regler om, dels om lønforhøjelse hvordan undervisningstillæg skal håndteres under barsel, men man har valgt at anvende den praktiske løsning ikke at tage hensyn til dette fravær ved tilrettelæggelse af årsnormen. Både ordlyds- og dels om lønindplaceringformålsfortolkning taler klart for, at der kan tages hensyn til omsorgs- og seniordage i forbindelse med skønnet over planlagte undervisningstimer. På et senere møde Det følger i arbejdsgruppen deltog Xxx Xxxxxxxx fra Dansk Metal øvrigt af praksis, at udgiftsgivende overenskomstbestemmelser skal fortolkes til fordel for arbejdsgiveren. Voldgiftsretten kan lægger til grund, at forklare om lønafkortning der findes skoler, som administrerer undervisningstillæg i relation til omsorgs- og seniordage i henhold til ”Protokollat om lønafkortning efter skolepraktik”den forståelse, som LC gør gældende i nærværende sag. Det var hendes viser imidlertid ikke noget om, hvorledes praksis har været i landet generelt. Det viser heller ikke noget om opfattelsen hos overenskomstens parter. Det afgørende er i denne forbindelse, hvordan opfattelsen har været hos KL og LC, og KL har ikke haft denne opfattelse, at alle deltagere på mødet vidste, at der var tale om et toledet krav. Under de efter- følgende forhandlinger blev der ikke drøftet lønindplacering/merit. Moderniseringsstyrelsen opfat- tede kravet som frafaldet. CFU-forligets nr. 3 angår da også udelukkende forhøjelse af lønningerne. Under de efterfølgende afklarende forhandlinger bl.a. med de enkelte organisationer efter selve ind- gåelsen af CFU-forliget blev spørgsmålet om at regne ”bagfra” ikke drøftet. På HK-overenskomsten.