Forslagets konkrete mål 1). Indgrebsmuligheder og klageregler Der skal være nemmere og klarere regler for kommuner og personale på botilbud, så de kan gribe ind over for beboere, der er anbragt på botilbud på grund af en dom eller kendelse. Målet er, at det sociale område har de rette redskaber til at kunne udmønte en dom eller kendelse i overensstemmelse med dens formål. Samtidig indføres klageregler i forbindelse med de nye ind- grebsmuligheder. Målet med indførelse af klageregler i for- hold til de nye indgrebsmuligheder er at sikre borgerens rets- sikkerhed. 2) Kommunalbestyrelsens særlige tilsyn Retsgrundlaget for kommunernes kriminalpræventive tilsyn præciseres. Målet er at skabe klarere regler for kommunerne, når de skal udføre dette tilsyn. 3)
Forslagets konkrete mål 1). Det konkrete mål er at tilvejebringe viden om praktiske, sociale og psyki- ske virkninger af handicap, som kan ligge til grund for en vurdering af leve- vilkårene for mennesker med handicap, herunder udviklingen i den fulde opnåelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er fastsat i FN’s handicapkonvention. Målet er også, at tilvejebringe et grundlæggende datagrundlag, som andre forskningsinitiativer kan bygge på. 2) Det konkrete mål er at skaffe ny, forskningsmæssig viden om centrale spørgsmål vedrørende ADHD (eksempelvis spørgsmål om sociale og miljø- mæssige faktorers betydning for udvikling af ADHD, spørgsmål om virknin- gen af psykosociale indsatser (som supplement til eller erstatning for medi- cinsk behandling), eller spørgsmål om sociale og samfundsøkonomiske ef- fekter af konkrete behandlingstilbud m.m.). De konkrete forskningsprojekter skal belyse 1-3 temaer, der udvælges af partierne bag satspuljeaftalen. Udvælgelsens af de overordnede temaer sker på baggrund af et oplæg, udarbejdet af Social- og Integrationsministeriet, som præsenterer ordførerne for forslag til temaer, hvor der med fordel kan igangsættes ny ADHD-forskning. Det strategiske forskningsråd inddrages i udvælgelsen af de konkrete forsk- ningsprojekter. 3) De konkrete mål falder i to kategorier: En kategori af mål er, at viden om ”sorte pletter” i den nyere socialhistorie bevares, dokumenteres og formidles, sådan at brede målgrupper bestående af børn, unge, personer under uddan- nelse på f.eks. professionshøjskolerne og andre personer lærer af historien, dvs. får viden herom. Et andet mål er at bidrage til, at samfundets tilrette- læggelse af indsatser over for målgrupperne ikke bevæger sig samme sted hen, hvor de kom fra. 4) Der tilvejebringes viden, der kan ligge til grund for en mere målrettet indsats for at håndtere de forhold, der særligt gør sig gældende for etniske minoriteter med handicap.
Forslagets konkrete mål 1). Aftale om god opførsel (forsøgsprojekt) Som et forsøgsprojekt indføres der en ny reaktion, der har til formål at få den unge til at tage ansvar for egen fremtidig ad- færd. Reaktionen vil indgå i de reaktionsmuligheder, som er til rådighed i SSP-regi, og skal anvendes, hvor den konkret findes relevant, dvs. hvor netop denne reaktion vurderes at kunne få den unge til at ændre adfærd i en positiv retning. Reaktionen vil samtidig medføre, at den unges forældre bliver bevidst om den unges asociale adfærd. Forsøgsprojektet skal efterfølgende evalueres (bl.a. i forhold til antallet af unge, der har gennemført en Aftale om god opførsel, men som alligevel på ny optræder på politiets bekymringsli- ster). Der vil på baggrund af evalueringen blive taget stilling til, om ordningen skal gøres permanent. 2) Lovforslag om oprettelse af ”netværkssamråd” Lovforslaget har til formål at understøtte kommunernes hurtige og konsekvente indsats over for kriminelle unge ved at indføre et nyt lovkrav om anvendelse af netværkssamråd. Den langsig- tede effekt forventes at være en reduktion i antallet af unge, som begår alvorlig kriminalitet. 3) Understøttelse af lovforslag om ”netværkssamråd” (implementeringsinitiativ) Initiativet skal understøtte og kvalificere kommunernes im- plementering af det foreslåede lovforslag for at sikre bedst mulig effekt over for målgruppen. Den langsigtede effekt for- ventes således dels at vise sig i forhold til øget kvalitet i kom- munernes indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet, og dels i forhold til et fald i antallet af kriminelle unge.