Common use of Gældende ret Clause in Contracts

Gældende ret. Efter gældende regler har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp efter lov om aktiv social- politik, hvis pågældende opfylder betingelserne i §§ 3 og 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en be- tingelse for at få hjælp, at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er desuden betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i lan- det i sammenlagt 9 år inden for de sidste 10 år, samt af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må- neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Tilsvarende gælder for ret til revalide- ringsydelse og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af reglerne om optjening. Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæfti- gelseskravet, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per- soner der modtager fuld førtidspension, men som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne suppleres op til integrationsydelsesniveau. Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke for EU- /EØS-statsborgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælp. EU-/EØS-statsborgere, der har ophold som arbejdstagere, har efter forordning 492/2011/EU ret til samme sociale fordele som værtssta- tens egne borgere. EU-/EØS-statsborgere med arbejdstagerstatus vil således ikke skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem- mer afleder deres ret fra hovedpersonen, og vil således have samme ret til ydelser efter lov om aktiv soci- alpolitik som hovedpersonen. Som følge heraf kan også danske statsborgere i kraft af EU-retten være berettiget til hjælp, når de vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark, og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset for vandrende arbejdstager efter EU-retten.

Gældende ret. Regionsrådet har efter sundhedslovens § 57 ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Efter gældende regler har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp efter lov om aktiv social- politik, hvis pågældende opfylder betingelserne i §§ 3 59 og 11 i lov om aktiv socialpolitik60 yder regionsrådet vederlagsfri behandling til gruppe 1-sikrede personer hos den alment praktiserende læge, som borgeren har valgt. Det er bl.a. en be- tingelse for at få hjælpfølger af sundhedslovens § 227, at man har været ude Regionernes Lønnings- og Takstnævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for en social begivenhedydelser i praksissektoren, der har bevirketdvs. ydelser hos alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere, psykologer og fodterapeuter. Den altovervejende hovedregel er således, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovetregionerne opfylder myndighedsforpligtelsen i henhold til sundhedslovens § 60, jf. 11§ 57, om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger via de overenskomster, som er indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation om vilkårene for ydelser i praksissektoren. Med en ændring af sundhedsloven i 2012 (lov nr. 164 af 28. februar 2012) [Lovhenvisningen er forkert. Ændringen skete rettelig ved lov nr. 603 af 18. juni 2012 som anført ovenfor] blev der etableret hjemmel til (i § 57, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er desuden betinget af), at ansøgeren har opholdt sig her regionerne, hvis det ikke er muligt at opfylde forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud om behandling hos læger i lan- almen praksis, jf. § 60, selv kan etablere og drive klinikker. Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, idet hjemlen til at etablere regionsdrevne klinikker alene kan anvendes, hvis det ikke er muligt ved anvendelsen af øvrige bestemmelser i sammenlagt 9 år overenskomsten, på en for regionen tilfredsstillende måde, herunder økonomisk tilfredsstillende måde, at etablere tilstrækkelig kapacitet hos f.eks. de praktiserende læger til at sikre lægedækning til alle patienter. Udgangspunktet er således stadig - i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området - at regionernes forpligtelse efter §§ 57 og 60 løses via de almindelige bestemmelser i overenskomster, som er indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og organisationer af sundhedspersoner om vilkårene for ydelser i praksissektoren. Bestemmelserne i sundhedslovens §§ 205 a - 205 c, som indeholder hjemmel til, at regioner og kommuner kan tilvejebringe og på markeds- vilkår udleje lokaler, til brug for virksomhed, der udøves af personer efter overenskomst efter sundhedslovens § 227, blev indsat ved lov nr. 531 af 12. juni 2009. Og for kommunernes vedkommende også udleje til brug for udførelse af regionale, ambulante sundhedsydelser. Disse bestemmelser blev ved lov nr. 164 af 28. februar 2012 [Lovhenvisningen er forkert. Ændringen skete rettelig ved lov nr. 603 af 18. juni 2012 som anført ovenfor] udvidet til også at omfatte udstyr m.v. til udlejningsformål. Det fremgår af Overenskomst om almen praksis, at samarbejdsudvalget skal udarbejde en praksisudviklingsplan, som skal ligge inden for rammerne af regionens sundhedsplan og skal sikre en rimelig lægedækning i alle egne af regionen. Planen skal forholde sig til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. I planen skal ligeledes indgå en stillingtagen til de sidste 10 årforskellige praksisformer, herunder om visse praksisformer ønskes fremmet, og om der med henblik herpå iværksættes særlige tiltag. Praksisudviklingsplanen udarbejdes på grundlag af faktiske oplysninger bl.a. vedrørende antallet af indbyggere, befolkningens alders-, køns- og erhvervsfordeling, geografisk udstrækning, trafikale forhold, erhvervs- og handelsmønstre og placering af sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der skal endvidere tages højde for generelle prognoser for befolkningsudviklingen m.v. inden for regionen, og tages hensyn til øvrig planlægning i regionen, samt til udviklingen i organisering og kapacitet i eksisterende praksis, herunder øget anvendelse af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må- neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 årpraksispersonale. Tilsvarende gælder for ret til revalide- ringsydelse og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til personerSom udgangspunkt har en praksis, der har nået efterlønsalderenmere end 1600 gruppe 1- sikrede tilmeldt pr. lægekapacitet, og som ikke kan ret til efter skriftlig meddelelse til regionen at få social pension på grund lukket for tilgangen af reglerne gruppe 1-sikrede. Hvis en praksis har mere end 2700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal der søges om optjeningsamarbejdsudvalgets godkendelse til fortsat at have åbent for patienttilgang. PersonerSamarbejdsudvalget giver tilladelse, der ikke opfylder opholds- og beskæfti- gelseskravet, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de med mindre væsentlige forhold taler imod. Overenskomsten indeholder et autorisationskrav. Ret til at påtage sig praksis i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per- soner der modtager fuld førtidspension, men som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne suppleres op henhold til integrationsydelsesniveau. Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke for EU- /EØS-statsborgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælp. EU-/EØS-statsborgereoverenskomsten har læger, der har ophold Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som arbejdstagerespeciallæge i almen medicin. Læger, der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lignende, kan ikke drive almen praksis efter overenskomsten, medmindre der foreligger dispensation fra samarbejdsudvalget. En læge, der ønsker at overdrage sin praksis/praksisdel, har efter forordning 492/2011/EU ret til samme sociale fordele som værtssta- tens egne borgereat overdrage praksis/praksisdelen til en af ham valgt læge, der opfylder autorisationskravet. EU-/EØS-statsborgere Regionen skal dog afvise nedsættelser, der er i strid med arbejdstagerstatus vil således ikke skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælppraksisplanlægningen. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem- mer afleder deres ret fra hovedpersonen, og vil således have samme ret til ydelser efter lov Overenskomsten indeholder endvidere bestemmelser om aktiv soci- alpolitik som hovedpersonen. Som følge heraf kan også danske statsborgere i kraft af EU-retten være berettiget til hjælp, når de vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark, og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset for vandrende arbejdstager efter EU-retten.selskabsformer

Gældende ret. Efter gældende Sundhedslovens regler har enhverom lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge fremgår af lovens kapitel 15. Det fremgår af § 59, at personer, der opholder sig lovligt her i landeter omfattet af sikringsgruppe 1, ret skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til hjælp efter lov om aktiv social- politik, hvis pågældende opfylder betingelserne i §kommunen. Af § 3 og 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en be- tingelse for at få hjælp60 fremgår, at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er desuden betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i lan- det i sammenlagt 9 år inden for de sidste 10 år, samt af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må- neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Tilsvarende gælder for ret til revalide- ringsydelse og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge til personer, der har nået efterlønsalderener omfattet af sikringsgruppe 1, og at regionsrådet til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder tilskud til behandling hos alment praktiserende læge med samme beløb, som ikke afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1. Regionsrådet er endvidere forpligtet til at yde visse forebyggende undersøgelser m.v. … Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU- sygesikringskort m.v., at en person skal vælge mellem sikringsgruppe 1 og 2 ved bestilling af sundhedskort. Retten til almen lægehjælp for gruppe 1- og gruppe 2-sikrede er yderligere reguleret i bekendtgørelse nr. 1238 af 5. december 2006 om behandling hos læge i praksissektoren, men selve detailreguleringen, herunder en række forhold af direkte betydning for patienterne, fremgår af Overenskomst om almen praksis, som er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at gruppe 1- sikrede personer har ret til vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Overenskomst om almen praksis, og at disse personer i akutopståede situationer m.v. kan søge lægehjælp hos enhver alment praktiserende læge, der har tilsluttet sig overenskomsten. De detaljerede rammer for lægehjælp hos alment praktiserende læger, fremgår som nævnt af Overenskomst om almen praksis. Overenskomsten indeholder bl.a. bestemmelser om borgernes valg af læge. Det fremgår således, at gruppe 1-sikrede, der er fyldt 15 år, vælger læge (praksis), der har åbent for tilgang. Såfremt afstanden mellem patientens bopæl og praksis er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, kan lægen afvise at få social pension på grund af reglerne om optjeningtilmeldt patienten. PersonerDen sikrede har ret til at vælge mellem to praksis. I det omfang, der ikke opfylder opholds- og beskæfti- gelseskravetinden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis at vælge imellem, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per- soner der modtager fuld førtidspension, men som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne suppleres op er samarbejdsudvalget snarest muligt efter anmodning herom forpligtet til integrationsydelsesniveau. Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke for EU- /EØS-statsborgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælp. EU-/EØS-statsborgere, der har ophold som arbejdstagere, har efter forordning 492/2011/EU ret til samme sociale fordele som værtssta- tens egne borgere. EU-/EØS-statsborgere med arbejdstagerstatus vil således ikke skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem- mer afleder deres ret fra hovedpersonen, og vil således have samme ret til ydelser efter lov om aktiv soci- alpolitik som hovedpersonen. Som følge heraf kan også danske statsborgere i kraft af EU-retten være berettiget til hjælp, når de vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark, og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset for vandrende arbejdstager efter EU-rettenanvise den sikrede lægevalgsmuligheder.

Gældende ret. Efter gældende regler har enhverSocial pension er en social sikringsydelse, der opholder sig lovligt her er omfattet af forordning 883/2004/EF. Social pension kan ydes i landet, ret til hjælp form af folkepension eller førtidspension (ny ordning fra 2003) efter lov om aktiv social- politik, hvis pågældende opfylder betingelserne i §§ 3 og 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en be- tingelse for at få hjælp, at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til uddannelses- pension eller kontanthjælp er desuden betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i lan- det i sammenlagt 9 år inden for de sidste 10 år, samt af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må- neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Tilsvarende gælder for ret til revalide- ringsydelse og hjælp før- tidspension eller invaliditetsydelse efter lov om aktiv socialpolitik højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før- tidspension m.v. (gammel ordning). Folkepension tilkendes og udbetales til personer, som har nået folkepensionsalderen, og som i øvrigt opfyl- der betingelserne herfor. Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse til personer, der har nået efterlønsalderenfået tilkendt førtidspension som følge af varigt nedsat arbejdsevne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og som ikke kan få social pension på grund af reglerne om optjening. Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæfti- gelseskravet, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per- soner der modtager fuld Den sociale pension sikrer disse pensionister et løbende forsør- gelsesgrundlag. Der er en række grundlæggende betingelser for ret til folke- og førtidspension. Retten er betinget af dansk indfødsret, men fast bopæl i Danmark og af mindst 3 års bopæl her i riget i optjeningsperioden mellem det fyld- te 15. år og folkepensionsalderen. For førtidspension er optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år til tilkendelsen af pensionen. Der gælder dog en række undtagelser hertil. Disse undtagelser fremgår af de sociale pensionslove, forord- ning 883/2004/EF, Nordisk Konvention om Social Sikring og overenskomster, som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne suppleres op til integrationsydelsesniveauDanmark har indgået med andre lande. Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke de sociale pensionslove er indfødsretskravet fraveget for EU- /EØS-statsborgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælp. EU-/EØS-statsborgerepersoner, der har ophold som arbejdstagerehaft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, dog senest ved folkepensionsalderen. Indfødsretskravet er endvidere fraveget for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter forordning 492/2011/EU §§ 7 eller 8 i udlændingeloven. Efter de sociale pensionslove indebærer bopælskravet, at retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark både ved tilkendelsen og udbetaling af pensionen. Personer med dansk indføds- ret kan dog få tilkendt folkepension, når den pågældende har haft fast bopæl her i riget i 30 år i optjenings- perioden fra det fyldte 15. år til samme sociale fordele som værtssta- tens egne borgerefolkepensionsalderen. EU-/EØS-statsborgere med arbejdstagerstatus Personer kan medtage en tilkendt folke- eller før- tidspension ved bopæl i udlandet, når pensionisten efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopæls- kravet skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, dog senest ved folke- pensionsalderen. Herudover er der en mulighed for, når særlige omstændigheder taler for det, at tillade at en pensionist kan modtage en tilkendt pension ved bopæl i udlandet, det vil således sige uden for Danmark. Folke- og førtidspensionens pensionstillæg kan ikke skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælpudbetales ved bopæl i udlandet. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem- mer afleder deres ret fra hovedpersonen, og vil således have samme ret til ydelser For førtidspensionister efter lov om aktiv soci- alpolitik som hovedpersonensocial pension kan førtidspensionen, bortset fra førtidspensionens pensionstillæg, modtages ved bopæl i udlandet. Som følge heraf kan også Forordning 883/2004/EF indebærer endvidere en række fravigelser af bestemmelser i de danske statsborgere i kraft pensions- love, for personer omfattet af EU-retten være berettiget som følge af de grundlæggende EU-principper for tilkendelse af sociale sikringsydelser: Ligebehandlingsprincippet indebærer bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent ret til hjælpdansk pension, når kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger kan. Sammenlægningsprincippet indebærer, at det som udgangspunkt er muligt at sammenlægge danske optje- ningsperioder med perioder, hvor der er optjent ret til pension i andre medlemslande for dermed at opfyl- de vender tilbage 3 års kravet i pensionslovene. Forordningens princip om pro rata temporis beregning betyder en beregning ”i forhold til Danmark fra ophold tiden”. En pensi- onist skal kunne sammenstykke en hel pension af flere brøkpensioner udregnet proportionalt i forhold til de optjeningsperioder, som pågældende har haft i et medlemsland. Eksportabilitetsprincippet indebærer, at medmindre andet EU-/EØSer fastsat i forordningen må kontantydelser, som en person har krav på efter lovgivningen i et medlemsland eller efter forordningen, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges med den begrundelse, at pågældende er bosat i et an- det medlemsland end det, hvor den udbetalende institution er beliggende. Danmark har dog undtaget visse ikke-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark, og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset for vandrende arbejdstager efter EU-rettenerhvervsaktive personer fra forordningens eksportabilitetsprincip.

Gældende ret. Efter gældende regler har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, Betingelserne og begrænsningerne for EU-/EØS-statsborgeres og deres familiemedlemmers ret til hjælp efter lov om aktiv social- politikat færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes, hvis pågældende opfylder betingelserne herunder Danmarks, område er fastsat i §§ 3 og 11 EU-opholdsdirektivet. Efter EU-opholdsdirektivet har en EU-/EØS-statsborger ret til at opholde sig i lov om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en be- tingelse for anden medlemsstat i op til tre måneder uden at få hjælp, skulle opfylde andre betingelser end at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. 11, stk. 2, være i lov om aktiv socialpolitikbesiddelse af et pas eller id-kort. Retten til uddannelses- eller kontanthjælp ophold ud over tre måneder er desuden betinget af, at ansøgeren man er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, ar- bejdssøgende, udstationeret med henblik på levering af en tjenesteydelse, studerende, pensionist, eller er selvforsørgende. Disse persongrupper har opholdt i medfør af direktivet en selvstændig opholdsret, som bevares så længe betingelserne herfor er opfyldt. Familiemedlemmer, som ledsager eller tilslutter sig her i lan- det i sammenlagt 9 år inden for de sidste 10 årpersoner med en selvstændig opholdsret, samt af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må- neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Tilsvarende gælder for opnår en afledt ret til revalide- ringsydelse ophold. EU-opholdsdirektivet fastsætter betingelserne for EU-/EØS-statsborgeres adgang til familiesammenføring og hjælp efter lov definerer de familiemedlemmer, som uanset nationalitet er omfattet af retten til familiesammenføring. EU-opholdsdirektivet fastsætter endvidere bestemmelser om aktiv socialpolitik til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund en udvidet beskyttelse mod udvisning af reglerne om optjening. Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæfti- gelseskravet, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per- soner der modtager fuld førtidspension, men som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne suppleres op til integrationsydelsesniveau. Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke for EU- /EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer i det omfangtilfælde af eksempelvis kriminalitet. EU-opholdsdirektivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, disse der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU- opholdsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 28. marts 2014. EU-opholdsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 2, stk. 4 og 5, § 46 c og § 46 d i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, samt § 2, stk. 3, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Dan- marks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Samarbejdsområde, som ændret ved lov nr. 264 af 20. april 2004. Den udvidede udvisningsbeskyttelse fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 38 og 39 samt af § 26 b i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 med senere ændringer (udlændingelo- ven). Det fremgår heraf, at udlændinge omfattet af EU-reglerne alene kan udvises i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten er berettiget til hjælpfri bevægelighed. EU-/EØSKompetencen til at træffe afgørelser i sager efter EU-statsborgereopholdsbekendtgørelsen ligger i dag hos Statsforvalt- ningen med klageadgang til Udlændingestyrelsen, der har ophold som arbejdstagere, har efter forordning 492/2011/EU ret til samme sociale fordele som værtssta- tens egne borgerejf. EU-/EØSEU-statsborgere med arbejdstagerstatus vil således ikke skulle opfylde opholds- opholdsbekendtgørelsens §§ 33 og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem- mer afleder deres ret fra hovedpersonen, og vil således have samme ret til ydelser efter lov om aktiv soci- alpolitik som hovedpersonen34. Som følge heraf kan også danske statsborgere i kraft af nedlæggelsen af Statsforvaltningen skal disse opgaver overføres til en anden myndighed. Udlændinge- og integrationsministeren har den 28. november 2018 fremsat et lovforslag (lovforslag nr. L 118 af 28. novem- ber 2018 om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, lovforslag nr. L 118), hvori det bl.a. foreslås, at kompetencen til at behandle sager om opholdsret efter EU-reglerne pr. 1. april 2019 overgår til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med klageadgang til Udlændingenævnet. Det frem- går endvidere af lovforslaget, at udlændingelovens § 46 c, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager vedrørende udlændinge, der er om- fattet af EU-retten være berettiget til hjælpreglerne, når de vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmarkforeslås ophævet, og at EU-opholdsbekendtgørelsen, såfremt lovforslag nr. L 118 bliver vedtaget, vil blive ændret i øvrigt opfylder betingelserne overensstemmelse hermed, jf. Folketingstidende 2018/2019, tillæg A, L 118 som fremsat, side 30 ff. Det vil bl.a. indebære, at kompetence- og klagereglerne ikke længere vil frem- gå af EU-opholdsbekendtgørelsen, men af udlændingeloven. Der er derfor behov for at blive anset for vandrende arbejdstager efter EU-rettenfastsætte kompe- tence- og klageregler i denne lov.

Gældende ret. Efter gældende regler Alle personer, herunder EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, som har enhverbopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Med bopæl i sundhedslovens forstand forstås tilmelding til Folkeregisteret, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2. Desuden har EU-/EØS-statsborgere, herunder statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig lovligt er dansk sygesik- rede, det vil sige omfattet af offentlig dansk sygesikring, i henhold til forordning 883/2004/EF, fordi de f.eks. arbejder i Danmark uden at bo her i landet, ret til hjælp efter lov såvel sundhedslovens ydelser som sundhedsydelser i det EU-/EØS-land eller Schweiz, hvor de bor. Dette gælder også deres medforsikrede familiemedlemmer, om aktiv social- politik, hvis pågældende opfylder betingelserne i §§ 3 og 11 i lov end der for grænsearbejderes familiemedlemmer er tale om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en be- tingelse for at få hjælp, at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er desuden betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i lan- det i sammenlagt 9 år inden for de sidste 10 år, samt af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må- neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Tilsvarende gælder for begrænset ret til revalide- ringsydelse og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af reglerne om optjening. Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæfti- gelseskravet, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de sundhedsydelser i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per- soner der modtager fuld førtidspension, men som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne suppleres op til integrationsydelsesniveau. Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke for EU- /EØS-statsborgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælpDanmark. EU-/EØS-statsborgere, der har ophold herunder statsborgere i Det Forenede Kongerige, som arbejdstagereer offentligt sygesikrede i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz i henhold til forordning 883/2004/EF, har efter forordning 492/2011/EU artikel 19 i forordningen under midlertidigt ophold i Danmark ret til samme sociale fordele som værtssta- tens egne borgereden sygehjælp, der fra en sundhedsfaglig vurdering bliver nød- vendig under opholdet, idet der tages hensyn til ydelsernes art og opholdets forventede varighed. EU-/EØS-statsborgere med arbejdstagerstatus vil således ikke skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem- mer afleder deres ret fra hovedpersonenI Dan- mark omfatter sygehjælpen alle sundhedslovens ydelser, og vil således have samme ret til visse ydelser efter lov om aktiv soci- alpolitik som hovedpersonensocial service og visse ydelser efter pensionslovgivningen. Som følge heraf kan også danske På samme måde har EU-/EØS-statsborgere, herunder statsborgere i kraft af EU-retten være berettiget til hjælpDet Forenede Kongerige, når de vender tilbage til Danmark fra som er of- fentligt sygesikrede i Danmark, under midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, ret til den sygehjælp, der fra en sundhedsfaglig vurdering bliver nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til ydelsernes art og opnår arbejdstagerstatus opholdets forventede varighed. Sygehjælpen gives på samme vilkår, som til borgere i det pågældende land. Efter artikel 20 i forordning 883/2004/EF kan en dansk sygesikret EU-/EØS-statsborger, herunder en stats- borger i Det Forenede Kongerige, som rejser til et andet EU-/EØS-land eller Schweiz for at få en given be- handling, søge om tilladelse fra regionen i Danmark til at få dækket udgifterne til behandlingen i udlandet. Borgeren har et retskrav på at få en sådan tilladelse i de tilfælde, hvor en behandling, der tilbydes i Dan- mark, ikke kan tilbydes rettidigt. Endvidere har efterladte til en EU-/EØS-statsborger, herunder en statsborger i Det Forenede Kongerige, med bopæl i Danmark ret til begravelseshjælp i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatusDet gælder, når borgeren har haft beskæftigelse selv om dødsfaldet er indtruffet i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz. Begravelseshjælp efter en pensionist, der på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til dødstidspunktet var bosat i Danmark, men som modtog pension fra andet EU-/EØS-land eller Schweiz, skal søges efter lovgivningen i det land, som udbetaler pensionen. Retten til sundhedsydelser efter forordning 883/2004/EF er nærmere beskrevet i Sundheds- og Ældremini- steriets vejledning af 12. december 2016 om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EU-/EØS-landene og Schweiz. Herudover fremgår det af de danske regler, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (patientmobi- litetsdirektivet), at herboende borgere og offentligt dansk sygesikrede EU-/EØS-statsborgere, herunder statsborgere i Det Forenede Kongerige, har ret til offentligt tilskud til sundhedsydelser, som de køber i et andet EU-/EØS-land. Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er nærmere beskrevet i Sund- heds- og Ældreministeriets vejledning af 5. juli 2016 om grænseoverskridende sundhedsydelser i EU-/EØS- lande (regler i medfør af patientmobilitetsdirektivet). I forhold til pasning af døende efter servicelovens § 119 kan der som hovedregel ikke udbetales plejeveder- lag til pleje af en døende i udlandet. EU-retten betyder dog, at der i nogle tilfælde er ret til plejevederlag ved pasning af en døende, der bor inden for EU, EØS og Schweiz. Hvis den døende bor inden for EU, EØS og Schweiz, og modtageren af plejevederlaget er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og i øvrigt opfylder betingelserne medfør af forordning 883/2004/EF er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist har ret til sygeforsikring for dansk regning, vil fællesskabsrettens regler medføre, at blive anset plejevederlaget kan udbetales inden for vandrende arbejdstager efter EU-retten, EØS og Schweiz.