Sammenfattende skema. Positive konse- kvenser/mindreud- gifter (hvis ja, angiv om- fang) Negative konsekven- ser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekven- ser for stat, kommuner og regioner Danmark forpligter sig efter aftaleudkastets artikel 22 til at bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb, som svarer til Danmarks procentandel af medlemsstaternes samlede BNP. Danmark skal udstatio- nere op til 8 nationale eksperter til Europol, som skal varetage opga- ven med at søge og re- gistrere oplysninger i Europols databaser på vegne af Danmark. Rigspolitiet har estime- ret, at de årlige udgifter forbundet hermed vil udgøre ca. 10 mio. kr., hvis de pågældende personer udstationeres til Europols hovedkvar- ter i Haag. Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og regioner Ingen af betydning. Ingen af betydning. Økonomiske konsekven- ser for erhvervslivet mv. Ingen. Ingen. Administrative konse- kvenser for erhvervslivet mv. Ingen. Ingen. Administrative konse- kvenser for borgene Ingen. Ingen. Miljømæssige konse- kvenser Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Europol-forordningen er som følge af det danske retsforbehold ikke bindende for og finder ikke anvendelse for Danmark. Dan- mark vil derfor ikke længere være medlem af Europol, når Europol-forordningen finder anvendelse fra den 1. maj 2017. Lovforslaget giver mulighed for at indgå en aftale mellem Europol og Danmark om ope- rationelt og strategisk samarbejde og skaber dermed det retlige grundlag for dansk til- knytning til Europol-samarbejdet på mel- lemstatsligt grundlag. Overimplementering af EU-retlige minimums- forpligtelser (sæt X) JA NEJ X Bestemmelsen indebærer, at Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, giver samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder en mellem- statslig aftale med Europol om operationelt og strategisk samarbejde. Aftalen gælder i Danmark efter bekendtgørelse i Lovtidende. Som bilag til aftalen vil endvidere i Lovtidende blive bekendtgjort Europol-forordnin- gen, fordi aftalen forventes at indeholde en række henvisninger til bestem- melser i Europol-forordningen. Efter aftaleudkastet kan samarbejdet mellem Danmark og Europol omfatte alle de opgaver, som Europol er tillagt efter Europol-forordningen, herun- der Europol-ansattes deltagelse i fælles efterforskningshold, som udfører opgaver i Danmark. Efter artikel 1a i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Euro- pæiske tjenestemænd og øvrige ans...
Sammenfattende skema. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for det of- fentlige Forslaget skønnes at medfører et umiddel- bart provenu efter tilbageløb på ca. 100mio. kr. om året i varig virkning Ingen nævneværdige økonomiske konse- kvenser Administrative konsekvenser for detoffentlige Ingen Engangsomkostninger på 1,1 mio. kr. Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet Ingen nævneværdige økonomiske konse- kvenser Forslaget skønnes umiddelbart at medføre en omkostning på ca. 150 mio. kr. om året i varig virkning for erhvervslivet. Heraf kan over halvdelen henføres til en skær- pelse af forkert forsikringspraksis. Den samlede omkostning forventes at blive overvæltet i endeligt forbrug. Administrative konsekvenser for er-hvervslivet Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen nævneværdige konsekvenser Administrative konsekvenser for bor-gerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirek-tivet) med senere ændringer. I lov om afgift af skadesforsikring skal begrebet skade- sforsikring forstås som en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden. Efter forsikringsaftalelovens § 35 kan enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, være genstand for skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for forsik- ringstagerens eller tredjemands interesse.
Sammenfattende skema. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger
Sammenfattende skema. Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget indebærer merudgifter på 2,5 mio. kr. i 2015, 4,3 mio. kr. i 2016, 4,9 mio. kr. i 2017 og 5,4 mio. kr. i 2018 i forhold til den afsatte økonomiske ramme til Forbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnet tilføres på Finansloven 2015 en merbevilling svarende til merudgifterne. Lovforslaget ventes ikke at have yderligere økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Administrative konsekvenser for Ingen Ingen stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet De maksimale gebyrer en virksomhed kan betale i forbindelse med en klagesag nedsættes fra 13.600 kr. til 6.000 kr., hvis sagen tabes og fra 3.400 kr. til 1.000 kr., hvis sagen forliges. Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Flere erhvervsdrivende vil kunne henvise deres kunder til Forbrugerklagenævnet i forbindelse med klagesager. Forpligtelsen til at sælge konkursdækning bortfalder. Lovforslagets bestemmelser om virksomhedernes oplysningspligt vil have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser for erhvervslivet er dog samlet set estimeret til at være under 10.000 timer årligt og skal dermed ikke AMVAB-måles.
Sammenfattende skema. Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Det vurderes, at statslige myndigheder og statslige selvejende institutioner har udgifter til etablering og tilretning af ek- sisterende løsninger for ca. 10,9 mio. kr. Der vurderes at være ekstraudgifter til løbende driftsomkostninger på ca. 11.000 kr. pr. år for de statslige og selv- ejende statslige institutioner der ligger uden for Moderniseringsstyrelsens sy- stemansvar. Det vurderes, at kommuner, selvejende kommunale institutioner og § 60-fælles- skaber har udgifter til etablering og til- retning af eksisterende løsninger for ca. 1,4 mio. kr. Der vurderes at være yderli- gere udgifter til løbende driftsomkost- ninger på ca. 500.000 kr. pr. år for kom- muner, selvejende kommunale instituti- oner og § 60 fællesskaber. Det vurderes, at regionerne har udgifter til etablering og tilretning af eksisteren- de løsninger for ca. 200.000 kr. Der vurderes at være ekstraudgifter til løbende driftsomkostninger på 9.000 kr. pr. år for regionerne.
Sammenfattende skema. Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner De positive konsekvenser er allerede opnået med implementering af gældende bekendtgørelse om elektroniske afregning med offentlig myndighed. Det vurderes, at statslige myndigheder og statslige selvejende institutioner har udgifter til etablering og tilretning af eksisterende løsninger for ca. 10,9 mio. kr. Der vurderes at være ekstraudgifter til løbende driftsomkostninger på ca. 11.000 kr. pr. år for de statslige institutioner der ligger uden for Moderniseringsstyrelsens system. Det vurderes, at kommuner, selvejende kommunale institutioner og § 60-fællesskaber har udgifter til etablering og tilretning af eksisterende løsninger for ca. 1,4 mio. kr. Der vurderes at være yderligere udgifter til løbende driftsomkostninger på ca. 500.000 kr. pr. år for kommuner, selvejende kommunale institutioner og § 60 fællesskaber. Det vurderes, at regionerne har udgifter til etablering og tilretning af eksisterende løsninger for ca. 200.000 kr. Der vurderes at være ekstraudgifter til løbende driftsomkostninger på 9.000 kr. pr. år for regionerne. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner De positive konsekvenser er allerede opnået med implementering af gældende bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlig myndighed. De administrative konsekvenser for det offentlige vil være relativt begrænsede, da hovedparten af de offentlige myndigheder allerede i dag har indrettet deres systemer til anvendelse af elektronisk fakturering og betalingsforvaltning i øvrigt. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Der vil med tiden kunne opnås store besparelser, når elektronisk samhandel over europæiske grænser for alvor vinder frem. Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, som derfor ikke vil opleve økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der implementerer e-faktureringsdirektivet. e-faktureringsdirektivet, som blev vedtaget den 16. april 2014, træder i kraft den 27. november 2018 og finder anvendelse for statslige myndigheder og indkøbscentraler fra den 18. april 2019 og fra den 18. april 2020 for ikke- statslige myndigheder samt ordregivende enheder.
Sammenfattende skema. Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for det offent-lige Begrænsede provenumæssige konsekven-ser Begrænsede provenumæssige konsekven-ser Administrative konsekvenser for det of-fentlige Ingen Merudgifter i størrelsesordenen 500.000kr. til systemtilretning Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-vet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er-hvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borger-ne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfattende skema. Positive konsekvenser/Mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive »Ingen«) Negative konsekvenser/Merudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Afskaffelsen af store bededag skønnes umiddelbart at øge den strukturelle saldo med ca. 3,2 mia. kr. i 2024 og 2025 – og ca. 2,5 mia. kr. i 2026. Staten: 2023: 0 2024: 22 mio. kr. 2025: 22 mio. kr. 2026: 22 mio. kr. Kommuner: 2023: 0 2024: 176 mio. kr. 2025: 176 mio. kr. 2026: 176 mio. kr. Implementeringskonsekvenser for Forslaget kan medføre Forslaget kan medføre begrænsede implementeringsomkostninger i 2024 i forbindelse med tilretningen af lønsystemer til udbetalingen af kompensation og løn for beskæftigelse på store bededag.
Sammenfattende skema. 1.Indledning og baggrund
Sammenfattende skema