Arv og gave eksempelklausuler

Arv og gave. Efter retsvirkningslovens § 28 a kan en arvelader eller gavegiver vedrørende arv, herunder tvangsarv, og gave træffe tilsvarende bestemmelse om særeje, som ægtefæller kan aftale efter lovens § 28. Bestemmelsen indebærer, at arv og gave indgår i formuedelingen, medmindre arvelader og gavegiver har bestemt, at arven og gaven skal være særeje, herunder skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. De forskellige former for særeje i § 28 er nærmere beskrevet i punkt 3.8. En særejebestemmelse efter § 28 a gælder også, selvom ægtefællen modtog arven eller gaven inden ægteskabet. Efter § 28 a skal en bestemmelse om, at arv skal være særeje, træffes ved testamente. Det er dog tilstrækkeligt, at der foreligger en formløs testamentarisk bestemmelse om særeje, hvis der ikke fremkommer indsigelser mod bestemmelsen fra de øvrige arvinger, jf. arvelovens § 79. En bestemmelse om, at arveforskud skal være særeje, skal være truffet senest samtidig med, at arveforskuddet ydes. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er bestemt i et testamente, at den arv, der ydes forskud på, skal være særeje. Efter arvelovens § 58, stk. 1, er båndlagt arv skilsmissesæreje. Den båndlagte arv bliver dog fuldstændigt særeje ved arvingens ægtefælles død. Arvingen og dennes ægtefælle kan ved ægtepagt bestemme, at arven skal være fuldstændigt særeje. Efter stk. 2 finder stk. 1 bl.a. tilsvarende anvendelse, når en båndlæggelse ophører som følge af, at livsarvingen fylder 25 år, eller arven frigives eller udbetales. Efter stk. 3 kan bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges ved testamente. Generelt gælder der ingen formkrav til gaver. Bestemmelse om, at en gave skal være særeje, skal træffes senest samtidigt med gaveløftet eller gavens overgivelse til gavemodtageren. Gave omfatter tillige forsikrings- og pensionsydelser samt forsørgertabserstatninger, som en ægtefælle modtager fra tredjemand. Har en arvelader eller gavegiver bestemt, at arven eller gaven skal være særeje, kan modtageren og dennes ægtefælle ifølge retsvirkningslovens § 28 b, stk. 2, ikke aftale noget, der strider mod særejebestemmelsen. Har arvelader således f.eks. bestemt, at en arv skal være fuldstændigt særeje, kan arvingen og dennes ægtefælle ikke ved ægtepagt aftale, at arven skal være fælleseje. Arvelader og gavegiver kan bestemme, at modtageren og dennes ægtefælle skal kunne ændre en særejebestemmelse, og der kan fastsættes betingelser herfor. Arveladers bestemmelser herom skal fremgå af testamentet. Tilsvarende træ...