Common use of Høring Clause in Contracts

Høring. 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet, at der er tale om en me- get problematisk fortolkning af den fælles fiskeripolitik, når Kommissionen lægger op til at forvalte hele fiskeriet på grundlag af tilstanden for én art. Selvom DFPO anerkender, at tilstanden for torsk i den østlige Østersø er meget bekymrende, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet ikke acceptere, at kvoter for arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at beskytte torsk. Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset af, at ICES vurderer, at fiskeriet kun er årsag til en brøkdel af de døde torsk. DFPO modsætter sig ligeledes påstanden om, at forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be- rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore- rer ICES’ observationer om fiskeriets effekt på bestandssituationen. DFPO mener ikke, at opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og Born- holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden at fange torsk. DFPO henviser til, at fiskere, der har etableret et fiskeri efter fladfisk og et marked dertil, risikerer at tabe den indsats med en udvidelse af lukkeperioden. Ligeledes fremfører DFPO eks- emplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev indført. DFPO mener, at de små torsk, som fiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væk. Generelt mener DFPO, at det er vigtigt, at forvaltningen af fiskeriet tager udgangspunkt i helheden, så der kan sættes ind, hvor problemerne reelt er. DFPO mener, at konsekvensen ellers vil være, at fiskeriet stoppes, og ▇▇▇▇▇▇▇ alligevel mistes, samtidig med, at Danmark mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for fiskeriet og følgeerhvervet langs kysterne. DFPO understre- ger, at i en situation, hvor kvoten foreslås så lav, bør lukkeperioderne udgå. DFPO understreger behovet for at tage socioøkonomiske hensyn. DFPO mener, at situationen i Øster- søen er så alvorlig, at der skal prioriteres løsningsmodeller for de berørte fiskere. DFPO mener, at der skal igangsættes en ophugningsordning og finder, at en oplægningsordning også er en relevant løsning i den nuværende situation. DFPO ønsker generelt, at fiskerne får mulighed for at anvende selektive redskaber, som reducerer fang- sten af torsk i et målrettet fiskeri efter fladfisk, og at forvaltningen af det rekreative fiskeri afspejler de tiltag, der foretages i det kommercielle fiskeri. Derudover mener DFPO, at hvis bestanden er større end målsætningen, skal kvoten fastsættes efter EU’s forvaltningsplan. Yderligere mener DFPO, at torsken i den østlige Østersø skal fiskes med så lav en intensitet som muligt, uden at reducere fiskeriet på andre bestande. DFPO finder det afgørende, at hvis ikke lukkeperioderne revurderes, så skal fartøjer over 12 meter også have mulighed for at fiske med faststående redskaber i de områder, der er undtaget. Ligele- des ønsker DFPO, at der indføres en undtagelse for landingsforpligtelsen for rødspætter i Østersøen, som det er sket i mange andre farvande. Desuden har DFPO et ønske om, at muligheden for fleksibilitet opretholdes for at kunne imødegå de betydelige ændringer, som erhvervet står overfor. Konkret foreslår DFPO følgende kvoter for 2022: For torsk i område 22-24 deler DFPO ikke ICES' op- fattelse af situationen, selvom det anerkendes, at torsk i den vestlige Østersø er i en ringe tilstand. DFPO foreslår en samlet fangst til både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri, der fastsættes på bag- grund af forsigtighedsdødeligheden til 4.461 tons. Der henvises til, at dette skulle give en vækst i gyde- biomassen på 40 pct. Kommissionens kvoteforslag rækker ikke til at drive fiskeri på andre arter. For torsk i område 25-32 finder DFPO det uacceptabelt, at EU’s fiskere skal begrænses i deres fiskeri som følge af andre landes fastsættelse af autonome kvoter. Derfor foreslår DFPO en kvote på 2.000 tons til EU. For rødspætte foreslår DFPO, at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling og EU’s forvaltnings- plan til 11.082 tons. For sild i område 22-24 mener DFPO, at kvoten bør fastholdes på samme niveau som i 2021 – 1.575 tons. Der henvises i den sammenhæng til vigtigheden af at kunne tillade fangster af sild i bundgarn. For sild i den centrale Østersø foreslår DFPO, at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling til 62.353 tons. For brisling foreslår DFPO, at ICES’ vurdering af bestandsudviklingen giver mulighed for at øge kvoten med 39 pct. i forhold til den kvote, der gælder for 2021. Det vil også give mulighed for at nogle fiskere har mulighed for at overleve de ændringer, der sker i Østersøen, hvorfor kvoten bør øges til 335.590 tons. DFPO stiller sig kritisk i forhold til rådgivningen for laks. Man har ikke set Kommissionens kvoteforslag, men et forslag om ingen fangst vil ødelægge livsgrundlaget for en række fiskere. Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) finder, at Kommissionen for nogle bestande væl- ger ikke at anvende den videnskabelige rådgivning. Det anses for at være en indgriben i den relative stabilitet. DPPO udtrykker bekymring for konsekvenserne ved, at Kommissionen stiller nogle forslag ud fra en delvis økosystembaseret tilgang, som Kommissionen selv definerer. DPPO mener overordnet, at forslaget ikke skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Tværtimod mener DPPO, at forslaget på en række punkter er i direkte modstrid med bestandssituationen i de berørte bestande. For vestlige sild anbefaler DPPO en roll over af 2021 TAC på 1.575 tons. DPPO mener, at det er nødvendigt, at der fastsættes en kvote på vestsild, som giver mulighed for landing på et niveau, der kan støtte den eksisterende flåde. DPPO gør opmærksomme på, at den videnskabelige rådgivning bør afspejle, at det er et erhverv, der skal leve med reguleringen, og der findes andre forhold, som skal inddrages end tilstanden for en enkelt bestand. DPPO anbefaler derfor, at man fra dansk side bør iværksætte forskningsmæssige aktiviteter med henblik på at styrke den videnskabe- lige rådgivning for vestsilden og brede analyserne ud fra det snævre fokus på Rügensilden. For centrale sild er DPPO uforstående overfor, hvorfor Kommissionen ikke har valgt at følge hverken ICES-rådgiv- ningen i forhold til FMSY eller anbefalingen fra BSAC, men i stedet valgt den nedre grænse for TAC. DPPO anbefaler en TAC på niveau med den videnskabelige rådgivning for FMSY fra ICES svarende til 62.353 tons. For brisling mener DPPO, at det bør være bestandens størrelse, der lægges til grund for kvotefastsættelsen, hvis der ikke er svære socioøkonomiske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage. DPPO anbefaler derfor, at man følger FMSY upper, hvilket giver en EU-kvote på 335.590 tons. Selvom Kommissionen begrunder den lave kvote på brisling med, at brisling fiskes i et blandet fiskeri med sild, så henviser DPPO til, at medlemsfartøjer, der de forrige to år har fanget brisling i et rent fiskeri, kun har haft 1 pct. bifangst af sild. DPPO mener, at et kommende forslag for en kvote på laks bør indeholde en bifangstkvote, så det ikke lukker for det pelagiske fiskeri. DPPO mener derudover, at en udvidelse af lukkeperioden vil have væ- sentlige konsekvenserne for det pelagiske fiskeri, og at der bør tages socioøkonomiske hensyn i den for- bindelse. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) mener, at det i Kommissionens forslag er svært at se, at der skulle være taget et hensyn til de socioøkonomiske konsekvenser. FSK-PO finder det paradoksalt, at forslaget ikke indeholder en undtagelse fra bifangstkravet for vesttorsk ved brug af passive redskaber. I relation til forslaget henviser FSK-PO til, at Fiskerikontrollen fremadrettet bør være opmærksom ved kontrol af de rekreative fiskere.

Høring. Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og § §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet, udvalget. at der er tale om en me- get problematisk fortolkning af den fælles fiskeripolitik, når Kommissionen lægger op til at forvalte hele fiskeriet på grundlag af tilstanden for én art. Selvom DFPO anerkender, at tilstanden for torsk i den østlige Østersø er meget bekymrende, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet ikke acceptere, at kvoter for sætte andre arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at beskytte torsk. Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset af, at ICES vurderer, at fiskeriet kun er årsag til en brøkdel af de døde torsk. DFPO modsætter sig ligeledes påstanden om, at forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be- rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore- rer ICES’ observationer om fiskeriets effekt på bestandssituationen. DFPO mener ikke, at opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og Born- holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden at fange torsk. DFPO henviser til, at fiskere, der har etableret et fiskeri efter fladfisk og et marked dertil, risikerer at tabe den indsats med en udvidelse af lukkeperioden. Ligeledes fremfører DFPO eks- emplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev indførtspil. DFPO mener, at man bør bruge de små torskmest relevante data, hvorfor man bør lægge pres på Kommissionen for at revurdere synspunktet. Hvis man vælger at følge det forbedrede talgrund- lag og DFPO’s anbefalinger, så bør det være muligt på bæredygtig vis at forøge TAC’en på torsk med helt op til 70 pct. Selvom det vurderes, at dette næppe sker, mener DFPO generelt, at torsken ikke er i så dårlig tilstand som fiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væknogle mener. Generelt mener DFPOFor sild understreger DFPO kraftigt, at det er vigtigt, at forvaltningen have tilstræk- kelige sildebifangstmængder i industrifiskeriet, og vigtigheden af opretholdelse af relativ stabilitet i for- hold til sild understreges. I forhold til balancen i aftalen mellem EU og Norge understreger DFPO, at de fisk, der opnås i Nordsøen på balancen er ekstremt vigtige. Fiskeriet i norsk farvand er meget vigtigt, og man er bekymret for de facto at miste fisk i norske farvande på grund af Brexit, der har begrænset hvilke bestande man kan tilbyde Norge til gengæld i EU-farvande. DFPO understreger, at ved en eventuel kraf- tig reduktion i omfanget af fisk i balancen i Norgesaftalen er der reelt tale om et konstateret tab som følge af Brexit. Det blev understreget, at historisk har blåhvilling bidraget til at sikre balancen. Ligeledes kan man kan bruge overskydende arter, f.eks. ved Grønland til balancen. I forhold til EU-bestandene fremhæver DFPO særligt følgende: Hvad angår kvoterne generelt mener DFPO ikke, at Kommissionens insisteren på, at de arter, der efter ICES-vurdering er mindre end Blim kun må fanges som bifangst, er konstruktiv. DFPO er enige med Kommissionen i, at man skal tilstræbe, at kvoten kan dække fangsten i andre fiskerier hen over hele året, men mener, at det bør være op til de nationale myndigheder – gerne i samarbejde med erhvervet – at sikre, at det sker. DFPO er ikke enig i, at TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat skal reduceres med 31 pct., som Kommissionen foreslår. Kommissionen har valgt at sætte TAC væsentligt under det anbefalede fra ICES. ICES vurderer, at bestanden er gået lidt tilbage og anbefaler en reduktion på 15,7 pct. i forhold til det de anbefalede sidste år. TAC for 2021 blev imidlertid sat væsentligt under det anbefalede og tæt på det, som DFPO mente var realistisk. Ifølge DFPO ser erhvervsfiskerne tegn på, at der er sket nogle ændringer i fiskeriet tager udgangspunkt og kan genkende den situation, der beskrives af ICES. Med dette som udgangspunkt, og i helhedener- kendelse af, at en TAC, der fastholdes på samme niveau som i 2021, vil være ca. 15 pct. mindre end det, som ICES foreslår for 2022, anbefaler DFPO, at kvoten fastsættes som roll over af kvoten for 2021, hvil- ket betyder en 15 pct. reduktion i forhold til det anbefalede sidste år. Hvad angår tunge anbefaler DFPO, at TAC i 3a bør fastsættes til 723 tons som anbefalet af ICES. For torsk mener DFPO ikke, at situationen i den vestlige Østersø og i Nordsøen/Skagerrak er så der kan sættes indskidt, hvor problemerne reelt ersom Kommissionen opfatter. DFPO mener, at konsekvensen ellers vil væreden nuværende kvote for torsk i Kattegat repræsenterer en balance mellem det faktum, at fiskeriet stoppes, bestanden nærmest ikke er eksisterende og ▇▇▇▇▇▇▇ alligevel mistes, samtidig med, at Danmark mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for fiskeriet og følgeerhvervet langs kysterne. DFPO understre- ger, at i en situation, hvor kvoten foreslås så lav, bør lukkeperioderne udgå. DFPO understreger behovet fiskeriets behov for at tage socioøkonomiske hensynhave en kvote, der dækker tilfældige fangster i fiskeriet efter jomfruhummer, tunge og rødspætte. DFPO mener, at situationen det er uansvarligt, at man sætter kvoten for jomfruhummer, tunge og rødspætte under det, der kan fanges bæredygtigt for at beskytte en art, der ikke er der. DFPO henviser i Øster- søen er så alvorligforhold til kamera til tidligere fremsendte bemærkninger om det danske projekt med elektronisk monitorering med kamera i Kattegat. Heraf fremgår det blandt andet, at projektets videreførelse bør ske gennem frivillig deltagelse, at der skal prioriteres løsningsmodeller for de berørte fiskere. DFPO menervære klare fordele ved at del- tage i projektet, at der skal igangsættes etableres en ophugningsordning og finder, at en oplægningsordning også er en relevant løsning arbejdsgruppe om fremtidens fiskeri i den nuværende situation. DFPO ønsker generelt, at fiskerne får mulighed for at anvende selektive redskaber, som reducerer fang- sten af torsk i et målrettet fiskeri efter fladfiskKattegat, og at forvaltningen der skal etableres forsøgsfiskerier og udvikling og test af det rekreative fiskeri afspejler de tiltagnye redskaber. DFPO deler ikke ICES’ opfattelse af tilstanden for ål. Erfaringer fra fiskeriet viser en anden udvikling end det, der foretages i det kommercielle fiskerisom ICES beskriver. Derudover mener DFPODFPO gør opmærksom på, at hvis bestanden er større end målsætningen, skal kvoten fastsættes fangsterne i bundgarnsfiskeriet efter EU’s forvaltningsplanål har været gode gennem det sidste års tid. Yderligere mener DFPODFPO anerkender, at torsken i ålen måske ikke er på vej tilbage, men den østlige Østersø skal fiskes med så lav en intensitet som muligtviser tegn på fremgang. Det tager tid, uden at reducere fiskeriet på andre bestande. DFPO finder det afgørende, at hvis ikke lukkeperioderne revurderes, så skal fartøjer over 12 meter også have mulighed for at fiske med faststående redskaber i de områder, der er undtaget. Ligele- des ønsker DFPO, at der indføres en undtagelse for landingsforpligtelsen for rødspætter i Østersøen, som det er sket i mange andre farvande. Desuden har DFPO et ønske om, at muligheden for fleksibilitet opretholdes for at kunne imødegå de betydelige ændringer, som erhvervet står overfor. Konkret foreslår DFPO følgende kvoter for 2022: For torsk i område 22-24 deler DFPO ikke ICES' op- fattelse af situationen, selvom det anerkendes, at torsk i den vestlige Østersø er i en ringe tilstand. DFPO foreslår en samlet fangst til både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri, der fastsættes på bag- grund af forsigtighedsdødeligheden til 4.461 tonsinden tiltag virker. Der henvises til, at dette skulle give en vækst i gyde- biomassen på 40 pct. Kommissionens kvoteforslag rækker ikke til at drive fiskeri på andre arter. For torsk i område 25-32 finder DFPO det uacceptabeltbiologer anfører, at EU’s fiskere skal begrænses ålebestanden i deres fiskeri som følge af andre landes fastsættelse af autonome kvoter. Derfor foreslår DFPO en kvote på 2.000 tons til EU. For rødspætte foreslår DFPO, bedste fald vil være omkring 30 år om at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling og EU’s forvaltnings- plan til 11.082 tons. For sild i område 22-24 mener DFPO, at kvoten bør fastholdes på samme niveau som i 2021 – 1.575 tons. Der henvises i den sammenhæng til vigtigheden af at kunne tillade fangster af sild i bundgarn. For sild i den centrale Østersø foreslår DFPO, at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling til 62.353 tons. For brisling foreslår DFPO, at ICES’ vurdering af bestandsudviklingen giver mulighed for at øge kvoten med 39 pct. i forhold til den kvote, der gælder for 2021. Det vil også give mulighed for at nogle fiskere har mulighed for at overleve de ændringer, der sker i Østersøen, hvorfor kvoten bør øges til 335.590 tonsblive genopbygget. DFPO stiller sig kritisk i forhold til rådgivningen for laks. Man har ikke set Kommissionens kvoteforslag, men et forslag om ingen fangst vil ødelægge livsgrundlaget for en række fiskere. Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) finder, at Kommissionen for nogle bestande væl- ger ikke at anvende den videnskabelige rådgivning. Det anses for at være en indgriben i den relative stabilitet. DPPO udtrykker bekymring for konsekvenserne ved, at Kommissionen stiller nogle forslag ud fra en delvis økosystembaseret tilgang, som Kommissionen selv definerer. DPPO mener overordnet, at forslaget ikke skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Tværtimod mener DPPO, at forslaget på en række punkter er i direkte modstrid med bestandssituationen i de berørte bestande. For vestlige sild anbefaler DPPO en roll over af 2021 TAC på 1.575 tons. DPPO menergrundlæggende ikke, at det er nødvendigtden rette tid til at foretage flere tiltag eller begrænsninger i ålefiskeriet. DPPO mener ikke, at der fastsættes EU har været i stand til at sikre langsigtede forvaltningsplaner for en kvote på vestsildlang række værdifulde bestande for danske fiskere. Det har den konsekvens, som giver mulighed at danske fiskere nu risikerer at miste mulighederne for landing på et niveau, der kan støtte den eksisterende flådeat certificere og recertificere MSC. DPPO gør opmærksomme på, opfordrer derfor til at den videnskabelige rådgivning bør afspejle, at det er et erhverv, der skal leve med reguleringen, og der findes andre forhold, som skal inddrages end tilstanden for udviklingen af forvalt- ningsplaner gøres til en enkelt bestand. DPPO anbefaler derfordansk prioritet i EU og, at man fra dansk side bør iværksætte forskningsmæssige aktiviteter sikrer nødvendige ressourcer i rammeaftalen med henblik på at styrke den videnskabe- lige rådgivning for vestsilden og brede analyserne ud fra det snævre fokus på Rügensilden. For centrale sild er DPPO uforstående overforDTU, hvorfor Kommissionen ikke har valgt at følge hverken ICES-rådgiv- ningen i forhold til FMSY eller anbefalingen fra BSAC, men i stedet valgt den nedre grænse for TACså arbejdet kan understøttes videnskabeligt. DPPO anbefaler gør opmærksom på, at sil- debifangstkvoterne over en TAC på niveau længere periode er blevet reduceret og nu har nået et niveau, hvor der er risiko for lukning af industrifiskerierne. DPPO appellerer til, at der vises rettidigt omhu, når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet. DPPO mener grundlæggende, at udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med den videnskabelige rådgivning for FMSY fra ICES svarende Norge skal være balanceret og proportionel. Derfor bør pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvande, som tilbydes Norge, i størst og muligt omfang balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til 62.353 tonsEU i norske farvande. For brisling Derfor mener DPPO, at EU i udviklingen i balancen og EU’s ”køb” af torsk i Barentshavet ikke bør betyde yderligere inddragelse af fangstmuligheder for pelagisk og industrifisk. For blåhvilling mener DPPO, at anvendelse i balancen bør minimeres, og at den sydlige komponent af EU’s kvote bør anvendes propor- tionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge. DPPO mener ikke, at det bør kan være bestandens størrelserigtigt, at det i de bilaterale balancer, er de lande, der lægges til grund for kvotefastsættelsen, hvis der ikke er svære socioøkonomiske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage. DPPO anbefaler derfor, at man følger FMSY upper, hvilket giver en EU-kvote på 335.590 tons. Selvom Kommissionen begrunder den lave kvote på brisling med, at brisling fiskes i et blandet fiskeri bidrager med sild, så henviser DPPO til, at medlemsfartøjermindst, der de forrige to år har fanget brisling i et rent fiskeri, kun har haft 1 pct. bifangst får mest ud af silddet. DPPO mener, at et kommende forslag for såfremt Norge tildeles brisling som en kvote på laks bør indeholde en bifangstkvotedel af balancen, så bør det ikke lukker for sikres, at denne tilde- ling afspejler det pelagiske fiskeriforhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. DPPO mener derudoveranbefaler, at man for 2022 i videst mulig omfang bør erstatte pelagiske fiskerimuligheder (brisling og blåhvilling) med lodde. For sild i Nordsøen anbefaler DPPO, at der for 2022 sættes en udvidelse af lukkeperioden vil have væ- sentlige konsekvenserne konsumkvote for A-flåden på det pelagiske fiskeriFMSY niveau, som ICES anbefaler. DPPO anbefaler desuden, at der for 2022 anvendes principperne i den tid- ligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om, at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. For sild i Skagerrak/ Kattegat anbefaler DPPO for 2022, at TAC fastsættes i overensstemmelse med principperne i den langsigtede ”harvest con- trol rule”. Det betyder konkret en roll over, indtil en forvaltningsplan er på plads, og man følger TAC fastsættelsesproceduren for 3a. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at man følger gældende bereg- ningsgrundlag og ligeledes indføres fleksibilitet (100 pct.) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen. Vigtigheden af at undgå at underminere relativ stabilitet for sild i lyset af situationen for sild i vestlig Østersø blev understreget. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO, at man fra dansk side anmoder Kommissionen om at diskutere genopretningsplanens ”catch option” med Storbritannien i de bilaterale forhandlinger. Hvis planen ikke accepteres anbefaler DPPO, at man følger ICES MSY-rådgivning og fastsætter TAC på 71.138 tons. For blåhvilling anbefaler DPPO, at man i TAC/kvotereguleringen for 2022 fjerner område 3 fra forvaltningen. For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at man følger den viden- skabelige rådgivning fra ICES. Derudover anbefaler DPPO, at der bør tages socioøkonomiske hensyn hurtigst muligt opnås enighed med alle kyststater om en bæredygtig langsigtet fordeling af bestanden. For havgalt anbefaler DPPO at fast- sætte en TAC på 22.791 tons og ligeledes, at et benchmark gennemføres i 2022. For hestemakrel anbe- faler DPPO, at Kommissionen stiller spørgsmål til ICES om at prioritere en opgradering af data. Derud- over anbefaler DPPO, at Kommissionen opfordres til at indlede drøftelser med ICES om muligheden for at give etårige bestandsvurderinger frem for de nuværende toårige bestandsvurderinger. Slutteligt an- befaler DPOP, at man overvåger bifangster og muligt udsmid af hestemakrel i andre fiskerier. DN er bekymrede for den for- bindelsedårlige bestandssituation for Nordsø torsken. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) DN mener, at EU i forhandlin- gerne med Storbritannien og Norge skal sikre, at kvoten fastsættes i tråd med ICES rådgivningen. DN er bekymrede for det høje antal ulovligt udsmid af torsk og det er vigtigt, at landingsforpligtelsen bliver håndhævet. I den forbindelse mener DN, at EU bør indføre regler om en langt højere indsats af kontrol til søs og på sigt kræve elektronisk monitorering på alle fartøjer, hvor der med høj risiko forekommer bifangster af torsk. DN ønsker desuden at et indberetningskrav til de rekreative fiskere ville gavne be- standsvurderingerne af torsk i Kommissionens forslag er svært at seNordsøen. Ligeledes mener DN, at der skulle være taget et hensyn skal overvejes en baglimit for det rekreative fiskeri efter torsk i Nordsøen. I forhold til de socioøkonomiske konsekvenser. FSK-PO finder det paradoksaltål mener DN, at forslaget ikke indeholder en undtagelse alt fiskeri efter ål, både det rekre- ative og kommercielle samt glasål skal lukkes fra bifangstkravet for vesttorsk ved brug af passive redskaber2022. I relation til forslaget henviser FSK-PO tilDN mener ikke, at Fiskerikontrollen fremadrettet bør de lukkeperioder, som blev vedtaget for at beskytte ålen, er tilstrækkelige. DN er desuden uforstående over, at man har valgt lukke- perioder i de tre måneder, hvor fangsten af ål er lavest. På grund af ålebestandens kritiske status mener DN, at ålen skal være opmærksom ved kontrol af de rekreative fiskeretotalt fredet og al fiskeri skal være forbudt. DN opfordrer Danmark til at lukke alt rekreativt fiskeri efter ål i 2022 og til at støtte et EU forbud for det kommercielle fiskeri efter ål i EU forhandlingerne. vedrørende ål, idet der særligt henvises til en 30 års periode for genopbygningsperiode for ål.

Høring. 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) ), samt repræsen- tanter fra turbådene og trollingfiskeriet er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet, at der er tale om en me- get problematisk fortolkning af den fælles fiskeripolitik, når Kommissionen lægger op til at forvalte hele fiskeriet på grundlag af tilstanden DFPO var ikke positive over for én art. Selvom DFPO anerkender, at tilstanden hverken ICES rådgivningen eller Kommissionens efterfølgende forslag for torsk i den østlige Østersø er meget bekymrende, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet ikke acceptere, at kvoter for arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at beskytte torsk. Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset af, at ICES vurderer, at fiskeriet kun er årsag til en brøkdel af de døde torsk. DFPO modsætter sig ligeledes påstanden om, at forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be- rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore- rer ICES’ observationer om fiskeriets effekt på bestandssituationen. DFPO mener ikke, at opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og Born- holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden at fange torsk. DFPO henviser til, at fiskere, der har etableret et fiskeri efter fladfisk og et marked dertil, risikerer at tabe den indsats med en udvidelse af lukkeperioden. Ligeledes fremfører DFPO eks- emplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev indført. DFPO mener, at de små torsk, som fiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væk. Generelt mener DFPO, at det er vigtigt, at forvaltningen af fiskeriet tager udgangspunkt i helheden, så der kan sættes ind, hvor problemerne reelt er. DFPO mener, at konsekvensen ellers vil være, at fiskeriet stoppes, og ▇▇▇▇▇▇▇ alligevel mistes, samtidig med, at Danmark mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for fiskeriet og følgeerhvervet langs kysterne. DFPO understre- ger, at i en situation, hvor kvoten foreslås så lav, bør lukkeperioderne udgå. DFPO understreger behovet for at tage socioøkonomiske hensyn. DFPO mener, at situationen i Øster- søen er så alvorlig, at der skal prioriteres løsningsmodeller for de berørte fiskere. DFPO mener, at der skal igangsættes en ophugningsordning og finder, at en oplægningsordning også er en relevant løsning i den nuværende situation. DFPO ønsker generelt, at fiskerne får mulighed for at anvende selektive redskaber, som reducerer fang- sten af torsk i et målrettet fiskeri efter fladfisk, og at forvaltningen af det rekreative fiskeri afspejler de tiltag, der foretages i det kommercielle fiskeri. Derudover mener DFPO, at hvis bestanden er større end målsætningen, skal kvoten fastsættes efter EU’s forvaltningsplan. Yderligere mener DFPO, at torsken i den østlige Østersø skal fiskes med så lav en intensitet som muligt, uden at reducere fiskeriet på andre bestande. DFPO finder det afgørende, at hvis ikke lukkeperioderne revurderes, så skal fartøjer over 12 meter også have mulighed for at fiske med faststående redskaber i de områder, der er undtaget. Ligele- des ønsker DFPO, at der indføres en undtagelse for landingsforpligtelsen for rødspætter fiskerimuligheder i Østersøen, som det er sket i mange andre farvande. Desuden har DFPO et ønske om, at muligheden for fleksibilitet opretholdes for at kunne imødegå de betydelige ændringer, som erhvervet står overfor. Konkret foreslår DFPO følgende kvoter for 2022: For torsk i område 22-24 deler DFPO ikke ICES' op- fattelse af situationen, selvom det anerkendes, at torsk i den vestlige Østersø er i en ringe tilstand. DFPO foreslår en samlet fangst til både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri, der fastsættes på bag- grund af forsigtighedsdødeligheden til 4.461 tons. Der henvises til, at dette skulle give en vækst i gyde- biomassen på 40 pct. Kommissionens kvoteforslag rækker ikke til at drive fiskeri på andre arter. For torsk i område 25-32 finder DFPO det uacceptabelt, at EU’s fiskere skal begrænses i deres fiskeri som følge af andre landes fastsættelse af autonome kvoter. Derfor foreslår anbefalede DFPO en kvote på 2.000 3.111 tons og en kvote på 3.553 tons torsk i den østlige Østersø. DFPO var meget uforstående over for, at fiskere fortsat ikke måtte anvende redskaber, som var anbefalet af BALTFISH og anerkendt af STECF, som værende mere selektive i fiskeriet efter torsk end de nuværende redskaber. Med hensyn til EU. For rødspætte foreslår lukke- perioder, anførte DFPO, at det ikke er nogen biologisk begrundelse for at opretholde en lukkeperiode i område 24 i den vestlige Østersø. I tilknytning til lukkeperioder anførte, DFPO, at 20 meter dybdegræn- sen, der gælder for mindre garnfartøjers fiskerier, ikke dur. DFPO så også gerne, at også garnfartøjer over 12 meter kan få undtagelse til at fiske i lukkeperioden, da disse fiskere også skal overleve. For rød- spætte støttede DFPO Kommissionens forslag. DFPO understregede dog, at det var nødvendigt, at de restriktioner, der følger af et ønske om at beskytte torsken, f.eks. beslutningen om kun at tillade torsk som bifangst samt de lukkede områder, ændres. Hvis ikke reglerne blev lempet, ville en forhøjelse af kvoten sættes efter den biologiske anbefaling og EU’s forvaltnings- plan til 11.082 tonsikke give en bedre økonomi for fiskerne. DFPO efterlyste bedre monitorering af fritidsfiskeriets fangster af ikke mindst torsk. For sild i område 22-24 mener den vestlige Østersø påpegede DFPO, at kvoten bør fastholdes der findes en forvalt- ningsplan for sildefiskeriet i Østersøen, hvorfor DFPO anbefalede en kvote på samme niveau som i 2021 – 1.575 9.696 tons. Der henvises i den sammenhæng til vigtigheden af at kunne tillade fangster af sild i bundgarn. For sild i den centrale Østersø foreslår støttede DFPO Kommissionens forslag, men bemærkede dog, at kvoten sidste år var reduceret med 36 pct. Hvad angik brisling, mente DFPO, at der var brug for et system, hvor kvoterne ikke hoppede op og ned hvert år. Det krævede enten en mere stabil biologisk vurdering eller en mere fleksibel anvendelse af rådgivningen. For laks var DFPO undrende over for, at en helt ny strategi for regulering af fiskeriet de facto havde udelukket en række fiskere fra deres traditionelle fiskeri. Ændrin- gen havde gjort, at man havde flyttet fiskeriet fra et segment (erhvervsfiskeriet) til et segment, hvor kun få lystfiskere nød godt af det. DFPO så gerne en diskussion af et mere fleksibelt scenarie for regulering af fiskeriet i de lande, der har et traditionelt laksefiskeri. gældende. I relation til lukkeperioder nævnte FSK-PO, at det kunne overvejes at tillade garnfarttøjer op til f.eks. 17 meter at fiske i lukkeperioden. For vestlig sild anbefalede DN, at Danmark bakkede op om Kommissionens forslag om at opretholde lukningen af det målrettede fiskeri. Ligeledes anbefalede DN at justere kvoten sættes for sild i Nordsøen, Ska- gerrak og Kattegat for at minimere bifangst af den vestlige sildebestand, da sild fra den vestlige Østersø vandrede mod disse farvande. Hvad angik sild i den centrale del af Østersøen hilste DN Kommissionens forsigtigheds-tilgang med en kvote som svarer til FMSYlower værdien velkommen. DN anbefalede, at der indførtes øget kontrol for at reducere de kendte problemer med fejlrapportering i det blandede sild/bris- ling fiskeri. For torsk i den østlige del af Østersøen støttede DN Kommissionens forslag om at bevare de afhjælpende foranstaltninger med lukkeperioder og fortsat lukke et målrettet fiskeri. DN så med bekym- ring på det fortsat høje ulovlige udsmid af torsk. Derfor anbefalede DN, at tildelingen af bifangstkvoter skulle betinges af, at fartøjerne brugte de mest selektive redskaber og accepterede en øget kontrol af fangsten. Derudover anbefalede DN, at der blev udpeget trawlfri områder i den østlige Østersø for at beskytte vigtige levesteder for fisk. DN hilste det velkommen, at Kommissionen foreslog lukning af et målrettet kommercielt fiskeri på torsk i den vestlige del af Østersøen. DN anbefalede, at rekreativt fiskeri efter torsk i den biologiske anbefaling vestlige del af Østersøen skulle lukkes. DN bemærkede, at de nuværende regler om én torsk pr. person pr. dag ikke var mulige at kontrollere. Derfor burde alt målrettet fiskeri lukkes. DN anbefalede at udvide lukkeperioden for alle former for fiskeri til 62.353 tonsat dække den periode, hvor torsken samlede sig – konkret i område 22-23 fra 1. januar til 31. marts og i område 24 fra 1. april til 31. august. DN mente, at der burde indføres adgangskrav for redskaber i områderne 22-24, som kun tillod, at der anvendes redskaber med den mindste bifangst af torsk. Ligeledes burde der indføres redskabsrestrikti- oner for det rekreative fiskeri med garn for at undgå bifangst af torsk. For brisling foreslår DFPOhilste DN Kommissi- onens forslag velkommen, da forslaget tog hensyn til samspillet mellem arter for at hjælpe genopretnin- gen af torskebestanden. DN anbefalede, at ICES’ vurdering af bestandsudviklingen giver mulighed man fulgte ICES anbefaling fra 2019 om en forvaltningsplan for at øge kvoten med 39 pctbrisling fiskeriet. DN støttede Kommissionens forslag i forhold til den kvote, der gælder for 2021rødspætte. Det vil også give mulighed for at nogle fiskere har mulighed for at overleve de ændringer, der sker i Østersøen, hvorfor kvoten bør øges til 335.590 tons. DFPO stiller sig kritisk i forhold til rådgivningen for laks. Man har ikke set Kommissionens kvoteforslag, men et forslag om ingen fangst vil ødelægge livsgrundlaget for en række fiskere. Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) finder, at Kommissionen for nogle bestande væl- ger ikke at anvende den videnskabelige rådgivning. Det anses for at være en indgriben i den relative stabilitet. DPPO udtrykker bekymring for konsekvenserne ved, at Kommissionen stiller nogle forslag ud fra en delvis økosystembaseret tilgang, som Kommissionen selv definerer. DPPO mener overordnet, at forslaget ikke skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Tværtimod mener DPPO, at forslaget på en række punkter er i direkte modstrid med bestandssituationen i de berørte bestande. For vestlige sild anbefaler DPPO en roll over af 2021 TAC på 1.575 tons. DPPO mener, at det er nødvendigtDN anbefalede, at der fastsættes en kvote på vestsild, som giver mulighed blev indført trawlrestriktioner eller krav om mere selektive redskaber i område 24-26 for landing på et niveau, der kan støtte den eksisterende flådeat mindske bifangsten af torsk. DPPO gør opmærksomme på, at den videnskabelige rådgivning bør afspejle, at det er et erhverv, der skal leve med reguleringen, og der findes andre forhold, som skal inddrages end tilstanden for en enkelt bestand. DPPO anbefaler derforFor ål opfordrede DN til, at man fra dansk side bør iværksætte forskningsmæssige aktiviteter med henblik på at styrke den videnskabe- lige rådgivning for vestsilden og brede analyserne ud fra det snævre fokus på Rügensilden. For centrale sild er DPPO uforstående overfor, hvorfor Kommissionen ikke har valgt at følge hverken ICES-rådgiv- ningen i forhold til FMSY eller anbefalingen fra BSAC, men i stedet valgt den nedre grænse for TAC. DPPO anbefaler en TAC på niveau med den videnskabelige rådgivning for FMSY fra ICES svarende til 62.353 tons. For brisling mener DPPO, at det bør være bestandens størrelse, der lægges til grund for kvotefastsættelsen, hvis der ikke er svære socioøkonomiske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage. DPPO anbefaler derfor, at man følger FMSY upper, hvilket giver en støttede EU-kvote lukningen af alt ålefiskeri (både det rekreative og kommercielle på 335.590 tonsalle livsstadier). Selvom Kommissionen begrunder den lave kvote på brisling med, Et forbud burde ifølge DN følges op af større indsatser for at brisling fiskes sikre ålens vandringsveje i vandløb og floder. DN opfordrede regeringen til at indføre et blandet fiskeri med sild, så henviser DPPO til, at medlemsfartøjer, der de forrige to år har fanget brisling i et rent fiskeri, kun har haft 1 pct. bifangst straks forbud mod import af sild. DPPO mener, at et kommende forslag for en kvote på laks bør indeholde en bifangstkvote, så det ikke lukker for det pelagiske fiskeri. DPPO mener derudover, at en udvidelse af lukkeperioden vil have væ- sentlige konsekvenserne for det pelagiske fiskeri, og at der bør tages socioøkonomiske hensyn i den for- bindelse. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) mener, at det i Kommissionens forslag er svært at se, at der skulle være taget et hensyn til de socioøkonomiske konsekvenser. FSK-PO finder det paradoksalt, at forslaget ikke indeholder en undtagelse fra bifangstkravet for vesttorsk ved brug af passive redskaber. I relation til forslaget henviser FSK-PO til, at Fiskerikontrollen fremadrettet bør være opmærksom ved kontrol af de rekreative fiskereglasål.

Høring. Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) ), og repræsentanter fra turbådene er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet. DFPO anbefaler for torsk, at der er tale om en me- get problematisk fortolkning af den fælles fiskeripolitikkvoterne for 2024 fastsættes på samme niveau som i 2023 (489 tons i vestlig Østersø og 595 tons i østlig Østersø), når Kommissionen lægger op til og at forvalte hele fiskeriet på grundlag af tilstanden for én art. Selvom DFPO anerkenderreglen om, at tilstanden for torsk i den østlige Østersø er meget bekymrendekun må fanges som bifangst, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet ikke acceptere, at kvoter for arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at beskytte torskfjer- nes. Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset afanfører, at ICES vurdererbeskriver en fremgang for begge torskebestande, og konstaterer, at fiskeriet kun selv om bestandene endnu er årsag til en brøkdel af de døde torsknoget mindre end ønsket, så har fiskeritrykket ikke været så stort, at væksten er forhindret. DFPO modsætter sig ligeledes påstanden om, at forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be- rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore- rer ICES’ observationer om fiskeriets effekt på bestandssituationen. DFPO mener ikke, at opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og Born- holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden at fange torsk. DFPO henviser opfordrer desuden til, at fiskere, der har etableret systemet med lukkede områder og perioder undergår et fiskeri efter fladfisk og et marked dertil, risikerer at tabe den indsats med en udvidelse af lukkeperioden. Ligeledes fremfører DFPO eks- emplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev indført. DFPO mener, at de små torsk, som fiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væk. Generelt mener DFPO, at det er vigtigt, at forvaltningen af fiskeriet tager udgangspunkt i helhedenser- viceeftersyn, så der kan sættes ind, hvor problemerne reelt er. DFPO mener, at konsekvensen ellers vil være, at fiskeriet stoppes, og ▇▇▇▇▇▇▇ alligevel mistes, samtidig med, at Danmark mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for fiskeriet og følgeerhvervet langs kysterne. DFPO understre- ger, at i en situation, hvor kvoten foreslås så lav, bør lukkeperioderne udgå. DFPO understreger behovet for at tage socioøkonomiske hensyn. DFPO mener, at situationen i Øster- søen er så alvorlig, at der skal prioriteres løsningsmodeller for de berørte fiskere. DFPO mener, at der skal igangsættes en ophugningsordning og finder, at en oplægningsordning også er en relevant løsning i den nuværende situation. DFPO ønsker generelt, at fiskerne får mulighed for at anvende selektive redskaberfiske i områder og perioder, som reducerer fang- sten hvor bifangsten af torsk i er lille. Det er vigtigt, at man giver fiskerne så gode muligheder som muligt for at opretholde et målrettet fiskeri efter fladfisk, og at forvaltningen af det rekreative fiskeri afspejler de tiltag, der foretages i det kommercielle fiskeri. Derudover mener DFPO, at hvis bestanden er større end målsætningen, skal For rødspætte ønsker DFPO kvoten fastsættes efter EU’s forvaltningsplansat i overensstemmelse med ICES' vurdering af bestandens størrelse til 17.947 tons. Yderligere mener DFPO, at torsken i den østlige Østersø skal fiskes med så lav en intensitet som muligt, uden at reducere fiskeriet på andre bestande. DFPO finder det afgørende, at hvis ikke lukkeperioderne revurderes, så skal fartøjer over 12 meter også have mulighed De argumenterer for at fiske med faststående redskaber ændre restriktionerne vedrørende landingsforpligtelse for små rød- spætter. Med hensyn til laks ønsker DFPO en genoptagelse af et kommercielt dansk laksefiskeri i de områder, der er undtaget. Ligele- des ønsker DFPO, at der indføres en undtagelse for landingsforpligtelsen for rødspætter i Østersøen, som det er sket i mange andre farvande. Desuden har DFPO et ønske om, at muligheden for fleksibilitet opretholdes for at kunne imødegå de betydelige ændringer, som erhvervet står overfor. Konkret foreslår DFPO følgende kvoter for 2022: For torsk i område 22-24 deler DFPO ikke ICES' op- fattelse af situationen, selvom det anerkendes, at torsk i den vestlige Østersø er i en ringe tilstand. DFPO foreslår en samlet fangst til både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri, der fastsættes på bag- grund af forsigtighedsdødeligheden til 4.461 tonsØster- søen. Der henvises til, at dette skulle give en vækst det ikke er fiskeriet, der har reduceret produktionen af laks – det er ødelæggelsen af deres naturlige gydeområder i gyde- biomassen på 40 pct. Kommissionens kvoteforslag rækker ikke til at drive fiskeri på andre arterelvene. For torsk i område 25-32 finder DFPO det uacceptabelt, at EU’s fiskere skal begrænses i deres fiskeri som følge af andre landes fastsættelse af autonome kvoter. Derfor foreslår vestsild anbefaler DFPO en kvote baseret på 2.000 tons EU's forvalt- ningsplan på 27.346 tons. Fordeles denne mængde med 50 pct. til EU22-24 og 50 pct. til 3a, vil det give en kvote til Østersøen på 13.673 tons. For rødspætte foreslår DFPOcentral sild foreslås kvoten fastsat efter den seneste rådgivning, selv om DFPO deler den udbredte skepsis i forhold til validiteten af ICES nye model. DFPO finder såle- des, at kvoten således bør derfor sættes efter den biologiske anbefaling til mindst 52.549 tons, og EU’s forvaltnings- plan til 11.082 tons. For sild i område 22-24 mener DFPO, samtidig skal forslaget om kun at kvoten bør fastholdes på samme niveau måtte fange mængden som i 2021 – 1.575 tons. Der henvises i den sammenhæng til vigtigheden af at kunne tillade fangster af sild i bundgarn. For sild i den centrale Østersø foreslår DFPO, at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling til 62.353 tonsbifangst fjernes. For brisling foreslår anbefales kvoten fastsat baseret på den biolo- giske rådgivning og forvaltningsplanen, idet man bør undlade at begrænse brislingfiskeri af hensyn til sildens situation. Med hensyn til sperling vil DFPO komme med bemærkninger, når den nye rådgivning foreligger. Med hensyn til laks finder DFPO, at ICES’ vurdering af bestandsudviklingen giver mulighed for at øge kvoten med 39 pct. i forhold til den kvote, der gælder for 2021. Det vil også give mulighed for at nogle fiskere har mulighed for at overleve de ændringer, der sker i Østersøen, hvorfor kvoten bør øges til 335.590 tons. DFPO stiller sig kritisk i forhold til rådgivningen for laks. Man har ikke set Kommissionens kvoteforslag, men et forslag om ingen fangst vil ødelægge livsgrundlaget for en række fiskere. Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) finder, at Kommissionen for nogle bestande væl- ger ikke at anvende den videnskabelige rådgivning. Det anses for at være en indgriben i den relative stabilitet. DPPO udtrykker bekymring for konsekvenserne ved, at Kommissionen stiller nogle forslag ud fra en delvis økosystembaseret tilgang, som Kommissionen selv definerer. DPPO mener overordnet, at forslaget ikke skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Tværtimod mener DPPO, at forslaget på en række punkter er i direkte modstrid med bestandssituationen i de berørte bestande. For vestlige sild anbefaler DPPO en roll over af 2021 TAC på 1.575 tons. DPPO mener, at det er nødvendigt, at der fastsættes en kvote på vestsild, som giver mulighed for landing på et niveau, der kan støtte den eksisterende flåde. DPPO gør opmærksomme på, at den videnskabelige rådgivning bør afspejle, at det er et erhverv, der skal leve med reguleringen, og der findes andre forhold, som skal inddrages end tilstanden for en enkelt bestand. DPPO anbefaler derfor, at man fra dansk side bør iværksætte forskningsmæssige aktiviteter med henblik på at styrke den videnskabe- lige rådgivning for vestsilden og brede analyserne ud fra det snævre fokus på Rügensilden. For centrale sild er DPPO uforstående overfor, hvorfor Kommissionen ikke har valgt at følge hverken ICES-rådgiv- ningen i forhold historiske rettigheder til FMSY eller anbefalingen fra BSACfiskeri af laks, men i stedet valgt den nedre grænse at disse blev tilsidesat, da man på et rådsmøde for TACet par år siden med henvisning til ICES besluttede at ændre forvaltningen af laksefiskeriet. DPPO anbefaler en TAC på niveau med den videnskabelige rådgivning for FMSY fra ICES svarende til 62.353 tons. For brisling mener DPPO, at det bør være bestandens størrelse, der lægges til grund for kvotefastsættelsen, hvis der ikke er svære socioøkonomiske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage. DPPO anbefaler derforDFPO ønsker, at man følger FMSY upperfra dansk side nu stiller sig kritisk over for den ændring af forvaltningen der blev sat i gang for et par år siden. Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter bemærkningerne fra DFPO vedrørende Kommissionens nyfortolkning af bestemmelsen i forvaltningsplanen. DPPO påpeger uoverensstemmel- ser i Kommissionens fortolkning af artikel 4, hvilket giver en EU-kvote på 335.590 tonsstk. Selvom Kommissionen begrunder 6, i den lave kvote på brisling med, at brisling fiskes i et blandet fiskeri med sild, så henviser DPPO til, at medlemsfartøjer, der de forrige to år har fanget brisling i et rent fiskeri, kun har haft 1 pct. bifangst af sildflerårige forvaltningsplan for Østersøen. DPPO mener, at et kommende forslag en korrekt forståelse bør have en langsigtet tilgang til forvaltningen og ikke basere sig på en- keltårsniveau, da dette ville underminere MSY-forvaltningen. DPPO udtrykker bekymring for de mulige horisontale konsekvenser af Kommissionens nyfortolkning af artikel 4, stk. 6 vedrørende andre be- stande og/eller andre farvande end Østersøen. DPPO udtrykker derudover bekymring for processen i ICES i forbindelse med benchmark undersøgelsen for sildebestanden. DPPO henviser til, at ICES’ til- gang om at tage udgangspunkt i B0 ikke giver mening i forvaltningen af Østersøen. DPPO foreslår en revision af forvaltningsplanen og målsætningerne. DPPO anbefaler en uændret TAC på 788 tons for vestsild i 2024 i forhold til 2023 for at støtte eksisterende flåde. De påpeger behovet for en kvote mere nuan- ceret forståelse af sildebestande og opfordrer til yderligere forskning for at styrke den videnskabelige rådgivning. DPPO kritiserer den kontroversielle metode, der blev brugt til at fastsætte de nye reference- punkter for central sild. De opfordrer til nedsættelse af en arbejdsgruppe for at genbesøge fastlæggelsen af referencepunkter og anbefaler, at FMSY-rådgivningen følges for kvotefastsættelse. DPPO bemærker, at Kommissionens forslag om at fastsætte brislingekvoten baseret på laks FMSY lower tager hensyn til sild, der traditionelt fanges sammen med brisling. De anbefaler, at kvoten fastsættes efter FMSY for at undgå overskridelse af sildkvoten. DN bifalder Kommissionens forslag om at opretholde lukningsperioder under torskens gydeperiode som et skridt i retning af bestandsoprettelse. Dog mener DN, at Kommissionens forslag mangler tiltag for at forhindre ulovligt udsmid og fejlrapportering i industrifiskeriet. DN opfordrer til obligatorisk elek- tronisk monitorering med kameraer for at dokumentere fiskeriaktiviteter og reducere ulovligt udsmid. DN ser gerne en reduktion af fiskeriet med bundslæbende redskaber og, at regeringen udpeger trawlfrie områder for at genoprette havbunden. Det er efter DN’s mening således beklageligt, at regeringen har sat indførelsen af et trawlfrie område i Bælthavet på pause. Det er DN’s anbefaling, at det trawlfrie om- råde bør indeholde indføres hurtigst muligst og dække over hele ICES-område 22, da det område er et vigtigt leve- sted for en række vigtige kommercielle fiskebestande. Samlet set opfordrer DN Danmark til at arbejde aktivt på EU-niveau for at sikre bæredygtig fiskerifor- valtning i Østersøen, herunder beskyttelse af havmiljøet og bestandene samt reduktion af skadelig prak- sis som bifangst og ulovlig udsmid. Disse skridt er afgørende for at bevare Østersøens økosystem og bevare fiskeressourcerne for fremtidige generationer. Konkret opfordrer DN ift. vestsild til at støtte Kommissionens forslag om at opretholde lukningen af det målrettede fiskeri og om at ophæve undtagel- sen for kystfiskeriet og justere kvoten for at minimere bifangsten af vestlig sild. Derudover bør der ifølge DN træffes foranstaltninger for at beskytte vigtige gyde- og opvækstområder for silden i danske far- vande. For central sild støtter DN Kommissionens forslag om at lukke det målrettede fiskeri og opfordrer til yderligere tiltag på EU-niveau for at reducere bifangsten af sild i brislingfiskeriet. Hvis der fastsættes en bifangstkvote på centralsild, anbefaler DN, at denne ikke bør fastsættes over Kommissionens forslag og skal betinges med indførelsen af tiltag, der reducerer fejlrapportering. For torsk i østlig Østersø bifalder DN Kommissionens forslag om at bevare lukkeperioder og fortsat luk- ning af målrettet fiskeri. Hvis der fastsættes en bifangstkvote, så det skal den ikke lukker øges fra bifangstkvoten i 2023 (595 tons). Der bør dog indføres yderligere foranstaltninger for det pelagiske at reducere bifangsten af torsk og forbedre beskyttelsen af marine habitater i den østlige Østersø. Danmark bør således arbejde for, at tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at redu- cere bifangsten af den østlige torsk, og accepterer øget kontrol af fangsten, f.eks. i form af indførelse af et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. For torsk i vestlig Østersø støtter DN Kommissionens forslag om at fastholde lukningen af målrettet kommercielt fiskeri og rekreativt fiskeri. DPPO mener derudoverHvis der fastsættes en bifangstkvote, bør denne ikke overstige de 24 tons, som ICES anbefaler. Der bør dog overvejes længere lukningsperioder og reduktion af bifangsten af torsk i fladfiskeriet. At Danmark arbejder for at tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at en udvidelse fartøjerne bruger de mest selektive redska- ber for at reducere bifangsten af lukkeperioden vil have væ- sentlige konsekvenserne for det pelagiske fiskeriden østlige torsk, og at der bør tages socioøkonomiske hensyn accepterer øget kontrol af fangsten, f.eks. i den for- bindelseform af indførelse af et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) menerFor brisling anbefaler DN, at det i Danmark støtter op om Kommissionens forslag er svært forslag, om at seholde kvoten på eller under MSY lower værdien, at der skulle være taget et hensyn til de socioøkonomiske konsekvenser. FSK-PO finder det paradoksalt, at forslaget ikke indeholder da en undtagelse fra bifangstkravet for vesttorsk ved brug højere brislingekvote ifølge DN vil risikere en højere bifangst af passive redskabercentralsild. I relation forhold til forslaget henviser FSK-PO tilrødspætte påpeger DN vigtigheden af at tage en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af rødspættebestandene for at undgå negative konsekvenser for torsk på grund af bifangst. DN anbefaler en uændret rødspætte- kvote i 2024 i forhold til 2023. DN foreslår tiltag som elektronisk overvågning, indførelse af trawlfrie zoner og realtidsmonitorering for at Fiskerikontrollen fremadrettet bør være opmærksom ved kontrol af de rekreative fiskerereducere bifangsten og ulovlig udsmid.